Øl er noget rod

Ups, gode mand! Der fik du vist
en ekstremøl på 20 procent og en IBU på 100

Salget af øl i Danmark falder. 

Ikke stort, men støt.

Og sådan har det været i efterhånden mange år. 

I år 2019 (den seneste statistik) var vi nede på i gennemsnit 62 liter øl per dansk gane per år. For 50 år siden var forbruget af øl det dobbelte. 

Hvor langt skal forbruget ned, før Danmarks nationaldrik øl er knap så patriotisk – før øllet mister sit tag i folkesvælget?

Faldet i forbrug af øl hænger naturligvis sammen med, at folk ikke forbinder øl med en sund livsstil – hvilket i øvrigt er forkert, for i moderate mængder er øl ikke usundt, snarere tværtimod.

Men der er andre grunde til dykket. 

Måske fordi fænomenet øl også er noget rod. 

Her kommer seks forklaringer på, at nationaldrikken er noget rod og populariteten derfor falder:  

1. Øllets identitet flyder

For 20 år siden – før ølrevolutionen – var en øl i Danmark en pilsner eller noget , der ligner. Ølrevolutionen har ført en rigdom af kvalitet og variation med sig. 

Men i dag er der flere og flere øl, som ikke smager af øl – grundøl som fx pilsner, engelsk bitter, porter og hvedeøl.

Her tænker jeg ikke mindst på de populære alkoholfrie (AF) øl.

Det er nærmest håbløst at komme til at nyde en AF øl med karakterfuld malt og humle. Netop malt og humle er jo ligesom de to væsentligste byggestene i en god øl. 

Stort set alle AF øl, som ikke smager af øl, men af juice eller saft er derimod ofte værd at drikke.

Det er noget rod!

2. Øl er blevet for mærkeligt 

Efterhånden er det normen, at et bryggeri smider marshmallows i en porter. Det samme med laktose. Her er vi i den milde ende. Saltagurker, mazarintærte, stegt kylling og mange, mange andre lignende ting har også været en del af en crazy craft beer. 

At en øl, en NEIPA (New England IPA), kan være en slags konverteret tropefrugtjuice fra Rema 1000, er også for mærkeligt. 

Så er der ekstremøllene. 

Det er de stærke øl. Her taler vi ikke 7,2 procent som en Elephant Beer, men fx 19 procent, som du oplever i Keine Hexerei fra Frederikshavn Bryghus – inden du falder halvdød om.

Bitre øl kan også være ekstremøl. Der kan sagtens være tale om øl, typisk en IPA, som svitser dine smagsløg med en IBU så modbydelig som en Ghost Chili (verdens stærkeste chili).

Det er noget rod!

3. Øl har lav status

SuperBrugsen i Jyderup sælger som et fast tilbud en kasse Carlsberg til 99,95 kroner. Andre supermarkeder har ind imellem lignende tilbud. Se lige, hvordan supermarkederne præsenterer deres tilbud på øl: Som smidt ind med en gaffeltruck.

Jeg taler naturligvis mest om industriøllet.

Craft beer har generelt høj status, men udgør max 10 procent af det samlede marked.

Den lave pris er udtryk for lav status, og hvem gider for alvor bruge tid på en drik med lav status?! 

Det er noget rod!

4. Bundniveauet falder for industriøllet

Med den lave pris og klodernes kamp blandt industrikoncernerne er det næsten uundgåeligt, at kvaliteten på øllet lider.

Smagen ændrer sig henover årene for de mest populære produkter. Der skal spares på råvarer og processer. Logistikken skal trimmes. Profitten skal øges. 

Og gæt én gang, om det er til det bedre eller det værre for kvaliteten af øllet?!

En Heineken er fx i dag så udvandet, at det i bedste fald er tale om en begynderøl. Smagen af malt og humle, af grundøl, er long gone. En Stella Artois, tidligere en udmærket øl, har også givet op.

Roden til danskernes ølglæde, det let tilgængelige og ofte billige øl, falder i kvalitet henover årene, og det faktum er nok den største årsag til faldet i popularitet.

Det er virkeligt noget rod!

5. Ingredienserne

Vin er let. Det er let at lave og let at forklare. Vin er lavet af vin. 

Øl er lavet af malt – og hvem kan ædru og enkelt forklare, hvad malt er? Humle er der også i øllet – og hvem har lige en beskrivelse af humlens herlighed på rygmarven? Ølgær? Nu bliver det svært! Vand, den sidste råvarer, er let at forklare ikke. Næ, ikke nødvendigvis. Alle bryggere ved, at bestemte øl kræver en særlig vandprofil med pH-værdi og indhold af mineraler. 

Noget rod, det er det altså!

6. Bryggeriernes mudrede profil

Et bryggeri laver kun øl, ikke?

Næ, for det bliver mere og mere almindeligt, at bryggerierne også – på grund af konkurrencen – kaster sig ud i fx at lave 

  • Sodavand
  • Spiritus, typisk whisky og gin
  • Hard seltzer (gæret vand med dextrose)
  • Cider

Det kan være svært forbrugerne at finde ud af, hvor kærligheden og kompetencen er hos de respektive bryggerier. Profilen for bryggeriet bliver uklar. Er kærligheden hos øllet eller hos alle de andre drikke?

Det er noget værre rod!

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s