Øl er en gæret drik baseret på korn. 

Sådan lyder den almindelige – og bredt favnende – definition på øl. 

Der findes et fænomen – måske den største trend indenfor øllet – som kaldes alkoholfrie øl, AF øl, men det er vel lige før, der ikke er tale om øl. 

Lad mig nævne tre argumenter for at alkoholfrie øl måske, måske ikke, er øl – og jeg styrer mest mod det sidste.

1.

Smager de alkoholfrie øl ligeså godt som de øl og øltyper, vi alle elsker? Nej, vel!? Men er det egentlig ikke det, vi forbrugere drømmer om!? Er det ikke er forudsætning for at kalde en øl for en øl, at den smager som en øl?! Ingen er vel tilfredse med dårlige efterligninger. 

Faktisk er der en himmelstige til forskel fra fx Tuborg NUL pilsner til en førsteklasses pilsner. 

Ja, afstanden fra Tuborg NUL til selv en Grøn Tuborg er også betydelig. 

Der er ikke meget traditionel øl-faktor over de alkoholfrie øl. 

2. 

Er der egentligt tale om en gæret drik? Er der tale om øl?

Ja, tjo tja. 

Hør her: 

Alkohol i øl opstår ved gæring af malt. 

Ved alkoholfrie øl hiver du enten alkoholen ud eller gærer så nænsomt, spartansk, at det tynde øl ikke når over 0,5 procent, som er max grænsen for en alkoholfri øl. 

I det første tilfælde fjerner du ikke blot produktet af gæringen, alkoholen. Smag fjerner du også. Og hvad er gæringen så værd – andet end at bryggerierne kan markedsføre sig med at brygge alkoholfrie øl?

Det andet tilfælde – den spartanske gæring – er skabt for at fremme en bedre smag i forhold til teknikken med at kastrere den færdige øl, hive alkoholen ud. Men er kastrationen af øllen ikke nærmest værre i forhold til den første metode? Med gæringen med den svage gær, når øllets urt aldrig at folde sig ud, udvikle sig med aroma og smag i retning af den ægte vare. 

Er der efterhånden overhovedet grund til bøvlet med enten at gære øllet og fjerne alkoholen eller gære nænsomt og slidsomt for at holde den stakkels øl under de 0,5 procent alkohol? 

Teknisk – uden at gå den slagne vej med gæring– er det højst sandsynligt muligt at skabe en smag, der én til én rammer smagen af de varianter af AF øl, som findes på markedet i dag.

3. 

De to byggestene, som er mest afgørende for karakteren i en øl – og her må entusiaster indenfor gær og vand lige læse hurtigt videre – er malt og humle. 

Hvis du har et dårligt fundament og en skrøbelig opbygning af etagekonstruktionen i et højhus, er der jo ikke meget højhus over det længe.

Jeg har stadig til gode at smage en maltrig og -lækker alkoholfri øl. Ofte hælder smagen over mod ølurt. 

Det samme gælder den anden byggesten for en god øl, humle.

Fordi der ikke er en bund af malt og maltsødme at spille op imod, har bitterheden fra humlen nærmest umulige vilkår. Bitterhed skaber jo balance, øllets zen, og skabe balance til en suppe af ølurt er begrænsningens kunst. Der skal ingenting til, før bitterheden bliver overdoseret. Bottom line: Der er nærmest ingen bitterhed i AF øl. 

Hvis du skal have succes med en AF øl, skal du paradoksalt ikke satse på at bygge en øl med øllets to væsentligste byggestene, malten og øllet. En succesfuld AF øl i dag smager faktisk ikke af øl, som øl er flest.

En række bryggerier kalder deres alkoholfrie øl for 0.0, fx Heineken og Royal Unibrew. Tuborg kalder deres alkoholfrie øl for NUL. 

I stedet for ikke at kalde alkoholfrie øl for øl, kunne vi i en overgangsfase kalde dem for nuløl.