Påsken har fortjent bedre øl

Så bliver påsken ikke bedre. En dobbelt bock af Salvators frelsende kaliber, oh la la, påskeøllets fader. Og hæng mig gerne op på det statement.

Påskeøllen Salvator er den måske mest betydningsfulde udenlandske øl på det danske marked nogensinde. 

Salvator fra Paulaner bryggeriet i München er faderen til den danske tradition for både påskeøl og juleøl.

Gid, at den altid velsmagende dobbelt bock Salvator på 7,9 procent stadig var forbilledet for de danske påskeøl, som generelt underpræsterer år for år og ikke kun er blevet en uambitiøs, men også en identitetsløs øl. 

Thor bryggeriet i Randers tyvstartede brygning af Salvator lignende øl i 1890-1898, men det var først, da Carlsberg lancerede sin påskeøl i 1905, at en særlig dansk tradition for påskeøl blev født – og de tyske Salvator bryg blev skubbet ud af markedet. 

Ingen andre lande har samme tradition for påskeøl som i Danmark, og med den danske ølrevolution er der kommet mange forskellige påskeøl på markedet. 

De mange varianter af danske påskeøl har dog den bivirkning, at traditionen for påskebryg er blevet udvandet. 

Det kan man som ølelsker godt leve med, hvis påskeøllet i al dets mangfoldighed havde en høj standard, men det er langt fra tilfældet. 

De cool bryggere gider ikke

Påskeøl er ikke længere forbeholdt én øltype, nemlig bock øllet. I dag er påskeøl også underlagt ølrevolutionens dogme om, at anyting goes. En påskeøl er i dag blot en øl, som brygmesteren kalder en påskebryg. Det samme fænomen gælder i øvrigt for juleøl, anything goes – og det er både godt og skidt.

Et godt eksempel på, at bryggerierne ikke tager påskeøl alvorligt, er holdningen hos branchens cool cats som fx Mikkeller, To Øl, Gamma Brewing og Dry & Bitter. Ingen af dem brygger en påskeøl. 

Ølrevolutionens mange nye bryggere har vendt op og ned på holdningen til brygning af øl i Danmark. Heldigvis for det. For før ølrevolutionen for ca. 20 år siden var udbuddet af øl i Danmark de facto monopoliseret: Samme øltyper (pilsner, wienerøl) og samme bryggerier (Carlsberg, Royal Unibrew).

Påskeøllet ofret

Men påskeøllet er ofret under ølrevolutionen.

I stedet for at styrke påskeøllet og den særlige danske tradition har ølrevolutionen måske svækket påskeøllet, selvom der vel er små 100 varianter af danske påskeøl på markedet, herunder den første alkoholfrie påskeøl, Påske Pale Ale fra Fur Bryghus.

I en smagning af alle påskeøl fra Bryggeriforeningens medlemmer er der fx kun to bryg, som skiller sig ud – og de gør det uden at give abstinenser efter én til.

Påske Bocken fra Viborg Bryghus og Påske Pale Ale fra Jacobsen (Carlsberg) er påskens vindere. 

Viborg øllen, som er den bedste af de to påskeøl på 7,5 procent, er med ældede jordbær, blommer og ristet malt i næsen. Mørk blommesaft blandet med frisk kvalitetsmalt i smagen. Note af blommebrændevin. Fed, legende og lækker. Påske Bocken har krop og potens til at stå imod påskens fede og fyldige mad. 

Påske Pale Ale fra Jacobsen på 5,5 procent er med duft af nysmeltet karamel, lime, kælder og humle. En strong ale med aromaer af hyldeblomst, vindruer, godt ristet malt og bolsje. Kompakt krop. Ambitiøs bitterhed. Den perfekte allround øl til påskebordet.

Easter Bock fra Thisted Bryghus bør også fremhæves. En stærk og stilren bock på 7,4 procent med aromaer af  kaffe, bær, urter og en note af røg i næsen. Let vinøs. Muskuløs og smidig krop. Ristet malt dominerer og noter af bær. 

Sekunda øl

Hvis du fx derimod vælger påskeøllen Early Bird på 5,5 procent fra Fuglsang, får du derimod fat i en af de mange uambitiøse øl. Det er en IPA, som krænger over i sødme og nærmest kemisk grapejuice. Den er uden krop og karakter, og er tæt på at virke som et ligegyldigt industribryg.

Her er den ‘ægte’ vare Påskebryg fra Albani på 5,6 procent. Den har en børnemild duft af humle, FUN-agtig. I munden er den bedst. Frisk, prikkende classic-agtig, men hurtigt væk. En aroma af æblemos til babyer iblandet malt. En dråbe bourbon i eftersmagen. Men alt i alt: Sekunda produkt. 

Og sådan kunne man langt hen ad vejen blive ved i forhold til mange af varianterne fra de danske bryggerier. 

Ingen blivende værdi

Der er et skær af discount over hovedparten af påskeøllene. Ikke én dansk påskeøl stikker frem med en kvalitet af blivende værdi. Ikke én påskeøl har du en længsel efter at drikke igen til næste påske.  

Påskeøl er for mange bryggere mere blevet noget, der skal overstås snarere end en salig drik med rod i fasten. 

Påsken, kristendommens vigtigste højtid, har fortjent det gode øl.. 

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s