Det er svært at forestille sig et dansk bryggeri, som er mere i bad standing blandt ølelskere end Harboe, familiebryggeriet fra Skelskør.

Nu relancerer Harboe deres brand GourmetBryggeriet, som de opkøbte i 2009. 

Med i købet snuppede Harboe også det ædle og elskede brand og firstmover i ølrevolutionen Ølfabrikken, som bryggeriet GourmetBryggeriet overtog to år forinden.

Der er sikkert flere grunde til, at ølelskere ikke nærer stor kærlighed til Harboe. 

Jeg holder mig til to sikre årsager: 

1. Den oplagte grund: 

Der findes næppe én variant i deres sortiment, som er værd at tilbyde sine i forvejen hårdt prøvede smagsløg. Harboe er symbolet på discount øl. Øl fra Harboe ser billige ud, er billige og smager billige. 

2. Den måske mest oplagte grund: 

Harboe har nærmest sat en ære i at gennemprygle de to gode brands Ølfabrikken (især Christian Skovdal Andersens fabriksbrand) og GourmetBryggeriet. De to brands har Harboe passet og plejet, som var de børnehjemsbørn fra Godhavn. Ingen ølelskere drikker mere øl fra de to brands. Snøft.

En relancering af GourmetBryggeriet med øllene i serien Nordic Passion er interessant. 

Stort set alle bryggerier af Harboes størrelse og beskaffenhed har eller har planer om at lancere et sub brand. Der er penge i det. Jeg tror, at Harboe har teknikken til at brygge gode øl. Men har de mon viljen og evnen ? Tænk hvis det lykkes dem at lave noget godt øl. 

Der skal dog noget ekstraordinært til for, at en relancering skal blive en succes for Harboe, som hidtil ikke er lykkedes med at penetrere craft beer markedet – for at sige det mildt.

Med Nordic Passion skal brygmesteren og bryggeriet virkelig bringes i spil på et subtilt niveau. Ellers crasher det. Der er så meget troværdighed, som Harboe skal indhente, optjene – netop fordi Harboe starter fra scratch, discount scratch. De har ingen, INGEN, forhistorie med at producere gode øl.

Ikke noget med udenomssnak og sirupsfed markedsføringslingo. Kun ærlige, gode (supergode) bryg tæller nu.

Jeg tager lige et hurtigt kig på Nordic Passion med mine kommunikationsbriller.

Indtil videre er der tre varianter i serien 

Witbier – Sar er den første. En witbier på 5,1 procent, hvor den sædvanlige koriander er skiftet ud med krydderierne sar, citronmelisse, salvie og kamille. Sort peber er der også. Appelsinskallen har Harboe beholdt. 

Nu kommer pointen. 

Harboe har valgt at lade en ”haveentusiast”, ikke en ølentusiast, endsige en brygmester, markedsføre Witbier – Sar. 

Haveentusiasten, som med navn og navnetræk pryder flasken, hedder Karina Demuth. 

På hjemmesiden for GourmetBryggeriets Nordic Passion serie fortæller haveentusiasten Karina: 

”Jeg har været fascineret af planter, siden jeg var barn. Det at skabe noget og få det til at gro. Den intense aroma fra sar, jeg selv har dyrket frem. Det er min passion.”

Hvis du vil vide mere om Karina Demuth:

Hun er en ”dybt engageret haveejer”, ”elsker sin hyggelige urtehave, og passionen har hun arvet fra sin barndomshjem”. 

Den næste øl i Nordic Passion serien er IPA – Rug på 6,5 procent.

Her promoverer Harboe en Leif Hierwagen, som er bager. Ligesom Karina Demuth står hans navn og, oven i købet, navnetræk på flasken – det er hans øl, hans stolthed!

Og jeg kan oplyse, at Leif ”allerede som barn havde (….) en forkærlighed for rug. Han elskede at gå i rugmarken og stryge fingrene igennem rugaksen.”

Den tredje og sidste øl i serien er alkoholfri og hedder Brown Ale – Honning

Her er det selvfølgelig en biavler, Nicolai, Wium, som køres frem som fortaler for den nye øl.

På hjemmesiden udtaler han. 

”Som biavler arbejder man altid i harmoni med bierne. Fordyber sig i deres levevis, avler på deres præmisser. Det er min passion.”

Inspirationen til biavl kom til Nicolai Wium, ”da han første gang læste, at detektiven Sherlock Holmes trak sig tilbage fra sit hektiske liv og blev biavler for at komme nærmere naturen og det gode liv.”

Giver markedsføringen af Nordic Passion fra GourmetBryggeriet dig lyst til at give Harboe en chance til – eller bare en chance?

Ikke her. 

Som nævnt mener jeg, at der må noget ekstra til, virkelig noget ekstraordinært til, for at Harboe endnu engang ikke skal ende på møddingen med et forsøg på at krabbe sig ind i craft beer segmentet. 

Storytellingen er dels løsrevet fra Harboes øvrige sortiment, markedsføring og historie, dels er der meget sirup over markedsføringen. Der er så meget sirup, at markedsføringen virker ligeså billig som øllene fra Harboe. 

Nordic passion….

Passion? Måske. På hjemmesiden for Nordic Passion og de tre passionerede varianter står ordet ‘passion’ nævnt hele 42 gange. Så Harboe må da virkelig mene det.

Nordic? Ja, jo. Brown ale, IPA og witbier. Næ, vel? Skelskør er ‘nordic’, men er det mon en kvalitet?

Og nej, jeg har ikke smagt de tre varianter endnu. Så de nye Harboe øl i Meny, og ville lige kaste en kommunikationsblik på dem. Måske smager jeg dem senere, måske ikke.