IPA er folkelig

En beundret og fejret øl, IPA. I USA hylder bryggerierne og barerne IPA med National IPA Day.

IPA er en urimeligt populær type øl. Ølrevolutionens signaturdrik india pale ale, er blevet folkelig. Mange forbrugere kalder simpelthen en stærk, humlebitter og lys øl for IPA.

Smagen af en IPA, engelsk eller amerikansk type, klar eller grumset som grøftevand, hvid, rød, sort eller whatever, kan være fremragende. Øl er godt.

Det er dog ikke fordi, at IPA er bedre end andre typer øl, at den er blevet så urimeligt populær. 

Den almindelige danske øldrikker kender i dag sådan ca. tre slags øl: 

1. Almindelig øl (pilsner)

2. Classic (wiener)

3. IPA (amerikansk stil)

Bryggere i USA, ølrevolutionens moderland, kan nærmest ikke overleve, hvis ikke der er en IPA i sortimentet, medmindre bryggeriets brand er meget stærkt.

Det samme gælder ølbarerne, craft beer barerne. Selvom der er ca. 100 klassificerede øltyper og øl i tusindvis at vælge imellem, må der være flere IPA’er på menuen – ellers er det op ad bakke for baren. 

Til de store konkurrencer om øl er mindst 25 procent af alle indkomne øl fra IPA-familien. 

IPA er gået solo i øllet verden. Modestrømninger i øllets verden kommer og går, men IPA består, og intet tyder på, at IPA’isterne må gå skuffede hjem fra ølbarerne fremover. Sådan forholder det sig med drikke, som er blevet folkelige. 

Det er umiddelbart tre grunde til IPA’ens folkelighed: 

1. Humle.

Den morderne IPA, den amerikanske, er mildt sagt en humlefokuseret øltype. Humle var den råvare – humle, malt, gær og vand – som nybryggerne i ølrevolutionens begyndelse i USA hurtigst og lettest kunne distancere deres produkter fra industriøllet, og det gjaldt både humlens bitterhed og aromaer. Det er en lidt forsimplet måde at tænke øl på, for der er rigdomme af velsmag i malten, gæren, vandet og, ikke mindst, bryggeprocessen, men sådan hang og hænger det sammen for mange bryggere i dag, selvom markedet er blevet meget mere nuanceret. 

2. Sødme

For at balancere de store mængder bitterhed i en IPA, Double IPA og andre endnu mere  stærke og bitre IPA’er, er sødme nødvendigt, men den væsentlige sødme er overset i den overdrevne fokus på bitterhed. Mange IPA’er er derfor meget søde. Sødmen er den smag – sød, sur, salt og bitter – som instinktivt de fleste mennesker kan lide.

3. 

Kult 

IPA er kult. Og det er den væsentligste årsag til, at IPA er blevet folkelig. De bryggerier og influencers, som sætter dagsordenen i øllets verden, har ophøjet IPA til en kult. IPA er blevet så manifest hos det øldrikkende publikum, at det nærmer sig det absurde. IPA er blevet et trylleord for succes. Derfor kom en lys, juiceagtig og uklar øl, som blev opfundet af et bryggeri i New England fx ikke til at hedde en New England Ale eller noget andet kedeligt, men New England India Pale Ale. Hvad mon det næste medlem af IPA-familien kommer til at hedde?

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s