Fake brews

Pastrami sandwich, uhm vulgær og lækker. Sandwichens svar på tyrefægtning – enten slår du kødbjerget ihjel eller det slår dig ihjel. Det bedste man kan sige om Pastrami Pils fra Shmaltz Brewing er, at der ikke er pastrami i.

Hvad bliver det næste, som bryggerne vælger at krydre deres øl med for at gøre øllet nyt, grænseoverskridende, crazy, whatever?

Pommes frites?

Nope, dén er taget. 

Grillkylling?

Nope, også taget. 

Testikler? Fra en hval eller en tyr. Vælg selv

Bryggerne har been there, done that!

Ikke nødvendigt, at jeg også nævner peberrod og saltagurker, vel?!

Bryggernes slavelignede forhold til 24/7 at finde på nye, ’crazy’ øl må stoppe. 

Jeg er med på, at den slags øl hænger sammen med markedsføring, en happening fra en frustreret brygger og et (desperat) udtryk for, at der, koste hvad det vil, må brygges nyt øl. 

Men det er jo ikke grænseoverskridende, crazy og nyt, men bare smådumt og vulgært. Det er fake brews.

I bedste fald er de mange ’crazy’ øl en harmløs stiløvelse, i værste fald skræmmer det forbrugerne væk fra øllet, også det gode øl, og over til de mange andre konkurrerende drikke, fx vin. 

Tilsætning af smagsgivere er ikke nyt i øllet. Urter, bær, blomster, plantedele og andre botaniske gaver til smagen er anvendt i langt størstedelen af øllets historie. 

Men jeg har intet imod smagsgivere, slet ikke. Med Ny Nordisk Øl var jeg med til at promovere smagsgivere fra det danske terroir i øl. 

Jeg har noget imod fake brews. 

Ølrevolutionens dogme om, at anything goes er løbet løbsk.

Bryggerne drikker næppe selv deres fake brews. Jeg tror fx ikke, at bryggerne fra Shmalz Brewing i New York drikker deres Pastrami Pilsner med bl.a. peberrod, sennepsfrø og kommen. 

Det bedste man kan sige om Pastrami Pilsner er, at der ikke er pastrami i den. 

Jeg tror næppe, at nogen drikker en Pastrami Pilsner – udover alle tickerne, sværmene af tickere. 

Det er navnet på dem, som drikker tre dråber af en ny øl, fælder sin dom på Untappd, hælder resten ud og skynder sig videre til næste nye øl.

Bryggerne er trætte af at være slaver af det uendelige nyhedsræs. Selv ellers hæderlige bryggere er faldet for fristelsen og har begået et crazy bryg eller to. Jeg har ondt af de bryggere, som lider under, at de – nu igen – skal finde på et eller andet ’originalt’ for at tækkes nyhedsfetichisterne blandt de radikaliserede ølentusiaster. 

Men der er ikke tale om originale øl, og da slet ikke tale om en naturlig udvikling af øllet, snarere er det et freak show, som ikke gavner det gode øl. 

Giv mig den ægte vare, og giv mig den velbrygget. Den ægte vare er de 100+ øltyper, som Beer Judge Certification Program p.t. har registreret. 

Det er alt rigeligt. 

Giv mig en øl, som er tro mod øllets sjæl og de fire byggestene – malt, smagsgivere (herunder humle), gær og vand – som kan give meget velsmag, og som er grunden til, at jeg for snart mange år siden blev ølelsker.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s