Mother restauranterne – nu med øl med gær isoleret fra restaurantkædens otte år gamle surdej. 

Gær er p.t. den måske mest cool ingrediens i øl.

Gær er identitet. Selve ordet gær (gær-)stammer fra ordet sjæl. Gær er branding. Hvis du kan isolere og styre din gær, kan du have opnå en smag, som ingen andre har.

Hvor godt er det i et marked, som i stigende grad er presset, og hvor talentet for at være firstmover er guld værd?!

Gær er det nye humle, hvis du vil skille dig ud fra dine elskede kollegaer blandt de gode bryggere.

Det har Claus Christensen og Pia Winther Bargholz fra CooLab forstået.

I samarbejde med Mother, et koncept af restauranter i København og London, har Claus og Pia brygget tre øl med gær – både over- og undergær – isoleret fra den otte år gamle surdej, som glade Mother bl.a. bruger til sine berømte pizzaer.

Claus kender vi fra Munkebo – Mikrobryg og Microbrewry – og Pia er en max dedikeret brygger gennem en årrække.

Claus har tidligere haft succes med at isolere gær fra naboens bier i Munkebo – hvor hans bryggeri ikke overraskende hører til – og har anvendt gæren til flere varianter af Munkebos øl.

Fremover vil Claus og Pia med CooLab tilbyde at isolere gær for bryggere og andre producenter indenfor drikke- og madvarer – så producenterne kan skille sig ud fra mængden, så producenterne af drikke og fødevarer kan få noget sjæl.

Gæren fra Mother’s surdej blev isoleret og gjort klar til brygning af øl efter seks måneder i CoolLab’et. Resultatet blev CooLAB106 Mother Ale Yeast og CooLAB202 Mother Lager Yeast.

Aromaerne fra gæren er i retning af saft fra daggammel ananasjuice og noter af citrus.

Hvordan smager de tre Mother øl så?

Mother f……. godt!

IPA’en er den bedste.

NEIPA-agtig. Aromaerne af ananas og citrus slår igennem. Som i en juice, men meget underspillet. Også note af honningmelon. Smagen af grundøl består gudsketakoglov. Som skabt til parmesan og parmaskinke, gerne i rigelige mængder på en pizza, selvfølgelig lavet på Mother’s surdej.

Næstbedste øl er pilsneren.

Trods et noget alternativ take på en pilsner med et skud honning og lavendel, og en note af sødme og fedme, som normalerweize ikke findes i en pilsner, er øllen bare supergod, og hvem kan have noget imod det!?

Den tredje øl er også god, men den tredjebedste. En classic og hvor jeg hader det ord ’classic’. Nå, men skal vi så ikke bare kalde den en imperial brown ale – selvom der er tale om en lagerøl. Den uundgåelige münchener malt er pimpet op med godt med bitterhumle og noget af orangeskal.