Vi skal en tur på multitap i Warszawa. De 10 bedste multitaps skal anbefales.
Hvorfor?
Fordi Polen efter en stille start i ølrevolutionen er på vej til at blive blandt de multiinteressante lande med craft i Europa.
Nu er der omkring 200 bryggerier, fantom såvel som fysiske.
Mit gæt: Om tre år er der dobbelt så mange.
Markedet for øl domineres i dén grad af de store bryggerier. Kun to procent er craft beer. Men sjældent har jeg stødt på så meget entusiasme blandt bryggere som i landet mellem Tyskland og Tjekkiet.
Mit gæt: Om tre år er fire procent craft beer – og det er ikke så ringe endda i et land med næsten 40 mio. indbyggere.
Alle 10 ølbarer, som jeg hermed omtaler og rater, ligger sådan set i det centrale Warszawa og kan nås på en crawl på en lang aften med en hurtig fod forrest. Men brug dog gerne flere dage på øl og andet i skønne Warszawa.
1.
Byens bedste ølbar. Et overlegent udvalg. Kvalitet er kongen, ikke hipsteri eller radikaliseret ølnørderi. På de 16 haner er der fx også plads til en uhysterisk London Pride fra Fuller’s. Øl vibe, storby vibe. Hygge og coolness. På Kufle i Kapsle har de en sjov, men ikke helt skæv inddeling af øl i tre kategorier: Lekkie (let), Intensywne (intens) og Hardcore. Ca. 200 flasker.
Tre barer: Nowogrodzka 25, Księdza Jerzego Popiełuszki 21 og Solec 46a
Kufle i Kapsle er flere gange kåret til den bedste multitap i Polen.
2.
Storby vibe. Et glaspalads i tre etager i hovedkontoret til det gamle kommunistparti overlooking boulevarden Jerozolimskie. De 16 haner og de ca. 50 varianter af flaskeøl, primært polske, vidner om en kompetent indkøber. Servicen er i top med et vidende personale. Baren har styr på det bedste af det nyeste, polske craft, fx Inne Beczk. Deres (craft) pizzaer kan også anbefales. En af de første seriøse multitaps i byen og kan stadig eksekvere the shit.
Nowy Swiat 6
3.
To barer vis-a-vis på gaden Nowomiejska i den gamle bydel. Voldsomt hyggeligt, voldsomt højt niveau. Som hovedparten af barerne i Warszawa er udvalget patriotrisk, men også mulighed for at købe klasse fra fx USA på de 10 haner og fra udvalget af ca. 150 flasker. På fad kommer øllene i tre størrelser: 20 cl, 30 cl og 50 cl. De 20 cl fås fra 6 zloty (10 kroner).
Nowomiejska 10
4
På Jabeerwocky på ølgaden Nowogrodzka er publikum i den unge ende, uden at der går gymnasiefest i den. De 18 haner er, igen, med næsten udelukkende polske øl, og der skal ikke lyde beklagelse herfra. Stort, travlt og stadig hyggeligt. Fadøllene kommer i fire størrelser: S, M, L og XL. Den mindst er på 20 cl, den største p 1,5 liter. Flasker fra de internationale hits er der også, hvis du skulle få hjemve.
Nowogrodzka 12
5.
Grim og skramlet, men charmerende. Som craft beer barer er flest faktisk. En ca. 50 meter lang facade ud mod den travle gade Marszałkowska dækker over craft i lange baner, en sportsbar og et spisested med hang til curry. Tolv haner med fortrinsvis polsk øl, men en Oud Berseel eller en Dugges kan klemme sig ind på en god dag. Flasker er der ca. 100 varianter af. En late bloomer – en bar, som du falder ind i med glæde efter et par piwo. Yderst kompetent udvalg af øl.
To barer: Marszałkowska 10, Twarda 42
Lad dig ikke skræmme af beton, kommunisme neon og trafikken på travle Marszałkowska. Chmielarnia er ægte craft.
6.
Restaurant og bar for den måske næste stjerne på den polske ølhimmel. Niveauet er højt. Det samme er innovationen. Fire linjer med øl: Sourtime (bl.a. en sour ale med solbær og uden humle), Hoptime, Barrel Aged og Classic. Inden længe går Maryensztadt i gang med at brygge vildtgærede øl. Ny dåselinje. Eksport til flere lande – næste år står Danmark for tur ifølge direktør Marcin. Bryggeriet ligger vest for Warszawa. Øllet kan nydes i restauranten og baren i den gamle by fra de 16 haner og endnu flere flasker med hele porteføljen fra Maryensztadt. Bryggeriet udmærker sig ved at matche øl og mad.
Szeroki Dunaj 11
7.
Byens bedste bud på et stamværtshus, som også er et hang out for beer geeks og den slags. Den første bar i Warszawa, som gik craft vejen. Jeg så udelukkende polske øl, mens jeg var forbi. Hygge all over med væggene tapetserede med ølbrikker og kapsler. en intim stue. Varm mad er der også til rimelige penge, typisk 15-20 zloty (26-35 kroner). Kærligheden til polsk craft trænger igennem alle ølbrikkerne på væggen.
Wilcza 29
Hvis ikke det er kapsler, som pynter væggene på Goraczka Zlota, er det ølbrikker eller oplukkere. Enten kan du lide det eller ej. Det hjælper i hvert fald på det, at øllet er spitzenklasse.
8.
Firstmover i den polske ølrevolution og Warszawas lokale bryggeri og stolthed Artezan har sin egen bar i byen. I et betonhul midt i byen skaber Artezan Pub lys i den grå masse med bundsolid kvalitet med innovation ovenpå til priser fra 12 zloty (20 kroner) for 0,5 liter øl. Artezan er en betydelig spiller i Warszawa. Er bl.a. medarrangør af den førsteklasses ølfestival Warszawski Festiwal Piwa, som for nylig blev afholdt for 9. år.
Stanisława Moniuszki 1A
9.
Ølbarernes svar på en transithal. Dating-agtig stress. Høj musik. Tæt på fuldemandsstemning, som er meget usædvanligt på craft beer barerne i Warszawa. Flokke af tørstige og festglade gæster. Dog er Piw Paw med sine tre outlets svær at komme udenom med 57 haner og ca. 200 forskellige øl (Zurawia baren). Igen et patriotrisk udvalg, men også en del fra det store udland, især Belgien. Cocktail bar i et hjørne af “transithallen”.
Tre barer: Zurawia 32, Foksal 16 og Mazowiecka 9,
10.
Halvt craft bar, halvt restaurant burger-style. To etager, 15 haner og ca. 100 varianter af øl fra alle de riger lande, med de polske øl er i dén grad i fokus. Igen er vi på gaden Novogrodzka, hvor to af byens andre udmærkede ølbarer ligger, Jabeerwocky og, ikke mindst, Kufle i Kapsle.
To barer: Novogrodzka 4 og Tarczyńska 5
Der er andre, mange andre, gode ølbarer end de ti ovenstående. Hvis du fx ikke kan undvære dit Mikkeller-fix på din rejse til Warszawa, kan du besøge Mikkeller Bar Warsaw. På samme gade i hjertet af Warszawa finder du baren for Pracownia Piwa, en firstmover og blandt de bedste bryggerier i Polen.