Plakaten til Ølfestival 2018 er skabt af grafiker Mads Berg. Udover at lave plakater til Danske Ølentusiaster står Mads Berg bl.a. også bag reklamerne for Hansen Is.
Efter et besøg på Mikkellers Beer Celebration Copenhagen (MBCC) for nylig trænger jeg til en reboot.
Generelt trænger jeg til en reboot. Altså ølmæssigt. Mest ølmæssigt.
Efter en omgang på MBCC med juicy IPA, fadlagret imperial stout, surt øl og generelt ’grænsesøgende øl’ med ’intense amounts of hops’ må jeg back to basics.
På Ølfestivalen den 31. maj – 2. juni går jeg derfor efter de nøgne øl, dem hvor finesserne tæller.
Dem, hvor det hele ramler, bare ved en lille fejl og mangel.
De er dog også på gode, gamle Ølfestivalen lidt svære at finde, så et par andre varianter er sluppet igennem filtreringen, men mon ikke det går alt sammen efter forbrug af en håndfuld af de røde poletter på festivalen.
Her er de 10 øl, som jeg går efter – nogle har jeg smagt, andre ikke:
1.
”Codename Skovdal”
5,0 %
Christian Skovdal Andersen og Spybrew
Stand: C6
Når man taler IPA, er det altid de amerikanske varianter, som det handler om. Den engelske IPA er stort set glemt. Danmarks måske bedste brygger Christian Skovdal Andersen, BeerHere og andet godt, har heldigvis ikke glemt typen. Forvent græs og tørre blomster i stedet for eksotiske frugter. Forvent en lille toffee-agtig sødme. En lille, men fast krop.
2.
”Cph All Night”
0,5 %
Skands
Stand: D1
Bryggerne, industri såvel som craft, er generelt på kravlestadiet, når det gælder alkoholfrie øl. Nu forsøger Skands også at brygge en alkoholfri øl. Mon den også er en dårlig efterligning af originalerne, typisk pilsner, eller opstår der en genre i sig selv. Alkoholfri og –svage øl kommer vi til at se mange af fremover, fordi efterspørgslen af en eller anden grund er stor.
3.
”UW”
6,3 %
Dry & Bitter
Stand: C18
For en del år siden kaldte jeg i Jyllands-Posten Søren Parker Wagner fra Dry & Bitter for Danmarks mest talentfulde brygger. Det blev både han og jeg drillet med. Nu er latteren forstummet. Dry & Bitter er er bryggeri med det højeste bundniveau, især på de tørre og bitre øl. UW blev for nylig kåret til den bedste IPA ved en blindsmagning i ølsektionen i magasinet Whisky & Rom, som jeg i ( ) bemærket redigerer og skriver.
4.
”1367”
4,7 procent
Krenkerup
Stand: D3
Krenkerup laver suveræne pilsnere. Måske fordi de sværger til tyske brygmestre. Deres ”1367” er en klassisk pilsner af den sydtyske skole. Sprød, perlende, god krop. Malten styrer skowet. Men underspillet. Alt er underspillet undtagen smagen. Snappy bitter finish af ædle humletyper.
5.
”Orange IPA”
6,7 %
Bøgedal
Stand: C13
Det er for mig, som har en gammel kærlighed til de sjældent velbryggede godtøl fra Bøgedal, nærmest en tragedie, at Bøgedal, selv Bøgedal, er begynd på alt muligt andet ‘sjov’, at de ikke bare har ladet tiden så stille på bryggeriet i Vejle Ådal og bare fortsat med deres nektar af godtøl. Men mon ikke, at der er spor af kvalitet i deres Orange IPA også.
6.
“Godt Øl”
4,6 %
Hornbeer
Stand: B9
Pilsner er måske ikke Jørgen Hornbeers speciale. Men en chance skal den have, for det er sjældent, at den gode brygmester fra Hornsherred skuffer. Godt Øl er ufiltreret og upastauriseret. Mon ikke vi nærmer os en kellerbier. Hornbeer er lige sat til salg. En æra i den danske ølrevolution er slut.
7.
”Økologisk Polaris US Lager”
4,8 %
Albani
Stand: C19
Albani har være en joke blandt ølentusiaster i mange år, men Royal Unibrew med deres subbrands Albani, Kissmeyer, Schiøtz, Lottrup og sikkert et par andre brands spillet hårdt ud i disse år, og overtrumfer efterhånden den direkte konkurrent Carlsberg. Albanis Witbier, Dark Ale og Mosaic IPA er absolut gode til prisen, når de er friske, især Dark Ale. Glæder mig faktisk til noget Polaris, ikke mindst fordi mit speciale er lagerøl.
8.
”Bengal Lancer”
5,0 %
Fuller’s (England)
Stand: D10
Endnu en engelsk IPA, yes sir! Hvis Fuller’s ikke kan frembringe en klassisk engelsk IPA, så står den gamle verden ikke længere. Fuller’s er normalt et meget sikkert valg, især London Porter, selvom der er fusere imellem, fx Oliver’s Island, en golden ale.
9.
”Mazarin”
5,6 %
Omnipollo (Sverige)
En lys ale fra…. Omnipollo. Ikke en kageagtig imperial stout på + 10 procent. Omnipollo har aldrig været min kop kage, selvom jeg godt kan følge interessante sport i hans øl. Jeg tager chancen og springer på hans lyse ale i håbet om, at han også kan underspille sine virkemidler.
10.
Håndbryggerne
Stand: A18
Mon ikke, at der er noget. På håndbryggernes stand plejer der at være alt. Så mon ikke også, at der er noget. Lyse lagerøl eller ales fx. Stille og rolige. Back to basics. Ikke så meget dér. Jeg håber.