Jeg må til Polen

Piwo_z_Grodziska_2

Den meget delikate og genopdagede stilart grodziskie, en let og røget hvedeøl.

 

  • Hvad er det, en polsk kvinde får, når hun bliver gift med sin mand, som er langt og stift?
  • Hans efternavn.

Lidt platte må vi godt være her på Durst, men hurtigt over til alvoren:

Smagning af ni polske øl på Ambassade Rzeczypospolitej Polskiej.

Øllet rykker i Polen. Ølrevolutionen kom først til Polen for seks år siden, men det har kun sat yderligere fart på udviklingen.

Her er nogle hurtige facts:

  • 14 procent af markedet er craft beer (i Danmark er det 10 procent)
  • I Warszawa er der 40 craft beer barer.
  • Polakkerne drikker 98 liter øl per capita om året – 25 liter mere end danskerne.
  • Bryggerier er der 185 af.
  • Polen er Europas tredjestørste producent af humle efter Tyskland og Tjekkiet. I alt bliver der høstet 2600 tons humle om året fordel på 600 humleproducenter. I Polen er der egne humletyper, fx Sybilla og Marynka.

Den ni øl bedømmer jeg på en skala fra 1-6.

Den første øl var Piwo z Grodziska fra bryggeriet Browar Grodzisk. En overgæret røget hvedeøl på 25 IBU og 3,1 procent.

Lys strågul, ufiltreret. Cremet, livligt og florlet skum. Duft af grøn banan, vanilje, sukker og røg. Let, syrlig og skarp. Aromaerne er fine som fimrehår. Berliner weisse-agtig, men uden laktosen. Aromaer af røg og egetræ, sur tobak og metal.

5

Næste øl var Hawajska na cienkim fra bryggeriet Browar Artezan. En overgæret sour ale med Sorachi Ace. IBU på 30, alkoholprocenten på 4,0.

Lys korngul, uklar. Duft af citronvand og kærnemælkskoldskål. Aromaer af udtyndes ananassaft og citronsyre. Let snerpende. Mundfølelsen er mere limonade end øl. Maltkarakteren hengemt. Gennemgående bitterhed som i gammeldags grapejuice.

3

Den tredje øl og den bedste i smagningen var Pan IPAni fra Browar Trzech Kumpli. Alkoholprocenten var 6,0, IBU 45. Typen var den sjældne hvede IPA.

Uklar korngul. Duft af citronsyre, grapefrugt og malt. Aromaer af rund grape, dild, basilikum og hvid peber. Solid bund af bayersk hvedeøl. På den søde side og tæt på klæbrig. Bitterhed som i koncentreret grapefrugtjuice i eftersmagen.

5

Den fjerde øl var PLON Zielony fra Browar Kormoran, en overgæret IPA med den polske humle Sybilla. IBU 50, alkoholprocenten 6,2.

Mørk ravfarvet, uklar. Duft af karamel, parfume, alteabolsje og te. Smagen var i høj grad en velordnet urtehave, te (English Breakfast), salvie, karamel og et strejf gorgonzola. Sødlig, klæbrig. Bitterheden hænger længe ved.

5

Den femte øl og smagningens skuffelse var Atak Chmielu fra Browar Pinta, en IPA american style med Simcoe, Citra, Cascade og Amarillo. IBU på 69, alkoholprocent på 6,1.

Mørk ravgylden, blank. So last year. Den slags humleøvelser hører til i den den absolutte begyndelse af en ølrevolution, hvor alt er tilladt og alt bliver tilgivet. En bedaget genre. Humle all over. Ubalance, naturligvis. En ubrugelig bitterhed, som bare bliver ved og ved, og humlearomaer – citron og grape –  som aldrig folder sig ud, men bliver hæmmet af bittermonstret.

1

Sjette øl var Porter Warminskie fra Browar Kormoran, en baltisk porter på 60 IBU og 9,0 procent alkohol.

Sortbrun. Motorolie-agtig. Duft af chokolade, portvin og grapefrugt. Aromaerne er nips af chokolade og kaffe. En note saltlakrids. Portvin, svesker, karamel og lidt bær er der også smag af. Mundfølelsen er interessant: Først kølende, dernæst varmende. Tør som i støvet chokolade.

5

Den syvende og stærkeste øl var Gravedigger fra Browar Brokreacja, en russian imperial stout, som kun kaldes RIS i Polen på grund af polakkernes problematiske forhold til deres nabo i øst. IBU på…. 100, alkoholprocenten 10.3.

Brunsort med rødt skær. Duft af mørke, gærede stenfrugter, chokolade og ristet malt. Aromaprofilen er interessant. Først fed og ristet malt en enkel krop, men så kommer noterne af chokolade vrimlende, buldrende. Bitterheden buldrer heldigvis kunne inde bagved. Sødmen holdt nede. Heldigvis. Tør.

5

Juicy Melody var navnet på den ottende øl i smagningen. Øllen kommer fra Browar Rockmill og er en IIPA på 7,8 procent. IBU på 60.

Mørk ravfarvet, uklar. Duft af pollen, karamel og søde, røde bær. Aromaerne er krystaller af grapefrugt, tør toffee og blomster. Frisk og prikkende. Superlækker IIPA, som formår at holde den svære sødme nede.

5

Sidste øl var kellerbier humlet med de polske humletyper Sybilla og Marynka. Navnet på øllen var Warminskie Rewolucje fra Browar Kormoran. IBU var 35, alkoholprocenten på 5,2.

Lys ravgylden, uklar. En klassisk kellerbier loaded med smag af gulvmaltagtig malt. Aromaer af våd kælder, friske korn, gulvmalt og en note karamel og melon. Mere fast i kroppen end en kellerbier fra fx Franken.

5

Smagningen blev med sædvanlig bravour forestået af Carsten Berthelsen. Han havde tilrettelagt smagningen i samarbejde med John Schmidt fra Ninkasira, importør af polske øl, ølentusiast Anita Kurowska Larsen og Piotr Kucharski fra ambassaden. Sidstnævnte er i øvrigt også håndbrygger og certificeret øldommer.

 

 

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s