Øl inclusive

teglværket

Københavnernes nye, hippe strandbar i Sydhavnen Teglværket

 

I dag så jeg et billede af fremtiden for craft beer i Danmark.

Jeg var på Teglværket, den nye strandbar i Sydhavnen i København, en med ejernes ord ’kulinarisk strandbar’.

Teglværket er udstyret med boder med street food, mojitoer med gin, italiensk pop fra 60’erne i højttalerne, stakke af sortmalede euro paller som borde, bjerge af strandsand og, selvfølgelig, craft beer, som jo er en integreret del af den hipster kultur, som Teglværket nærmest er et perfekt udtryk for.

Og dog.

Hvis der fandtes et Sydhavnens Bryghus, ville produkterne nærmest uanset hvad være prædestinerede til at være til salg på Teglværket, hvis den kulinariske strandbar skulle leve op til sit hipster image.

På Teglværket er der en række forskellige øl, men ingen øl der ligner craft beer.

Jo, måske ligner.

Lad mig nævne de øl, som er til salg på Teglværket:

  • Heineken
  • Newcastle Brown Ale (John Smiths/Heineken)
  • Edelweiss Weissbier (Hofbräu Kaltenhausen)
  • Sol (Cuauhtémoc-Montezuma/Heineken)
  • Økologisk Pilsner (Royal Unibrew)
  • Økologisk Classic (Royal Unibrew)
  • Albani Mosaici IPA (Royal Unibrew)
  • Schiøtz Mørk Mumme (Royal Unibrew)
  • Schiøtz Gylden IPA (Royal Unibrew)

En game changer

Skal vi ikke bare vedtage, at de tre sidstnævnte tre øl minder om craft beer, et fænomen, som ingen dog rigtigt formår at sætte ord på.

Fælles for sortimentet af øl på Teglværket er, at alle øl kommer fra Royal Unibrew og deres samarbejdspartnere.

Fremover kommer vi til at se Teglværks modellen for sortiment af øl på mange andre barer, restauranter, spillesteder og, åbenbart også, strandbarer, og modellen vil utvivlsom ramme en række bryghuse på økonomien og forvandle og formindske dem til lokale hyggebryghuse.

Modellen er de store bryggeriers succesformel.

Den vil blive en game changer for øllets udvikling i Danmark, fordi modellen nu også, og med kraftigt stigende intensitet og omfang, også omfatter craft beer.

Teglværks modellen er en succesformel, fordi barerne, restauranterne, etc. jo får hele pakken, ikke?

Tørstslukkere og craft – og, ikke mindst, den gode historie om craft. Sikkerhed for levering. Fornuftige indkøbspriser. Teknisk support. Hjælp til markedsføring

All inclusive.

Øl inclusive

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s