Guide til Ølfestivalen 2017

csm_11_OElfest_Olle_600_8df0350e8e

Danske Ølentusiasters årlige festival for øllet Ølfestivalen finder sted i Lokomotivværkstedet i København fra den 18.-20. maj 2017 

 

1.
X-faktor øl kan man ikke altid forudse. Der skal arbejdes for sagen på festivalen, og lidt held skader ikke. Mon ikke der dukker en glædelig overraskelse eller to op hos fx importøren Viel Viel (D2), Kvickly Allerød (D11), Kongebryg (C5) eller hos…. Lad dig forføre af tilfældet.

2.
Tank øllet fra Urquel (A11), upastauriseret og frisk, skal smages. Min måske største oplevelse på Ølfestivalen 2016. Jeg vender altid tilbage til noget godt, ikke mindst når der er tale om lyse lagerøl.

3.
Jollefiskeren (A19) er Svanekes Bryghus’ bud på en øl fra februar måned. Jep, et portræt februar måned med en øl. En brown-agtig ale med tang og trætjære på 5,0 procent. Jollefiskeren er Svaneke Bryghus’ bidrag til De 12 Årstider, et terroir projekt under Ny Nordisk Øl, hvor en række af landets bedste bryggerier hver især portrætter en af årets 12 måneder i en øl.

4.
Et kongebryg fra Kongebryg (C5) og King of Bryg Niels Kiens ville være dejligt. Så har jeg endnu mere at rose Niels for. Han påstår, at han fabrikerer en fremragende pilsner. Han har to med på festivalen, Anker J 686 og Sømands Pilsner. Det skal komme an på en prøve, for jeg den største kritiker, når det gælder den mishandlede øltype pilsner.

5.
Hvor gode er Nørrebro Bryghus (A13) mon til at skabe hype og til at gentænke sit brand? BRAW er det nørrebroske subbrand og forsøg på at vinde terræn i hipsterland. Hvor mon i øvrigt det næste subbrand kommer fra? Svaneke? Hvor brygübermester Jan Paul kan få afløb for sine ambitioner.

6.
En pioner på verdens ølscene er ved at forny sig, Sierra Nevada (D13). Måske de er ved at lave en Stone, og går efter at brygge på europæisk grund også. På festivalen præsenterer de 10 nye øl på dansk grund, og jeg vil gå efter bl.a. German Style IPA, Lager Vintage og Audition Dark Wheat.

7.
I Tjekkiet, Polen og de baltiske lande er der vild gang i ølrevolutionen. Ninkasira (B4), Chechit Øl (C23) og Baltic Craft Beers (E6) har øl med fra de pågældende lande. Mon der er andre genialiteter til stede end svetly lezak’en (pilsneren) fra tjekkiske Vinohradsky Pivovar?

8.
Håndbryggerne (A15) er ægte kompromisløse bryggere, og indimellem rammer de guld. Det gør de ikke mindst hos Herodes (D17), som flotter sig med egen stand. Her skal jeg bl.a. smage deres Wild Grape Saison med vildgær fra grønne, danske vindruer.

9.
Mon hele to amerikanske bryggere, Steve Rold og Ryan Brei, kan følge i sporet på de amerikanske kollegaer Mike Romeo og Ryan Witter-Merithew, som tidligere har huseret på Fanø Bryghus (D8)? Lad mig tage et par stikprøver, bl.a. deres Grät Cias, en grätzer, som er en mild hvede øl med røgmalt, og Batch 1100, som er en tørhumle ale med lyng.

10
Nothing But Trouble, Ugly Duck’s (A23) imperial stout på 11 procent modnet i seks måneder på seks forskellige fade – rødvin, cognac, whisky, etc. Festivalens nok største ølstunt.

About chrcph

Journalist, communications consultant, health care, beer writer and beer blogger
This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s