Kølns måske bedste bryggeriværtshus Zur Malzmühle

I tidligere indlæg på Durst har jeg fremhævet Bamberg og München, som Tysklands to bedste byer at besøge som ølelsker.

Berlin kommer jo så småt ind i topstriden med freestyle, crossovers, craft beer segmentet og storby vibe big time.

Men som ølklassicist var det nu alligevel ikke svært med a fine steady hand at pege på Bamberg og München.

Og ølklassicistens bud på Tysklands tredjebedste ølby må blive Køln, en monokultur med den certificerede specialitet kölsch.

Her er ti gode grunde til at tage til hovedbyen i Nordrhein-Westfalen og nyde øl:

1.

Kölsch.

Der er omkring 20 bryggerier i Køln og omegn, som udelukkende brygger kölsch og der er groft sagt ikke andre øltyper i byen.

Men der er al mulig grund til bare at nyde sin/sine kölsch.

Kölsch er en lys, klar, overgæret øl, som kan minde om en pilsner, bare med flere aromaer af frugt, endnu mere crispy, lettere mundfylde og indimellem en tone mere bitterhed. Alkoholprocenten ligger typisk på 4,8.

En kölsch serveres altid i et cylindrisk glas på 20 cl.

En kölsch skal drikkes frisk fra fad. På flaske dør den næsten.

2.

Altbier.

Selvom der nærmest er et had-had forhold mellem trofaste kölsch drikkere og nabobyen Düsseldorfs fans af altbier bør du ikke undlade at tage de 25 minutter i tog fra Køln og opleve endnu en fascinerende monokultur med øl, altbier.

I Düsseldorf må du i hvert fald besøge disse fire bryggeriers udskænkningssteder med altbier i denne prioriterede rækkefølge:

Uerige, Im Füchschen, Brauerei Schumacher og Zum Schlüssel.

3.

Et frirum for neofilien. Et fravær af valg. I Köln er der sådan set ikke nogle øl at vælge imellem, bortset fra valget om at bestille en ny kölsch eller ej. Dét valg er der ofte heller ikke, for tjenerne placerer en ny kölsch foran dig, hvis ikke du tydeligt frabeder det.

4.

En lomme af overgæret øl i et land hvor den undergærede øl er kongen. Hvis vi ser bort fra hvedeøl og måske en lokal specialitet hist og pist i alle Tysklands 16 delstater, er Køln-Düsseldorf området det eneste, hvor de dyrker, ja helliger, øllet til overgæren.

5.

Øllet kultur gennemstrømmer byen. Umuligt at undgå at blive fanget ind og forført af stederne og stemningen. Bryggerne i Køln har holdt sammen og styrket deres kultur og kvaliteten af sine øl i mange år, for at sige det mildt. I 1396 forenede bryggerne sig i Kölner-Brauer Kooperation, som stadig eksisterer. Kölch er beskyttet af EU-lovgivning ligesom fx Champagne. Kun kölsch, som er brygget indenfor en radius af 50 km fra Køln, må kaldes for kölsch.

6.

Konkurrencen er hård, men mit bud på den bedste kölsch: Pfaffen. Lidt mere saftig og rund end andre gode kölsch, men stadig crispy.

7.

Konkurrencen er også hård her, men mit bud på det bedste bryggeriværtshus: Brauhaus Zur Malzmühle.

8.

Kölsch maraton. Alle de betydende bryggeriværtshuse skal da besøges, og de er: Malzmühle, Früh, Päffgen, Pfaffen (ja, ikke en stavefejl), Gaffel, Reissdorf, Sion, Sünner, Dom og Peters. Hvis du har mod på flere kölsch går du da bare hen til de bryggeriværtshuse og barer med Zunft, Ganzer, Garde, Gieseler, Schreckenskammer, Gilden, Hellers og Küppers.

9.

Udsigten fra udendørsserveringen hos Früh: Kölner Dom. Intet sted er følgende ordsprog mere passenede: ’Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end i kirken og tænke på kroen’.

En köbes, navnet på en tjener i Køln. 

10.

Köbes. Tjenerne kaldes köbes på dialekten kölsch. Effektive og charmerende på samme tid. Altid klædt i blåt. Læg din ølbrik ovenpå glasset, hvis ikke du ønsker flere øl. Nej, når jeg lige tænker over det: Lad være med det!