Drik da øl til maden juleaften

xmas-ol

Vin, move over! Øl er mere velegnet til det fede, søde og syrlige julemad

 

(Artikel bragt i Jyllands-Posten, som jeg har forfattet. Artiklen blev bragt den 16. december 2016 og er dags dato stadig bag log-in)

Mange dyre vine har igennem tiden givet fortabt overfor den fede, søde og syrlige julemad. Øl er derimod som skabt til lækkerierne juleaften.

Øl er det perfekte match til maden juleaften, for øl kan, modsat vin, sagtens bygge bro til de mange retter, som både er fede, søde og syrlige.

Øllet bygger ikke kun bro til julemadens smage og aromaer, men kan også levere en velgørende kontrast med sin bitterhed.

Humlen, som leverer bitterstofferne, kan dæmpe totalangrebet af den søde og fede smag og nuancere smagsoplevelsen.

Fornøjelsen med at parre øl med juleaftens mad bliver særligt stor, hvis det lykkes at matche de enkelte retter med hver sin øl.

Med over 300 forskellige juleøl er muligheden stor for komponere en ølmenu juleaften. Kig også gerne efter andre øl til retterne end de julede øl, som blot er øl, bryggeriet kalder for juleøl.

Kategorien juleøl dækker i dag over mange forskellige øltyper. Tidligere var en juleøl lig med en mørk, sød bock øl.

Det er ikke så vanskeligt at parre øl og mad juleaften. Med et par enkle håndgreb kan det næsten ikke gå galt.

Maden juleaften, inklusive risalamanden, kalder på mørke, intense og alkoholstærke øl. I modsat fald bliver øllenes smage og aromaer kørt over af bulldozeren af fed, sød og syrlig mad.

Intensiteten og kompleksiteten i en øl skal svare til de iboende smage og aromaer i de forskellige retter, og tilbehøret til retterne skal i dén grad medregnes i den samlede smagsprofil.

De sikre øl
til anden

Lad os kigge på nogle af retterne på julebordet én for én, og hvorfor ikke springe direkte til anden?

En and proppet med svesker og æbler og serveret til hvide og brune kartofler, sovs og halve, bagte æbler med gele kræver øl med muskler.

Stærke mørke bock øl og engelske stong ales er de sikre kort, men en stærk brown ale og en mørk og stærk belgisk klosterøl, burde også kunne stå distancen. En stærk brown ale er måske det bedste bud, men den kan være svær at støve op.

’Julegris(k)’, en mørk belgisk strong ale på 7,0 procent fra Hornbeer, kan bygge bro til anden og tilbehøret, og har oven i købet så meget humle, at sødmen fra de brune kartofler og anden får modspil af bitterheden og bliver mildnet og nuanceret.

Andre bud til anden kunne være den belgiske strong ale ’Winter Mess’ fra Brasserie de la Senne, ’Stjernestund Klosterøl’ fra Nørrebro Bryghus og ’Golden Naked Christmas Ale’ fra Jacobsen.

Mere intensitet
til gåsen

Med gåsen skal øllen have et lille hop op i intensitet og kompleksitet, for gåsen er en anelse mere fed end anden.

’Santas Little Helper’ på 10,9 procent, en belgisk strong ale fra Mikkeller, leverer varen. ’Christmas Ale’ fra Fur Bryghus er også et muskuløst og aromatisk match til gåsen. ’Funky Santa’, en brown ale fra Midtfyns Bryhus skal også fremhæves til gåsen.

Grisen kan
også lide øl

Flæskestegen skal da også have øl.

Her må vi lidt ned i intensitet og kompleksitet i forhold til fjerkræet.

Igen vil en mørk bock som fx ’Jule Bocken’ fra Viborg Bryghus på 7,3 procent være en fornuftig løsning, men en engelsk strong ale som fx ’Winter Warmer’ fra Samuel Smith på 6 procent gør arbejdet ligeså godt. ’God Jul’ fra Nøgne Ø er med sine 8,5 procent måske lige i overkanten til grisen, men mon ikke det går alt sammen med lidt ekstra sovs og brune kartofler på tallerkenen.

Ud med portvinen
– ind med øllet

Det er nærmest helligbrøde at erstatte portvinen til risalamanden med øl, men tag chancen alligevel.

En rund, men ikke nødvendigvis mild, porter eller stout kan kun overraske positivt. Hvis det lykkes at få fingre i en sweet stout, også kendt som en milk stout, er det optimalt. En sweet stout har aromaer af chokolade og mælk med en yoghurt-agtig tone.

Fire meget forskellige øl ville alle elske at få noget risalamande at parre sig med juleaften.

Den første er den stærke milk stout ’Jule Mælk’ på hele 15 procent fra To Øl. Den anden er ’Jule Dessertøl’ på 14 procent fra Bryghuset No. 5, som er en barley wine med aromaer af blommer, madeira, appelsin og kanel.

’Stjernebryg’ fra Herslev Bryghus på 9 procent med aromaer af anis, appelsinskal, chokolade og rom er et fremragende bud.

Endelig er øllen med det julede navn ’Ris a la M’ale’ på 8 procent fra Mikkeller et seriøst bud til en øl til risalamanden med sine søde såvel som bitre aromaer fra kirsebær. Toner af grapefrugt og vanilje er der også. Vaniljen bygger bro og grapefrugten fungerer som kontrast til sukkersødmen og mildner den.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s