Skandale i Norge: Coop sælger øl på over 4,75 procent

temperance klan

Fotos fra kampagnen forud for Forbudstiden i USA. Fra bogen “Last Call” af Daniel Okrent.

Når det gælder det officielle Norges syn på alkohol, er der et spring i kultur fra Danmark, så man skulle tro, at Norge lå på samme breddegrader som Saudi Arabien.

Coops butikker har solgt øl på over 4, 75 procent, og det mås man ikke.

Øl og andre alkoholiske drikke på over 4,75 procent alkohol må kun sælges i det statslige Vinmonopolet, Norges svar på svenskernes Systembolaget.

I et anfald af selvjustits har Bryggeri- og Drikkevareforeningen -hvis hjemmeside hedder drikkeglede.no…. –  taget stikprøver fra 138 forskellige øl fra småskalabryggerier (norsk for ’mikrobryggerier’) og konstateret, at 60 procent af de pågældende øl overskred den forbudte grænse.

At langt hovedparten af de forbudte procenter holdt sig indenfor 0,5 procent alkohol over de 4,75 procent, har ikke gjort skandalen mindre.

Stor historie i medierne.

Forbrugerrådet raser.

Supermarkedskæderne kræver mere kontrol med småskalabryggerierne.

Og, naturligvis, afholdsforeningerne har fundet brænde til bålet.

Sundhedskortet

smidt på bordet

Fagdirektør Gunstein Instefjord fra Forbrukerrådet udtaler til Aftenposten, at sagen ”er alvorlig, uanset om det er gjort ubevidst eller ej”.

Han mener, at den slags sager kan føre til yderligere styrkelse af Vinmonopolet. Det vil alt andet lige betyde begrænsninger for småskalabryggerierne, som ellers boomer i vækst og kvalitet i Norge.

Og hør lige, hvad Kari Randen fra afholdsbevægelsen AV-OG-TIL siger. Hun smider sundhedskortet:

”Mange forbrugere kan i dag have god grund til at føle sig snydt, ført bag lyset. Det kan også have haft sundhedsmæssige konsekvenser. For enkelte personer, som er i medicinsk behandling eller af anden årsag skal være varsom med at drikke alkohol, kan det være meget alvorligt, fordi de tror at én alkoholprocent i virkeligheden er det dobbelte.”

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s