Oh la la.

Øl la la.

Belgierne styrer stadig for vildt.

Tro det eller ej: Deres bryg er lidt glemte i ølsamfundet. Markedsføringen forekommer støvet og ude af sync med kick-ass attituden i mikrobryggermiljøet.

Men quality never goes out of style.

Deres mange originale øltyper er i live og kicking – og her tænker jeg ikke kun på de hypede typer oud bruin, lambik og geuze, men også på fx witbier (fx Watou Wit fra Brouwerij Van Eecke), tripel (fx den tripel-agtige Grand Cru fra St. Feuillien) og biere brut som fx Deus fra Bosteels.

Jeg var egentlig ikke i tvivl om belgiernes kvalitet forud for studieturen den 17. – 21. april, men hvem siger nej en grand tour til Rodenbach, Omer Vander Ghinste, Verhaege, De Brabandere, Timmermans, Bosteels, Duvel Moortgat, m.fl. og, ikke at forglemme, pioneren udi øl og mad, den legendariske restaurant t’Hommelhof i humlebyen Poperinge med far Simon og søn Stefaan Couttenye som chefs.

Jeg var sammen med 20 andre journalister fra hele verden inviteret af Visit Flandre og Belgian Family Brewers.

Her kommer ti ting, som jeg lærte fra turen:

1.

Bryggerne får tics, når de hører ordet ’innovativ’.

Med få undtagelser er de belgiske bryggere ikke innovative… og heldigvis for det. Bare de bevarer og udbygger det skyhøje bundniveau og langsomt, men sikkert udbygger porteføljen med højkvalitetsbryg, er jeg mere end tilfreds.

Bryggerne ved, at deres øl ikke er højest på dagsordenen, når de neofili fikserede nørder snakker øl, og det rammer med rette de belgiske bryggere på stoltheden.

Bryggerne vil også med tiden blive presset på identiteten fra nye belgiske mikrobryggerier, som utvivlsomt vil skyde frem med radikalt andre måder at tænke øl på.

2.

Belgierne er vilde med deres glas til øl.

De ca. 2000 glas er ofte smukke og primært vigtige for brandingen, sekundært for den sensoriske oplevelse.

Køb gerne alle 2000 styks – de vil pynte i vitrineskabet – men et hvidvinsglas købt i Bilka til 49,95 kr. for seks glas gør det nu udmærket til stort set alle øltyper.

Duvel gør meget ud af at brande sig på den perfekte ophældning af øllet og forudsætningen for den optimale sensoriske oplevelse af en Duvel er åbenbart afhængig af det særlige, “ikoniske” Duvel glas.

Men er det ikke lige i overkanten, at Duvel kalder glasset “ikonisk”, når der findes andre belgiske glas, som ligner det til forveksling, fx glasset til Cuvee des Jacobins fra det måske endnu bedre bryggeri Omer Vander Ghinste?

På Rodenbach lagrer de deres øl i 294 opretstående trætønder kaldet foudres. Bryggeriet producerer selv deres foudres. 

3.

De fem bedste øl af de i alt 59 smagsprøver på den fire dage lange studietur var:

1. Barbe Black, en stout fra Verhaeghe.

2. Rodenbach Caractere Rouge, en oud bruin med kirsebær, hindbær og tranebær.

3. 1894 fra De Brabandere. Et mix mellem en tripel og en vildgæret øl.

4. Westmalle Tripel. Fra 2005. Nydt på Kulminator.

5. Grand Cru, St. Feuillien. Tripel-agtig, gæret med champagnegær.

4.

62 procent af al belgisk øl bliver eksporteret.

Og tallet er i stigning. Et bryggeri som Huyghe, dem med Delirium Tremens – og i øvrigt Delirium cafeen i Bruxelles med over 3000 forskellige øl –  eksporterer fx til 86 lande.

5.

Terroir optager ikke de belgiske bryggere.

Malt, humle og gær køber de på verdensmarkedet på lige fod med bryggere i andre lande.

Gæren i de vildgærede bryg er af gode grunde lokal, fremstillingsprocessen ligeså, men de øvrige ingredienser stammer ikke nødvendigvis fra lokalområdet. Træet til tønderne, hvor øllet modner, ej heller.

Godt nok har de stadig 150 hektar humlemarker i området omkring byen Poperinge, men der er ikke tale om særlige belgiske humleplanter og produktionen af humle er faldet voldsomt de seneste ti år. Fra 550 hektar til de førnævnte 150 hektar.

Der findes spæde forsøg på at genoplive gamle, belgiske humletyper, men det foregår i så lille og eksperimentel skala, at det er uinteressant i en kommerciel produktion.

6.

Duvel Mortgaat skovler penge ind.

De sidder på en guldmine, fordi de er et kæmpebryggeri med en craft beer profil. Markedet skriger på craft beer, og salget stiger år for år, mens salget af konsumøl går ned. Duvel Moortgat dækker p.t. over fire bryggerier De Konnick, Achouffe, Liefmans og Moortgat – men lur mig, om ikke Duvel Mortgaat har andre belgiske craft beer bryggerier i kikkerten.

Duvel Moortgat producerer over 100 mio. liter øl om året. Den årlige omsætning er på 252 millioner euro.

På den charmerende Cafe den Hert i Vichte kan du købe et glas med 33 cl. Duchesse de Bourgogne fra Verhaeghe til kun to euro. En pilsner fra samme bryggeri får du til 1,40 euro, en Duvel til 2,80 euro.

7.

I Belgien er kvalitetsøl til at betale.

Du kan sagtens få en fadøl på 33 cl fra de gode belgiske bryggerier til tre euro. I de små byer er det billigst. Jeg så en pilsner fra Verhaeghe til 1,40 euro i en cafe i byen Vichte. En flaske Poperinge Hommelbier på 75 cl går til to euro og 80 cent i supermarkederne.

8.

Biere a la cuisine er ikke et fænomen reserveret til særlige events.

Øl og mad er en symbiotisk relation i mange køkkener i Belgien. Franskmændene bruger vin i deres køkken, belgierne øl. Event med øl og mad er der selvfølgelig også i Belgien, fx Great Belgian Beer Dinner og Hapje Tapje. Begge i byen Leuven.

9.

En herlig detalje om humle og Rodenbach.

Brygger Rudi Ghequire fortalte, at bryggeriet tilfører humle af én særlig grund, og det er ikke på grund af humlens bitterhed, aromaer eller konserverende egenskaber, men på grund af humlens positive indvirkning på skumdannelsen.

I Belgien er humlen ikke en solist, men en medspiller. Selv tørhumlede belgiske øl, også tørhumlede belgiske øl med amerikanske humletyper, er medspillere. Humlen gør ikke opmærksom på sig selv som en beruset bækken-spiller i et klassisk orkester.

10.

Statistik

160 bryggerier

1100 brands

2,2 mia. euro i årlig omsætning

4492 ansatte

Årlig produktion: 18.751.008 hektoliter