Belgierne vil genopfinde sig selv

I disse dage er jeg i Flandern sammen med en gruppe øljournalister world wide, bl.a. indere og kinesere, som tit spørger om alkoholprocenten og den slags på de lækre belgiske øl.

De belgiske bryggere, nærmere betegnet Belgian Family Brewers, forsøger at genopfinde sig selv.

Med rette ved de belgiske bryggere, at de har noget at komme med.

Mildt sagt.

Markedsandelen i Belgien for hjemmeproduceret craft beer er næsten 35 procent. Det er vel nærmest fem gange så meget som i Danmark.

Hele 62 procent af belgiernes øl går til eksport.

Men samtidig er det gået op for dem, at amerikanerne og alle de smarte IPA-fikserede og neofili-fokuserede mikrobryggere verden over alligevel løber med dagsorden.

Derfor – og heldigvis for det – er jeg i Flandern i disse dage. Sammen med kineserne og inderne, og svenskere, franskmænd, italienere og englændere.

Jeg skal forføres til at omtale, skrive om, arbejde for, at belgisk øl er suverænt, og det er ikke svært, for jeg er i forvejen i høj grad belgofil.

Michael Jackson genopfandt belgisk øl med bogen ”Den store ølbog” i 1977. Siden har nydere af den raffinerede drik belgisk øl verden over opdaget og dyrket det gode belgiske øl.

Det er måske for meget at sige, at opmærksomheden fra udlandet er gået henover hovedet på de belgiske bryggere – det er i hvert fald næppe forbigået opmærksomheden hos marketingscheferne på bryggerierne – men de belgiske bryggere har virket tilbagelænede, nærmest selvtilfredse.

Jeg håber næsten, at de belgiske bryggere forbliver tilbagelænede, selvtilfredse.

Altså bevarer deres meget høje bundniveau og stille og roligt udvikler nye øl af højeste kvalitet, og ikke bliver slave af ølspassernes konstante krav om nyheder, nyheder, nyheder.

Og jeg tror, at jeg har noget at have det i.

Ratebeer? Qu’est-ce que c’est?

For omkring en time siden rejste jeg mig fra bordet på mit yndlingssted i Bruxelles Bier Circus. Jeg rejste mig fra en suveræn blanquette de veau a l’ancienne (i øvrigt tilvirket med appelsinsaft i sovsen), som blev ledsaget af en tørhumlet Grand Cru fra St. Feuillien, et prestigebryg fra det anerkendte bryggeri.

Jeg var så heldig, at sidde overfor direktøren for St. Feuillien, Dominique Friart, fjerde generation i familieforetagendet, og vi havde en god snak om, hvad der gør, at forbrugerne vælger og, ikke mindst, fravælger de gode øl fra St. Feuillien, og jeg nævnte bl.a. alle rate-siderne på nettet, ikke mindst Ratebeer.

Tre gange måtte jeg højt over bordet i det store selskab sige ’Ratebeer’ til hende, før det gik op for mig, at hun aldrig havde hørt om fænomenet.

Måske derfor de belgiske bryggere fortsat laver øl af højeste verdensklasse.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s