Anmeldelse af Svaneke Bryghus’ ’Gul Påske’ i Jydske Vestkysten fredag den 27. marts:

”øllet har en flot gul farve”, ”den minder for meget om en pilsner”, ”hvor blev påsken af?”

Andet stod der ikke!

‘Gul Påske’ smager altså ikke af påske.

I alt 17 ord.

På en skala fra et til fem fik det gule bryg fra Svaneke karakteren 2.

Jydske Vestkystens i alt 26 (!) anmeldelser af påskebryg har fået mig til at filosofere over kvaliteten af anmeldelser af øl.

Det er en utaknemmelig opgave at anmelde øl.

Som anmelder på en avis får man fx kun få anslag at gøre godt med.

Det handler om at finde ind til essensen af en øl, og ofte kun dét.

Er det så nogle gode anmeldelser i Jydske Vestkysten?

Altså, har skribenten forstået emnet, nået ind til essensen og leveret varen stilistisk og, gerne, underholdende, og kan læserne overhovedet bruge anmeldelserne til noget?

Jydske Vestkysten angiver ikke, hvem der har ytret sig om de 26 øl. Der er tale om et såkaldt ”smagepanel”.

Sjældent har jeg set kortere anmeldelser.

Og jeg må desværre konkludere, at der er lang vej igen til, at de 26 anmeldelser er oppe på et bare nogenlunde niveau, som læserne kan få noget ud af, og som øllets image kan profitere af.

Udover navnet på øllene og procenterne er der ingen systematik i de 26 anmeldelser af danske påskebryg, ingen grundlæggende oplysninger som type, aroma, smag, duft, mundfølelse og, gerne, match til mad.

Bedømmelsen af de 26 påskebryg – og de 26 bryggere – er med andre ord underlagt en høj grad af tilfældighed.

Hvor blev anmeldelsen af?

Anmeldelsen af Svanekes ’Gul Påske’ spørger, ”hvor blev påsken af?”.

Jeg spørger: Hvor blev anmeldelsen af?

Intet om aroma og smag.

Medmindre en påskeøl koste hvad det vil skal være en mørk bock, en Kylle Kylle lookalike, giver spørgsmålet i anmeldelsen ingen mening, for påskeøl, denne hybrid mellem marketing og bryggerkunst, er i dag et virvar af stilarter.

’Easter Brew’ fra Semper Ardens får også karakteren to og følgende ord med på vejen: ”En feinschmecker øl til kvinder”, fordi den har ”god sødme” og ”en lille smag af blomster”.

At ’Easter Brew’, denne klassiske mørke bock, i særlig grad skulle være en ’feinschmecker øl til kvinder’ overgår min maskuline forstand. Jeg kender kvinder, som elsker øl, som flænser mundhulen og ganen med rustikke aromaer som nærmest kun en potent bock, kan præstere.

Willemoes’ ’Påske Ale’ får egentlig en god karakter – nemlig 3,2 – men, så kommer der noget mærkeligt, noget modsætningsfyldt i anmeldelsen.

Der står, at ”øllen skjuler godt de 8 procent”, og spørgsmålet ”er det øl eller er det spiritus?”

Hvis øllen skjuler de 8,0 procent godt, giver det vel næppe mindelser om spiritus?

Heller intet om smag og aroma.

Thisteds ’Påske Stenøl’ ”minder lidt om en stout, men har en dejlig rund smag”. (Anmeldelsen af ’Påske Stenøl’ er ikke længere).

Her må jeg minde om, at en af de mest kendte øl med en rund smag er en stout. Guinness stout er nærmest verdensberømt for sin runde smag.

Her heller intet om smag og aroma.

Herslevs ’Forårsbryg’ har ”god fylde selvom den er lys”.

Sig mig, har smagepanelet aldrig smagt en lys øl med fylde? Jeg behøver vel ikke gå til yderligheder og nævne den enormt fyldige, lyse ’EKU 28’ fra Kulmbacher Brauerei, men kan vel nøjes med at omtale en solid, bayersk weizen.

Smagen af påske

Og sådan kunne jeg egentlig blive ved.

De to hvedeøl i smagningen af de 26 påskebryg ”smager for meget af hvede”.

En øl er ”god til en kødret”. Jamen, hvilken af de utallige lækre kødretter.?Nuggets fra McDonald’s eller en tournedos fra Mash.

Föroya Bjors ’Påskebryggj’ får fuldt fortjent en vildt høj karakter – 4,3 ud af fem.

Måske fordi den ”smager af påske” – hvad end det så måtte være.