Jeg er i gang med at anmelde ti påskebryg til Jyllands-Posten med deadline den 8. marts og lægger hårdt ud, og med hårdt mener jeg hårdt for smagsløgene.

Den første øl er ”Mørk Påske Bryg” (6,4 procent) fra Raasted Bryghus, som er så uforsigtig at kalde deres bryg for en pilsner, og den slags gør en pedant som undertegnede bitter som en voldhumlet IPA.

For det første er en pilsner altså aldrig, aldrig mørk. Heller ikke i påsken. Kom ikke og fortæl en stor ynder af pilsneren andet .

For det andet er ”Mørk Påske Bryg” en bruin eller en bruin-agtig øl, for jeg har den mistænkt for at være et fejlbryg.

Men nok om amatørismen i markedsføringen.

Men ikke nok om amatørismen i brygget.

Selvom ”Mørk Påske Bryg” er en øl, som de fleste hurtigt kan lide, er det næppe en øl, som de vil købe igen.

Aromaerne er et sjovt virvar af bismage af creme fraiche rørt op med lakrids, skolekaramel, papaya og skumbanen. Gærsmagen er mere end tydelig, og der er masser af restsødme.

”Mørk Påske Bryg” er, hvad jeg vil kalde en stresset øl.

Med det forstår jeg en øl, som ’mod dens vilje’ er skubbet på markedet, på påskehylderne i supermarkederne, før den egentlig havde fået tilstrækkelig hvile og kærlighed af brygmesteren.

Ligesom med markedsføringen af ’pilsneren’ ”Mørk Påske Bryg” har marketingafdelingen pushet den på markedet for sikkert at være først og dermed måske få en konkurrencefordel.

Påsken er til for at fejre Jesus’ genkomst.

Her er der mere tale om Skærtorsdag og Langfredag.