Inden længe kommer der to meget sjældne øl, eller rettere ølbaserede drikke, på markedet fra Nørrebro Bryghus, to braggots.
En braggot er kort fortalt en blanding af øl og mjød, en drik, som stammer tilbage fra det 12. århundrede fra De Britiske Øer.
Der er tale om en i dag yderst sjælden drik, ja den er så sjælden, at selv undertegnede aldrig før har smagt en braggot – indtil i aftes.
Sammen med gode ølkendere som Ole Madsen, redaktør af Ølentusiasten, forfatterne Carsten Berthelsen og Henrik Bøegh blev jeg guidet igennem smagningen af i alt syv fadlagrede rariteter, heriblandt de to braggots, fra bryghusets gemmer af bryggerne Peter Sonne og Claus Christensen.
Jeg holder mig til at omtale de to braggots, aftenens mest interessante indslag.
En blanding af to braggots
Den første braggot var Honey Oakwine Blend (10,5 procent).
I et samarbejde med brygmester Ben Milstein fra Kodiak Island Brewery, Alaska, lavede bryghuset i 2009 en braggot. Da mjøden, som udgør omkring 25 procent af Nørrebros braggot, og øllet, som jeg ikke nærmere bekendt med, blev blandet i fadet, blev der tilført Brettanomyces. Siden er samarbejdsbrygget overført til hele to forskellige egetræstønder, én som tidligere rummede rødvin på temperanillo druer, en anden tønde, som tidligere indeholdt rødvin på pinot noir druer. Slutteligt er indholdet fra de to tønder blandet og Honey Oakwine Blend en realitet.
Syrligheden er dominerende. Der er tale om en original drik med flerstrengede syrligheder. Sjældent har jeg smagt så interessante syrlige og sød-syrlige nuancer, som stammer fra flere kilder: mjøden (selvfølgelig), Brettanomyces og den dobbelte fadlagring. Syrligheden får måske ekstra spil og bliver ekstra udfordrende såvel som delikat, fordi Honey Oakwine Blend også er meget sød fra en høj indbrygningsprocent. Af gode grunde – den lange lagring – er der ingen kulsyre, og af ligeså gode grunde er humleprofilen ikke til at bestemme, forsvindende lille.
Honey Oakwine Blend var aftenens store oplevelse. Nyd den som den er. Hvis du ønsker at servere den til mad, er vi ovre i fx klipfisk eller andre tørrede, saltede og, gerne, gærede fisk – og siger vist også noget om kompleksiteten og karakteren af de syrlige aromaer i denne øl. Det er en syrlighed, som du skal til øllene fra Payottenland for at matche i kompleksitet.
Masser af smag af honning
Den anden braggot var “Honey Oakwine” (10,5 procent).
Der er tale om samme basis braggot som ovennævnte, men denne version er lagret på egetræsfade, som tidligere indeholdt chardonney.
Her kom honningen, mjøden, mere til sin ret i forhold til Honey Oakwine Bland, men det var ikke nødvendigvis en fordel. En forholdsvis enstrenget oplevelse, hvor syrligheden næppe kan skræmme mange øldrikkere væk – modsat søsterbrygget. Der var sødme i form af toffee-aromaer og allestedsnærværende honning. Ingen kulsyre, ingen nævneværdig humleprofil. Udmærket mundfylde. En behagelig og meget anderledes drik og absolut også anbefalelsesværdig øl – og du har næppe smagt noget lignende.
Umiddelbart ville jeg servere den til en syrlig-sød dessert som fx lun kanelmuffin med kærnemælksis.
Begge braggots og de øvrige fem fadlagrede rariteter fra Nørrebro Bryghus er alle limited releases, som kommer til salg i flasker på 37,5 cl i restauranten på Nørrebro og i udvalgte restauranter i København i den nærmeste fremtid.
Her kan du læse dig til en nærmere forklaring på de syv øl:
Durst - en blog om bryg 