Ny Nordisk Øl

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 30. december 2013)

 

“Noma, Noma, Noma, hvornår kommer den dag, hvor jeg kan tage din hånd og vi kan drikke øl sammen.”

Med en kærlig omskriving af Søren Kragh-Jacobsens “Kender du det?” vil jeg fortælle, hvorfor øl da også skal være nordisk, hvorfor øl da også skal grundlægges på nordisk terroir og bryggemetoder.

Sat på tungespidsen findes den nordiske øl ikke. Bortset fra perifære øltyper på Gotland og hist og pist i Finland har de nordiske lande ikke bidraget til at udvikle kandidater til den store øl-kanon. Ingen bruin, ingen porter, ingen helles, ingen steam beer, ingen 80 schilling. Der findes stibevis af sporadiske bryg med brug nordiske ingredienser.

Men intet bryggeri i Danmark eller resten af Norden helliger fx sin portefølje af øl til nordisk terroir. Ingen bryggerier laver konsekvent øl afstemt efter årstiden. Ingen bryggerier samarbejder på tværs af geografi om at producere en “ny nordisk øl”.

Kølster Malt og Øl, Bøgedal Bryghus, Thisted Bryghus, Husbryggeriet Jacobsen og Stensbogaard Bryghus er gode eksempler på bryggerier med øl gjort med råvarer fra det nordiske terroir, men projekterne er båret på entusiasme, isolerede og næppe synderligt rentable.

Banen er med andre ord ledig for en ny nordisk øl. Visionen er i hvert fald klar.

På trods af en historisk løssluppen kreativitet og produktivitet hos brygggerne i Danmark, findes der ikke en særlig dansk øl. Der findes ikke en fællesnævner for de mange nye bryggerier udover de utallige stiløvelser, som per definition stikker i alle mulige – og umulige – retninger. Det er egentlig overraskende. For det er så oplagt! Og sikke et brand og sikke et markedspotentiale for den danske ølscene, hvis der fandtes en ny nordisk øl! Jeg ser udviklingen af en ny nordisk øl som en naturlig forlængelse af den danske ølrevolution.

Forbrugerne er med

Lad os derfor samle kræfterne hos bryggere, forskere, planteavlere, malterier og andre gode folk og udvikle en ny nordisk øl. Det skal være en eller flere almindelige øltyper som fås fra Gedser til Skagen. Den nye nordisk øl skal brygges hos forskellige bryggerier. Forbrugerne skal kunne få fat i den i deres almindelige supermarked. Vi tror, at forbrugerne vil tage godt imod en ny nordisk øl. Efterspørgslen i ind- og udland efter specialøl bare stiger og stiger. Forbrugerne efterspørger autencitet, originalitet, lokale produkter og den gode historie. Det kan en ny nordisk øl i høj grad leve op til. Det skal være en ny øl. Ikke en reprodution af en forhistorisk øl – og så skal den smage vildt godt. Vi skal hente inspiration og viden fra vores tradition med at brygge øl. Vi skal nærstudere de gamle, danske og nordiske måder at brygge på, men blikket er rettet mod fremtiden.

Ny Nordisk Øl

Successen med Nyt Nordisk Køkken taler sit tydelige sprog. Restaurant Noma står i spidsen for en bevægelse, som har vakt betydelig national og, ikke mindst, international opmærksomhed. Projektet med at fremelske en eller flere typer ny nordisk øl er en naturlig forlængelse af den nordiske køkkenrevolution. Vi er et par sjæle, som er i gang med tage de første skridt til at realisere visionen. Anders Kissmeyer, Per Kølster og undertegnede kalder projektet Ny Nordisk Øl. Læs gerne mere om projektet på Facebook, hvor vi har oprettet en gruppe med det fantasifulde navn Ny Nordisk Øl.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Ny Nordisk Øl and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s