(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 25. januar 2012)

Jeg har netop læst den fremragende og depressionsfremkaldende hippie-bog “Hvad man ikke ved” af Anne Lise Marstrand-Jørgensen og kom, igen, til at tænke på Hildegard, Humle Hildegaard, Hildegaard af Bingen, Hildegard den Hellige.

For ølelskere er Hildegaard i hvert fald hellig, og mon ikke Hildegaard også har status som hellig, eller noget der ligner, hos forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, for hun har skrevet to prisbelønnede romaner om Hildegaard – “Hildegard” og “Hildegard II”.

Hildegard af Bingen var nemlig den første person, som sandsynliggjorde og anbefalede en sammenhæng mellem humle og øl.

Vi skriver ca. år 1160. Hildegard (1098-1179) var abedisse på benediktinerklostret Rupertsberg i nærheden af byen Bingen, ca. 50 km vest for Frankfurt. Hun levede i middelalderen, men hun var et såkaldt renæssancemenneske, for hun var samtidig mystiker, profet, komponist, brygger, forfatter af religiøse tekster og videnskabelige arbejder om planter, urter og sundhed, herunder humle og sundhed.

Ingen kan med sikkerhed datere eller stedfæste, hvornår humle og øl blev et perfekt match. Bryggere har siden det verdens første bryg blev frembragt for omkring 9500 år siden – højst sandsynlig ved en tilfældighed, været på udkig efter, hvordan de kunne gøre smagen endnu bedre ved at tilsætte bær, urter og andet godt.

Som smagsgiver – og ofte også for at dække over en mindre hensigtsmæssig smag – har bryggere bl.a. anvendt enebær, laurbær, koriander, rosmarin, bark, peber, sukker, sod, svampe, porse, lyng, ingefær, kardemumme, og kommen.

De mange bær, urter og andet var ofte også tiltænkt en konserverende funktion. I Hildegard af Bingens mest berømte værk “Liber Sublilitatum Diversarum Naturarum” (“Bogen om den kompleksiteten og diversiteten ved naturens skabninger”) fra omkring år 1160 beskriver hun humlens konservende virkning, når den er tilsat en drik. Hun nævner , desværre, ikke øl eksplicit, men historikere peger på, at det må være øl, som den gode abedisse især henviser til.

Hildegard mente også, at humle havde en beroligende effekt. I dag fortæller videnskaben os, at humle kan have en netop beroligende effekt, fordi det påvirker nervesystemet, og kan i den forbindelse have en positiv virkning på evnen til at falde i søvn. Læger og homøopater anerkender i vid udstrækning stadig Hildegards videnskabelige arbejder. Hvis du ikke orker at læse Marstrand-Jørgensens to værker, endsige gå i gang med “Liber Sublilitatum Diversarum Naturarum”, kan jeg anbefale filmen “Vision – The Life of Hildegard von Bingen“(2009) af den tyske instruktur Margarethe von Trotta. Geniale, men alt for usynlige Barbara Sukowa, som en filmnørd eller to måske husker fra bl.a. Lars von Tries “Europa”, spiller rollen som Humle Hildegard.