Guide til Ølfestival 2013

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 14. maj 2013)

 

1000 forskellige øl er for stor en mundfuld for selv den tørstigste ølelsker. Er det så ikke fantastisk, at man kan ty til Dursts guide til tusindølsriget, Danske Ølentusiasters årlige ølfestival i Tap1 på Carlsberg torsdag den 23. – lørdag den 25. maj, hvor omkring 1000 forskellige øl frister?

Trods påfaldende mangler som fx Mikkeller, Evil Twin, Grauballe Bryghus, Refsvindinge, de fire Damgaard bryggerier, importørerne Drikkeriget og Ølkonsortiet samt Royal Unibrew, er udvalget af øl fra ind- og udland fremragende.

Royal Unibrew?! Ja, Royal Unibrew. Danmarks næststørste bryggeri bør være repræsenteret på en folkelig begivenhed som Ølfestival 2013. Deres argument for at holde sig væk er, at gæsterne på ølfestivalen kun går efter nye og interessante øl.

Men argumentet holder ikke…. selvom det er rigtigt. For et fænomen som Ølfestival 2013 handler ikke kun om kortsigtet vinding for bryggerierne, men om en langsigtet strategi for at løfte viden og interesse for øl hos den brede befolkning. Her har Royal Unibrew en forpligtigelse til at løfte i folk sammen med de andre seje bryggere på festivalen. Hvis Royal Unibrew ikke mener, at deres produkter er velegnede til Ølfestival 2013, kunne de byde ind med en sexet stand, events, god mad, konkurrencer, foredrag, underholdning, whatever!

Nå, lad os komme i gang med det sjove, Dursts autoriserede uautoriserede guide til Ølfestival 2013.

“Bøgedal No. 338”, Bøgedal Bryghus – 6,5 procent

Bøgedals første pilsner – og undergærede øl. Bøgedal er min darling. Spørgsmålet er, om Bøgedal burde have slået ideen om en pilsner ihjel, og ufortrødent have fortsat deres saftige, sexede, charmerede og eksklusive overgærede øl, som er uden for kategori i nogen ølbog. Mine forventniger er så høje til Bøgedals præstationer, og min kærlighed til pilsneren er så stor, at jeg næsten kun kan blive skuffet. Skuffet på et højt niveau, dog. (Stand 4)

“Fynsk Vildgær”, Stensbogaard – 8,2 procent

Spontangæret øl med rønnebær, honning og en knivspids humle. På hele 8,2 procent. Hvis Stensbogaard ikke har mere tilbage af deres vilde øl, så prøv deres “100 fynsk humle”. Byg fra nabogården, humlen fra Fyn, malten fra Kølster Øl og Malt. Mere terroir bliver det næsten ikke. En märzen på 5,6 procent. (Stand 67)

“Nordic Rye”, BeerHere – 8,0 procent.

Moderniseret dansk godtøl med rug. Fyldig, kremet, stor maltkrop, sødlig, behersket humlebid. Diskrete aromaer af chokolade, karamel og tørret frugt. I perfekt balance. Sidste år fik jeg en nedtur, da Nordic Rye trods annonceret i festivalguiden ikke var parat til udskænkning. Christian Skovdal Andersen aner ikke, hvilken guldgrube han sidder på med denne øl, som er selvskreven til en dansk ølkanon. Udtænkt i samarbejde med den legendariske ølskribent Michael Jackson og med nordisk tema. Jamen, det bliver ikke mere cool! Hvis Nordic Rye – må guderne forbyde det – igen er udsolgt eller på anden måde ikke tilgængelig, gå da efter “Harwood”, en såkaldt brown porter. BeerHere’s Christian Skovdal Andersen laver suveræne brune ales. (Stand 54)

Mr. Papsø Sticky Rye”, Stronzo – 12,0 procent

Jeg ved egentlig ikke, om jeg har lyst til en imperial stout fed som nytappet råolie, med interessante hele 40 procent rugmalt, lagret på enebærtræ, på 12 procent alkohol, på en ølfestival, hvor det om natten forhåbentlig bliver sommer så svedig som sidste sæt i en Love Shop koncert, men “Mr. Papsø Sicky Rye” er utvivlsomt en fremragende øl. En hyldestøl til en kendt skikkelse i det danske ølcommunity, Henrik Papsø, i anledning af hans 25.000 anmeldelser af øl på RateBeer. (Stand 7)

“Phister de Noel”, Flying Couch – 8,5 procent

Den bedste juleøl i Dursts julekalender 2012 er sørme på festivalen med sommeren lige om hjørnet. Den sorteste imperial stout. En kompleks øl, men smagen er primært den lækreste malt med elegante aromaer af panna cotta, vanilje og chokolade. Vinøs. (Stand 47)

“Mighty Krätzer Grätzer”, Bryggeriet Vestfyen – 7,0 procent.

Med Bryggeriet Vestfyen er man enten i himlen eller i helvede. Willemoes Jul 2011 var fx og fuldt fortjent (mener en af dommerne…) vinder af Ekstra Bladets konkurrence om årets bedste juleøl. Mighty Krätzer Grätzer er et mix – tro det eller lad være – mellem en IPA og en skibsøl. Med bl.a. enebærrøget hvedemalt og den franske humle triskal. Et totalt sats. Herligt! (Stand 44)

“HippoFæ”, Dugges + Kissmeyer – 5,5 procent

Med projekt Ny Nordisk Øl har Anders Kissmeyer viet sit liv i øllets tjeneste til at udforske og fremme sammenhængen mellem nordisk øl og terroir. Saison’en “HippoFæ” er det første af en serie bud på en nordisk øl. Alle ingredienser er nordiske undtagen humlen. Med bl.a. havtorn, hybenskaller og røllike. Lavet i samarbejde med bryggeriet Dugges i Göteborg. (Stand 40)

“Mumme”, Hornbeer – 8,0 procent

Med øleksperten Carsten Berthelsen som konsulent har Jørgen Fogh Rasmussen fra Hornbeer forsøgt at genskabe en af middelalderens store tyske øl, en mumme fra Braunschweig, en klassiker som bryggerier op gennem tiden jævnligt har forsøgt at eftergøre. En mørk, stærk, sødlig og godt krydret øl. (Stand 33)

“Tuborg Ultra Grøn” – 6,5 procent

Jeg synes altid, at det er spændende at lure, hvad de store bryggerier pønser på i deres stedse søgen efter en ny blockbuster i et marked for konsumøl, som de seneste ti år har været for nedadgående. Hos Tuborg er det i år “Tuborg Sommer”, en radler, og “Tuborg Ultra Grøn”, en stærk pilsner, som kun er 0,7 procent svagere end den sublime Elephant Beer. Jeg overlader ordet til Carlsbergs marketingsdirektør Kirsten Ægidius. Til Bureaubiz.dk beskriver hun Tuborgs ultraøl således: “Det er en rigtig øl – men dog uden den bitterhed, som en række forbrugere helst er fri for. Det var det, som vi bl.a. forsøgte med ‘Copen:hagen’, men ‘Tuborg Ultra Grøn’ smager af en del mere.” (Stand 26)

“Abbatiale Triple Blonde”, Brasserie Historique de L’Abbaye du Cateau – 7,0 procent

Jeg glæder mig til at opleve, at franskmændene med deres gastronomiske profil og kompetence for alvor begynder at folde sig ud som bryggere. De er langsomt på vej. Italienerne er i fuld gang, spanierne er også ok med, franskmændene er savnet. “Abbatiale Triple Blonde” fra bryggeriet med det lange navn, som ligger syd for Lille tæt på Ardennerne, er brygget med et forskellige malte, enebær og diverse krydderier, som åbenbart er “hemmelige” – oh la la. (Stand 23)

“Hyldeblomst Pale Ale”, Det Lille Bryggeri – 5,5 procent

Hvis jeg var speedsnakkeren Jes Dorph, ville jeg skrive, at Det Lille Bryggeri laver store øl. Bundniveauet er over en årrække meget højt. Profilen for bryggeriet er overvejende i retning af de amerikanske forbilleder hos mikroerne, nemlig IPA, imperial stouts og i det store hele et knæfald for humlen. “Hyldeblomst Pale Ale”, som får intet mindre end “verdenspremiere” på Ølfestivalen, falder umiddelbart udenfor de normale favoritter hos Det Lille Bryggeri, men mon ikke en amerikansk humle eller to blander sig med hylden. (Stand 22)

“Blæret Brown Ale”, Svaneke Bryghus – 6,0 procent

Original terroir-tænkning fra brygmester Jan Paul! Danmarks første øl med tang som smagsgiver. Udover at bidrage med “strandsmag”, som Svaneke selv skriver om øllen i foromtalen, sænker den bornholmske blæretang urtens pH-værdi samt bidrager til at give fylde. En øl med masser af mening – forhåbentlig også med god smag. (Stand 15)

“Arctic Circle Ale”. Malmgården – 7,3 procent

Så skal der suges øl fra Suomi! Bryggeriet Malmgården ligger nordøst for Helsinki og kan prale af en yderst professionel portefølje og brand. “Arctic Circle Ale” skulle efter sigende være et hit. Valnøddefarvet, en grundfæstet tone af malt. Frugtaromaer i retning af mørke bær. Lagret med grene af enebær. Glæd dig i øvrigt over det tekstbaserede design. Aalto og Saarinen ville være stolte. (Stand 5)

“Saint Petersburg”, Thornbridge Brewery – 7,7 procent

Bryggeriet, som ligger sydøst for Manchester, vælter sig i priser og anerkendelse for deres portefølje af britiske øl with a twist. I sortimentet er der the usual suspects blandt mikrobryggerier med honette ambitioner, nemlig pale ales, IPA’er og imperial stouts, men også, og yderst charmerende, fx en kölsch. Imperial stout’en “Saint Petersburg” har en citron- og mynteagtig humlearoma. Aromaer af chokolade og karamel. Sød, ristet maltsmag med antydninger af cikorie, bitter kaffe, lidt ristede hasselnødder og ahornsi- rup. (Stand 23)

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Festivaler and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s