(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 10. december 2012)
Durst er sort igen i dag. Julemelankolien har, endnu, ikke sænket sig over bloggen. Vi anmelder blot igen en sort øl, som er: Stensbogaard Bryghus’ Julestout (7,8 procent).
Smag: Fire julestjerner ud af seks
Fyldig, varmende. Kaffesort. Minimalt skum. Aromaer af rom, rosiner, lidt kaffe, en anelse chokolade. Også behagelig aroma af lys karamel. Alkoholen smyger sig forførende i glasset. En meget afbalanceret øl fra det lille fynske håndværksbryggeri Stensbogaard – og hermed menes primært forholdet melem sødme og bitterhed. På intet tidspunkt overvejer jeg, at der er tale om en sød stout – og det er en sjældenhed og et stort plus i denne søde (øl-)juletid. Dog behagelig sød, lys karamel En behagelig tør eftersmag og humlen hænger pænt ved. En meget vellykket stout – tæt på fem julestjerner.
Image: Tre julestjerner ud af seks
Det er en sensation, at bryggeriet ikke ulejliger sig med den måske væsentligste oplysning om produktet: Hvad smager øllet af? På bagsiden af etiketten står der stort set kun, at Julestout er “blød, lidt sød og rund i smagen”. Julestout hælder mod en forholdsvis stilren æstetik uden at imponere. Minimalisme og pænhed som på et moderne museum i provinsen. Der er en julemand, men egentlig ingen julestemning på etiketten. Julenmanden er minimal og meget uskarp og fortæller ingen historie. Deklarationen har en feature, som alle øl burde have: Den anbefaler en serveringstemperatur. Her 8-14 grader, som dog er noget elastikagtig. Hvorfor ikke bare skrive 11 grader? Der er jo, hvad brygmesteren på Stenbogaard mener – går jeg ud fra.
