(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 16. september 2012)

De 5 Gaarde laver ikke godt øl, og de snyder forbrugerne i markedsføringen.

Herregårdene Frijsenborg, Constantinsborg, Gyllingnæs, Wedellsborg og Schackenborg, H.K.H. Prins Joachims Schackenborg, gik i 2001 sammen om markedsføringsfællesskabet De 5 Gaarde. De producerer og markedsfører bl.a. ost, kyllinger, mel, snaps, oksekød og brød.

I 2005 fandt De 5 Gaarde på, at øl også skulle være en del af den eksklusive portefølje. Det var absolut en god ide at hægte sig på opturen for det mikrobryggede øl. De fem herregårde havde i forvejen dog ingen bryggerier, malterier, humledyrkning eller erfaring med produktion af øl.

Det var dog ikke en hindring for at kaste sig ud i den delikate udfordring at lave kvalitetsøl – eller “specialøl”, som Prins Joachim & co. altmodish og intetsigende selv ynder at kalde deres øl.

Specielle er deres øl ikke, tværtimod. De er lige ud ad markvejen. En pilsner, en guldøl/bock og en märzen-classic agtig øl er det faste repertoire. Derudover kommer tre sæsonøl: En juleøl, noget til påsken og en høstbryg. Prisen ligger på 16-18 kroner, og Juliane, Didrik og Orla – navnene på de tre faste øl – fås i Super Brugsen, Irma og andre af Coops mange butikker.

Lad mig gøre det kort med hensyn til smagen: Juliane, deres märzen-classic, ville aldrig få hyldeplads i et gennemsnitligt Getränkemarkt i Bayern. Juliane er gammelsyrlig, besk, uden volumen og med en sær Daim-agtig sødme. Pilsneren Orla er noget miskmask og skyder forbi pilsner-typen. Den er for sød og humleprofilen er uskarp, uinteressant. En pilsner skal have en atletisk krop. Orla er en tyk mand i en uergonomisk sofa. Smagen er dog ikke det værste.

Vildledende markedsføring

Markedsføringen af De 5 Gaardes øl værre. Markedsføringen er vildledende, intetsigende og småkomisk.

I De 5 Gaardes værdigrundlag står der, at “vi opererer ud fra et ægte “jord til bord” princip, hvor alle produkterne kan spores tilbage til gårdene”. Vel, vel. Hvad med humlen, som I forresten ikke dyrker? Kan I fx spore den til en bestemt humlebonde i Bayern? Næppe. Jeg tvivler også på, at malten kan spores til den enkelte herregård.

Lad gå, at det småkomisk står fremhævet på etiketterne, at øllene er “tilsat humle”. Der er fx også saft i saftevand.

Lad gå, at Orla beskrives som en “undergæret pilsner”. Alle pilsnere er undergærede.

I en tid hvor kvalitetsbevidste forbrugere søger åbenhed, nærhed og autencitet, kan det undre, at det hverken på etiketterne eller på hjemmesiden oplyses, hvor Juliane, Didrik, Orla og de andre rødder er brygget. Er det mon på Gyllingnæs? Måske Wedellsborg? Eller er det på selveste H.K.H. Prins Joachims Schackenborg? Øl fra De 5 Gaarde stammer fra stortankene på Danmarks absolutte discount-brygeri Harboe.

Måske derfor skjuler De 5 Gaarde øllenes produktionssted på etiketter og hjemmeside. Gård’en så gård’en. Sådan må de have tænkt derude på herregårdene. De 5 Gaarde har ageret som en kræmmer. Men adel forpligter! Jeg føler mig snydt som forbruger.