(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 1. december 2012)

Velkommen til julekalender på Durst. Jeg anmelder én juleøl om dagen i de ølglade dage op til jul.

Der er meget hype om juleøl. Alt for meget. Fraregnet et par øl, som har flere ligheder med en julekage end øl, er juleøl i det store og hele blot lig med potente bock øl, belgiske mørke klosterøl eller britiske ales.

Men her på Durst holder vi os ikke for gode til at klynge sig til en hype.

Her strækker vi os langt for at formidle det gode budskab om, at øl er en vidunderlig drik og mindst lige så raffineret og varieret som vin samt, ikke mindst, velegnet som ledsager til al slags mad. Jeg anmelder smag, selvfølgelig, men også image.

Mange danske bryggerier kunne med stor fordel forbedre deres image ved at gøre en indsats for æstetikken og storytellingen på flaskerne.

Der er op til seks julestjerner i anmeldelserne af smag og image.

Den 24. udpeger jeg den bedste juleøl.

Første øl er i øljulekalenderen er: Jule Stenøl Thisted Bryghus 8,0 procen

Smag: Fem julestjerner ud af seks

Tidligere var Jule Stenøl en jævn øl. Nu er den tæt på fremragende. Måske den nye brygger Antoni Aagaard har fundet en ny pusher af lavasten, ja, kære læser, de læste rigtigt, lavasten. Der findes en del spooky øl på det danske marked. Globetrotteren og københavneren Mikkeller laver fx flere øl med kaffebønner, som har passeret gennem tarmsystemet på en indonesisk væsel. På Herslev Bryghus må vi heller ikke må glemme, at de har gang i en hvedeøl med asparges. Begge ovennævnte øl er i øvrigt absolut gode.

Men i Thisted har de – efter egen mening – fundet de vise sten, lavasten. Her tager de en 800 grader varm lavasten og kommer den i urten. Lavastenen med den brændte og mildt sagt karameliserede urt anbringes herefter i lagringstanken i tre måneder. Ideen med metoden er, at den brændte urt vil frigive nogle aromaer, som svinger med gæren og malten.

Resultatet er i hvert fald en fremragende øl, nærmest den perfekte ledsager til den fede mad, fx sylten, flæskestegen og rullepølsen, til julefrokosten. Jule Stenøl er en rustik, mørk, krydret bock-agtig øl, selvom den er overgæret. En dejlig, fin livlighed og rund fylde i munden. En vidunderlig skarp bitterhed, som er i perfekt balance med sødmen og et ikke uvæsentligt skud alkohol på 8 procent. Jeg smager tør, mørk toffee. Mørke, modne svedsker anes også. Absolut en mandeøl – og kan vel kun anbefales, hvis du skal på vulkaner under eller efter julefrokosten.

Image: To julestjerner ud af seks

Pæn, men kedelig etiket. Den petroleumsblå grundtone spiller dog jævnt godt med den gyldne streg, som indrammer den knaldrøde logo. Ikke meget jul. Ikke meget lavasten. Æstetikken på etiketten passer ikke til indholdet, som er ren testosteron, en mandeøl med store sten. Der er for mange krummelurer. Udtrykket er for vagt og let, nærmest feminint. Med god vilje kan man ane snefnug og iskrystaller, men billedet af jul og sne er underspillet. Storytellingen er begrænset til lavastenens lyksaligheder, men hvad i alverden har det egentlig med bryggeriet og dansk håndværksbryg at gøre?! Øllens payoff “Overgæret perfektion” giver næppe mening for menigmand, for hvis den er overgæret, har den vel gæret for meget…