En god, tør buk

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 18. december 2012)

 

Ørsted Julebuk fra Ørsted Ølbar i samarbejde med Det Lille Bryggeri (6,5 procent).

Smag: Fem julestjerner ud af seks

Den fremragende Julebuk på Ørsted Ølbar og Det Lille Bryggeri er ikke en buk, men en IPA, men pyt. En god øl skal ikke udarte i en strid om ord og stilarter. En vidunderlig duft af pænt ristet malt og cigarkasse byder ølnyderen til at gå på opdagelse i Julebuk. Aromaerne er fin, sød mellemristet malt. Jeg smager tør krokant og mariekiks. Kernen i øllen er dens tørhed og underspillede sødme. Mange IPA’er er meget søde, få er tørre. Julebukken er behageligt tør og bitter, faktisk ret så bitter. Humleprofilen folder sig meget interessant ud. Jeg smager både sikker engelsk frugtagtig Goldings humle og amerikanske viltre citrusagtige humler. Mundfylden er kølende og let prikkende. Ikke specielt fyldig. Den er forholdsvis let at drikke i forhold til bitterheden og alkoholprocenten. Julebuk er en IPA, som enhver håndværksbrygger fra IPA’ens nye hjemland USA ville være stolt af at have på produktlisten. Julebuk er meget svært at koble til julemaden. Det skulle lige være kryddersilden, som måske glider lettere ned ledsaget af endnu en god IPA fra Det Lille Bryggeri.

Image

Øllen fås kun på Ørsted Ølbar i København og kan derfor ikke vurderes med hensy til image. Det skulle lige være det image, som en soloudskænkning giver på det fine ølsted Ørsted Ølbar, men den vinkel lader jeg ligge i denne ombæring.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s