(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 20. november 2011)

Allerede i de to første linjer i den første artikel i den nye ølbibel The Oxford Companion to Beer er den gal.

I artiklen om de mytiske klosterøl, “abbey beers”, påstår artiklens forfatter, som i øvrigt meget sigende er encyklopædiens hovedredaktør Garrett Oliver, at klosterøl er øltyper i stil med de øl, som trappist-munkene laver og er blevet verdensberømte på. Det er forkert. De fleste klosterøl er enten en blond eller en bruin. Trappisterne producerer typisk dubbel og tripel.

De belgiske klosterøl såsom Affligem, Maredsous, Tongerlo og, ikke mindst, Leffe, som modsat trappisterne ikke bliver brygget på et munkekloster, er ikke ude på at eftergøre trappisternes øl, men vil suge næring fra trappisternes brand og overføre kraften til populære øl som blond og bruin. Det er en afgørende væsentlig pointe, som The Oxford Companion to Beer – heller – ikke får med.

Tidligere på Durst har jeg anmeldt ølbiblens danske artikler i indlægget “Nyt ølleksikon skuffer”. Jeg havde svært ved at genkende beskrivelserne af den danske ølverden. Selv om jeg må indrømme, at jeg ikke har læst samtlige artikler, føler jeg mig alligevel klædt på til at anmelde den 920 sider lange sag og må konstatere, at publikationen ikke er værdig for Oxford University Press. Biblen har et usønt skær af overfladiskhed over sig. Artiklerne er af meget svingende kvalitet. For mange mangler. For mange tilfældigheder. Forventningerne om et højt akademisk niveau for en bog, en bibel, bliver ikke indfriet.

Skuffelsen er desværre stor. Ølfolket og ølbranchen trænger nemlig til og har fortjent en værdig encyklopædi. Et skrift som fx kan tage kampen op med myriaderne af vinbøger og dermed være med til at ændre synet på øl fra et underlødigt konsumprodukt til kvalitet. I overskriften kalder jeg bogen The Garrett Olivers Companion to Beer, for mage til amerikansk selvsmagning, skal man lede længe efter.

Lad os bare tage fat ved hovedproblemet – redaktør Garrett Oliver. Hans officielle titel er brygmester ved Brooklyn Brewery. Han er egentlig en sympatisk og vidende mand. En sælger af Guds nåde. Om nogen er han nået ud til et bredt publikum med sine uomtvistelige evner for kommunikation. Hans bog “A Brewmasters Table” er fast inventar i boghylden hos mange ølelskere. Han har endog været i Danmark flere gange for at promovere sine øl fra Brooklyn Brewery. Men ølbibler er ikke spidskompetencen hos en selfmade man og sælger som Mr. G. Oliver. Den akademiske discplin, som er livsgrundlaget for et værk af denne karakter, udebliver.

Tilfældigheder og mangler

Lad os tage et kig på tilfældigheder, mangler og svingende kvalitet ved The Oxford Companion to Beer. Under emneopdelingen i “Beers and beer styles” mangler en række typer øl såsom strong ale, belgisk bruin (søsteren blonde har, selvfølgelig, egen artikel!), dortmunder, quadruppel og, for de krakilske, dampfbier. Men hvorfor ikke tage dampfbier med, når en pumpkin ale, en singel og Küppers Kölsch tildeles egne artikler?

Under emneopdelingen i “Regions” giver det ikke mening, at Calais, Portland, Køln og Düsseldorf ikke er med, når fx Edinburgh og, hold fast, Brooklyn har indfundet sig med egne artikler. Der er kun selvstændige artikler om fire ølfestivaler – hvoraf den ene ikke er en ølfestival. De tre er – meget sigende for den amerikanske og engelske slagside – Great American Beer Festival, Great British Beer Festival og Oregon Brewers Festival. Den fjerde, som ikke er en ølfestival, selv om der drikkes 6 mio. liter øl, er Oktoberfesten. Øl drikkes der også af til en havnefest i Esbjerg, men derfor er det vel ikke en ølfest.

Hvorfor skal kølsch kun have en side, når alt-bier får to? Danmark er kun værdig til én side, Sverige to. Og hvad laver en artikel om sociale medier i Garretts guide? Afholdsbevægelserne, som også i dag påvirker politikere verden over, er beskrevet, men dog ikke af den mest oplagte forfatter Daniel Okrent, som sidste år udgav den geniale “Last Call” om forbudstiden i USA. Artiklen om afholdsbevægelserne holder sig stort set til amerikanske forhold, men i mange andre lande, ikke mindst de nordiske, har afholdbevægelser haft afgørende betydning for øllets historie. Artiklen burde nævne de nye afholdsbevægelser, hvor afholdendehed er knyttet op på sundhed, politisk korrekthed og punktafgifter.

Den amerikanske slagside er som nævnt tydelig bogen igennem. Jeg skal være den første til at anerkende de nye amerikanske bryggeres innovationskraft i forhold til øl og ølkultur gennem de seneste 30 år, men når det kommer til stykket, har de haft begrænset indflydelse på ølkulturen i Europa. I realiteten er den omvendte verden gældende – europæiske bryggere har i større grad påvirket de amerikanske kollegaer. Hos en række mikrobryggerier i Danmark er der ingen tvivl om, at amerikanerne har og har haft stor indflydelse, men bryggere i store, gamle og respekterede øllande som England (fraregnet London), Tyskland og Tjekkiet er på alle måder – kulturelt, merkantilt og bryggeteknisk – upåvirkede af de dygtige amerikanere.

To ud af seks stars and stripes i karakter

Jeg tror, at Garrett Oliver gerne vil være den nye Michael Jackson (1942-2007), som var den første formidler af øl, som nåede ud til et bredt publikum og samtidig havde et højt niveau som kender og skribent. Garrett Oliver har sådan set også potentialet til at blive den nye Michael Jackson, men Michael Jackson ville næppe have accepteret at stå i spidsen for en The Oxford Companion to Beer. Olivers artikel om Jackson er velskrevet, men mere en nekrolog over en kær ven til en eventuel ny udgave af Olivers “A Brewmasters Table”, ikke en objektiv artikel i en encyklopædi. Jeg vil give The Oxford Companion to Beer en karakter. Den får to ud af seks stars and stripes.