Lunkne lækkerier

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 31. august 2011)

Modsat et indlæg her på bloggen Durst må en øl gerne være lunken.

Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige, at øl helst skal være lunken, for så folder smag og aroma sig bedst ud. En øl må under ingen omstændigheder være iskold, men det vender jeg tilbage til om lidt.

Lad mig være lidt mere præcis. En øl skal have en temperatur, som passer til øllen. Det lyder måske enkelt, men det er en ekstremsport for ølnørder. Enhver øl, stærk som svag, mørk som lys, kompleks som enkel, lagret som frisk, har en indbygget idealtemperatur. Der er tale om en meget flygtig temperatur. Få minutter kun og drikkens højeste nydelse, som er betinget af idealtemperaturen, er væk på grund af påvirkning fra håndens kærtegn af glasset og rummets temperatur.

Forfatteren Oscar Wilde mente, at en cigaret var den perfekte nydelse: “A cigarette is the perfect type of a perfect pleasure. It is exquisite, and it leaves one unsatisfied. What more can one want?”

Nøjagtigt det samme eksklusive forhold gælder øllets temperatur. Intensiteten af smag og aroma rammer klimaks i få minutter – nok til at opleve den fulde nydelse, nok til at ønske sig mere, når den fulde nydelse hurtigt fader ud. Kunsten at ramme den perfekte temperatur til sin øl er underbelyst i litteraturen på trods af, at temperaturen måske er den enkeltfaktor, som påvirker smagsoplevelsen mest.

To til tre grader over procenten

Men der findes selvfølgelig tommelfingerregler. Den mest brugte er nok, at en øl bør drikkes to til tre grader over procenten. En typisk dansk pilsner på 4,6 procent er således bedst ved 6,6 til 7,6 grader. Jeg hælder til den lunkne ende af skalaen. Reglen med de to til tre grader over procenten bliver igen og igen udfordret. Vi kan fx gå til Michael Jackson som eksempel. Den legendariske ølskribent med det musikalske navn, som døde i går for fire år siden, var ikke blot en lun gentleman, men også lunken, altså… ja, du ved, hvad jeg mener. En engelsk ale skulle efter Michael Jackson ramme ca. 13 grader for at være perfekt. En typisk engelsk ale som Abbot Ale fra Greene King holder 5 procent. Jacksons favorittemperatur er således 8 grader højere end procenten. Trappistøllen Westmalle Dubbel skal ifølge Michael Jackson nydes ved omkring 16 procent. Det er 9 grader mere end procenten.

Jeg glemmer aldrig Betina, smukke Betina, fra gymnasieklassen, som voldtempererede sin rødvin på radiatoren. Når hun ankom til en af de mange fester i havnebyen lagde hun fluks sin flaske på en dejlig varm radiator. Efter en tur på bagagebæreret på cyklen i kulden på vej til festen, skulle den da have stuetemperatur i en ruf. Alt for mange øl bliver også mishandlet med temperaturen. Her er det ikke Betinas radiatorchok, men kuldechok.

Den iskolde øl

Øl bliver alt for ofte solgt og serveret iskolde. Det skulle være så populært, men det svarer fuldt ud til Betinas vejsidebombning af smagsløgene. Stort set alle værtshuse og restauranter serverer øl for koldt, alt for koldt. Der er en logistisk forklaring. Ofte er det praktisk umuligt at regulere køleskabe og fadølsanlæg, så de passer til de, forhåbentlig, mange forskellige typer øl, som hver især har en idealtemperatur. Men alligevel! Det er som om værtshusholdere og restauratører ikke for alvor gør sig umage på dette vigtige område. Jeg har fx aldrig oplevet, at en tjener eller en tender spørger, om jeg ønsker min øl til en særlig temperatur. Jo, det forekommer mig, at jeg har oplevet en særlig service på et af vores hendøende brune værtshuse, hvor jeg kunne vælge af få min øl kold fra kassen, kælderkold eller fra køleren – selv om det vel er uklart, hvad de temperaturbetegnelser egentlig dækker over. Faktum er, at du stort set aldrig drikker en øl til idealtemperaturen på et værtshus, en cafe eller en restaurant, når du tager det første, velfortjente sip.

Det er da tankevækkende – og skræmmende for en feinschmecker som undertegnede med hang til at udbrede sig om øllets velsignelser. Efter en opskænkning bør du vente 20 måske 30 minutter, før din øl, måske, rammer Oscar Wildes ide om den perfekte nydelse – men hvem orker at vente så lang tid?!

Her er et par forslag til, hvordan vi – bryggere, restauratører og forbrugere – kommer videre. Bryggerne bør angive anbefalet temperatur på alle øl. Restauratørerne bør målrettte temperatur på fadølshaner og køleskabe efter de forskellige øltyper. Forbrugerne… det er straks lidt mere vanskeligt. Tag øllen ud af køleskabet i god tid. Find ud af karenstiden for hver enkelt øltype. Eksperimentér dig frem. Der er ingen lette løsninger. Men mon ikke de fleste øl er i pole position 20 til 30 minutter efter, de har forladt gorgonzolaen og resterne fra lammestegen i køleskabet.

Ballonglas bedst

Jeg har spurgt direktøren for Den Skandinaviske Bryggerhøjskole Axel Kristiansen, hvad han har at sige om øllets rette temperatur, og han er helt enig: Den fuldendte nydelse er meget flygtig, fordi idealtemperaturen hurtigt forsvinder som dug på en six-pack i græsset uden for teltet på campingpladsen i Rimini. Axel Kristiansen anbefaler at drikke sin øl af et højstilket ballonglas for at bevare temperaturens momentum så længe som muligt. Han fraråder at kramme og nusse glasset, selv om man er småforelsket i sin øl, for håndens berøringer på glasset er værre end luften i forhold til at påvirke øllets temperatur.

Direktøren for Den Skandinaviske Bryggerhøjkole bemærker, at temperaturen er afgørende vigtig ved professionalle smagninger. Han nævner, at det er tæt på umuligt at sammenligne den samme øl, hvis man går tilbage til øllen og smager igen, fordi temperaturen er forandret.

Om få øjeblikke vil jeg følge ølskribent Randy Mosher’s råd og anskaffe mig et infrarødt termometer. Peg med den infrarøde stråle på øllet i glasset og termometeret viser temperaturen. Jeg glæder mig. Jeg tror, at termometeret bliver en mindre revolution i mit liv som øldrikker.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s