Kenderens klynk

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 31. januar 2012)

Som ølkender har jeg et problem , som jeg tror, at jeg deler med andre kendere, fx sommelieren på Restaurant Le Sommelier, baristaen hos Coffee Collective og formanden for Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

Problemet er, at det kan være træls og ensomt, når man er den, der ved bedst – eller tror, at man ved bedst. Ja, om smagen på øl, dette raffinerede, oldgamle naturprodukt af en drik.

Det er ikke let at tage kenderminen på i almindelige sociale sammenhænge, hvor øl indgår som en naturlig del af begivenhederne. Til det uddøende sociale fænomen fyraftensøl. Til fest i fodboldklubben. Til onkels fødselsdag. Til koncerten. Til havnefesten. Til alle de overståede og overlevede julefrokoster. Som hovedregel er det jo ikke kvalitetsøl – eller -vin for den sags skyld – som kommer på bordet.

Jo flere forskellige øl, jeg kender, desto mere kritisk over for øllets kvalitet bliver jeg. Det er vel kenderens lod. Kenderens klynk. Jeg er set med et plastickrus med udpint øl. Fristelsen har været for stor. Min indbildningskraft fejler ikke noget. Det kunne jo være, at oplevelsen var god – eller i hvert fald god nok. Som kender kan man næsten ikke undgå at føle sig udenfor. Og det gør ikke sagen bedre, at nogen i selskabet kender kenderens svaghed for det bedste af det bedste øl og spørger løs om kvaliteten i plastickruset. Hurtigt kommer man som kender ud i en dum forsvarsposition. Man forklarer og forsvarer rettten, lysten og den genetiske disponering for kvalitetsøl, og i samme ombæring er det vigtigt at være opmærksom på ikke at fornærme vært og gæster med sine hovskisnovski-meninger om det aktuelle indhold i plastickruset.

Modsat fx det politiske klima i den aserbajdanske enklave Nagorno-Karabakh, er øl et jordnært og lystfyldt emne, som alle som regel har en mening om. Det gælder også ham, der netop har været en tur til Otto Duborg med sækkevognen og med fare for at få en diskusprolaps har handlet stort ind med billigøl. Det er med andre ord let at komme i tale med andre – og alligevel let at føle sig udenfor, for det er sjældent, at meningerne om øl tangerer hinanden. Det er lidt paradoksalt at føle sig en smule udenfor i almindelige sociale sammenhænge, eftersom det er formålet med sociale sammenhænge, at man skal være inde i varmen, ikke?!

Udfordringen er ikke at nyde en raritet fra de bagerste hylder i ølkælderen en stille aften i selskab med sig selv og med Jens Lekmans “Your Arms Around Me” i baggrunden og en thriller af Jean-Christophe Grangé i forgrunden.

Øl smager bedst i selskab med andre gode folk.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s