(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 12. juli 2011)

Hos danske bryggere er ølmix et tabu.

Netop nu drikker jeg en Wernesgrüner Lemon ved en iMac i foyeren til Hotel Excelsior i Berlin. Jeg nyder den. Uhm. Wernesgrüners verdensberømte pilsner iblandet citronlimonade. Desværre er den ikke med isterninger.

Og her er halvdelen af alle ølnørder og bryggere allerede steget af Durst. For den slags er non grata. Man blander ikke øl med sodavand, limonade og den slags.

Danske bryggere blander fordomsfrit stilarter og aromaer på kryds og (mest) på tværs. De gør det innovtivt og ofte – det er nærmest deres særkende. Omkring 600 nye danske øl ser dagens lys gennem et glas hver år i Danmark – men ingen ølmix. Det er ærgerligt. For der er for det første tale om en forfriskende drik, og for det andet rammer den et bredt publikum. Med andre ord: Der er et oplagt marked for de danske bryggere.

Et ølmix tager intelligent konkurrencen op med cider, sodapops, sodavand og sikkert andre uimodståelige drikke, men nej, bryggerne og forbrugerne har ikke blik for den drik. Ingen tvivl om, at jeg foretrækker øllet rent, altså kun med den smagsfortryllelse, som malt, humle, gær og vand kan frembringe, men derfor behøver jeg vel ikke drikke Närkes Stormaktsporter eller andre eliteøl 24/7. Jeg er ikke forskrækket over at prøve nyt, når blot den nye ølbaserede drik tilføjer noget egentligt nyt og ikke kun er endnu en (trættende)stiløvelse.

Tyskerne mixer løs

I Tyskland er de fx i stigende grad tossede med ølmix, Biermisch. I England har de deres shandy, typisk en engelsk ale med citronvand. I Frankrig, Belgien, Spanien og Italien har de også godt gang i det store mix. Men ingen mix’er med større entusiasme end tyskerne. De har altid gjort det. Deres radler og rüsse er gamle kendinge – radler, en helles med citronlimoade, og en rüsse, en hvedeøl og citronlimonade. I Berlin er ølmix’et berliner weisse kendt og elsket gennem århundreder. Det er en syrlig hvedeøl, som mest er kendt i sine mix-varianter med skovmærke, hindbær eller senest solbær.

Tyskerne mixer med meget andet end citronlimonade i dag. Forleden i supermarkedet Kaiser’s har jeg fx set øl mix’et med grapefruit, lime, kaktusfigen, pære, ingefær, brombær og curuba samt cachaca, som jeg ikke aner, hvad er. Som oftest er der tale om et et mix mellem en helles, en hvedeøl eller en pilsner og sodavand/limonade. Typisk er der tale om 50 procent øl og limonade for resten af pengene. Blandingsforholdet 80 procent øl og 20 procent sodavand har jeg dog også bemærket.

Ubegrundet forskrækkelse

I 2007 til Danske Ølentusiasters konkurrence om en sommerøl på årets ølfestival deltog Gourmetbryggeriet (GB) med en radler elegant serveret med et blad citronmelisse. Det var mildt sagt en nyhed, og, ikke overraskende, det eneste ølmix i konkurrencen. GB’s radler havde fortjent en bedre skæbne, men forudsigeligt vandt den ikke og opnåede end ikke en sekundær placering. De danske bryggeres og forbrugere forskrækkelse over ølmix er ubegrundet. Ølmix bør rådyrkes og kan tilføre endnu en saftig dimension til den danske ølrevolution – især som tørstslukker som sommeren.

Senere i Durst vil jeg skrive om øldrinks, som ikke skal forveksles med ølmix. Øldrinks er øl med bl.a. stærk spiritus, fx en Guinness med champagne, en såkaldt Black Velvet. En øldrik kunne også være den sydfranske organgelikør Picon, som sammen med en frugtagtig pilsner, fx en Kronenbourg, er en sublim drik.