Det perfekte mix

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 22. oktober 2011)

Vi søger alle efter det perfekte mix.

Først som del af det perfekte mix bliver vi lykkelige. Selvfølgelig i mødet mellem mennesker er det perfekte mix vigtigt. Som når Mikkel får den sidste dans med Amalie til skolefesten. Som når hun bliver kæreste med Jesper med motorcyklen. Og når hun finder endelig sin mage i Carsten med det sikre job i SKAT.

Andre gode folk leder også efter det perfekte mix. Tag Arsene Wenger, Arsenals manager. Hvordan finder han det perfekte mix hos ellers skarptskydende The Gunners efter Fabregas’ og Nasri’s exit?

Mødet mellem menneske og ide kan også være udtryk for det perfekte mix. Tag Diogenes, ham der boede i en tønde, ikke en øltønde så vidt vides. Han var en af de græske filosoffer (412-323 f.v.t.) og nærmest certificeret særling. Han forsagede næsten alle materielle goder. Brugte sit liv på at lede efter sandheden – bl.a. med en tændt lygte ved højlys dag. Men han var vel lykkelig – havde fundet sit perfekte mix.

Bryggeren søger også efter det perfekte mix mellem malt, humle, gær og vand, og vi ølelskere er i himlen, når vi på tværs af øltyper finder det perfekte mix i en øl. Og så er vi nogle få, meget få, ind til videre, som blander øl med likør og andet godt.

Jeg har før med entusiasme omtalt ølmix på Durst. Med risiko for igen at blive lagt for had i dele af ølsamfundet, vover jeg at gøre det igen.

Den geniale filminstruktør Luis Bunuel skriver i sin selvbiografi “Mit sidste suk” (“Mon dernier soupir”, 1982) om ølmix. Først nævner han min favorit Picon Biere, som er en sydfransk orangelikør. Sammen med fx en Kronenbourg pilsner bliver den en gudedrik. Dernæst omtaler Bunuel – dog uden begejstring – mandarin likør som mix med øl.

Jeg har netop prøvet det og kan varmt anbefale at mix’e en sydeuropæisk konsumpilsner, fx en Moretti, Peroni eller Kronenbourg, med Mandarine Liqueur fra franske Joseph Cartron. Øllen til mix’et skal jo ikke være fra Mikkeller, Grauballe, Fanø eller andre af vores mange, fine bryghuse. Det ville være dårlig stil! Vi skal bruge en pilsner eller en helles. Øllen skal lægge grunden til mix’et med en fyldig og rund mundfølelse, en let og ren maltkrop og kun let humlet. Bitterheden fra citrusfrugten i likøren spillede sammen med humlen i Moretti’en. Sødmen fra likøren gik fint i spænd med malten. Mit perfekte mix mellem Mandarine Liquer fra Joseph Cartron og pilsneren fra Moretti var 4 cl likør til 15 cl øl – men prøv dig frem. Du kan sé, når den er der. Mix’et skal mere tage farve af likøren end øllen, men pas på med den stærke mandarinlikør (37 procent). Mix’et bliver hurtigt for sødt, hvis du kommer for meget likør i. Kom mix’et i et vinglas og kast gerne en isterning i. Adoptér tankegangen hos vores innovative bryggere. De prøver sig frem. De tager chancer. De skaber øl af klasse. Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre aperitif.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s