Det flydende brød og det faste vand

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 16. oktober 2011)
I går på Nordre Toldbod i København indtraf en lykkelig forening af “det flydende brød” og “det faste vand”. Af øl og østers.

Det flydende brød er en gammel betegnelse for øl på grund af gæren og det store indhold af forarbejdet korn i form af malt – det faste vand er min hurtige omskrivning af den vidunderlige østers. Der var tale om et perfekt match. Limfjordsøsters og øl fra Bøgedal Bryghus. Verdens bedste østers og nogle af Danmarks bedste øl.

Øl og østers er ikke en sensationel ny sammensætning. I mere end 200 år har det i Storbritannien været hverdagskost at spise østers og nyde en stout til. Særligt i Irland skovler de stadig østers ind og skyller efter med deres nationalstout Guinness. Østers er jo for længst udfaset af det danske folkekøkken, men på få fine restauranter er det heldigvis stadig muligt at bestille huitres.

Automatreaktionen hos danske sommelier’er er og har imidlertid altid været at servere vin til østers, typisk chablis eller champagne. Det kan ikke blive fint nok. Derfor må der vin til – og så er avancen på vin i forhold til øl i øvrigt mangfoldigt større. Øl er måske ikke så fint som vin, men også i forhold til øl og østers er øl en bedre ledsager end vin.

Øl og østers er ikke kun et perfekt match gastronomisk. I forhold til terroir, bæredygtighed og ideen med nyt nordisk køkken er øl og østers en oplagt parring. At arrangøren 360 Grader Nord og Cafe Toldboden havde inviteret Bøgedal Bryghus til at levere øl til lørdagens østersbar i forbindelse med Oyster Trophy Week stimulerede kun yderligere forventningerne og spytkirtlerne hos undertegnede.

Den mørke øl bedst til bløddyret

Gitte Holmboe fra Bøgedal Bryghus havde medbragt en lys og en mørk variant af sine udefinerlige øl til Toldbodens østersevent. Den lyse (Bøgedal no. 255) havde til opgave at komplementere østersene. Den mørke (Bøgedal no. 252) agerede kontrast til det toskallede bløddyr, og sidstnævnte løste opgaven bedst. Kontrasten til østers var for den mørke øls vedkommende heldigvis ikke så dominerende og robust som i Guinness, men elegant og saftig som hos andre af Bøgedals bryg. Den var mildt krydret i maltaromaen (bygmalt) med et strejf af appelsinskal og muscovadosukker, men stadig med den vigtige syre i behold, som gav et fint modspil til Limfjordens perler.

Den lyse øl var let metallisk og lidt vinøs med en suveræn enkel råvarefølelse. Det var en øl af ren bygmalt, faktisk en fremelsket såkaldt binderbyg fra Nordisk Gen Bank, men der var absolut toner af bayersk hvedeøl. Bøgedal no. 252 var ikke et fejlvalg, men måske mere velegnet til fiskesuppe, fx en chowder, end til østers. Læren fra østersevent’en i Købenavn er, at øl går til al slags mad og – selv om det kan være smertefuldt at læse for de økonomiansvarlige på vores fine restauranter – ofte overgår de profitable vine som ledsager til mad. At det oven i købet var øl fra et af Danmarks bedste bryghuse, som akkompagnerede de fine østers, gjorde kun oplevelsen endnu bedre.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s