(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 11. marts 2011)

Hov, hvad blev der af øl som tørstslukker? Tørstslukkeren er nærmest blevet et fyord blandt de mange nye, dygtige og innovative bryggerier, som er er dukket op i Danmark de seneste ti år.

Tørstslukkeren, denne ædle og nødvendige funktion for en øl, er ved at tørre ud blandt øllets avantgarde. Carlsberg og the usual suspects har banen for sig selv for tørstslukkere. Der er ingen prestige i at brygge en populær øl som en tørstslukker. De årlige lister fra Danske Ølentusiaster og Beerticker over nye danske øl taler et tydeligt sprog. De seneste tre år har de dygtige, flittige og charmerende danske bryggerier i et nærmest innovationsraseri produceret op mod 600 nye øl om året. Men er der tørstslukkere som en helles, en lys lagerøl og en kölsch imellem? Antallet af den måske ultimative tørstslukker, hvedeøllen, er yderst beskedent. Tørstslukkeren er blevet mobbet ud.

Den danske ølrevolution var først og fremmest en reaktion mod industripilsneren, en nærmest monopoliseret og uinteressant øl. Svaret fra de efterhånden mange, nye mikrobryggerier var ikke at fremelske bedre pilsnere, men afvise, nærmest fordømme, pilsneren som type. Den reaktion hænger stadig ved branchen her mere end ti år efter ølrevolutionen skyllede hen over Danmark. Ingen ny brygger vil proklamere, at han – det er typiske en mand, kvinder! – vil lave pilsnere og andre tørstslukkere og kun det. Det er en utopisk tanke – men ikke en dum kommerciel tanke!

Øl som populærdrik er desværre i frit fald. Salget af øl er de seneste ti år styrtdykket med 30 procent, og sidste år blev der for første gang drukket mere vin i Danmark målt i alkohol.

Ligesom damevolleyball

De nye bryggeriers politik med at præsentere så mange forskellige øl som overhovedet muligt for danskerne for at få dem til at knappe op i stedet for endnu en gang at dreje hanen på bag-in-box vinen bør revurderes. Vi kan sammenligne med filosofien bag et landshold i damevolleyball. Hvis vores damelandshold i volleyball klarer sig godt, vil Dansk Volleyball Forbund få flere medlemmer, piger, til at melde sig ind i volleyballklubberne fra Gedser til Skagen og lykken er gjort. Samme tankegang er mejslet ind hos de nye bryggerier. Jo flere monster india pale ales, jo mere eksotiske krydderier og gærtyper i de mørke belgiske ales, jo længere lagring på brugte bourgognefade for en barley wine, desto lettere bliver det for forbrugerne at fatte interesse for øl generelt.

Jeg kan godt forstå bryggernes ubændige lyst til at prøve grænser. Jeg kan ikke forstå, at de ikke også dyrker tørstslukkeren. Tørst er ikke lig med trøst. Tørst er ikke lig med druk. Man er vel ikke alkoholiker, fordi man drikker øl for at slukke sin tørst! Man er vel ikke dårlig til at smage, fordi man er tørstig! Tværtimod!

Vi må nok resignere og konstatere, at tørstslukkeren er ved at tørre ud hos de mange, nye, dygtige bryggerier. Men spørgsmålet er, om de nye bryggerier ikke smider barnet ud med badevandet ved at se ned på øllets funktion som tørstslukker og dermed forbliver på de sølle små fire procent af det samlede marked for øl i lille Danmark.