Svenskerne redder danske værtshuse

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 1. februar 2011)

 

Der er ikke mange gode værtshuse i Danmark. Og der bliver færre og færre. Vi kan bare ikke finde ud af det der med værtshuse. Svenskerne kan, men mere om dem om lidt.

Først vil jeg opstille mine fem og en halv kriterier for et godt værtshus:

1. Der skal være et godt udvalg af kvalitetsøl – det her er jo en blog om øl!

2. Stemningen skal være god. Der skal være en følelse af hjemlighed.

3. Service skal være venlig og kyndig.

4. Værtshuset skal være stort i mere en én forstand. Det skal for det første kunne rumme mange gæster, gerne indrettet så den enkelte gæst eller grupper af gæster kan sidde i fred. For det andet skal stedet være for alle – et public house, en pub.

5. Priserne skal være rimelige.

5 ½. Der må gerne være mulighed for at få mad.

Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om ét værtshus i Danmark, som opfylder alle fem og en halv kriterier. Kan du? Måske You’ll Never Walk Alone i Kolding og Carlsens Kvarter i Odense. The Wharf i Aalborg kan nok også knibe sig ind, og med lidt god vilje går Cockney Pub i Århus vel også an.

Nu kommer svenskerne os til undsætning. Hils på Bicky Chakraborty. Han kom til Sverige fra Indien i 1966 og er i dag direktør for Bishops Arms, en succesrige kæde af 31 pubs i Sverige. Til marts åbner han den første af en række danske Bishops Arms. Det sker med stil i det tidligere Grill Bar i Ny Østergade i København, et stenkast fra Café Victor, de dyre drenges legeplads. Hvis Bishops Arms holder niveauet fra filialen i fx Malmø, kan vi glæde os. Her er alle mine 5 ½ kriterier opfyldt.

Indretningen er simili anglofil pubagtig, men det er ok. Udvalget af øl tilfredsstiller også den kræsne gane. Små lokale bryggerier som fx Oppigård og Jämtland fås side og side med de internationale brands. Der er en overvægt af engelsk ale, men absolut en åbenhed overfor andre typer øl fra andre lande. Så hvis du skulle savne hjemlandet gyldne dråber efter en hård shoppetur i Malmö, kan du tanke op med både danske mikrobryggere som fx Herslev og Mikkeller og, naturligvis, Carlsberg.

I de seneste ti år har der været en nærmest sensationel vækst i antallet af mikrobryggerier i Danmark. Værtshusene har ikke fulgt med udviklingen. Slet ikke. Der er en tydelig manglende entreprenørånd hos de danske værtshusejere. Der er en tydelig mangel på lyst og evne til at udvikle værtshuset, også til gavn for øllet.

Øllet forsvinder i smartness

De to nye gastropubs i København, B&W og Public House, havde potentialet til at revitalisere det danske værtshus og den gode ølkultur, men er er gode eksempler på, at øllet forsvinder i smartness. Udvalget af øl er for en ølkender end ikke værd at nævne, så det gør jeg ikke. På B&W har de fx ikke øl på fad!

De brune værtshuse er ikke meget bedre. Vi kender dem alle. Du kan finde godt øl, men du skal lede længe. De brune værtshuse med gule gardiner kan være små templer for ensomhed, længsler og drømme, men som oftest er der tale om sociale varmestuer snarere end hyggelige rammer med god stemning og kvalitetsøl. Svensk-indiske Bicky Chakraborty bliver en succes i Danmark. Bicky Chakraborty er i gang med at redde den danske værtshuskultur

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Svenskerne redder danske værtshuse

  1. Mads J says:

    Bishops arms I ny Østergade var allerede lukket igen da du lagde denne artikel op..
    Jeg undres. Hvordan ser du på den københavnske scene idag?
    Øl og brød, warpigs, den nye banksia der overtager den tattoverede enke.. fx.

    • chrcph says:

      Kære Mads

      Jeg valgte at lægge alle mine indlæg fra JP Durst, min blog om bryg på JP, over på Durst, som et slags arkiv. Jeg var klar over, at Bishops Arms var lukket, da jeg gjorde det, fordi pointerne fra indlægget består.

      Hvordan jeg ser på den københavnske scene i dag? Stort spørgsmål. Må lige tænke. Der er sket fremskridt, absolut, men just imponeret er jeg ikke. Øl og Brød samt Warpigs kan vel ikke beskrives som værtshuse, selvom fænomenet vel er til fortolkning.

      Hvem overtager Den Tattoverede??? Interessant. Oplys mig!

      Kh
      Christian

  2. mads says:

    Selvfølgelig er det et bredt emne. Oplagt til endnu en blog post.
    De nævnte er eksempler på steder med øl og mad. Ikke nødvendigvis værtshuse. For eksisterer der en ordentlig gastro-pub i kbh idag?
    Banksia.
    https://www.facebook.com/banksiakbh?ref=ts&fref=ts
    Kender bestyreren (øl-mand af hjertet) Sig til hvis du vil have fat i ham.
    😉
    Mads

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s