(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 29. maj 2011)

Jeg har altid været forelsket i Raasted Bryghus’ Grilløl. I navnet. Raasted bør sikre sig ophavsretten til ordet og tage sig godt betalt for det, når det ene bryggeri efter det andet også vil lave en Grilløl.

Grilløl er godt, for grill er lig med øl. Grilløl er lig med god mad, sommer, danskhed, fællesskab og good, good, good, good vibrations.

Jeg har lige været på Danske Ølentusiasters årlige ølfestival og studeret navne på øl og kunne igen konstatere, at ølrevolutionen ikke kun er et opgør med kedelige øl, men også kedelige navne. Jeg oplevede oven i købet et oversmart navn på en øl, hvor bartenderen først flakkede med øjnene, siden slog blikket ned og hurtigt fortalte, at “ja, der er jo ikke så mange, der ved, hvad det betyder” – men mere om navnet på dén øl som klimaks på blogindlægget.

Det kan godt være, at øl er Gud, men i begyndelsen var ordet. Ord rummer mange betydninger og følelser. Ord skaber det, som de benævner, siger folk med forstand på kommunikation og marketing. Bryggerne kan med fordel gøre sig umage med at finde det rigtige navn til deres bryg, for ord forfører, ord sælger.

Det gode navn til en øl skal opfylde følgende krav:

• Navnet skal først og fremmest give dig lyst til at drikke øllen.

• Som øllen skal ordet ligge godt i munden. Det skal være let at sige – og forstå, når der skal bestilles.

• Ideelt skal ordet få stedet, øltype og bryggeriets brand til at gå op i en højere enhed.

• Navnet må gerne være originalt.

Navne til øl kan opdeles i fire grupper:

1. Øltyper Den sikre og meste udbredte måde at navngive øl på. De mange stiløvelser kommer også under denne første kategori, fx IIIPA for en ekstremt humlet India Pale Ale. Eksempler: Jacobsen Pale Ale, Herslev Bryghus Pilsner og Kissmeyer Honey Porter.

2. Stedet Også stedets historie, ikke mindst historiske personer, indgår i kategorien, fx Store Knud fra Halsnæs Bryghus. Eksempler: Fynsk Forår, Ørbæk, Vadehav fra Fanø Bryghus og Blåvand fra Warwik.

3. Coolness De amerikanske mikrobryggerier danner også skole for de fremmeste danske bryggerier med hensyn til innovativ navngivning. Når en øl skal døbes, er det ikke nok, at navnet er innovativt. Det skal også være cool for at lægge mest mulig afstand til konsumbryggerierne. Eksempler: Cat Piss fra Evil Twin (ikke mindst fordi den også lugter af kattepis), Dresden fra Grassroots og Kama Citra fra Beer Here.

4. “Uden for kategori” kan forveksles med kategorien “Coolness”, men der er drabelig forskel. For et navn falder helt igennem, hvis det går efter at værre cool og viser sig at være kikset, fx Blå Chimpanse fra Skands. Også øl, som er for nørdede til at være cool, havner her, fx Do Saisons Dream of Electric Yeast fra Fanø Bryghus. Eksempler: Pilsneren Raskolnikov, Svaneke, Helge, en barley wine, fra Hornbeer og, ikke mindst, den øl, som jeg afslutningsvis nævner . Jeg må jo huske at skrive et par linjer om Bukkake – det er nemlig, tro det eller ej, navnet på den øl, hvor bartenderen slog blikket ned, da han skænkede den for mig. En våd aften. Det må det have været, da de udmærkede bryggere Martin “Grilløl” Jensen fra Raasted Bryghus og Christian Skovdal Andersen fra Beer Here sammen lavede Bukkake, en stærk belgisk ale med den trendy japanske humle sorachi ace.

Ingen tvivl om at Bukkake nok skal tiltrække sig opmærksomhed for andet end sin fine smag, men nogle gange fortryder man, hvad man finder på en våd aften. Bukkake er en særlig genre inden for japanske voksenfilm. Jeg bliver simpelthen nødt til at henvise til Wikipedia for yderligere.