Hyldest til en drankerøl

 (Oprindeligt bragt i JP Blogs den 24. maj 2011)

 

Jeg har lyst til at hylde mange forskellige øl. Det sker tit for mig, og det falder mig let. I dag har jeg valgt at kaste kærligheden på en øl, som virkelig trænger til et venskabeligt puf, for det er en… drankerøl. Jeg nænner næsten ikke at skrive det, drankerøl.

Dagen før fire bryggere fra hyperhypede Three Floyds fra Chicago gæster Mikkeller Beer Bar, og to dage før Danske Ølentusiaster fejrer årets største smageevent for ølkendere og andet godtfolk med Ølfestival 2011, får jeg lyst til at hylde Carlsberg Elephant Beer, elefantøllen. Det kan virke lidt underligt. Men et ølsamfund skal måles på, hvordan det behandler de svageste.

Elefantøllen ligger ned og trampes på. Og det er uretfærdigt, for det er en fremragende øl. Elefanten er en bock. En velnæret bock i den gyldne skole, men helt sin egen. Sødmen udfordret til det yderste. Masser af malt, moderat til svær germansk bitterhumle. Rustik mundfylde. Aromaer af sødlige, røde æbler i retning af Elstar, Discovery eller Delcorf. Er det muligt at smage tre peberkorn? Og tænk hvad den kunne udvikle sig til med en lang lagring! En herreøl, kan man vist godt sige. Ja, det er så meget en herreøl, at den er et perfekt match til medister, sylte og flæskesteg.

De tre slags elefant-drikkere

Tre slags mennesker drikker Elefant i dag. Drankere, hipstere og, til nøds, ølkendere. Harboes Bjørnebryg, Carlsbergs Masterbrew og Wiibroes Årgangsøl har afløst Elefanten som den fortrukne øl til drankeren på bænken, fordi de er stærkere og billigere. Elefantøl er til drankeren derhjemme i den brune lædersofa eller på stamværtshuset.

Hipstere er vilde med Elefantøllen. Den er øllets svar på Otto Brandenburg. Hipstere elsker Otto Brandenburg. Forleden var jeg til reception på et galleri med kunstnere og wannabe kunstnere eller noget, der ligner, og her blev der drukket elefantøl og kun elefantøl. På de cool værtshuse er det lige så almindeligt at bestille en elefantøl som en Ale no. 16 eller en Økologisk Humle fra Thisted Bryghus.

Elefant på rehab

For ølkendere er Elephant Beer den solide og tilgængelige hverdagsøl til en fornuftig pris, og de anstrenger sig til det yderste for at snige øllen uden om konen og ind til en ydmyg plads i køleskabet. For alle andre øldrikkere er Carlsberg Elephant desværre et pinligt bekendskab. Elefantøllen trænger til at komme på rehab. Elefanterne i den med rette verdensberømte port til Carlsberg er symbol på styrke og troskab. Elefantøllen giver os ølnydere styrke – vi burde til gengæld give den troskab.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer, author and editor. Beer blogger at Durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Author of The Danish Beer Language, The Brewers Association. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir. Author of Den nøgne øl (The Naked Beer), a book about the great pilsner.
This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s