Den danske øl findes ikke

(Oprindeligt bragt i JP Blogs den 27. januar 2011)

 

Velkommen til ølbloggen Durst – mere end tørst. Durst er til nydelse. Durst er til debat om danskernes nationaldrik øl. Så tøv ikke med at kommentere indlæg på bloggen. Øl fortjener – ligesom vin – kvalificeret opmærksomhed og kritik. På den måde kan den fantastiske drik øl blive endnu bedre. De kommende indlæg på Durst vil være et skønsomt mix af holdninger, tendenser, reportager, nyheder, interviews og anmeldelser.

Det har været en udfordring at finde det rette emne til det første indlæg på Durst. Emnerne står i kø: Øllets image, markedsføring af øl, Danske Ølentusiaster, hvad nu?, øl og sundhed, den danske ølrevolution, sådan skal en god øl smage, etc. Men hvorfor ikke lægge ud med at konstatere, at den danske øl ikke findes. Altså, den danske øl findes ikke i betydningen en danish, som fx er englændernes og amerikanernes ord for wienerbrød, vores wienerbrød, ikke østrigernes.

I Køln har de kölsch, i Dortmund den sørgeligt glemte dortmunder, en bock stammer oprindeligt fra byen Einbeck og mest berømt er pilsneren, som kommer fra tjekkiske Plzen. Øl fra et bestemt sted behøves ikke at være opkaldt efter oprindelsesstedet. Alle ølkendere ved fx, at en gose er fra Leipzig eller Goslar, en trappistøl fra Belgien og Holland og en porter fra England. Mulighederne er m.a.o. mange for at finde frem til en “dansk”.

600 nye slags øl

CAMRA, englændernes svar på forbrugerorganisationen Danske Ølentusiaster, blev skabt i 1971 for at bevare en særlig britisk øl, real ale, som var hendøende. Danske Ølentusiaster blev sat i ølverden for at kæmpe for kvalitet, udvalg og oplysning til folket. Det er i høj grad lykkedes. Entusiasterne har været medvirkende årsag til, at Danmark i dag er et af verdens mest spændende øllande. Udover amerikanerne er der ingen bryggere i verden, som mere lystent, innovativt og produktivt kaster sig over den ædle gerning at brygge godt øl. De seneste år er der fx hvert år brygget ca. 600 nye slags øl – men ingen bestemt og særlig dansk øl.

Næste fase for Danske Ølentusiaster – eller andre ølelskere – kunne være at arbejde for en særlig dansk øl. Visionen er at stå i en bar i Sydney, Shanghai eller Chicago og bede om en dansk, en Frederik, en Christian, en Kronborg, en Hamlet, hvad ved jeg!, og bartenderen er udmærket klar over, hvilken øl, du beder om.

Dansk ølhistorie er ikke målet

Jeg ser frem i stedet for tilbage for at øje konturerne af en særlig dansk øl. I Danmark har vi produceret øl eller noget, der ligner, i flere tusinde år. Første vidnesbyrd er resterne i karret fundet i graven hos Egtvedpigen, som døde 1370 f.v.t. Der er enkelte interessante elementer i danskernes bryggerihistorie, men så interessante er de nu heller ikke. I den danske ølrevolution, som kun er ti år gammel, er der mere kraft og flere perspektiver. Det var ikke dansk bryggerihistorie, som mikrobryggerne skelede til, da de genopdagede verdens bedste drik, øl, men primært Belgien og USA.

Stik mig en dansk

Lad mig prøve at give et par konkrete eksempler på, hvordan en særlig dansk øl kunne se ud. En dansk øl kunne være lig med frisk øl. Hvis du kommer ind i en cafe, en bar eller et andet godt sted og beder om en “dansk” får du den mest friske øl. Den er fx ikke mere end 24 timer gammel. “Dansk”, som ikke bliver solgt inden for 24 timer, går tilbage til distributøren – eller bliver solgt under en anden betegnelse end “dansk”. En “dansk” må gerne løbe fra en særlig hane, og gerne hæftet op på en bestemt type øl, fx en helles. En “dansk” kunne også identificeres på tilsætning af diverse krydderier, urter og andet godt. Thisted Bryghus laver øl med porse. Bryggeriet Skovlyst tyr til birkesaft. Ørbæk har succes med hyldeblomst i deres hvedeøl. Halsnæs Bryghus laver en suveræn øl med kamille. Jacobsen bruger havtorn. Hvis de danske bryggerier fx kunne blive enige om alle at have øl med porse på repertoiret, var der skabt en særlig dansk øl. Mulighederne for at frembringe en “dansk” er nærmest uendelige.

En dansk gær

Perspektiverne er løfterige, hvis det lykkes – for bryggerierne og for Danmark som brand. Øllets gær, øllets sjæl, kunne også være en mulighed. En måske nørdet mulighed, absolut, men yderst interessant. Christian Emil Hansen står for det måske væsentligste danske bidrag til verdens ølkultur. Han var leder af laboratoriet på Carlsberg, og isolerede i 1870’erne Saccaromyces Carlsbergensis, verdens første rendyrkede gær. Metoden var en sensation, ikke kun for Carlsberg som firstmover og forretningsområde, men for bryggerier verden over, for først nu var det muligt at styre gæringen af undergæret øl og skabe høj kvalitet hver gang. Det er til diskussion blandt ølkender, hvor stor betydning øllets gær har for de samlede aromaer i en øl, men tit hører man, at 70 procent af aromaerne kan henføres til gæren. Udvikling af nye typer gær eller gæringsprocesser kan hermed også skabe en “dansk”.

Sidste eksempel på en “dansk” er bæredygtighed. Danske bryggerier flirter i stigende grad med enzymer i brygningen. Med enzymer kan bryggerne reducere energiforbruget ved at springe maltningsprocessen over ved at tilføre enzymer til den umaltede byg. Metoden med enzymer er måske ikke så sexy, og den store smagsoplevelse er måske også en udfordring, men ideen om bæredygtighed er i pagt med fremtiden.

About chrcph

Journalist, communications consultant. Beer writer and editor. Beer blogger at Durst -https://durst.nu. Contributor to national and international newspapers, magazines and books about beer. Co-founder of New Nordic Beer (Ny Nordisk Øl), a movement among leading Danish breweries focusing on beer and terroir.
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s