Leading to a bitter finish

Tucker

Joseph Tucker, initiativtager til og indehaver af Ratebeer

 

Ratebeer var før februar i år cool.

Be there or be square.

Sådan var det bare blandt alle verdens øl ratere, ratebeerians.

Det var her den gode smag i øl var.

I hvert fald ifølge de mange ratebeerians.

Men så gjorde Joseph Tucker, initiativtageren til og indehaveren af Ratebeer, et wrong move.

AB InBev, verdens med afstand største bryggerikoncern med omkring en tredjedel af verdensmarkedet, lavede samtidig en genistreg.

De købte sig via sit selskab ZX Ventures ind i Ratebeer for et ukendt beløb.

En repræsentant for den opfattelse af øl, som Ratebeer var en reaktion imod, monopolet på smag, industrismag, smeltede sammen med Ratebeer.

Ratebeer gik i seng med fjenden, og siden har Ratebeer af gode grunde ikke været det samme.

Troværdigheden er skramlet. Helt væk er den nok ikke.

Men det er rigeligt for at opfylde missionen for AB InBev. Deres genistreg består i at skabe forstyrrelse i markedet og, ikke mindst, kulturen omkring øl.

Ratebeer var afgørende indflydelsesrig.

Det var her forbrugere såvel som bryggere sugede oplysninger til sig. Fandt inspiration. Fandt venner på den anden side af kloden. Bryggerne skambrugte ratings på Ratebeer i deres markedsføring.

 

Jeg fik ondt af

Joseph Tucker

Joseph Tucker vidste godt, at den var gal, da han – med fem måneders forsinkelse – annoncerede, at AB InBev havde købt sig ind i Ratebeer.

Jeg fik næsten ondt af ham, da skrev følgende, og jeg har ikke fået det mindre ondt af ham siden:

”Many people are probably surprised that our modest little company would be of interest to ZX Ventures, AB InBev’s tech-friendly growth division. We were definitely surprised too. There are few suitable companions for a very unique company like ours, a small niche tech-driven online publisher, and far fewer still in a position to not only buy in but also expand our scope and vision. ”

AB InBv med en ”tech-friendly growth division”?!

Ratebeer en ”tech-driven online publisher”?!

Come on!

Ratebeer var en kulturel magtfaktor. En uomgåelig og indflydelsesrig spiller på markedet.

Efter annonceringen har en række bryggerier bedt Ratebeer om at blive fjernet fra Ratebeer.

Det er lykkedes AB InBev at slå et stærkt fællesskab i stykker.

Det er lykkedes AB InBev at skabe tvivl om styrken og troværdigheden i anmeldelserne på Ratebeer.

Konsekvenserne er, at AB InBev – og andre store bryggerikoncerner – hermed (endnu) bedre kan styre markedet, når der ikke længere er Ratebeer til at forstyrre det.

AB InBev gør mange andre ting for at skabe et bedre grundlag for deres forretning i forhold til craft segmentet. De opkøber – indtil videre især i USA – den ene craft bryggeri efter det andet.

Men deres delvise opkøb af Ratebeer er med afstand deres bedste move.

Kort og godt genialt.

Mange anmeldelser af øl på Ratebeer slutter med ordene ”leading to a bitter finish”.

Og det er nok det, som desværre er ved at ske for Ratebeer.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Jyllands-Posten anmelder 20 juleøl

Trofaste læsere af Durst skal ikke snydes for mine 20 anmeldelser af juleøl, som Jyllands-Posten bringer i dag.

To øl giver jeg de maksimale seks julestjerner. Den ene kommer fra et lillebitte bryggeri, den anden fra et storsatsende storbryggeri.

Én øl skraber bunden, og det gør den til gengæld også fra A til Z.

Jeg har desværre ikke link til artiklerne endnu. Derfor får I dem på gammeldaws manér med affotografering.

Når jeg får et link til artiklen, skal jeg nok bringe det.

 

jp øl 1jp øl 2jp øl 3

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Who’s next?

old jubilation ale

 

Old Jubilation Ale, en strong ale fra Avery Brewing, har altid ligget mit hjerte nær, men det jubler måske ikke så meget over øllen fremover.

For Avery Brewing er det seneste craft bryggeri, som megabryggerne har opkøbt helt eller delvist.

Denne gang er det San Miquel Corporation fra Filippinerne, som har været ude og købe craft. I dag blev det offentliggjort, at de har købt 30 procent af det berømte bryggeri.

For nylig faldt et andet ikon og anker fra den amerikanske ølrevolution, Anchor Brewing.

Alle ølelskere kender Anchor’s Steam Beer, Liberty Ale og, ikke mindst, Old Foghorn Ale. Anchor faldt i armene på japanske Sapporo, som købte det store, gamle bryggeri i San Francisco.

The big brewers fortsætter og fortsætter med at købe craft.

Det første bryggeri, som blev opkøbt af de store bryggerikoncerner – i dette tilfælde AB InBev – var Goose Island i 2011.

Men først fra 2014 tog det fart med opkøb af især amerikanske craft bryggerier.

Her kommer en liste over de bryggerier, som helt eller delvist er opkøbt af megabryggerierne.

Hvad de mange strategiske opkøb har af konsekvenser for øllets kvalitet, tilgængelighed, pris og variation, kommer jeg nok ind på en anden gang her på Durst.

Men én ting er sikkert:

Opkøbene vil forsætte.

Megabryggerierne vil også lancere craft subbrands, og de vil blive ved med påvirke markedet med disruption, som de er mestre i. Det beviser ikke mindst det intelligente køb (30 procent) og den reelle ødelæggelse af brandet Ratebeer.

For det er i craft, at der er dollars.

 

  • Anchor Brewing (USA) – Sapporo
  • Blue Point (USA) – AB InBev
  • Bosteels (Belgien) – AB InBev
  • Breckenridge (USA) – AB InBev
  • Camden Town (England) – AB InBev
  • Devil’s Backbone (USA) – AB InBev
  • Elysian (USA) – AB InBev
  • Four Peaks (USA) – AB InBev
  • Golden Road (USA) – AB InBev
  • Goose Island (USA) – AB InBev
  • Hop Valley (USA) – AB InBev
  • Karbach (USA) – AB InBev
  • Kona (USA) – AB InBev
  • Leinenkugel (USA) – AB InBev
  • Redhook (USA) – AB InBev
  • Wicked Weed (USA) – AB InBev
  • Brooklyn (USA) – Kirin
  • Terrapin (USA) – Miller Coors
  • Pyramid (USA) – North American Breweries
  • Magic Hat (USA) – North American Breweries
  • Lagunitas (USA)– Heineken
  • Firestone Walker (USA) – Duvel Moortgat
  • Ommegang (USA) – Duvel Moortgat
  • Kansas City Boulevard (USA) – Duvel Moortgat
  • Cooperstown (USA) – Duvel Moortgat
  • Ballast Point (USA) – Constallation Brands (USA’s største importør af øl)
  • Funky Buddha (USA) – Constallation Brands (USA’s største importør af øl)
  • Meantime (England) – Asahi
  • London Fields (England) – Carlsberg
  • Avery (USA) – San Miguel
  • Founder’s (USA) – San Miguel.
  • Brixton Brewery (UK) – Heineken

 

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Jeg må til Polen

polen Grodziska

Den meget delikate og genopdagede stilart grodziskie, en let og røget hvedeøl.

 

  • Hvad er det, en polsk kvinde får, når hun bliver gift med sin mand, som er langt og stift?
  • Hans efternavn.

Lidt platte må vi godt være her på Durst, men hurtigt over til alvoren:

Smagning af ni polske øl på Ambassade Rzeczypospolitej Polskiej.

Øllet rykker i Polen. Ølrevolutionen kom først til Polen for seks år siden, men det har kun sat yderligere fart på udviklingen.

Her er nogle hurtige facts:

  • 14 procent af markedet er craft beer (i Danmark er det 10 procent)
  • I Warszawa er der 40 craft beer barer.
  • Polakkerne drikker 98 liter øl per capita om året – 25 liter mere end danskerne.
  • Bryggerier er der 185 af.
  • Polen er Europas tredjestørste producent af humle efter Tyskland og Tjekkiet. I alt bliver der høstet 2600 tons humle om året fordel på 600 humleproducenter. I Polen er der egne humletyper, fx Sybilla og Marynka.

Den ni øl bedømmer jeg på en skala fra 1-6.

Den første øl var Piwo z Grodziska fra bryggeriet Browar Grodzisk. En overgæret røget hvedeøl på 25 IBU og 3,1 procent.

Lys strågul, ufiltreret. Cremet, livligt og florlet skum. Duft af grøn banan, vanilje, sukker og røg. Let, syrlig og skarp. Aromaerne er fine som fimrehår. Berliner weisse-agtig, men uden laktosen. Aromaer af røg og egetræ, sur tobak og metal.

5

Næste øl var Hawajska na cienkim fra bryggeriet Browar Artezan. En overgæret sour ale med Sorachi Ace. IBU på 30, alkoholprocenten på 4,0.

Lys korngul, uklar. Duft af citronvand og kærnemælkskoldskål. Aromaer af udtyndes ananassaft og citronsyre. Let snerpende. Mundfølelsen er mere limonade end øl. Maltkarakteren hengemt. Gennemgående bitterhed som i gammeldags grapejuice.

3

polen pan ipani

Smagningens bedste øl, en hvede IPA.

 

Den tredje øl og den bedste i smagningen var Pan IPAni fra Browar Trzech Kumpli. Alkoholprocenten var 6,0, IBU 45. Typen var den sjældne hvede IPA.

Uklar korngul. Duft af citronsyre, grapefrugt og malt. Aromaer af rund grape, dild, basilikum og hvid peber. Solid bund af bayersk hvedeøl. På den søde side og tæt på klæbrig. Bitterhed som i koncentreret grapefrugtjuice i eftersmagen.

5

Den fjerde øl var PLON Zielony fra Browar Kormoran, en overgæret IPA med den polske humle Sybilla. IBU 50, alkoholprocenten 6,2.

Mørk ravfarvet, uklar. Duft af karamel, parfume, alteabolsje og te. Smagen var i høj grad en velordnet urtehave, te (English Breakfast), salvie, karamel og et strejf gorgonzola. Sødlig, klæbrig. Bitterheden hænger længe ved.

5

polen atak

So last year. Smagningens skuffelse, stiløvelsen Atak Chmielu.

 

Den femte øl og smagningens skuffelse var Atak Chmielu fra Browar Pinta, en IPA american style med Simcoe, Citra, Cascade og Amarillo. IBU på 69, alkoholprocent på 6,1.

Mørk ravgylden, blank. So last year. Den slags humleøvelser hører til i den den absolutte begyndelse af en ølrevolution, hvor alt er tilladt og alt bliver tilgivet. En bedaget genre. Humle all over. Ubalance, naturligvis. En ubrugelig bitterhed, som bare bliver ved og ved, og humlearomaer – citron og grape –  som aldrig folder sig ud, men bliver hæmmet af bittermonstret.

1

Sjette øl var Porter Warminskie fra Browar Kormoran, en baltisk porter på 60 IBU og 9,0 procent alkohol.

Sortbrun. Motorolie-agtig. Duft af chokolade, portvin og grapefrugt. Aromaerne er nips af chokolade og kaffe. En note saltlakrids. Portvin, svesker, karamel og lidt bær er der også smag af. Mundfølelsen er interessant: Først kølende, dernæst varmende. Tør som i støvet chokolade.

5

Den syvende og stærkeste øl var Gravedigger fra Browar Brokreacja, en russian imperial stout, som kun kaldes RIS i Polen på grund af polakkernes problematiske forhold til deres nabo i øst. IBU på…. 100, alkoholprocenten 10.3.

Brunsort med rødt skær. Duft af mørke, gærede stenfrugter, chokolade og ristet malt. Aromaprofilen er interessant. Først fed og ristet malt en enkel krop, men så kommer noterne af chokolade vrimlende, buldrende. Bitterheden buldrer heldigvis kunne inde bagved. Sødmen holdt nede. Heldigvis. Tør.

5

Juicy Melody var navnet på den ottende øl i smagningen. Øllen kommer fra Browar Rockmill og er en IIPA på 7,8 procent. IBU på 60.

Mørk ravfarvet, uklar. Duft af pollen, karamel og søde, røde bær. Aromaerne er krystaller af grapefrugt, tør toffee og blomster. Frisk og prikkende. Superlækker IIPA, som formår at holde den svære sødme nede.

5

Sidste øl var kellerbier humlet med de polske humletyper Sybilla og Marynka. Navnet på øllen var Warminskie Rewolucje fra Browar Kormoran. IBU var 35, alkoholprocenten på 5,2.

Lys ravgylden, uklar. En klassisk kellerbier loaded med smag af gulvmaltagtig malt. Aromaer af våd kælder, friske korn, gulvmalt og en note karamel og melon. Mere fast i kroppen end en kellerbier fra fx Franken.

5

Smagningen blev med sædvanlig bravour forestået af Carsten Berthelsen. Han havde tilrettelagt smagningen i samarbejde med John Schmidt fra Ninkasira, importør af polske øl, ølentusiast Anita Kurowska Larsen og Piotr Kucharski fra ambassaden. Sidstnævnte er i øvrigt også håndbrygger og certificeret øldommer.

polen skilt ambassade

Træning til tungen. Og her menes ikke smagning af øl: Rzecaypospolitej

 

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Fire perler fra Østersøen

Peny de fire glas

De fire første babyer fra Penyllan – set f.v.: Nina, Linnea, Genevieve og Natalie. 

 

Jeg bliver skuffet, hvis bare én af de fire første øl fra Penyllan bliver solgt for under 300 kroner per flaske (75 cl).

Det giver ingen mening at betale mindre for så meget originalitet og kvalitet. Der er tale om samlerobjekter.

Tre år har det taget, før Jessica Andersen og Christian Skovdal Andersen kunne præsentere deres første fire øl fra bornholmske Penyllan på Restaurant Barr – Nina, Linnea, Genevieve og Natalie.

Der er kun ca. 700 liter af hver af de fire øl, og i både konkret og overført forstand er der tale om enestående øl, så vær hurtigt ude. Jessica og Christian kan kun ved et lykketræf ramme samme smag, når de næste gang skal i gang med at håndtere træfade, blanding af øl, vildgæring og modning.

Selv klistrer Jessica og Christian typer på de fire øl, men det giver ingen mening. De fire øl er hverken en amber ale, brown ale, golden ale eller old ale, men øl på sin egen måde, og det er alt rigeligt.

Der er tale om fire helt eller delvist vildgærede øl. Den vilde gær er isoleret og propageret af mikroorganismer fra bryggerparrets æbletræ. Alle øl er modnet i op til 18 måneder på træfade – bl.a. rødvin, cognac og champagne.

Det erklærede mål fra Penyllan er at brygge sure øl i balance. Surheden fra vildgæren skal med andre ord indgå som medspiller i det samlede sensoriske billede, ikke som et altdominerende smagsindtryk.

Den første øl var Nina (kære Nina) på 6,0%

Her bliver filosofien med balance demonstreret i en syrlig øl, som har ligeså meget sødme og godt med aromaer af røde bær, blommer, æbler og vanilje. En tørhed som fra tanniner. Lille, spændstig krop. Støvet humle. Gæret med både vildgær og saison gær.

 

Peny Chr og Jess

Linnea på vej til gæsterne på Restaurant Barr. Hr. og fru Penyllan i baggrunden, Christian Skovdal Andersen og Jessica Andersen. 

 

Den anden øl var Linnea (6,0%).

Ligetil og lækker duft af rødvin og træ. Smagen er kompakt og udtryk for stor brygger-kunst med aromaer af rødvin, rødvinseddike, læder, egetræ, kirsebær og svovl.

Peny Andreas

Øl sommelier på Restaurant Barr Andreas Polfaren Pedersen skænker Genevieve.

 

Genevieve (5,0%) er navnet på den tredje øl.

Duft af rabarber, hø og smeltet rørsukker. Aromaer af grape-juice tilsat noter af græs, mælkesyre og søde, røde bær. Frisk som limonade med knust is. Toner af passionsfrugt.

Peny Natalie

Natalie på vej til gæsterne. Smagningens højdepunkt. Tæt på en destilleret Rochefort 10.

 

Den fjerde og sidste øl var Natalie (11%) og nok perlen i smagningen fra Østersøens bryggere.

En nærmest destilleret Rochefort 10. Total spark i aromaerne – karameliserede figner, tørre, mørke stenfrugter, kokos, kaffe, vanilje, rugbrød, chokolade, soya. Helt vildt! Måske pga. gæring med både trappist gær og vildgær. Måske pga. modning i både bourbon og cognac fade. Der er sikkert mange andre forklaringer bag dette produkt. Håndværk af højeste klasse er det i hvert fald.

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Antwerpens nye ambitiøse bryggeri

 

Seefbier10

Seef Bier, et godt bud på en ny klassisk øl fra Belgien.

 

For fem år siden blev det en besættelse for Johan Van Dyck at opstøve en opskrift på en for længst uddød lokal øltype i Antwerpen.

Efter tre års søgen i bøger, arkiver og hos efterkommere af bryggere lykkedes det endelig at få fingre i en håndskreven opskrift fra 1875 på seef bier, øltypen, som var så populær, at en bydel i Antwerpen er opkaldt efter den, Seefhoek.

Siden Johan Van Dyck fik den genfødte seef bier brygget for første gang hos bryggeriet Roman i Oudenaarde og lanceret sammen med borgmesteren på rådhuset i Antwerpen, har Seef Bier erobret fornemme priser ved de mest anerkendte konkurrencer for øl, og Seef Bier eksporteres til 15 lande.

I september skriver Johan og hans kone Karen Van Dyck-Follens et nyt kapitel til deres succeshistorie, når de åbner et bryggeri med et 4000 liter bryganlæg med en årlig kapacitet på over tre mio. liter, en restaurant og bar i en fredet industribygning på Indiestraat 21 ved havnen i Antwerpen.

Som tidligere marketingsdirektør hos den belgiske ølkoncern Duvel-Moortgat, som udover Duvel bl.a. også ejer Liefmanns, De Koninck, d’Achouffe og Ommegang, kender han gamet.

 

dorstig seef tom

Brygmester Tom Mertens, Antwerpse Brouw Compagnie, blev headhuntet fra Universitetet i Leuven, hvor han arbejdede for Filip Delveaux, en af verdens mest anerkendte forskere i gær til øl.

 

Derfor ansatte han bryggerkapaciteten Tom Mertens fra Center for Malteri og Bryggeri Videnskab ved Universitet i Leuven, hvor han også fik udviklet sin gær til Seef Bier hos gæreksperten Filip Delvaux.

Johan Van Dyck er mere end nogen anden klar over, hvad det kræver at få succes med et nyt bryggeri på et belgisk marked, hvor 80 procent af alle barer er ejet af de store bryggerier, og hvor 80 procent af distributørerne også er under kontrol af de store bryggerier.

De første benspænd fra andre brygerier har Johan Van Dyck allerede mærket. Fx har han oplevet, at repræsentanter fra et bryggeri har vandret fra bar til bar i Antwerpen og bedt barejerne om at holde op med at sælge Seef Bier til fordel for andre brands.

Når Antwerpse Brouw Compagnie åbner, bliver det på trods af Antwerpens status som en af Europas mest interessante hot spots for øl byens blot andet bryggeri udover ikoniske De Koninck, hvis man fraregner værtshusbryggeriet t’Pakhuis.

Seef Bier er den mest populære øl hos Antwerpse Brouw Companie, som også producerer Bootjes Bier, en belgisk-amerikansk amber ale med ingefær og koriander. Fremover vil der løbende komme flere permanente øl til porteføljen fra Antwerpens nye bryggeri.

”Det letteste for os ville være at fortsætte med at brygge historiske øltyper. Jeg har allerede uopfordret modtaget flere opskrifter på andre historiske øltyper end seef bier. Men jeg vil brygge klassiske øltyper med et twist, fx Seef Bier med boghvede og Bootjes Bier, som er et kryds mellem belgisk og amerikansk bryggertradition. Vores øl skal være lette at gå til, men først og fremmest af den højeste kvalitet,” udtaler Johan Van Dyck.

Den første øl fra Antwerpse Brouw Compagnie (ABC) er en seef bier, en lokal type øl, som stammer tilbage fra 1600-tallet, men uddøde for omkring 100 år siden. Seef Bier fra ABC er en belgisk blonde ale på 6,5 procent. Den indeholder både havre-, hvede- og bygmalt samt malt fra boghvede. Seef Bier kunne være et crossover mellem en bayersk hvedeøl og en Orval. Aromaerne er citrus, røget banan og nelliker. Forfriskende. Enkel, fed sødme med en tør, ikke bitter, stald-agtig finish. Vinder af førstepriser ved bl.a. World Beer Cup og Brussels Beer Challenge.

Karen Johan

 Foran 108 blonde ales fra andre belgiske bryggerier vandt Johan og Karen med den nye Seef Bier fra Antwerpse Brouw Compagnie førsteprisen til World Beer Cup, verdens mest prestigefyldte konkurrence.

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Barr det var bedre

restaurant barrAt dømme efter udbuddet af øl på haner og flasker på Restaurant Barr, skyder Nomas søsterrestaurant langt hen ad vejen ved siden af målet.

 

Nomas nye Restaurant Barr med 20 haner med øl og 75 øl på flaske skal jeg selvfølgelig prøve.

Årets danske sensation for ølelskere.

Københavns position som international øldestination er yderligere befæstet.

Forventningerne kan næsten ikke være større.

Gastronomien er baseret på ”det europæiske ølbælte”, som restauranten proklamerer på sin hjemmeside.

Men at dømme efter udbuddet af øl på haner og flasker på Barr, skyder Nomas søsterrestaurant langt hen ad vejen ved siden af målet.

De retter, som fylder mest i maven og på menukortet på Barr er wienerschnitzel, koteletter i fad, marvben og frikadeller.

Til den slags mad fra det europæiske ølbælte er det min erfaring, at følgende øltyper passer bedst:

  • Bock
  • Pilsner og andre lyse lagerøl
  • Brown ale
  • Engelsk strong ale
  • Skotsk strong ale
  • Märzen
  • Røgøl
  • Pre-Prohibition lager øl
  • Dunkel, tmavy, schwarzbier

For alle øltyper gælder det, at de er så grundøls-agtige som muligt, så maltbaserede som muligt.

Malten skal dominere med både sin sødme, syrlighed og krop. For at holde den tunge og fede mad i balance er syren ligeså vigtig som sødmen.

Bitterheden fra humlen kan også bidrage til balancen. Det samme kan alkoholprocenten. Derfor foretrækker jeg fx en dobbelt bock fremfor en bock og en stærk brown ale fremfor den normalt milde brown ale. Karboniseringen, som har en rensende, forfriskende virkning, må også være tydelig.

Jeg har lige foretaget en hurtig optælling blandt Barrs 95 forskellige øl for at finde ud af, hvor mange forskellige øl på kortet og hanerne går ind under mine foretrukne øltyper til mad fra det europæiske ølbælte.

  • Bock: 1
  • Pilsner og andre lyse lagerøl: 3
  • Brown ale: 1
  • Engelsk strong ale: 2
  • Skotsk strong ale: 0
  • Märzen: 0
  • Røgøl: 2
  • Pre-Prohibition lager øl: 0
  • Dunkel, tmavy, schwarzbier: 0

I alt ni øl!

Langt hovedparten af de resterende 86 forskellige øl på Barr er fra IPA-segmentet samt de sure og syrlige øl fra berliner weisse til gueuze.

Jeg ved, at der fx også er retter som varmrøget laks med rygeost samt nye kartofler med løvstikke, bakskuld og gedesmør på menukortet.

Her vil en IPA og sur/syrlig øl passe perfekt, men schnitzel, marvben og den slags er den dominerende type mad på kortet og kræver et andet match.

Balancen i udvalget af øl på Barr er skæv.

De 95 forskellige øl på Barr er et charmerende udvalg, dog ikke prangende, og jeg må snart afsted og smage løs, fx på ’Simple Means’, en røget alt bier fra Jester King , ’Arag’, en saison fra Gamma Brewing, og ’Dubbelcassis’ fra Brekeriet.

Men mulighederne for at parre øl og mad perfekt er begrænsede.

Barr det var bedre.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | 4 Comments