Frisk øl er det nye sort – også for de lyse øl

Tankovna Draft House London

Tydelig kommunikation når friskhed er gud. Fra en pub i London med tankovna øl. Frisk øl er ikke endnu et konkurrenceparameter i Danmark, men er forhåbentlig snart på vej. 

 

Jeg tror på frisk øl som det nye sort – også for de lyse øl.

Frisk øl er bedst.

Det gælder alle slags øl.

Ikke kun de lette lyse øl og IPA’erne. Tag bare barley wines, imperial stouts og de 100 andre øltyper med.

Spørg en hvilken som helst brygger, hvis du skulle være i tvivl.

Men hvorfor er der ikke nogle danske bryggere, som for alvor slår sig op på friskhed, når frisk øl er bedst?

Selvfølgelig sælges der mange friske, danske øl.

På barer og sågar fra hylderne i Bilka.

Forbrugerne kan forhåbentlig smage, at der er tale om frisk øl, men de er næppe klar over det. Friskheden på øllet fremgår hverken på barerne eller emballagerne.

Egentlig handler det som brygger i sin enkelthed om at sørge for, at øllet er frisk og fortælle det til forbrugerne. Men dén øvelse er der ingen, som mestrer endnu.

For frisk øl er endnu ikke et konkurrenceparameter.

 

Et smertensbarn

Frisk øl er et smertensbarn for mange bryggere.

De vil jo så gerne sælge deres dråber, friske eller ej.

Derfor står der ’bedst før’ på flaskerne, dåserne og fustagerne.  Tidligere stod der ’mindst holdbar til’. Det fremgår ikke, hvornår øllet er brygget eller tappet.

Bryggerne risikerer jo med rette, at forbrugerne fravælger deres øl, hvis bryggerne deklarerer øllene med dato for tapning.

Jeg ville i hvert fald tænke mig om en ekstra gang, hvis jeg hos min ølforhandler stod og vurderede værdien af en fire måneder gammel IPA til 55 kroner.

 

Tænk tankovna

Tank pubs, tankovna, det tjekkiske koncept for frisk og i oven i købet upastauriseret og ufiltrereret øl er vejen frem.

Fustager med tankovna øl holder i få dage.

Øl i almindelige fustager holder i flere måneder.

Tankovna øl er let at kommunikere på barerne til forbrugerne – og smagen er så som muligt tæt på en tår direkte fra lagertanken på bryggeriet.

Pilsner Urquell var først med tankovna konceptet, som primært er populært i Tjekkiet, men også findes i flere og flere andre lande i Europa. Tjekkiske Budvar er på det seneste fulgt i sporet på Urquell og tilbyder nu sine kunder i ind- og udland samme produkt.

Jeg er sikker på, at et dansk bryggeri snart går samme vej. Kan være det danske bryggeri når at lancere det, inden Urquell, Budvar eller andre kommer i forkøbet.

Bare én hane med frisk øl, tankovna øl, på en dansk bar ville blive en succes.

For der er penge i at være firstmover, og markedet er klar til frisk øl.

Tankovna1

Konceptet med tankovna øl er populært i London.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Altid saison

nam skilt til festivalen

Et skønt skilt efter et hurtigt trav gennem Namur. Ca. 200 meter fra en festival for saison øl. En ‘capitale de la biere’ er Namur ikke endnu, men er godt på vej til at blive det. 

 

Min type øl for tiden er saison.

Udover pilsner og øl, som forholder sig til session (ja, ikke session) tankegangen.

Og milds og engelske bitters.

Kølsch skal da også nævnes, men jeg bør nok stoppe her, før jeg begynder at kede.

Saison øl er en genial type øl.

For den er både enkel og kompleks.

Slukker tørsten. Tænder nysgerrigheden.

Let at drikke. Svær at få forstand på.

I de gamle dage på gårdene i Hainaut regionen i Vallonien, den sydlige del af Belgien, bryggede man saison, opfandt man saison.

Saison øllene var meget forskellige fra gård til gård alt efter kvaliteten af brygningen og de tilgængelige råvarer og, ikke mindst, husgæren.

I dag, hvor der ikke længere brygges saison på gårdene, men på bryggerierne, er saison øl også meget forskellige fra bryggeri til bryggeri. Det skyldes dogmerne fra ølrevolutionen om, at anything goes og at det er mere cool at brygge originale produkter fremfor talentfulde kopier.

Dog er der følgende overordnede fællestræk:

En saison er en korngylden eller ravfarvet, sprød og såkaldt funky (noter af træ, stald og læder) øl med godt med kulsyre. Den er frisk. De væsentligste aromaer, som er citron og lime, understreger friskheden. En hurtig og tør finish. En lille, nærmest u-belgisk sødme. Alkoholprocenten har i dag sneget sig op til typisk at ligge mellem 5,0 og 7,0.

 

Dupont

I 1980’erne var Saison Dupont og de få andre saison øl ved at uddø. 

 

Der findes kun én Dupont

Der findes kun én Dupont og ikke en Dupond, selvom vi er i Tintins Belgien.

Verdens med rette mest berømte saison, den ikoniske Saison Dupont fra Brasserie Dupont var, tro det eller ej, ved at uddø i 1980’erne.

Men takket være lovprisninger fra den legendariske øljournalist Michael Jackson og deraf følgende import af Saison Dupont til USA samt et puf fra ølrevolutionen, overlevede og revitaliserede saison typen.

I slutningen af 1980’erne var det kun belgiske Brasserie Dupont og Brasserie de Silly, begge fra Hainaut provinsen i Vallonien, saison’ens oprindelsessted, som bryggede Saison.

Saison Dupont er prototypen, og ved første tår mærker man verdensklassen. Den er svær at beskrive. Det er en del af charmen ved den.

Saison Dupont er brett-agtig, men kun antydningsvis. Frisk, prikkende og syrlig. Masser af kulsyre. Lys gylden og let tåget. De væsentligste aromaer er citrus i retning af pomelo og lime. Andre aromaer er friskkværnet peber, stikkelsbær og æbleskræl af grønne æbler. En lækkertør og lang finish. Alkoholprocent er 6,5.

Brasserie Dupont producerer andre saison øl som fx Saison Dupont Biologique og Saison Dupont Dry Hopped.

 

Festival for saison 

I den charmerende by Namur, en lille time i bil sydøst fra Bruxelles, fejrer de saison med en årlig festival. Namur er hovedstad i regionen Namur, nabo til regionen Hainaut, hvor saison øl oprindeligt stammer fra.

For nylig var der på den fjerde festival for saison 50 varianter af saison.

De 40 varianter var fra kendte belgiske bryggerier såsom Silly, Achouffe, Lefebre, Bocq, De Ranke og, selvfølgelig, Dupont, men også nye belgiske bryggerier som Mad Yeast, Siphon, Hepta og Stroemlings deltog.

De øvrige bryggerier på festivalen var toneangivende udenlandske som fx Toccalmatto (Italien), Napar (Spanien), Trois Dames (Schweiz) og Lervig (Norge).

 

Namur – Belgiens nye ølby

Mens du er til festival for saison i Namur, er det meget belejligt, at byen, en charmerende universitetsby med 110.000 indbyggere, er i fuld gang med at positionere sig som ny destination for ølelskere.

Fire årlige ølfestivaler fra organisationen Namur Capitale de la Biere, et nyt bryggeri og flere interessante ølbarer gør byen interessant for enhver turist i øllets tjeneste.

Udover saison øl afholder Namur Capitale de la Biere  festivaler for stout, stærke øl og den store allround festival om sommeren med 20.000+ gæster på byens fæstningsværk Citadelle.

Byens eneste bryggeri Brasserie de l’Echasse laver indtil videre kun én type øl,  triplen Houppe, men har planer om at udvide sortimentet.

Gode ølbarer er der rigeligt af i Namur.

De tre mest ambitiøse er Barnabeer (23 haner, 325 varianter på flaske), Le Chapitre og O’Flaherty’s. Bliv ikke skræmt af navnet på den sidstnævnte. Cool og med et knock-out udvalg af det bedste craft, belgisk såvel som udenlandsk. La Merle er en skramlet og max hyggelig brun cafe med levende musik og et rigt udvalg af klassiske belgiske øl. Et brunt værtshus af fineste kaliber med jukebox og med stamkunder rundet af venligheden selv er Café du Centre.

le chapitre namur

Le Chapitre – max belgisk, max brunt. Hygge. Fornemt udvalg af belgiske øl.

 

barnebeer namur

Barnabeer er byens mest ambitiøse ølbar international craft beer style. Også med craft fra ikke-belgiske bryggerier.

 

7-oflahertys

Never judge a book by it’s cover. Ikke endnu en ulidelig irsk koncept pub. Masser af stemning og endnu flere øl på O’ Flaherty’s – belgiske såvel som udenlandske med vægt på craft.

 

nam la merle

La Merle (Solsorten) ligger på en sidegade til en sidegade og er et fund. Hygge, levende musik og 75+ af de bedste belgiske øl.

 

nam cafe du centre

Cafe du Centre. Så bliver det ikke mere originalt og hyggeligt. Udvalget af øl skiller sig ikke ud i forhold til mange andre gode bare i Namur, men stemningen er helt oppe, ikke mindst pga. indehaveren, en 84-årig distingveret herre, som sætter en ære i at håndskænke øl for gæsterne. Fx en pilsner fra Diekirch med et skud grenadine, et ‘supplement sirop’.

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Blandingsmisbrug er en god ting

west og malle

Hvad med at blande en West med en Malle, en tripel og en dubbel, og lave en ‘triptrap’, som belgierne kalder blandingen? Munkene på Westmalle gør det selv. Hvorfor? Fordi det smager himmelsk.

 

Der findes en form for blandingsmisbrug, som jeg holder mere og mere af. Jeg er begyndt at blande øl.

Altså færdige øl. Øl med øl.

Hvis du mener, at smagen er gud, er det vel lige meget, hvordan smagen bliver fuldbragt.

Men det at blande færdige, fuldt udviklede og forherligede øl med andre ligeså færdige, fuldt udviklede og forherligede øl er en underkendt disciplin. For nogle radikaliserede ølentusiaster og bryggere er det sikkert også et no go, et tabu.

Med øvelse i blandingsmisbrug har du endnu et redskab til at opnå en dyb forståelse af øllets smag og kompleksitet.

 

Bryggere

blander

Bryggere gør og har i øvrigt længe gjort det. Det fine blandt brygger er at blande, ‘blende’, to ufærdige eller færdige træmodnede øl.

Men det lavpraktiske blandingsmisbrug findes skam også hos bryggerne.

De ’spicer’ en uperfekt øl op med andre slags øl.

De frisker de en gammel, men god øl op med en ny øl.

De blander for at opnå konsistens for den samme type øl over tid.

De blender stilarter big time. Ølrevolutionen er næmest skabt på at blande stilarter, udfordre stilarter under mantraet anything goes, blot det smager himmelsk.

Der findes naturligvis også de klassiske blandinger. Gueuzen er en blanding af ung og gammel lambik. En flamsk oud bruin er en blanding af en gammel træmodnet øl og en frisk pale ale.

Dog Fish Head blander tre typer øl i deres Sea Quench Ale, en sour saison, som er et mix af gose, berliner weisse og kölsch. Dog er Sea Quench Ale ikke en blanding af tre færdigtbryggede øl. De tre typer blandes efter urtkogningen, altså tre uafhængige urtkogninger, og hygger sig sammen i gæringstanken og bliver til Sea Quench Ale.

 

Red ale og

framboise

Senest har jeg med succes blandet en IPA med en bayersk hvedeøl. Blandingen fik en mere legende mundfølelse, bitterheden tonet ned og sødmen var stadig sød, men justeret. Resultatet blev med andre ord vellykket. Om det blev en bedre øl end originalerne, kan jeg ikke vurdere. Men det er egentlig også lige meget.

Glem følelsen af, at godt øl forsvinder i et eller andet sygt eksperiment. Du opnår ofte – med lidt øvelse – en fuldt ud ligeså god øl om end ikke bedre end originalerne.

Det giver nok mest mening at blande øl med kant og fylde.

Spinkle øl som fx gose, kölsch eller en kristall weizen har sine begrænsninger.

Normalt ville man måske gå efter at stikke to forskellige typer øl sammen for måske at ramme et endnu bedre slutprodukt.

Måske ville man gå efter at parre en red ale med en framboise, en porter med en gueuze, den dobbeltbock med en weizen eller en märzen med en west coast IPA.

Alle fire ovennævnte mix giver mening for mig – og jeg glæder mig til snarest at afprøve eksperimenterne.

Hvis en øl er lidt sorgfuld, fx en gammel og træt IPA eller en stout, findes der en måde at blæse liv i drikken. En sjat gueuze eller to kan måske give de to trætte øl et boost. Samme egenskaber har en høøl fra Herslev og andre vildgærede øl.

 

Ram det perfekte

blandingsforhold

Men gå da endelig i krig med en måske større udfordring indenfor blandingsmisbruget: To ens typer øl.

Hvad med at tyre to imperial stouts sammen? Den ene stærk, javist, men tør og bitter, den anden ligeså stærk, men med fokus på aromaer af kaffe og chokolade. En imperial stout og en dubbel stukket sammen har lidt de samme perspektiver.

Glem i øvrigt ’reglen’ med half and half. Hvorfor ikke gå efter at ramme det perfekte blandingsforhold i stedet for Det kunne måske være 90 procent af én type øl og 10 procent af en anden.

Flere end to slags øl kan man naturligvis også blande.

Blandingsmisbrug er en god ting.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

En lys fremtid for øllet

 

light beer foam

Urdrikken pilsner er efter en 20 år lang karensperiode i ølrevolutionen blevet cool igen.

 

De lyse lagerøl vinder frem.

Langt om længe.

Den type øl, som ølrevolutionen gjorde oprør imod, pilsneren, siden 1842 kongen over de lyse lagerøl, er på vej til et bemærkelsesværdigt, men glædeligt comeback, og mon ikke, at en række andre typer lyse lagerøl følger efter, fx dortmunderen.

I dag er pilsneren på de gode ølbarer i sin egen ret, ikke kun fordi barejerne ønsker at have en type øl i baghånden til de gæster, ”som ikke kan lide øl”.

I dag efterspørges pilsneren af feinschmeckerne.

Selvfølgelig gør den det.

Pilsneren er ikke kun igang med et comeback overfor feinscmeckerne, forbi det er pilsnerens tur til at være interessant, cool.

Karensperioden fra ølrevolutionens begyndelse i Danmark for snart 20 år siden er overstået.

For det første er typen pilsner tilbage af den simple grund, at der er tale om en vildt god drik.

For det andet er pilsneren tilbage, fordi den kræsne øldrikker og alle vi andre også har brug for en nøgen øl.

Nøgne

dråber

Den klassiske pilsner vil ikke andet end at være nøgen, og det er alt rigeligt.

Med nøgen mener jeg, at selv det mindste forsøg på at klæde pilsneren på med nye smage og aromaer ofte vil fremstå forkert.

Den klassiske pilsner står i kontrast DIPA’ere med ’insane amounts of hops’ og ekstreme og voldhumlede imperial stouts udtamponerede med bær og andet godt.

Med nøgen mener jeg også subtil. Det er så let at smage, når pilsneren ikke er i orden. Der skal så lidt til at forstyrre den og få den ud af balance. Men med nøgen mener jeg absolut ikke en sensorisk uinteressant øl, tværtimod.

Sort

pilsner

Pilsneren vil naturligvis blive udfordret som type. Det ligger dybt i de nye bryggeres dna at skubbe til grænserne for typerne, måske i høj grad for pilsneren, fordi den er så ikonisk, ‘autoritativ’ – et referencepunkt for enhver brygger.

Det bliver interessant at smage de nye versioner af den klassiske pilsner, den tjekkiske såvel som den tyske grundpilsner.

De nye amerikanske bryggere, som fortsat er den innovative motor i ølrevolutionen, lagde forudsigeligt ud med at pimpe pilsneren op med amerikanske humletyper og gøre den stærkere, mere bitter og mere fyldig.

IPA-tænkningen blev overført på den (stakkels) pilsner.

Hvilke nye pilsner varianter kunne man tænke sig?

  • En sour pilsner?
  • En tysk pilsner lagret på gin fade?
  • En røget pilsner?
  • En sort pilsner?

Jeg ved godt, at det sidste bud er lidt skævt, hvis man er traditionalist ligesom undertegnede, men mantraet for den moderne brygger er jo ”anything goes”, så why not.

Jeg kunne sådan set godt forestille mig, at alle tre varianter fandtes.

Urdrikken er tilbage. Den måske største nyskabelse i øllets historie pilsneren er i fuld gang med at blive rehabiliteret.

Det kan kun blive en interessant udvikling.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Leading to a bitter finish

Tucker

Joseph Tucker, initiativtager til og indehaver af Ratebeer

 

Ratebeer var før februar i år cool.

Be there or be square.

Sådan var det bare blandt alle verdens øl ratere, ratebeerians.

Det var her den gode smag i øl var.

I hvert fald ifølge de mange ratebeerians.

Men så gjorde Joseph Tucker, initiativtageren til og indehaveren af Ratebeer, et wrong move.

AB InBev, verdens med afstand største bryggerikoncern med omkring en tredjedel af verdensmarkedet, lavede samtidig en genistreg.

De købte sig via sit selskab ZX Ventures ind i Ratebeer for et ukendt beløb.

En repræsentant for den opfattelse af øl, som Ratebeer var en reaktion imod, monopolet på smag, industrismag, smeltede sammen med Ratebeer.

Ratebeer gik i seng med fjenden, og siden har Ratebeer af gode grunde ikke været det samme.

Troværdigheden er skramlet. Helt væk er den nok ikke.

Men det er rigeligt for at opfylde missionen for AB InBev. Deres genistreg består i at skabe forstyrrelse i markedet og, ikke mindst, kulturen omkring øl.

Ratebeer var afgørende indflydelsesrig.

Det var her forbrugere såvel som bryggere sugede oplysninger til sig. Fandt inspiration. Fandt venner på den anden side af kloden. Bryggerne skambrugte ratings på Ratebeer i deres markedsføring.

 

Jeg fik ondt af

Joseph Tucker

Joseph Tucker vidste godt, at den var gal, da han – med fem måneders forsinkelse – annoncerede, at AB InBev havde købt sig ind i Ratebeer.

Jeg fik næsten ondt af ham, da skrev følgende, og jeg har ikke fået det mindre ondt af ham siden:

”Many people are probably surprised that our modest little company would be of interest to ZX Ventures, AB InBev’s tech-friendly growth division. We were definitely surprised too. There are few suitable companions for a very unique company like ours, a small niche tech-driven online publisher, and far fewer still in a position to not only buy in but also expand our scope and vision. ”

AB InBv med en ”tech-friendly growth division”?!

Ratebeer en ”tech-driven online publisher”?!

Come on!

Ratebeer var en kulturel magtfaktor. En uomgåelig og indflydelsesrig spiller på markedet.

Efter annonceringen har en række bryggerier bedt Ratebeer om at blive fjernet fra Ratebeer.

Det er lykkedes AB InBev at slå et stærkt fællesskab i stykker.

Det er lykkedes AB InBev at skabe tvivl om styrken og troværdigheden i anmeldelserne på Ratebeer.

Konsekvenserne er, at AB InBev – og andre store bryggerikoncerner – hermed (endnu) bedre kan styre markedet, når der ikke længere er Ratebeer til at forstyrre det.

AB InBev gør mange andre ting for at skabe et bedre grundlag for deres forretning i forhold til craft segmentet. De opkøber – indtil videre især i USA – den ene craft bryggeri efter det andet.

Men deres delvise opkøb af Ratebeer er med afstand deres bedste move.

Kort og godt genialt.

Mange anmeldelser af øl på Ratebeer slutter med ordene ”leading to a bitter finish”.

Og det er nok det, som desværre er ved at ske for Ratebeer.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Jyllands-Posten anmelder 20 juleøl

Trofaste læsere af Durst skal ikke snydes for mine 20 anmeldelser af juleøl, som Jyllands-Posten bringer i dag.

To øl giver jeg de maksimale seks julestjerner. Den ene kommer fra et lillebitte bryggeri, den anden fra et storsatsende storbryggeri.

Én øl skraber bunden, og det gør den til gengæld også fra A til Z.

Jeg har desværre ikke link til artiklerne endnu. Derfor får I dem på gammeldaws manér med affotografering.

Når jeg får et link til artiklen, skal jeg nok bringe det.

 

jp øl 1jp øl 2jp øl 3

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Who’s next?

old jubilation ale

 

Old Jubilation Ale, en strong ale fra Avery Brewing, har altid ligget mit hjerte nær, men det jubler måske ikke så meget over øllen fremover.

For Avery Brewing er det seneste craft bryggeri, som megabryggerne har opkøbt helt eller delvist.

Denne gang er det San Miquel Corporation fra Filippinerne, som har været ude og købe craft. I dag blev det offentliggjort, at de har købt 30 procent af det berømte bryggeri.

For nylig faldt et andet ikon og anker fra den amerikanske ølrevolution, Anchor Brewing.

Alle ølelskere kender Anchor’s Steam Beer, Liberty Ale og, ikke mindst, Old Foghorn Ale. Anchor faldt i armene på japanske Sapporo, som købte det store, gamle bryggeri i San Francisco.

The big brewers fortsætter og fortsætter med at købe craft.

Det første bryggeri, som blev opkøbt af de store bryggerikoncerner – i dette tilfælde AB InBev – var Goose Island i 2011.

Men først fra 2014 tog det fart med opkøb af især amerikanske craft bryggerier.

Her kommer en liste over de bryggerier, som helt eller delvist er opkøbt af megabryggerierne.

Hvad de mange strategiske opkøb har af konsekvenser for øllets kvalitet, tilgængelighed, pris og variation, kommer jeg nok ind på en anden gang her på Durst.

Men én ting er sikkert:

Opkøbene vil forsætte.

Megabryggerierne vil også lancere craft subbrands, og de vil blive ved med påvirke markedet med disruption, som de er mestre i. Det beviser ikke mindst det intelligente køb (30 procent) og den reelle ødelæggelse af brandet Ratebeer.

For det er i craft, at der er dollars.

 

  • Anchor Brewing (USA) – Sapporo
  • Blue Point (USA) – AB InBev
  • Bosteels (Belgien) – AB InBev
  • Breckenridge (USA) – AB InBev
  • Camden Town (England) – AB InBev
  • Devil’s Backbone (USA) – AB InBev
  • Elysian (USA) – AB InBev
  • Four Peaks (USA) – AB InBev
  • Golden Road (USA) – AB InBev
  • Goose Island (USA) – AB InBev
  • Hop Valley (USA) – AB InBev
  • Karbach (USA) – AB InBev
  • Kona (USA) – AB InBev
  • Leinenkugel (USA) – AB InBev
  • Redhook (USA) – AB InBev
  • Wicked Weed (USA) – AB InBev
  • Brooklyn (USA) – Kirin
  • Terrapin (USA) – Miller Coors
  • Pyramid (USA) – North American Breweries
  • Magic Hat (USA) – North American Breweries
  • Lagunitas (USA)– Heineken
  • Firestone Walker (USA) – Duvel Moortgat
  • Ommegang (USA) – Duvel Moortgat
  • Kansas City Boulevard (USA) – Duvel Moortgat
  • Cooperstown (USA) – Duvel Moortgat
  • Ballast Point (USA) – Constallation Brands (USA’s største importør af øl)
  • Funky Buddha (USA) – Constallation Brands (USA’s største importør af øl)
  • Meantime (England) – Asahi
  • London Fields (England) – Carlsberg
  • Avery (USA) – San Miguel
  • Founder’s (USA) – San Miguel.
  • Brixton Brewery (UK) – Heineken

 

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment