Jeg må til Polen

polen Grodziska

Den meget delikate og genopdagede stilart grodziskie, en let og røget hvedeøl.

 

  • Hvad er det, en polsk kvinde får, når hun bliver gift med sin mand, som er langt og stift?
  • Hans efternavn.

Lidt platte må vi godt være her på Durst, men hurtigt over til alvoren:

Smagning af ni polske øl på Ambassade Rzeczypospolitej Polskiej.

Øllet rykker i Polen. Ølrevolutionen kom først til Polen for seks år siden, men det har kun sat yderligere fart på udviklingen.

Her er nogle hurtige facts:

  • 14 procent af markedet er craft beer (i Danmark er det 10 procent)
  • I Warszawa er der 40 craft beer barer.
  • Polakkerne drikker 98 liter øl per capita om året – 25 liter mere end danskerne.
  • Bryggerier er der 185 af.
  • Polen er Europas tredjestørste producent af humle efter Tyskland og Tjekkiet. I alt bliver der høstet 2600 tons humle om året fordel på 600 humleproducenter. I Polen er der egne humletyper, fx Sybilla og Marynka.

Den ni øl bedømmer jeg på en skala fra 1-6.

Den første øl var Piwo z Grodziska fra bryggeriet Browar Grodzisk. En overgæret røget hvedeøl på 25 IBU og 3,1 procent.

Lys strågul, ufiltreret. Cremet, livligt og florlet skum. Duft af grøn banan, vanilje, sukker og røg. Let, syrlig og skarp. Aromaerne er fine som fimrehår. Berliner weisse-agtig, men uden laktosen. Aromaer af røg og egetræ, sur tobak og metal.

5

Næste øl var Hawajska na cienkim fra bryggeriet Browar Artezan. En overgæret sour ale med Sorachi Ace. IBU på 30, alkoholprocenten på 4,0.

Lys korngul, uklar. Duft af citronvand og kærnemælkskoldskål. Aromaer af udtyndes ananassaft og citronsyre. Let snerpende. Mundfølelsen er mere limonade end øl. Maltkarakteren hengemt. Gennemgående bitterhed som i gammeldags grapejuice.

3

polen pan ipani

Smagningens bedste øl, en hvede IPA.

 

Den tredje øl og den bedste i smagningen var Pan IPAni fra Browar Trzech Kumpli. Alkoholprocenten var 6,0, IBU 45. Typen var den sjældne hvede IPA.

Uklar korngul. Duft af citronsyre, grapefrugt og malt. Aromaer af rund grape, dild, basilikum og hvid peber. Solid bund af bayersk hvedeøl. På den søde side og tæt på klæbrig. Bitterhed som i koncentreret grapefrugtjuice i eftersmagen.

5

Den fjerde øl var PLON Zielony fra Browar Kormoran, en overgæret IPA med den polske humle Sybilla. IBU 50, alkoholprocenten 6,2.

Mørk ravfarvet, uklar. Duft af karamel, parfume, alteabolsje og te. Smagen var i høj grad en velordnet urtehave, te (English Breakfast), salvie, karamel og et strejf gorgonzola. Sødlig, klæbrig. Bitterheden hænger længe ved.

5

polen atak

So last year. Smagningens skuffelse, stiløvelsen Atak Chmielu.

 

Den femte øl og smagningens skuffelse var Atak Chmielu fra Browar Pinta, en IPA american style med Simcoe, Citra, Cascade og Amarillo. IBU på 69, alkoholprocent på 6,1.

Mørk ravgylden, blank. So last year. Den slags humleøvelser hører til i den den absolutte begyndelse af en ølrevolution, hvor alt er tilladt og alt bliver tilgivet. En bedaget genre. Humle all over. Ubalance, naturligvis. En ubrugelig bitterhed, som bare bliver ved og ved, og humlearomaer – citron og grape –  som aldrig folder sig ud, men bliver hæmmet af bittermonstret.

1

Sjette øl var Porter Warminskie fra Browar Kormoran, en baltisk porter på 60 IBU og 9,0 procent alkohol.

Sortbrun. Motorolie-agtig. Duft af chokolade, portvin og grapefrugt. Aromaerne er nips af chokolade og kaffe. En note saltlakrids. Portvin, svesker, karamel og lidt bær er der også smag af. Mundfølelsen er interessant: Først kølende, dernæst varmende. Tør som i støvet chokolade.

5

Den syvende og stærkeste øl var Gravedigger fra Browar Brokreacja, en russian imperial stout, som kun kaldes RIS i Polen på grund af polakkernes problematiske forhold til deres nabo i øst. IBU på…. 100, alkoholprocenten 10.3.

Brunsort med rødt skær. Duft af mørke, gærede stenfrugter, chokolade og ristet malt. Aromaprofilen er interessant. Først fed og ristet malt en enkel krop, men så kommer noterne af chokolade vrimlende, buldrende. Bitterheden buldrer heldigvis kunne inde bagved. Sødmen holdt nede. Heldigvis. Tør.

5

Juicy Melody var navnet på den ottende øl i smagningen. Øllen kommer fra Browar Rockmill og er en IIPA på 7,8 procent. IBU på 60.

Mørk ravfarvet, uklar. Duft af pollen, karamel og søde, røde bær. Aromaerne er krystaller af grapefrugt, tør toffee og blomster. Frisk og prikkende. Superlækker IIPA, som formår at holde den svære sødme nede.

5

Sidste øl var kellerbier humlet med de polske humletyper Sybilla og Marynka. Navnet på øllen var Warminskie Rewolucje fra Browar Kormoran. IBU var 35, alkoholprocenten på 5,2.

Lys ravgylden, uklar. En klassisk kellerbier loaded med smag af gulvmaltagtig malt. Aromaer af våd kælder, friske korn, gulvmalt og en note karamel og melon. Mere fast i kroppen end en kellerbier fra fx Franken.

5

Smagningen blev med sædvanlig bravour forestået af Carsten Berthelsen. Han havde tilrettelagt smagningen i samarbejde med John Schmidt fra Ninkasira, importør af polske øl, ølentusiast Anita Kurowska Larsen og Piotr Kucharski fra ambassaden. Sidstnævnte er i øvrigt også håndbrygger og certificeret øldommer.

polen skilt ambassade

Træning til tungen. Og her menes ikke smagning af øl: Rzecaypospolitej

 

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Fire perler fra Østersøen

Peny de fire glas

De fire første babyer fra Penyllan – set f.v.: Nina, Linnea, Genevieve og Natalie. 

 

Jeg bliver skuffet, hvis bare én af de fire første øl fra Penyllan bliver solgt for under 300 kroner per flaske (75 cl).

Det giver ingen mening at betale mindre for så meget originalitet og kvalitet. Der er tale om samlerobjekter.

Tre år har det taget, før Jessica Andersen og Christian Skovdal Andersen kunne præsentere deres første fire øl fra bornholmske Penyllan på Restaurant Barr – Nina, Linnea, Genevieve og Natalie.

Der er kun ca. 700 liter af hver af de fire øl, og i både konkret og overført forstand er der tale om enestående øl, så vær hurtigt ude. Jessica og Christian kan kun ved et lykketræf ramme samme smag, når de næste gang skal i gang med at håndtere træfade, blanding af øl, vildgæring og modning.

Selv klistrer Jessica og Christian typer på de fire øl, men det giver ingen mening. De fire øl er hverken en amber ale, brown ale, golden ale eller old ale, men øl på sin egen måde, og det er alt rigeligt.

Der er tale om fire helt eller delvist vildgærede øl. Den vilde gær er isoleret og propageret af mikroorganismer fra bryggerparrets æbletræ. Alle øl er modnet i op til 18 måneder på træfade – bl.a. rødvin, cognac og champagne.

Det erklærede mål fra Penyllan er at brygge sure øl i balance. Surheden fra vildgæren skal med andre ord indgå som medspiller i det samlede sensoriske billede, ikke som et altdominerende smagsindtryk.

Den første øl var Nina (kære Nina) på 6,0%

Her bliver filosofien med balance demonstreret i en syrlig øl, som har ligeså meget sødme og godt med aromaer af røde bær, blommer, æbler og vanilje. En tørhed som fra tanniner. Lille, spændstig krop. Støvet humle. Gæret med både vildgær og saison gær.

 

Peny Chr og Jess

Linnea på vej til gæsterne på Restaurant Barr. Hr. og fru Penyllan i baggrunden, Christian Skovdal Andersen og Jessica Andersen. 

 

Den anden øl var Linnea (6,0%).

Ligetil og lækker duft af rødvin og træ. Smagen er kompakt og udtryk for stor brygger-kunst med aromaer af rødvin, rødvinseddike, læder, egetræ, kirsebær og svovl.

Peny Andreas

Øl sommelier på Restaurant Barr Andreas Polfaren Pedersen skænker Genevieve.

 

Genevieve (5,0%) er navnet på den tredje øl.

Duft af rabarber, hø og smeltet rørsukker. Aromaer af grape-juice tilsat noter af græs, mælkesyre og søde, røde bær. Frisk som limonade med knust is. Toner af passionsfrugt.

Peny Natalie

Natalie på vej til gæsterne. Smagningens højdepunkt. Tæt på en destilleret Rochefort 10.

 

Den fjerde og sidste øl var Natalie (11%) og nok perlen i smagningen fra Østersøens bryggere.

En nærmest destilleret Rochefort 10. Total spark i aromaerne – karameliserede figner, tørre, mørke stenfrugter, kokos, kaffe, vanilje, rugbrød, chokolade, soya. Helt vildt! Måske pga. gæring med både trappist gær og vildgær. Måske pga. modning i både bourbon og cognac fade. Der er sikkert mange andre forklaringer bag dette produkt. Håndværk af højeste klasse er det i hvert fald.

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Antwerpens nye ambitiøse bryggeri

 

Seefbier10

Seef Bier, et godt bud på en ny klassisk øl fra Belgien.

 

For fem år siden blev det en besættelse for Johan Van Dyck at opstøve en opskrift på en for længst uddød lokal øltype i Antwerpen.

Efter tre års søgen i bøger, arkiver og hos efterkommere af bryggere lykkedes det endelig at få fingre i en håndskreven opskrift fra 1875 på seef bier, øltypen, som var så populær, at en bydel i Antwerpen er opkaldt efter den, Seefhoek.

Siden Johan Van Dyck fik den genfødte seef bier brygget for første gang hos bryggeriet Roman i Oudenaarde og lanceret sammen med borgmesteren på rådhuset i Antwerpen, har Seef Bier erobret fornemme priser ved de mest anerkendte konkurrencer for øl, og Seef Bier eksporteres til 15 lande.

I september skriver Johan og hans kone Karen Van Dyck-Follens et nyt kapitel til deres succeshistorie, når de åbner et bryggeri med et 4000 liter bryganlæg med en årlig kapacitet på over tre mio. liter, en restaurant og bar i en fredet industribygning på Indiestraat 21 ved havnen i Antwerpen.

Som tidligere marketingsdirektør hos den belgiske ølkoncern Duvel-Moortgat, som udover Duvel bl.a. også ejer Liefmanns, De Koninck, d’Achouffe og Ommegang, kender han gamet.

 

dorstig seef tom

Brygmester Tom Mertens, Antwerpse Brouw Compagnie, blev headhuntet fra Universitetet i Leuven, hvor han arbejdede for Filip Delveaux, en af verdens mest anerkendte forskere i gær til øl.

 

Derfor ansatte han bryggerkapaciteten Tom Mertens fra Center for Malteri og Bryggeri Videnskab ved Universitet i Leuven, hvor han også fik udviklet sin gær til Seef Bier hos gæreksperten Filip Delvaux.

Johan Van Dyck er mere end nogen anden klar over, hvad det kræver at få succes med et nyt bryggeri på et belgisk marked, hvor 80 procent af alle barer er ejet af de store bryggerier, og hvor 80 procent af distributørerne også er under kontrol af de store bryggerier.

De første benspænd fra andre brygerier har Johan Van Dyck allerede mærket. Fx har han oplevet, at repræsentanter fra et bryggeri har vandret fra bar til bar i Antwerpen og bedt barejerne om at holde op med at sælge Seef Bier til fordel for andre brands.

Når Antwerpse Brouw Compagnie åbner, bliver det på trods af Antwerpens status som en af Europas mest interessante hot spots for øl byens blot andet bryggeri udover ikoniske De Koninck, hvis man fraregner værtshusbryggeriet t’Pakhuis.

Seef Bier er den mest populære øl hos Antwerpse Brouw Companie, som også producerer Bootjes Bier, en belgisk-amerikansk amber ale med ingefær og koriander. Fremover vil der løbende komme flere permanente øl til porteføljen fra Antwerpens nye bryggeri.

”Det letteste for os ville være at fortsætte med at brygge historiske øltyper. Jeg har allerede uopfordret modtaget flere opskrifter på andre historiske øltyper end seef bier. Men jeg vil brygge klassiske øltyper med et twist, fx Seef Bier med boghvede og Bootjes Bier, som er et kryds mellem belgisk og amerikansk bryggertradition. Vores øl skal være lette at gå til, men først og fremmest af den højeste kvalitet,” udtaler Johan Van Dyck.

Den første øl fra Antwerpse Brouw Compagnie (ABC) er en seef bier, en lokal type øl, som stammer tilbage fra 1600-tallet, men uddøde for omkring 100 år siden. Seef Bier fra ABC er en belgisk blonde ale på 6,5 procent. Den indeholder både havre-, hvede- og bygmalt samt malt fra boghvede. Seef Bier kunne være et crossover mellem en bayersk hvedeøl og en Orval. Aromaerne er citrus, røget banan og nelliker. Forfriskende. Enkel, fed sødme med en tør, ikke bitter, stald-agtig finish. Vinder af førstepriser ved bl.a. World Beer Cup og Brussels Beer Challenge.

Karen Johan

 Foran 108 blonde ales fra andre belgiske bryggerier vandt Johan og Karen med den nye Seef Bier fra Antwerpse Brouw Compagnie førsteprisen til World Beer Cup, verdens mest prestigefyldte konkurrence.

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Barr det var bedre

restaurant barrAt dømme efter udbuddet af øl på haner og flasker på Restaurant Barr, skyder Nomas søsterrestaurant langt hen ad vejen ved siden af målet.

 

Nomas nye Restaurant Barr med 20 haner med øl og 75 øl på flaske skal jeg selvfølgelig prøve.

Årets danske sensation for ølelskere.

Københavns position som international øldestination er yderligere befæstet.

Forventningerne kan næsten ikke være større.

Gastronomien er baseret på ”det europæiske ølbælte”, som restauranten proklamerer på sin hjemmeside.

Men at dømme efter udbuddet af øl på haner og flasker på Barr, skyder Nomas søsterrestaurant langt hen ad vejen ved siden af målet.

De retter, som fylder mest i maven og på menukortet på Barr er wienerschnitzel, koteletter i fad, marvben og frikadeller.

Til den slags mad fra det europæiske ølbælte er det min erfaring, at følgende øltyper passer bedst:

  • Bock
  • Pilsner og andre lyse lagerøl
  • Brown ale
  • Engelsk strong ale
  • Skotsk strong ale
  • Märzen
  • Røgøl
  • Pre-Prohibition lager øl
  • Dunkel, tmavy, schwarzbier

For alle øltyper gælder det, at de er så grundøls-agtige som muligt, så maltbaserede som muligt.

Malten skal dominere med både sin sødme, syrlighed og krop. For at holde den tunge og fede mad i balance er syren ligeså vigtig som sødmen.

Bitterheden fra humlen kan også bidrage til balancen. Det samme kan alkoholprocenten. Derfor foretrækker jeg fx en dobbelt bock fremfor en bock og en stærk brown ale fremfor den normalt milde brown ale. Karboniseringen, som har en rensende, forfriskende virkning, må også være tydelig.

Jeg har lige foretaget en hurtig optælling blandt Barrs 95 forskellige øl for at finde ud af, hvor mange forskellige øl på kortet og hanerne går ind under mine foretrukne øltyper til mad fra det europæiske ølbælte.

  • Bock: 1
  • Pilsner og andre lyse lagerøl: 3
  • Brown ale: 1
  • Engelsk strong ale: 2
  • Skotsk strong ale: 0
  • Märzen: 0
  • Røgøl: 2
  • Pre-Prohibition lager øl: 0
  • Dunkel, tmavy, schwarzbier: 0

I alt ni øl!

Langt hovedparten af de resterende 86 forskellige øl på Barr er fra IPA-segmentet samt de sure og syrlige øl fra berliner weisse til gueuze.

Jeg ved, at der fx også er retter som varmrøget laks med rygeost samt nye kartofler med løvstikke, bakskuld og gedesmør på menukortet.

Her vil en IPA og sur/syrlig øl passe perfekt, men schnitzel, marvben og den slags er den dominerende type mad på kortet og kræver et andet match.

Balancen i udvalget af øl på Barr er skæv.

De 95 forskellige øl på Barr er et charmerende udvalg, dog ikke prangende, og jeg må snart afsted og smage løs, fx på ’Simple Means’, en røget alt bier fra Jester King , ’Arag’, en saison fra Gamma Brewing, og ’Dubbelcassis’ fra Brekeriet.

Men mulighederne for at parre øl og mad perfekt er begrænsede.

Barr det var bedre.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | 4 Comments

De 10 bedste ølbarer i Antwerpen

Selvfølgelig skal du til Antwerpen, uforligneligt skønne og charmerende Antwerpen, og selvfølgelig skal du smage det gode øl, som findes på byens uendeligt mange barer.

Selvom byen ikke rummer uplettet verdensklasse som Moder Lambic og Bier Circus i Bruxelles, er der alt i alt ligeså meget variation, kvalitet og, ikke mindst, stemning på ølbarerne i Antwerpen.

Hermed kommer i prioriteret rækkefølge en anbefaling af de 10 bedste ølbarer – plus det løse:

 

bierlovers bar antwerpen

Bier Lovers Bar imponerer med sit fintmærkede udvalg af både belgiske og udenlandske øl.

1.
Bierlovers Bar, Rottendamstraat 105

Masser af belgiske øl af den højeste klasse, men også, og det er usædvanligt på en belgisk bar, et suverænt stærkt udvalg af cool brands fra det internationale marked. Tolv haner, 150 forskellige flaskeøl, heriblandt en del lagrede. En lidt off placering i byen og et IKEA-agtigt look.

2.
Kulminator, Vleminckveld 32

For nogle år siden verdens bedste værtshus for øl og et ikonisk værtshus. I dag kun det sidste. Nu kan Bierhuis Kulminator ikke engang vinde på hjemmebanen Antwerpen. Forretningskonceptet med lagrede øl er crashet. Ølelskere fra hele verden har simpelthen drukket store dele af lageret op, og indehaverne siden etableringen af kultbaren i 1974, Leen og Dirk, har ikke formået at forny sig. Kulminator er mest af alt et museum i dag, men et meget charmerende af slagsen. Stadig dog med omkring 600 forskellige øl tilbage i gemmerne.

3.
Gollem, Suikerrui 28
Gollem ligger på den mest befærdede gågade i byen, men serverer ikke poppede øl. Haner er der 30 af og ølkortet bugner med 300 forskellige øl, både belgiske og cool stuff fra udlandet, fx Omnipollo, Warpigs, Brekeriet og de polske Rockmill og Artezan.

4.
Billie’s Bier Kafeteria, Kammenstraat 12

Brunt værtshus lidt rock’n’roll-agtig med et super ambitiøst udvalg af øl og med udførlige beskrivelser af de 150 forskellige øl i ølkortet. På de 11 haner fås foruden belgiske øl en række store internationale navne.

Grote witte arend antwerpen

Klasse fra yderst til inderst hos Grote Witte Arend.

5.
Grote Witte Arend, Reynderstraat 18

Herlighedsværdien er stor for både stedet og øllet, nok mest stedet. En air af både laid back attitide og coolness. Omkring 120 belgiske øl. Perfekt serveret. Lidt pricey, men stadig et kup sammenlignet med danske forhold.

oud arsenaal antwerpen

Antwerpens måske hyggeligste ølbar Oud Arsenaal.

6.
Oud Arsenaal, Maria-Pijpelincxstraat 4

Byens måske mest charmerende ølbar og det ultimative stamværtshus. Omkring 120 udelukkende belgiske øl af højeste kvalitet, gør kun stedet til en endnu større nydelse. Husøllen er en Troubadour Blonde og Troubadour har også brygget stedets egen Arsenaal øl, en belgisk pale ale. Specialet – udover hyggen – er trappistøl og øl med frugt.

Café-Mombasa

Den charmerende og hipsteragtige Cafe Mombase hylder den lokale cykelhelt Stanneke Ockers (bl.a. nummer to i Tour de France i 1950 og 1952) med hans cykel og et stort foto.

7.

Cafe Mombasa, Moorkensplein 37

Otte haner og 65 flaskeøl, alle belgiske. Niveauet er langt over middel med fx Verzet, Musketeers og Antwerpse Brouw Compagnie på hanerne. Stedet, som ligger en halv times gåtur fra city, er en brun cafe med et ungt look på kanten til hipsteri, men redder den max hjem på charme, selvtillid og velskænket øl.

8.
Bier Central, De Keyserlei 25

Et stort, travlt og turistet sted tæt på Centraal Station. De 300 forskellige belgiske øl beskrives udførligt , passioneret og professionelt i et katalog, som kan købes for fem euro. Stedet kan umiddelbart virke ligeså plat som en fedtet irsk kopipub, men kærligheden til øllet er intakt.

9.
Den Engel, Grote Markt 3

Meget nede på jorden og ultra charmerende, selvom Den Engel som nabo til rådhuset og beliggende skråt overfor domkirken har alle forudsætninger for at være en turistfælde. Vi er tæt på et brunt værtshus under kontrol af Duval Mortgaat og deres brands som fx Duvel, Chouffe og Vedett, og det sætter en begrænsning for ambitionerne for øllet.

10.
De Vagant, Reyndersstraat 22

Nok lidt et wild card, for mange øl er der ikke, og da slet intet originalt udvalg, men sammenhængen med husets specialitet genever (200 forskellige), den belgiske og hollandske form for gin, og stedets suveræne charme gør, at De Vagant against all odds klemmer sig ind blandt de 10 bedste ølbarer.

Klik her for at se placeringen af de ti bedste ølbarer på Google Maps

 

Andre gode ølbarer – i uprioriteret orden

Het Elfde Gebod, Torfbrug 10

Quinten Matsijs, Moriaanstraat

Paters Vaetje, Blauwmoezelstraat 1

Tante Lies, Kipdorpbrug 4

Boer van Tienen, Mechelsplein 6)

Café Pelikaan, Melkmarkt 14

De Duifkens, Graanmarkt 5

De Hovenier, Sint-Jacobsmarkt 26

De Kat, Wolstraat 22

De Ware Jacob, Vlasmarkt 19

Den Uilenspiegel, Suikerrui 27

 

Byens to brygværtshuse skal også nævnes

T’Pakhius Vlaamsekai 76.

Antwerpse Brouw Compagnie/Seef (det endelige navn kommer til åbningen til september), Indiestraat 21. Antwerpse Brouw Compagnie er både et bryggeri og et brygværtshus.

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Museet Kulminator

kulminator udenfor

Kulminator, den ikoniske ølbar i Antwerpen, opkaldt efter, EKU Kulminator fra Kulmbacher Braueri.

 

Det er med vemod, at jeg skriver dette indlæg.

Da jeg første gang trådte ind på Kulminator i 2004 var det en nærmest hellig oplevelse for mig.

Kulminator var på det tidspunkt verdens mest interessante ølbar besunget af ølkendere verden over.

Det kan være svært at pege på en enkeltfaktor for, hvorfor Kulminator blev så berømt.

Var det muligheden for at afprøve de vertikale smagninger af stærke belgiske ales?

Måske det enorme katalog med øl, i særdeleshed belgiske øl?

Var det mon fordi Kulminator var firstmover?

Det excentriske værtspar Dirk og Leen?

Det lige så excentriske sted, et pulterkammer, et sakralt rum for ølelskere, udtamponeret med flasker, tomme såvel som fyldte, kasser med øl, merchandise, visne humleranker, bøger om øl, etc.

Et herligt rod.

Dengang var Kulminator en hellig stue.

I dag er det mere en dagligstue.

Eller nok nærmere et arbejdende museum.

Rod er der blevet endnu mere af, og nu er der ikke så herligt mere.

kulminator rod

Kontoret midt i ølbaren. 

kulminator dirk og leen

Værtsparret Dirk og Leen bar baren med det… personlige touch.

 

For bare seks år siden kårede brugerne af Ratebeer igen Kulminator til verdens bedste ølbar.

I dag kan Kulminator ikke engang forsvare hjemmebanen Antwerpen og er blevet overhalet af i hvert fald Bierlovers Bar, medmindre man er besat af lagrede øl.

 

Crash

Forretningskonceptet for Kulminator med lagrede øl er crashet.

Ølelskere fra hele verden har gennem årene overrendt det gode sted og simpelthen drukket store dele af lageret op, og indehaverne siden etableringen af kultbaren i 1974, Leen og Dirk, har ikke formået at forny sig, tværtimod.

Muligheden for at foretage vertikale smagninger af interessante øl er stort set ikke eksisterende, medmindre du synes, at Het Ankers Cuvee van der Keizer eller Chimay Bleu er særligt interessante øl, men hvem gør egentlig det i dag?

De eneste øl fra Kulminator, som jeg umiddelbart og blidt nødet havde lyst til at smage vertikalt, da jeg besøgte baren forleden, ville være Rodenbach Vintage, som fås fra 2008-2017 – dog fra forskellige tønder – og Stille Nacht fra De Dolle Brouwers, og den har Dirk og Leen helt tilbage fra 2003.

 

Ikke længere exceptionelt

Ellers står den på et hulter til bulter af gamle og nye øl i pulterkammeret hos Dirk og Leen.

Øl, som ikke er af belgisk afstamning, er ikke værd at nævne. Jo, medmindre du får en ubændig trang til noget stærkt Mikkeller øl, som har en særlig stjerne hos Kulminator-parret.

Kulminator blev etableret før ølrevolutionen, inspirerede ølrevolutionen, men blev egentlig aldrig en del af den.

Bush Nöel fra 2013 og en ny model af Buffalo Grand Cru (Van den Bossche) var de eneste øl, som jeg smagte i denne ombæring. Begge var fremhævede på det store oversigtskort til højre for indgangen, og begge var jævnt uinteressante.

Øllet er bare ikke længere særligt interessant, endsige exceptionelt, endsige værd at rejse langt efter, som tusindvis af ølelskere verden over har gjort.

kulminator ølkort

Et par sider fra Kulminators legendariske og labyrintiske ølkort.

 

Usikker fremtid for Kulminator

Så er der stemningen tilbage, og den er i høj grad afhængig af dagsformen hos det aldrende værtspar, og her er Dirk en skygge af sig selv. Konen Leen var som altid smilende og stedets absolutte omdrejningspunkt.

Kulminator er derfor mest af alt et museum i dag, dog stadig charmerende.

Næste gang, jeg kommer til skønne Antwerpen, skal jeg utvivlsomt også forbi Kulminator for gammelt venskabs skyld, og mon ikke at der stadig er en årgangs Bush Nöel på det store kort, og mon ikke, at jeg tager chancen og bestiller den igen.

Men jeg tvivler på, at der er sket en forbedring med gode, gamle Kulminator.

Jeg tvivler faktisk på, at stedet eksister mere om ganske kort tid.

Der er brug for en visionær redningsplan, hvis Kulminator skal overleve og genrejse fordoms styrke.

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

10 tendenser

Certifed-Independent-Craft-Beer-Seal

Det nye logo for certificering fra Brewers Association, en forening af 3800 bryggerier i USA.

 

1.

Kampen om craft.

En frihedskamp er i gang blandt craft bryggerne. De gør oprør mod, at big brewers med bl.a. diverse subbrands og et stadigt stigende antal opkøb af craft bryggerier er ved at sætte sig på markedet for craft. Bedste eksempel på kampen om craft er den nye craft certificering, Certified Independent Craft, fra amerikanske Brewers Association med 3800 medlemmer. Frihedskampen blandt craft bryggerne er den væsentligste tendens i øllets verden.

 

2.

Supermarkedernes deroute fortsætter

Selvom der findes undtagelser – fx Meny i Hellerup og Kvickly Allerød – daler og daler udvalget og kvaliteten i supermarkederne. Måske er der mange brands at vælge imellem, men når det kommer til stykket, er variationen mellem de mange brands beskeden.

 

3.

Øl og mad

Tre issues kan for alvor yderligere styrke øllets udvikling:

A: Flere kvinder som forbrugere af øl og bryggere.

B: Historien om øl som en del af en sund livsstil

C: Øl og mad

(Der er ikke et presserende behov for flere nye øl for at flytte markedet, vel?!)

Punkterne A og B står nærmest stille, men øl og mad rykker i det små. Bedste eksempel er nok Nomas nye ølbaserede restaurant Barr, som åbnede den 5. juli i København.

dåser to øl

Smukke dåser fra To Øl

 

4.

Dåserne kommer

Flere og flere craft øl kommer på dåse. Det er der flere grunde til. Fx at dåsen holder bedre på smagen, og dåser ser godt ud. Se fx dåserne fra To Øl.

 

5.

Enhver kan blive brygger

Flere og flere bliver bryggere, fordi det er blevet billigere og nemmere – og giver thumbs up i vennekredsen. Antallet af håndbryggere har nok passeret de 10.000 i Danmark, og med tiden vil nogle af håndbryggerne springe ud som professionelle bryggere.

 

6.

Lyse lagerøl står overfor en renæssance

Til World Beer Cup og andre prestigiøse ølkonkurrencer er der en stigning, dog beskeden, i antallet af lyse lagerøl. Du skal ikke cruise meget på de sociale medier og læse All About Beer, Craft Magazine, Paste Magazine og andre medier om øl, før du støder på nye lyse lagerøl, især pilsnere.

 

7.

Fadlagrede øl buldrer frem

Baghaven (tidligere Mikkeller Barrel Room) er det bedste danske eksempel. I Baghaven, en bygning ud til Københavns Havn, er der nye såvel som gamle trætønder, som i alt rummer 250.000 liter øl. Selvom det er risky business for både smag og økonomi drømmer mange bryggere om at modne sit øl på træfade.

 

tribeca ugly duck

Ølbaren Tribeca Ugly Duck 

 

8.

Bryggerier etablerer egne barer

Det er her pengene er. Ingen bøvl med distribution, årsaftaler og eksklusivaftaler. Og et godt markedsføringsredskab. Mikkeller var (selvfølgelig) først med sin Mikkeller Bar i Viktoriagade i København. På det seneste er Ugly Duck kommet til med deres bar i Kbh. NV., Humleland på Aarhus Havn og til september åbner Hornbeer egen ølbar tæt på Strøget i København.

 

9.

Smagsgiverne er kommet for at blive

Øllets femte grundelement er kommet – igen – for at blive. Flere og flere bryggere putter bær, urter, plantedele, etc. i øllet, og ofte er der tale om lokale råvarer. Der findes spooky smagsgivere, som fungerer perfekt, fx Herslevs Asparges Øl, men Umami fra Ørbæk med trøffel, tør jeg nærmest ikke smage, og helt ude i skovbørnehaven for bryggere er Fried Chicken, en dobbelt IPA, fra Evil (og Crazy) Twin Brewing i co-lab med The Veil Brewing Co. Jep, en øl med grillkylling.

 

10.

Humlefokuserede øl

Humlen er stadigvæk den altdominerende råvare og smagsgiver blandt øllets fem grundelementer: Humle, malt, gær, vand og smagsgivere. IPA’en i alle dens former kører fortsat derudad, så det nærmest er fantasiløst. For tiden er det de tågede, juiceagtige New England IPA’er, som er in. Hvordan mon den næste trendy IPA kommer til at smage – og se ud?

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , , | Leave a comment