Jeg er bitter, engelsk bitter

pints-of-beer

 

Lad os få den engelske bitter på banen og barerne. En totaloplevelse af underspillet nydelse, når den er bedst.

 

Vi kan ikke prise os af et dansk marked med øl rig på variation og kvalitet, når en så stor spiller som engelsk bitter ikke er på holdet.

Så længe den store gruppe af engelske bitters er så underkendte og så sjældne på de danske ølbarer og andre barer samt i supermarkeder og andre markeder, kan jeg ikke mene, at den danske ølrevolution har været en ubetinget succes.

Bitteren rules Britannia, og må også gerne rulle henover lille DK i flasker, dåser og fade, herunder, ikke mindst, fade med real ale.

I supermarkederne, eksklusive Menu, findes engelsk bitter de facto ikke.

På de cool – og i øvrigt ofte fremragende – ølbarer er den udraderet.

Kun The Wharf i Dobbelt A, Danmarks måske bedste ølbar You’ll Never Walk Alone i Kolding, Charlie’s i København og Cockney Pub i Aarhus er konstant leveringsdygtige i engelsk bitter.

That’s it.

Ordinary bitter, best bitter, ekstra special bitter.

Gone!

De danske bryggere har fravalgt at brygge typen engelsk bitter med meget få undtagelser. Jeg magter næsten ikke at nævne de få bryggerier, som on a regular basis brygger en engelsk bitter, og nej, Ale No. 16, denne ultra overvurderede øl, som er et billede på ølrevolutionen, fordi den var first mover, er ikke en engelsk bitter, snarere en forsukret udgave af en skotsk ale eller en brown ale.

Måske de danske bryggere ræsonnerer, at efterspørgslen er så lille, at det ikke giver mening at brygge en engelsk bitter.

Måske de – ligesom med pilsneren – ikke kan finde ud af at brygge en engelsk bitter, og det er jo en ærlig sag.

Der er omkring 1700 engelske bryggerier and still counting, og bortset fra et par US kloner har alle bryggerier en eller flere bitters i sortimentet, også rising stars som Cloudwater fra Manchester.

Så engelsk bitter er absolut ikke en hendøende stilart, men lever desværre en isoleret tilværelse i England.

Jeg er ikke bare skuffet, også bitter.

 

In English

We can not pride ourselves of af market of beer rich in quality and variation, as long as a great player as the English bitter is not on the team.

As long as the big group of English bitter is not acknowledged and so rare at the Danish beer bars and other bars as well as in the supermarkets and other markets, I don’t think that the so called Danish beer revolution has been a succes.

The bitter ale rules Britannia, and must gladly do the same to tiny Denmark, bottled, in cans and in kegs, not the least in the form of a real ale.

In the supermarkets – with the exception of Menu – the English bitter is de facto non existent.

In the cool beer bars is it also non existent.

Only at The Wharf in Aalborg, and You’ll Never Walk Alone in Kolding, Charlie’s in Copenhagen and Cockney Pub in Aarhus is it on a regular basis possible to buy a pint of bitter.

That’s it!

Ordinary bitter, best bitter, extra special bitter.

Gone!

The Danish brewers have with very few exceptions chosen not to brew English bitter. Perhaps they think, that the demand of the consumers is so modest, that it makes no sense brewing it.

Or perhaps – like the lovely pilsner – they can’t figure out, how to brew English bitter, and that is by all means an honest case.

There are about 1700 English breweries and still counting, and except from a fem US clones they all have one or more bitters in their range of beers, including rising stars like Cloudwater from Manchester.

English bitter is no way a dying type of beer, but unfortunately it lives an isolated life in England.

As a beer lover I’m not only dissapointed, I’m bitter.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

Øl er mindst ligeså sundt som vin

forside-til-ollet

Danmarks første bog om øl og sundhed – og med delikate opskrifter for at få det gode budskab om øl og sundhed til at glide lettere ned.

 

”Ølvommen kunne ligeså godt hedde en vinvom.”

Det sagde læge Arne Astrup til mig, da jeg i 2012 som konsulent for Bryggeriforeningen var med til at skabe hype om foreningens konference om øl og sundhed.

I vin – bag-in-box vine eller ej – er der jo mere alkohol og dermed flere kalorier i forhold til øl, og danskerne drikker mere vin end øl målt i alkohol.

Så lægen har en pointe, selvom sundhed kædet sammen med alkoholiske drikke er en kompleks affære – og dybt provokerende for visse segmenter i befolkningen.

Her fire år senere slår Arne Astrup budskabet fast i bogen ”Til øllet – sund med øl i glas og gryde”, som han udgiver sammen med lægekollegaen (og vineksperten) Erik Skovenborg.

Øl og sundhed er ikke hokuspokus.

Hidtil har det nærmest været et tabu at fremføre den slags budskaber i det offentlige rum på trods af, at dokumentationen, videnskaben, taler et tydeligt sprog pro øl og sundhed.

Vinens image i forhold til øl er så stærkt – og øllets image så dårligt – at selv videnskabelige fakta om øllets helsebringende virkning hidtil er blevet holdt nede.

 

Ølvommen
står i vejen

Billedet af ølvommen står i vejen for fakta.

Det vidner fx en undersøgelse foretaget af Epinion for Carlsberg om.

Undersøgelsen viser, at godt hver anden adspurgte anser vin for sundt, mens kun en ud af fem mener det samme om øl.

Tilsvarende mener to ud af tre danskere, at vin kan virke forebyggende på hjerte-karsygdomme, mens kun en ud af fem danskere mener det samme om øl.

 

astrup-og-skovenborg

Lægerne og forfatterne Arne Astrup, t.v., og Erik Skovenborg. Astrup er så meget ølelsker, at han har et fadølsanlæg i sit køkken.

 

Et sundt hjerte med alkohol

Godt nok handler ”Til øllet…” frem til side 189 om øl og gastronomi, hvor 18 kokke præsenterer den ene delikate ret med øl efter den anden, men spring gerne frem til kapitlerne om sundhed.

Her er den virkeligt gode historie for øllet.

Sandheden er nemlig ifølge Astrup og Skovenborg, at øl har mindst de samme virkninger på sundheden som vin – vel og mærke drukket i moderate mængder, og det vil sige ca. en øl om dagen for kvinder, to for mænd.

Sundhed i forhold til øl og, ikke mindst, andre alkoholiske drikke er en kompleks størrelse, men i korthed kan man sammenfatte øllets helsebringende virkninger til fire elementer:

1. Alkohol
2. Vitaminer og mineraler
3. Antioxidanter
4. Silicium

Lad os tage det første og vigtigste punkt først, alkoholen, som i øl er lav i forhold til andre alkoholiske drikke og derfor er lettere at styre, dosere.

Øl – og vin – beskytter mod hjertets sygdomme. Det skyldes i høj grad alkoholen, som

• hæver det gode kolesterol i blodet, HDL-kolesterol
• mindsker blodets tendens til at størkne
• øger insulinfølsomheden, dvs. kroppens evne til at optage sukker øges og du undgår lettere at få sukkersyge

 

Øl godt for vegetarer

Vitaminer og mineraler er øl rigt på. Særligt B-vitaminerne er der mange af, og de optages bedre fra øl end mange andre fødevarer. For vegetarer kan en halv liter øl fx dække en sjettedel af det daglige behov for B12 vitamin, som en streng vegetarkost hurtigt kan medføre mangel på.

Kombinationen af et højt indhold af mineralerne kalium og et lavt indhold af natrium (salt) i øl er godt for blodtrykket. Mineralet magnesium, som øl også indeholder, menes at kunne bidrage til at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme og type 2 diabetes.

Antioxidanter, som findes i både humle og malt, er også en af øllets sunde egenskaber.
Antioxidanter kan forebygge eller forsinke, at sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop bliver oxiderede, og dermed skadede eller ødelagt og gøre det lettere for kræftceller at angribe

Indholdet af silicium, også kaldet kisel, i øl er godt for især knoglerne, men tag også neglene og håret med i den sammenhæng.

Nu har jeg i korthed nævnt fire stoffer i øl, som er godt for helbredet.

”Til øllet – sund med øl i glas og gryde” opremser og uddyber en række andre positive virkninger for helbredet, bl.a. at humle har en beroligende og let søvndyssende virkning.

Men dén lader vi lige ligge…

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Humletemplet i Berlin

Stone-Brewing-World-Bistro-Gardens-Berlin.jpg

Første stop for Stone Brewing for at erobre resten af Europas humlehungrende hjerter: Stone Brewing World Bistro & Gardens i Berlin.

 

Det nye Stone Brewing Berlin er tæt på dekadent i sin ødselhed og storhed. En arrogant bastard af et bryggeri, en übercool kolos med plads til 700 gæster indendørs, 500 udenfor.

Modsat vinens verden ligger det i øllets væsen at tænke stort, når det gælder udskænkningssteder, og man må sige, at Stone Brewing World Bistro & Gardens, som er det officielle navn for Stone’s berlinske satsning, er tænkt amerikanerstort.

Æstetikken for Stone Brewing World Bistro & Gardens er et mix af vinens snobbisme og øllets charmerende brutalisme.

Er Stone Brewing World Bistro & Gardens charmerende?

Ja, jo sådan set, dog nok mest storslået, et teatralsk mesterværk af indretningsarkitektur. Jeg føler mig mest som et gidsel i et game udtænkt af en marketings mastermind.

Der er ligesom ‘tænkt på det hele’, og som Shakespeare siger: “At kede er at få det hele med”.

De ægte tæpper på betongulvet er da en lækkerlækker kombi. Træet overalt, inklusive træerne indendørs, er altid et sikkert stemningsskabende element og en meget effektiv og flot kontrast til betonen, men er stylet in extremo med lak og udskæringer til borde, vægge og andet.

Hipsterne vil elske Stone Brewing World Bistro & Gardens, begære det, og købe growlere med Stone Cali-Belgique IPA med hjem til lejligheden i Friedrichhain – og på Vesterbro.

Men pointen er – lidt overraskende for herværende skribent – at der denne søndag den 18. september var jævnt pakket med folk, som folk nu er flest, inkl. halvstressede og fejlernærede småbørnsfamilier, et sortklædt arkitektægtepar og Oma & Opa, som nød en IPA.

Humletemplet har ifølge Stone Brewing kostet 25 mio. dollars (167 mio. kroner).

Stone Brewing er det 15. største bryggeri af USA’s 4600 bryggerier, og som det første makrobryggeri fra USA slår det sig nu ned i Europa for at erobre Berlin, Tyskland og mon ikke også resten af det craft tørstige Europa.

Så forvent flere Stone øl på hylderne i danske butikker.

Første store marketingstiltag i Danmark sker den 27. september på Taphouse i København, hvor samtlige 63 haner er med øl fra Stone. Aldrig før har Stone erobret en større taptakeover.

Hos Stone Brewing Berlin er der ‘kun’ 50 øl på fad – det største udbud på en bar i Tyskland. Hovedparten er naturligvis Stone’s egne øl, men der er dags dato også øl fra Mikkeller, Siren, Dogfish Head, Pohjola, Blue Jacket, Lemke og Birrificio Lambrate.

 

Nærdødsoplevelse

for humleautister

 

Der er IPA all over og i alle skikkelser, men andre øltyper er trods alt også repræsenteret, fx berliner weisse, imperial dit og dat, brown ale og saison. Et par fadlagrede crossovers skal også nævnes.

Procenterne på øllene er meget høje, og sammenligt med procenter på øl på normale tyske barer ekstremt høje. I gennemsnit nærmer de 50 øl på fad sig 9 procent alkohol.

Øllene fås i tre størrelser og typisk til følgender priser, som også er ekstreme i forhold til almindelige tyske priser på øl:

0,15 liter til  2,5 euro
0,3 liter til 4,9 euro
0,5 liter til 6,9 euro.

Spisekortet, hvor der til alle retter medfølger en anbefaling til øl, tilgodeser både den rå sult og den gastroseksuelle sult.

Den rå sult er nok målrettet burgeren med svampe, chili og tacos. Den gastroseksuelle sult føler sig vist mere tiltrukket af marrokansk okseskulder med chai aroma og wok stegt tofu med pære og kimchi.

Kvaliteten af øllene?

Vi nærmer os en intensitet som en nærdødsoplevelse, hvis du er humleautist efter den amerikanske IPA skole.

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Nomas øl

Redzepi talks during an interview with Reuters at Noma at Mandarin Oriental Tokyo

På Noma er der et vinkort på 43 sider. Hvis du spørger tjeneren kan hun tilbyde seks forskellige danske semi terroir øl.

 

Du kan få seks forskellige øl på Noma:

1. ’Brinkholm Pale Ale’, Christian Coff/Gavnø Slotsbryggeri
2. ’Bejler’, Kølster
3. ’Fyrrig’, Kølster
4. ’Doppel Op Hop’, Kølster
5. ’Chiller’, Kølster
6 ’Kornmod’, Kølster

Først tillykke til Coff og Kølster.

Brug det big time i markedsføringen, at I som de eneste bryggere leverer øl til en af verdens mest profilerede restauranter.

Og lad os herefter slå fast – med al respekt for Coff og Kølster:

Noma har reelt dømt øllet ude af sit køkken.

Udvalget af øl på Noma er et øjebliksbillede. Ret skal være ret – ikke mindst i tilfældet Noma.

Måske sommelier og køkkenchef påtænker at køre løs med en håndgjort dobbelt bock, en fadlagret skotsk ale, en saison ‘danoise’, et vildgæret hyl med endnu flere vilde bær, en umamimættet barley wine, etc.

Jeg kunne opremse en nærmest uendelig række af øl, øltyper og bryggerier, som er fraværende på Noma.

Der er så meget smag, ikke mindst urnordisk smag i øllet, som Noma (en sammensætning af nordisk mad) og gæsterne hermed går glip af.

Ingen drik klæder mad bedre end øl.

Tidligere har Noma glimtvis gjort øllet ære.

Mikkel Borg Bjergsø og hans tvilling har begge designet øl eksklusivt til Redzepis køkken.

Andre bryggere har været inde over, fx Skovlyst og Husbryggeriet Jacobsen.

Den anerkendte ølskribent Stephen Beaumont, som bl.a. er forfatter til ’The Beer & Food Companion, har nærmest skamrost Noma og deres udvalg af øl.

Men det var tilbage i 2010.

Nu står gæsterne på Noma tilbage med seks forskellige semi terroir øl af stort set samme skole (Christian Coff har stået i lære hos Per Kølster og får sit korn maltet hos ham), og det på et tidspunkt i øllets historie, hvor øl og gastronomi aldrig har stået stærkere.

 

In English

You can get six different beers at Noma, the restaurant in Copenhagen with several number one gradings at the annual rating at Restaurant Magazine:

1. ‘Brink Holm Pale Ale’, Christian Coff / Gavnø Castle Brewery
2. ‘Bejler’, Kølster
3. ‘Fyrrig’, Kølster
4. ‘Doppel Up Hop’, Kølster
5. ‘Chiller’, Kølster
6 ‘Kornmod’, Kølster

First, congratulations to Coff and Kølster.

Please use it big time in your marketing that you are the only brewers to deliver beer to one of the world’s most high-profile restaurants.

Only six beers, only two breweries!

Oh my good, is this the impact the beer revolution has upon one of the best restaurants in the world!

And let us now turn real – with all due respect to Coff and Kølster:

Noma has effectively convicted beer out of its cooking masterry.

The beer selection at Noma is only a snapshot. I have to be fair.

Perhaps the (wine) sommelier and chef is planning to run loose with a hand made double bock, barrel aged Scottish ale, a saison ‘danoise’ new nordic kitchen style, a wild-fermented howl with even more wild berries, one umani full barley wine, etc.

I could list an almost infinite variety of beers, beer types and breweries, which are absent at Noma.

There is so much flavor, not least grounded Nordic flavor of beer, that Noma and the guests hereby miss.

No drink suits food better than beer.

Earlier, Noma in flashes made beer honor.

Mikkel Borg Bjergsø and his twin, both designed beersexclusively for Redzepi’s kitchen.

Other brewers have been involved, for example Skovlyst and Jacobsen.

The recognized beer writer and author Stephen Beaumont, the author of ‘The Beer & Food Companion’, has almost shame acclaimed Noma and their selection of beers.

But that was back in 2010.

These days guests at Noma must be content with six different semi terroir beers, which essentially are of the same school (Christian Coff has been apprenticed Per Kølster and gets its grain malted with him), and that at some point in the history of beer, where the perfect match beer and gastronomy never have been stronger.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

Flasken er en fortidslevning

white-blackbird01-450x450

“White Blackbird”, en saison fra Wild Heaven Craft Beers, Georgia i USA

 

Flasken er reelt en fortidslevning.

På trods af at alle ølentusiaster af gode grunde elsker flasken.

 

Vi ølelskere kan ikke stå for følelsen og stemningen, som den smukke, karakterfulde og historiebærende flaske står for.

Vi kan godt lide at røre ved flasken, vise den frem for gæster, pege på flasken og fortælle historier om øllet, klinke.

Flasken er reelt en fortidslevning, men vil dog næppe helt uddø.

Growleren har absolut en fremtid for sig, og der findes bryggere, som hellere vil have begge deres ben amputerede uden bedøvelse end konstatere, at deres dråber fyldes på dåser.

I dag er ca. 30 procent af alle øl på dåse på det danske marked, og jeg vurderer, at der er flere øl på dåse end på flaske om få år, og det har jeg det helt ok med.

For dåserne har som udgangspunkt mange fordele.

En af fordelene er ikke mindst det grafiske potentiale, som den afbillede dåse “White Blackbird” er et fornemt eksempel på.

Umiddelbart ser jeg fem andre fordele for dåsen overfor den klodsede og tunge flaske:

  1. Dåsen blokerer lys. Øllet bliver ikke skunky.
  2. Dåsen er let. Den vejer ca. 15 gram mod flaskens ca. 170 gram.
  3. Den er let at stable.
  4. Dåsen blokerer også ilt. Over tid sniger der sig ilt ind i flasker og det har negativ indvirkning på smagen.
  5. Dåser er hurtigere end flasker til at nedkøle øllet.

 

Eneste umiddelbare minus ved dåsen:

Image.

Men mon ikke også det flytter sig i takt med at bryggerierne bliver bedre til at forføre med det grafiske udtryk på dåserne.

Du kan se smukke dåser på hjemmesiden Oh Beautiful Beer

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Øl fra alle 12 årstider

de 12 foto

Tolv bryg fra alle årets måneder, hvor alle bryg er med forskellige lokale smagsgivere, er kernen i et nyt projekt fra Ny Nordisk Øl

 

De 12 Årstider er et nyt projekt under Ny Nordisk Øl, som undertegnede i al beskedenhed er medinitiativtager til.

Nu kobler vi sæsonen og stedet sammen.

Der findes efterhånden masser af bryg med lokal forankring, altså produceret med lokale smagsgivere, men sæsonernes skiften henover året og indvirkningen på smagen af øllet har været mærkeligt fraværende i bryggerverdenen – ikke kun den danske.

Det råder Ny Nordisk Øl hermed bod på.

Vi vil gøre de lokale bryg endnu mere lokale ved at koble de skiftende årstider på og gøre et kvalificeret forsøg på at finde ud af, hvordan sæsonens smagsgivere kan påvirke smage og aromaer i øllet.

Det har ikke været svært at overtale 12 kvalitetsbevidste, udviklingsorienterede og terroirforelskede danske bryggerier til at medvirke i De 12 Årstider.

Lad mig lige nævne de 12 bryggerier, før jeg fortæller mere om projektet, for jeg er så stolt over, at vi har så mange gode bryggerier med:

1. Grauballe Bryghus
2. Ikast Mikrobryg
3. Munkebo Mikrobryg
4. Ebeltoft Gårdbryggeri
5. Fanø Bryghus
6. Herslev Bryghus
7. Fur Bryghus
8. Kongebryg
9. Kissmeyer Beer
10. Kølster Malt & Øl
11. Det Lille Bryggeri
12. Indslev Bryggeri

 

En måned til

hvert bryggeri

De 12 Årstider er et projekt, som kort fortalt går ud på, at 12 danske bryggerier laver månedens øl baseret på årstidens smagsgivere – en måned til hvert bryggeri.

Jeg synes – igen i al beskedenhed – at De 12 Årstider både nationalt og internationalt er et enestående udviklingsprojekt, som jeg håber kan komme hele den danske bryggerverden til gode.

Jeg har i hvert fald ikke hørt om noget lignende.

Og mon ikke medierne vil interessere sig for projektet – både de lokale, de nationale og de udenlandske medier.

Søren Espersen er konsulent for projektet.

Han er ekspert i at finde smagsgivere i naturen, og har i lignende sammenhænge bl.a. været med sin virksomhed Kulturlandskab konsulent for Arla Unika, De Danske Spritfabrikker, Meyers Madhus og Husbryggeriet Jacobsen.

Ny Nordisk Øl tilbyder de deltagende bryggerier, at Søren Espersens udarbejder en liste over lokale smagsgivere for de 12 deltagende bryggerier hver især.

Alle 12 lister med lokale smagsgivere bliver forskellige for at udforske årstidernes og terroirets kombinerede potentiale for diversitet i øllet.

Målet er, at det første bryggeri i karavanen over 12 bryg går i gang til oktober.

Ny Nordisk Øl samarbejder med ølbarerne Tap 10 i København og Fairbar i Aarhus om at sælge øllet fra De 12 Årstider. Desuden er vi tæt på at lukke en aftale med en distributør.

De 12 Årstider vil henover året også være forbundet med en tap takeover, smagninger og anden form for kommunikation.

P.S.: Svaneke Bryghus er også med. Det lykkedes at få hyperkompetente Jan Paul, Svanekes brygmester, med i De 12 Årstider. Jan har gennem årene bevist i det små batches og eksperimentalbryg, at han er max kompetent, og et blik for terroir har han i høj grad også, bl.a. i den fremragende Blæret Brown Ale med tang. Ja, der er 13 bryggerier med nu, men jeg tror på, at 13 er et bedre tal end 12 i denne sammenhæng. Mon ikke vi finder en måned til Jan Paul og Svaneke?!

Posted in Øltyper, Kultur, Ny Nordisk Øl, Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Den samme øl – bare med en anden smag

to glas øl

En øl ændrer sig ofte fra bryg til bryg.

Det er normalt.

Unormalt er det, at øldrikkerne forventer, at en øl ændrer sig fra batch til batch, endsige accepterer det.

For bryggerne, store som små, er det et tabu at nævne overfor forbrugerne, at opskriften på en øl er ændret og smagen derfor er anderledes.

Det er et tabu blandt bryggerne at nævne, at der på grund af svingende kvalitet og tilgængelighed af råvarer er sket et skift i smag.

En uregelmæssighed i bryggeprocessen eller en bevidst ændring i bryggeprocessen, som har indvirkning på smagen, er heller ikke noget, som når frem til forbrugerne, men flaskerne med øllene når frem til hylderne i butikkerne.

Er det ikke på tide, at bryggerne gør op med hemmelighedskræmmeriet – eller skulle vi bare sige kræmmeriet?

Er tiden ikke moden til at vænne forbrugerne til, at øl smager af det… øl smager af. Altså af råvarer, bryggeprocesser og opskrifter, som ofte mere eller mindre ændrer sig over tid?

André Janssens, ejer og brygger på belgiske Hof Ten Dormaal, sagde på et møde på sin gård og sit terroir baserede bryggeri udenfor Leuven overfor en forsamling af skandinaviske journalister, at ”mine øl ændrer smag år for år”.

”Ligesom vin,” tilføjede han.

Det, som kendetegner alle gode vine, er, at de er påvirket af terroiret, og at det er nærmest en sensation, hvis smagen for den enkelte vin ikke ændrer sig fra høst til høst.

Det samme gælder for mange øl og gør det i højere grad end vin, fordi øl ofte er et mere naturligt produkt end vin.

For den gode vin er det en dyd, at smagen ændrer sig afhængigt af terroiret, for det gode øl er det en synd. Når vinens købmænd kan gå ud med historien om, at det er en kvalitet, at et brand ændrer smag fra vin til vin, så må de gode bryggere også med fordel kunne arbejde med det tema.

Det ville gøre det endnu mere tilfredsstillende at være brygger og ikke hele tiden at skulle ramme smagen fra sidste batch præcist på nanometeren af et smagsløg, og forbrugerne ville få mere ærlig forbrugerinformation.

En del af processen ved at arbejde med naturlige råvarer er, at de og det forarbejdede produkt ofte ændrer smag fra gang til gang.

Andet ville være naturstridigt.

 

Et opgør mod

industritænkningen

Jeg ved, at samme forhold til standardisering af smag ofte er tilfældet indenfor kød, mælk, brød, fast food og mange, mange andre mad- og drikkevarer, men jeg tror, at tiden er moden til mere ærlig snak om øl, som ændrer smag fra bryg til bryg.

En mere ærlig snak om naturens gang i bryghuset spiller godt sammen med en voksende trend blandt forbrugerne, som kræver gennemsigtighed, autenticitet, bæredygtighed, lokal forankring og håndværk for mad- og drikkevarer.

Tiden er moden til, at bryggerne tager et opgør med industritænkningen, som er overført på smag og er lig med standardisering.

Det gode øl er håndværk baseret på naturlige råvarer – og den slags er prædestineret til at give variationer i smag fra batch til batch.

En ændret smag af en given øl er et plus og ikke et minus for markedsføringen, fordi det vidner om håndværk og brug af naturlige råvarer – og ærlighed.

 

In English

The same beer – just with another taste

 

A beer often change from brew to brew.

It’s normal.

But it’s is not normal, that beer drinkers expect that a beer is changing from batch to batch, much less accept it.

For brewers, large and small, it is a taboo to mention to the consumers that the recipe for a beer is changed and therefore the taste is different.

It is a taboo among brewers to mention, that because of the varying quality and availability of raw materials there has been a shift in taste.

An irregularity in the brewing process or a deliberate change in the brewing process, which affects the taste, do not reach the consumer, but the bottles of the beer reaches the shelves of the beer joints.

Is it not the time for the brewers to do away with secrecy?

Is the time not ripe to wean consumers that beer tastes like … the beer tastes – of raw materials, brewing processes and recipes, which often more or less change over time?

André Janssens, owner and brewer of the Belgian brewery Hof Ten Dormaal, said at a meeting on his farm and his terroir-based brewery outside Leuven facing a gathering of Scandinavian journalists that “my beer change taste every year.”

“Like wine,” he added.

What characterizes all great wines is that they are influenced by terroir, and that it is almost a sensation if the taste of each wine does not change from one harvest to another.

The same applies to many beers and do it more than wine because beer is often a more natural product than wine.

For the good wine, it is a virtue that taste changes depending on the terroir, for the good beer is it a sin. When the wine merchants can go out with the story to the consumers, that it is a quality that a brand change flavor from wine to wine, so the good brewers also can benefit from working with the same theme of terroir.

That would make it even more satisfying to be brewing and not constantly having to hit the taste from the last batch precisely on nano parameter of a palate, and consumers would get more honest consumer information.

Part of the process of working with natural raw materials is, that they and the processed product often change the taste from time to time.

Other would be unnatural.

 

A revolt against

industry thinking

I know that the same relationship to the standardization of taste is often the case in meat, milk, bread, fast food and many other food and beverages, but I think the time is ripe for a more honest talk about beer, which changes flavor from brew to brew.

A more honest talk about the true nature of brewing plays well with a growing trend among consumers that require transparency, authenticity, sustainability, local roots and crafts for food and beverages.

The time is ripe for brewers to take a showdown with industry thinking, which is transferred on taste and is equal to standardization.

The good beer is craft based on natural raw materials – and that kind of drink is predestined to give variations in taste from batch to batch.

The changing tastes of a particular beer is a plus and not a minus for marketing because it testifies craftsmanship and the use of natural raw materials – and honesty.

Posted in Uncategorized | Leave a comment