Juleøl hele året

j dag durst

J-dag, den 1. fredag i november, er Tuborgs fænomen af en marketingtriumf, og reelt er J-dag hele julen, for Tuborg Julebryg sidder på 32 procent af markedet for juleøl.

 

Flå etiketterne af de omkring 300 juleøl på det danske marked og frem kommer en IPA, stout, bock, belgisk strong ale, best bitter, etc.

Det er jo ikke så ringe endda for os, som er vilde med øl.

I Jyllands-Posten har jeg anmeldt 20 af de øl, som bryggerne har valgt at kalde juleøl.

Det kan måske være svært at få øje på de mange varianter af juleøl på markedet for bare snebajere, den populære betegnelse for Tuborg Julebryg.

Hvis du gør dig umage med at smage løs af de mange varianter og styre udenom marketing forførelsen, kan du blive belønnet med velsmag og variation.

For mig var de tre bedste juleøl i testen i Jyllands-Posten BrygBrygBryg med Cinnamon Kiss (fadlagret), Mumme fra Hornbeer og Juleøl fra Krenkerup.

Førstnævnte er en kompakt og velafbalanceret øl i stil med en Rochefort, nok 8’eren. Aromaer af mørk chokolade, muld, nelliker, hybenroser, tørre abrikoser og noter af Hubba Bubba og harpiks. Dansende alkohol.

Mumme fra gode, gamle Hornbeer leverer lakridskonfekt og brunsviger i næsen. Kompakt. Mørk som den farlige nat. Aromaer af hostesaft, ristet malt med note lakrids. Lækker krop. Dragende. Svær at blive klog på.

Juleøl fra Krenkerup er den mest ligetil øl af de tre, men what a beauty. Duft af jul. Kanel, nelliker og søde sager. Bundsolid malttone og velbrygget. Jule aromaerne er heldigvis ikke overdoserede, men underspillede. Bock-agtig. En gundøl. Let bitter finish.

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

De 10 bedste ølbarer i Warszawa

Vi skal en tur på multitap i Warszawa. De 10 bedste multitaps skal anbefales.

Hvorfor?

Fordi Polen efter en stille start i ølrevolutionen er på vej til at blive blandt de multiinteressante lande med craft i Europa.

Nu er der omkring 200 bryggerier, fantom såvel som fysiske.

Mit gæt: Om tre år er der dobbelt så mange.

Markedet for øl domineres i dén grad af de store bryggerier. Kun to procent er craft beer. Men sjældent har jeg stødt på så meget entusiasme blandt bryggere som i landet mellem Tyskland og Tjekkiet.

Mit gæt: Om tre år er fire procent craft beer – og det er ikke så ringe endda i et land med næsten 40 mio. indbyggere.

Alle 10 ølbarer, som jeg hermed omtaler og rater, ligger sådan set i det centrale Warszawa og kan nås på en crawl på en lang aften med en hurtig fod forrest. Men brug dog gerne flere dage på øl og andet i skønne Warszawa.

1.

Kufle i Kapsle

Byens bedste ølbar. Et overlegent udvalg. Kvalitet er kongen, ikke hipsteri eller radikaliseret ølnørderi. På de 16 haner er der fx også plads til en uhysterisk London Pride fra Fuller’s. Øl vibe, storby vibe. Hygge og coolness. På Kufle i Kapsle har de en sjov, men ikke helt skæv inddeling af øl i tre kategorier: Lekkie (let), Intensywne (intens) og Hardcore. Ca. 200 flasker.

Tre barer: Nowogrodzka 25, Księdza Jerzego Popiełuszki 21 og Solec 46a

kufle

Kufle i Kapsle er flere gange kåret til den bedste multitap i Polen.

 

2.

Cuda na Kiju

Storby vibe. Et glaspalads i tre etager i hovedkontoret til det gamle kommunistparti overlooking boulevarden Jerozolimskie. De 16 haner og de ca. 50 varianter af flaskeøl, primært polske, vidner om en kompetent indkøber. Servicen er i top med et vidende personale. Baren har styr på det bedste af det nyeste, polske craft, fx Inne Beczk. Deres (craft) pizzaer kan også anbefales. En af de første seriøse multitaps i byen og kan stadig eksekvere the shit.

Nowy Swiat 6

 

3.

Same Krafty

To barer vis-a-vis på gaden Nowomiejska i den gamle bydel. Voldsomt hyggeligt, voldsomt højt niveau. Som hovedparten af barerne i Warszawa er udvalget patriotrisk, men også mulighed for at købe klasse fra fx USA på de 10 haner og fra udvalget af ca. 150 flasker. På fad kommer øllene i tre størrelser: 20 cl, 30 cl og 50 cl. De 20 cl fås fra 6 zloty (10 kroner).

Nowomiejska 10

 

4

Jabeerwocky 

På Jabeerwocky på ølgaden Nowogrodzka er publikum i den unge ende, uden at der går gymnasiefest i den. De 18 haner er, igen, med næsten udelukkende polske øl, og der skal ikke lyde beklagelse herfra. Stort, travlt og stadig hyggeligt. Fadøllene kommer i fire størrelser: S, M, L og XL. Den mindst er på 20 cl, den største p 1,5 liter. Flasker fra de internationale hits er der også, hvis du skulle få hjemve.

Nowogrodzka 12

 

5.

Chmielarnia

Grim og skramlet, men charmerende. Som craft beer barer er flest faktisk. En ca. 50 meter lang facade ud mod den travle gade Marszałkowska dækker over craft i lange baner, en sportsbar og et spisested med hang til curry. Tolv haner med fortrinsvis polsk øl, men en Oud Berseel eller en Dugges kan klemme sig ind på en god dag. Flasker er der ca. 100 varianter af. En late bloomer – en bar, som du falder ind i med glæde efter et par piwo. Yderst kompetent udvalg af øl.

To barer: Marszałkowska 10, Twarda 42

chmielarnia-20150312

Lad dig ikke skræmme af beton, kommunisme neon og trafikken på travle Marszałkowska. Chmielarnia er ægte craft.

6.

Maryensztadt

Restaurant og bar for den måske næste stjerne på den polske ølhimmel. Niveauet er højt. Det samme er innovationen. Fire linjer med øl: Sourtime (bl.a. en sour ale med solbær og uden humle), Hoptime, Barrel Aged og Classic. Inden længe går Maryensztadt i gang med at brygge vildtgærede øl. Ny dåselinje. Eksport til flere lande – næste år står Danmark for tur ifølge direktør Marcin. Bryggeriet ligger vest for Warszawa. Øllet kan nydes i restauranten og baren i den gamle by fra de 16 haner og endnu flere flasker med hele porteføljen fra Maryensztadt. Bryggeriet udmærker sig ved at matche øl og mad.

Szeroki Dunaj 11

 

7.

Goraczka Zlota

Byens bedste bud på et stamværtshus, som også er et hang out for beer geeks og den slags. Den første bar i Warszawa, som gik craft vejen. Jeg så udelukkende polske øl, mens jeg var forbi. Hygge all over med væggene tapetserede med ølbrikker og kapsler. en intim stue. Varm mad er der også til rimelige penge, typisk 15-20 zloty (26-35 kroner). Kærligheden til polsk craft trænger igennem alle ølbrikkerne på væggen.

Wilcza 29

goradzka

Hvis ikke det er kapsler, som pynter væggene på Goraczka Zlota, er det ølbrikker eller oplukkere. Enten kan du lide det eller ej. Det hjælper i hvert fald på det, at øllet er spitzenklasse. 

8.

Artezan Pub

Firstmover i den polske ølrevolution og Warszawas lokale bryggeri og stolthed Artezan har sin egen bar i byen. I et betonhul midt i byen skaber Artezan Pub lys i den grå masse med bundsolid kvalitet med innovation ovenpå til priser fra 12 zloty (20 kroner) for 0,5 liter øl. Artezan er en betydelig spiller i Warszawa. Er bl.a. medarrangør af den førsteklasses ølfestival Warszawski Festiwal Piwa, som for nylig blev afholdt for 9. år.

Stanisława Moniuszki 1A

 

9.

Piw Paw

Ølbarernes svar på en transithal. Dating-agtig stress. Høj musik. Tæt på fuldemandsstemning, som er meget usædvanligt på craft beer barerne i Warszawa. Flokke af tørstige og festglade gæster. Dog er Piw Paw med sine tre outlets svær at komme udenom med 57 haner og ca. 200 forskellige øl (Zurawia baren). Igen et patriotrisk udvalg, men også en del fra det store udland, især Belgien. Cocktail bar i et hjørne af “transithallen”.

Tre barer: Zurawia 32, Foksal 16 og Mazowiecka 9,

 

10.

Drugie DNO

Halvt craft bar, halvt restaurant burger-style. To etager, 15 haner og ca. 100 varianter af øl fra alle de riger lande, med de polske øl er i dén grad i fokus. Igen er vi på gaden Novogrodzka, hvor to af byens andre udmærkede ølbarer ligger, Jabeerwocky og, ikke mindst, Kufle i Kapsle.

To barer: Novogrodzka 4 og Tarczyńska 5

 

Der er andre, mange andre, gode ølbarer end de ti ovenstående. Hvis du fx ikke kan undvære dit Mikkeller-fix på din rejse til Warszawa, kan du besøge Mikkeller Bar Warsaw. På samme gade i hjertet af Warszawa finder du baren for Pracownia Piwa, en firstmover og blandt de bedste bryggerier i Polen.

 

 

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Nothing About Beer

All-About-Beer-First-Issue

Forsiden på det første nummer af All About Beer i 1979 – med Paul Newman og hans Budweiser Racing Team. 

 

I modsætning til vinens verden, igen i modsætning til vinens verden, er det op ad bakke, når det gælder publikationer, trykte publikationer, om øl.

Nu er All About Beer, verdens første magasin om øl, død.

Og All About Beer tog oven i købet Draft Magazine, som det ejede, med sig faldet.

Amerikanske All About Beer var gennem årene, fra ølrevolutionens begyndelse, det førende magasin om øl, og nu nærmest på højden af den amerikanske ølrevolution er det næsten paradoksalt blevet til Nothing About Beer.

Magasinet var gennem årene i stand til at alliere sig med de bedste skribenter om øl med en nærmest all star liste af bidragydere: Michael Jackson, Charlie Papazian, Garrett Oliver, Jeff Alworth, etc.

Du kan læse Jeff Alworth’s nekrolog og historie om en forudsigelig død for All About Beer here.

Andre papirbårne publikationer om øl er forsvundet på det seneste. Den næste bliver måske svenske c/o Hops, det ekstraordinært attraktive c/o Hops. Portrættet i det seneste nummer af Göteborg som Sveriges centrum for øl er journalistik på et højt niveau.

c:o Hops

Den seneste  nummer af svenske c/o Hops, som er nødlidende.

 

I lederen for det seneste nummer af c/o Hops med overskriften “Början på slutet?” skriver redaktør Johan Holm, at magasinet er fortid, hvis ikke der kommer 2000 nye abonnenter i løbet af i år.

Det vil være synd for de svenske – og danske – læsere af c/o Hops, når bladet med stor sandsynlighed går ned, og den meget interessante branche for øl i Sverige mister et samlende forum.

Nu er der snart, i al respekt, kun blogs tilbage, og for mig, en blogger og papirromantiker, er blog ik nok.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Back to basics: Guide til Ølfestivalen 2018

øf 18

Plakaten til Ølfestival 2018 er skabt af grafiker Mads Berg. Udover at lave plakater til Danske Ølentusiaster står Mads Berg bl.a. også bag reklamerne for Hansen Is. 

 

Efter et besøg på Mikkellers Beer Celebration Copenhagen (MBCC) for nylig trænger jeg til en reboot.

Generelt trænger jeg til en reboot. Altså ølmæssigt. Mest ølmæssigt.

Efter en omgang på MBCC med juicy IPA, fadlagret imperial stout, surt øl og generelt ’grænsesøgende øl’ med ’intense amounts of hops’ må jeg back to basics.

Ølfestivalen den 31. maj – 2. juni går jeg derfor efter de nøgne øl, dem hvor finesserne tæller.

Dem, hvor det hele ramler, bare ved en lille fejl og mangel.

De er dog også på gode, gamle Ølfestivalen lidt svære at finde, så et par andre varianter er sluppet igennem filtreringen, men mon ikke det går alt sammen efter forbrug af en håndfuld af de røde poletter på festivalen.

Her er de 10 øl, som jeg går efter – nogle har jeg smagt, andre ikke:

1.

”Codename Skovdal”

5,0 %

Christian Skovdal Andersen og Spybrew

Stand: C6

 

Når man taler IPA, er det altid de amerikanske varianter, som det handler om. Den engelske IPA er stort set glemt. Danmarks måske bedste brygger Christian Skovdal Andersen, BeerHere og andet godt, har heldigvis ikke glemt typen. Forvent græs og tørre blomster i stedet for eksotiske frugter. Forvent en lille toffee-agtig sødme. En lille, men fast krop.

 

2.

”Cph All Night”

0,5 %

Skands

Stand: D1

 

Bryggerne, industri såvel som craft, er generelt på kravlestadiet, når det gælder alkoholfrie øl. Nu forsøger Skands også at brygge en alkoholfri øl. Mon den også er en dårlig efterligning af originalerne, typisk pilsner, eller opstår der en genre i sig selv. Alkoholfri og –svage øl kommer vi til at se mange af fremover, fordi efterspørgslen af en eller anden grund er stor.

 

3.

”UW”

6,3 %

Dry & Bitter

Stand: C18

 

For en del år siden kaldte jeg i Jyllands-Posten Søren Parker Wagner fra Dry & Bitter for Danmarks mest talentfulde brygger. Det blev både han og jeg drillet med. Nu er latteren forstummet. Dry & Bitter er er bryggeri med det højeste bundniveau, især på de tørre og bitre øl. UW blev for nylig kåret til den bedste IPA ved en blindsmagning i ølsektionen i magasinet Whisky & Rom, som jeg i ( ) bemærket redigerer og skriver.

 

4.

”1367”

4,7 procent

Krenkerup

Stand: D3

 

Krenkerup laver suveræne pilsnere. Måske fordi de sværger til tyske brygmestre. Deres ”1367” er en klassisk pilsner af den sydtyske skole. Sprød, perlende, god krop. Malten styrer skowet. Men underspillet. Alt er underspillet undtagen smagen. Snappy bitter finish af ædle humletyper.

 

5.

 

”Orange IPA”

6,7 %

Bøgedal

Stand: C13

 

Det er for mig, som har en gammel kærlighed til de sjældent velbryggede godtøl fra Bøgedal, nærmest en tragedie, at Bøgedal, selv Bøgedal, er begynd på alt muligt andet ‘sjov’, at de ikke bare har ladet tiden så stille på bryggeriet i Vejle Ådal og bare fortsat med deres nektar af godtøl. Men mon ikke, at der er spor af kvalitet i deres Orange IPA også.

 

6.

“Godt Øl”

4,6 %

Hornbeer

Stand: B9

 

Pilsner er måske ikke Jørgen Hornbeers speciale. Men en chance skal den have, for det er sjældent, at den gode brygmester fra Hornsherred skuffer. Godt Øl er ufiltreret og upastauriseret. Mon ikke vi nærmer os en kellerbier. Hornbeer er lige sat til salg. En æra i den danske ølrevolution er slut.

 

7.

”Økologisk Polaris US Lager”

4,8 %

Albani

Stand: C19

 

Albani har være en joke blandt ølentusiaster i mange år, men Royal Unibrew med deres subbrands Albani, Kissmeyer, Schiøtz, Lottrup og sikkert et par andre brands spillet hårdt ud i disse år, og overtrumfer efterhånden den direkte konkurrent Carlsberg. Albanis Witbier, Dark Ale og Mosaic IPA er absolut gode til prisen, når de er friske, især Dark Ale. Glæder mig faktisk til noget Polaris, ikke mindst fordi mit speciale er lagerøl.

 

8.

”Bengal Lancer”

5,0 %

Fuller’s (England)

Stand: D10

 

Endnu en engelsk IPA, yes sir! Hvis Fuller’s ikke kan frembringe en klassisk engelsk IPA, så står den gamle verden ikke længere. Fuller’s er normalt et meget sikkert valg, især London Porter, selvom der er fusere imellem, fx Oliver’s Island, en golden ale.

 

9.

”Mazarin”

5,6 %

Omnipollo (Sverige)

 

En lys ale fra…. Omnipollo. Ikke en kageagtig imperial stout på + 10 procent. Omnipollo har aldrig været min kop kage, selvom jeg godt kan følge interessante sport i hans øl. Jeg tager chancen og springer på hans lyse ale i håbet om, at han også kan underspille sine virkemidler.

 

10.

Håndbryggerne

Stand: A18

 

Mon ikke, at der er noget. På håndbryggernes stand plejer der at være alt. Så mon ikke også, at der er noget. Lyse lagerøl eller ales fx. Stille og rolige. Back to basics. Ikke så meget dér. Jeg håber.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

Frisk øl er det nye sort – også for de lyse øl

DraftHouseSeethingLane990

Tydelig kommunikation når friskhed er gud. Fra en pub i London med tankovna øl. Frisk øl er ikke endnu et konkurrenceparameter i Danmark, men er forhåbentlig snart på vej. 

 

Jeg tror på frisk øl som det nye sort – også for de lyse øl.

Frisk øl er bedst.

Det gælder alle slags øl.

Ikke kun de lette lyse øl og IPA’erne. Tag bare barley wines, imperial stouts og de 100 andre øltyper med.

Spørg en hvilken som helst brygger, hvis du skulle være i tvivl.

Men hvorfor er der ikke nogle danske bryggere, som for alvor slår sig op på friskhed, når frisk øl er bedst?

Selvfølgelig sælges der mange friske, danske øl.

På barer og sågar fra hylderne i Bilka.

Forbrugerne kan forhåbentlig smage, at der er tale om frisk øl, men de er næppe klar over det. Friskheden på øllet fremgår hverken på barerne eller emballagerne.

Egentlig handler det som brygger i sin enkelthed om at sørge for, at øllet er frisk og fortælle det til forbrugerne. Men dén øvelse er der ingen, som mestrer endnu.

For frisk øl er endnu ikke et konkurrenceparameter.

 

Et smertensbarn

Frisk øl er et smertensbarn for mange bryggere.

De vil jo så gerne sælge deres dråber, friske eller ej.

Derfor står der ’bedst før’ på flaskerne, dåserne og fustagerne.  Tidligere stod der ’mindst holdbar til’. Det fremgår ikke, hvornår øllet er brygget eller tappet.

Bryggerne risikerer jo med rette, at forbrugerne fravælger deres øl, hvis bryggerne deklarerer øllene med dato for tapning.

Jeg ville i hvert fald tænke mig om en ekstra gang, hvis jeg hos min ølforhandler stod og vurderede værdien af en fire måneder gammel IPA til 55 kroner.

 

Tænk tankovna

Tank pubs, tankovna, det tjekkiske koncept for frisk og i oven i købet upastauriseret og ufiltrereret øl er vejen frem.

Fustager med tankovna øl holder i få dage.

Øl i almindelige fustager holder i flere måneder.

Tankovna øl er let at kommunikere på barerne til forbrugerne – og smagen er så som muligt tæt på en tår direkte fra lagertanken på bryggeriet.

Pilsner Urquell var først med tankovna konceptet, som primært er populært i Tjekkiet, men også findes i flere og flere andre lande i Europa. Tjekkiske Budvar er på det seneste fulgt i sporet på Urquell og tilbyder nu sine kunder i ind- og udland samme produkt.

Jeg er sikker på, at et dansk bryggeri snart går samme vej. Kan være det danske bryggeri når at lancere det, inden Urquell, Budvar eller andre kommer i forkøbet.

Bare én hane med frisk øl, tankovna øl, på en dansk bar ville blive en succes.

For der er penge i at være firstmover, og markedet er klar til frisk øl.

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Altid saison

nam skilt til festivalen

Et skønt skilt efter et hurtigt trav gennem Namur. Ca. 200 meter fra en festival for saison øl. En ‘capitale de la biere’ er Namur ikke endnu, men er godt på vej til at blive det. 

 

Min type øl for tiden er saison.

Udover pilsner og øl, som forholder sig til session (ja, ikke session) tankegangen.

Og milds og engelske bitters.

Kølsch skal da også nævnes, men jeg bør nok stoppe her, før jeg begynder at kede.

Saison øl er en genial type øl.

For den er både enkel og kompleks.

Slukker tørsten. Tænder nysgerrigheden.

Let at drikke. Svær at få forstand på.

I de gamle dage på gårdene i Hainaut regionen i Vallonien, den sydlige del af Belgien, bryggede man saison, opfandt man saison.

Saison øllene var meget forskellige fra gård til gård alt efter kvaliteten af brygningen og de tilgængelige råvarer og, ikke mindst, husgæren.

I dag, hvor der ikke længere brygges saison på gårdene, men på bryggerierne, er saison øl også meget forskellige fra bryggeri til bryggeri. Det skyldes dogmerne fra ølrevolutionen om, at anything goes og at det er mere cool at brygge originale produkter fremfor talentfulde kopier.

Dog er der følgende overordnede fællestræk:

En saison er en korngylden eller ravfarvet, sprød og såkaldt funky (noter af træ, stald og læder) øl med godt med kulsyre. Den er frisk. De væsentligste aromaer, som er citron og lime, understreger friskheden. En hurtig og tør finish. En lille, nærmest u-belgisk sødme. Alkoholprocenten har i dag sneget sig op til typisk at ligge mellem 5,0 og 7,0.

 

 

I 1980’erne var Saison Dupont og de få andre saison øl ved at uddø. 

 

Der findes kun én Dupont

Der findes kun én Dupont og ikke en Dupond, selvom vi er i Tintins Belgien.

Verdens med rette mest berømte saison, den ikoniske Saison Dupont fra Brasserie Dupont var, tro det eller ej, ved at uddø i 1980’erne.

Men takket være lovprisninger fra den legendariske øljournalist Michael Jackson og deraf følgende import af Saison Dupont til USA samt et puf fra ølrevolutionen, overlevede og revitaliserede saison typen.

I slutningen af 1980’erne var det kun belgiske Brasserie Dupont og Brasserie de Silly, begge fra Hainaut provinsen i Vallonien, saison’ens oprindelsessted, som bryggede Saison.

Saison Dupont er prototypen, og ved første tår mærker man verdensklassen. Den er svær at beskrive. Det er en del af charmen ved den.

Saison Dupont er brett-agtig, men kun antydningsvis. Frisk, prikkende og syrlig. Masser af kulsyre. Lys gylden og let tåget. De væsentligste aromaer er citrus i retning af pomelo og lime. Andre aromaer er friskkværnet peber, stikkelsbær og æbleskræl af grønne æbler. En lækkertør og lang finish. Alkoholprocent er 6,5.

Brasserie Dupont producerer andre saison øl som fx Saison Dupont Biologique og Saison Dupont Dry Hopped.

 

Festival for saison 

I den charmerende by Namur, en lille time i bil sydøst fra Bruxelles, fejrer de saison med en årlig festival. Namur er hovedstad i regionen Namur, nabo til regionen Hainaut, hvor saison øl oprindeligt stammer fra.

For nylig var der på den fjerde festival for saison 50 varianter af saison.

De 40 varianter var fra kendte belgiske bryggerier såsom Silly, Achouffe, Lefebre, Bocq, De Ranke og, selvfølgelig, Dupont, men også nye belgiske bryggerier som Mad Yeast, Siphon, Hepta og Stroemlings deltog.

De øvrige bryggerier på festivalen var toneangivende udenlandske som fx Toccalmatto (Italien), Napar (Spanien), Trois Dames (Schweiz) og Lervig (Norge).

 

Namur – Belgiens nye ølby

Mens du er til festival for saison i Namur, er det meget belejligt, at byen, en charmerende universitetsby med 110.000 indbyggere, er i fuld gang med at positionere sig som ny destination for ølelskere.

Fire årlige ølfestivaler fra organisationen Namur Capitale de la Biere, et nyt bryggeri og flere interessante ølbarer gør byen interessant for enhver turist i øllets tjeneste.

Udover saison øl afholder Namur Capitale de la Biere  festivaler for stout, stærke øl og den store allround festival om sommeren med 20.000+ gæster på byens fæstningsværk Citadelle.

Byens eneste bryggeri Brasserie de l’Echasse laver indtil videre kun én type øl,  triplen Houppe, men har planer om at udvide sortimentet.

Gode ølbarer er der rigeligt af i Namur.

De tre mest ambitiøse er Barnabeer (23 haner, 325 varianter på flaske), Le Chapitre og O’Flaherty’s. Bliv ikke skræmt af navnet på den sidstnævnte. Cool og med et knock-out udvalg af det bedste craft, belgisk såvel som udenlandsk. La Merle er en skramlet og max hyggelig brun cafe med levende musik og et rigt udvalg af klassiske belgiske øl. Et brunt værtshus af fineste kaliber med jukebox og med stamkunder rundet af venligheden selv er Café du Centre.

 

 

IMG_3100

Le Chapitre – max belgisk, max brunt. Hygge. Fornemt udvalg af belgiske øl.

 

barnabeer

Barnabeer er byens mest ambitiøse ølbar international craft beer style. Også med craft fra ikke-belgiske bryggerier.

oflahertys

 

Never judge a book by it’s cover. Ikke endnu en ulidelig irsk koncept pub. Masser af stemning og endnu flere øl på O’ Flaherty’s – belgiske såvel som udenlandske med vægt på craft.

IMG_3094

 

La Merle (Solsorten) ligger på en sidegade til en sidegade og er et fund. Hygge, levende musik og 75+ af de bedste belgiske øl.

IMG_3087.JPG

 

Cafe du Centre. Så bliver det ikke mere originalt og hyggeligt hos 87-årige Alphonse Collard. Udvalget af øl skiller sig ikke ud i forhold til mange andre gode bare i Namur, men stemningen er helt oppe, ikke mindst pga. indehaveren, en 84-årig distingveret herre, som sætter en ære i at håndskænke øl for gæsterne. Fx en pilsner fra Diekirch med et skud grenadine, et ‘supplement sirop’.

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Blandingsmisbrug er en god ting

Westmalle 2 glas

Hvad med at blande en West med en Malle, en tripel og en dubbel, og lave en ‘triptrap’, som belgierne kalder blandingen? Munkene på Westmalle gør det selv. Hvorfor? Fordi det smager himmelsk.

 

Der findes en form for blandingsmisbrug, som jeg holder mere og mere af. Jeg er begyndt at blande øl.

Altså færdige øl. Øl med øl.

Hvis du mener, at smagen er gud, er det vel lige meget, hvordan smagen bliver fuldbragt.

Men det at blande færdige, fuldt udviklede og forherligede øl med andre ligeså færdige, fuldt udviklede og forherligede øl er en underkendt disciplin. For nogle radikaliserede ølentusiaster og bryggere er det sikkert også et no go, et tabu.

Med øvelse i blandingsmisbrug har du endnu et redskab til at opnå en dyb forståelse af øllets smag og kompleksitet.

 

Bryggere

blander

Bryggere gør og har i øvrigt længe gjort det. Det fine blandt brygger er at blande, ‘blende’, to ufærdige eller færdige træmodnede øl.

Men det lavpraktiske blandingsmisbrug findes skam også hos bryggerne.

De ’spicer’ en uperfekt øl op med andre slags øl.

De frisker de en gammel, men god øl op med en ny øl.

De blander for at opnå konsistens for den samme type øl over tid.

De blender stilarter big time. Ølrevolutionen er næmest skabt på at blande stilarter, udfordre stilarter under mantraet anything goes, blot det smager himmelsk.

Der findes naturligvis også de klassiske blandinger. Gueuzen er en blanding af ung og gammel lambik. En flamsk oud bruin er en blanding af en gammel træmodnet øl og en frisk pale ale.

Dog Fish Head blander tre typer øl i deres Sea Quench Ale, en sour saison, som er et mix af gose, berliner weisse og kölsch. Dog er Sea Quench Ale ikke en blanding af tre færdigtbryggede øl. De tre typer blandes efter urtkogningen, altså tre uafhængige urtkogninger, og hygger sig sammen i gæringstanken og bliver til Sea Quench Ale.

 

Red ale og

framboise

Senest har jeg med succes blandet en IPA med en bayersk hvedeøl. Blandingen fik en mere legende mundfølelse, bitterheden tonet ned og sødmen var stadig sød, men justeret. Resultatet blev med andre ord vellykket. Om det blev en bedre øl end originalerne, kan jeg ikke vurdere. Men det er egentlig også lige meget.

Glem følelsen af, at godt øl forsvinder i et eller andet sygt eksperiment. Du opnår ofte – med lidt øvelse – en fuldt ud ligeså god øl om end ikke bedre end originalerne.

Det giver nok mest mening at blande øl med kant og fylde.

Spinkle øl som fx gose, kölsch eller en kristall weizen har sine begrænsninger.

Normalt ville man måske gå efter at stikke to forskellige typer øl sammen for måske at ramme et endnu bedre slutprodukt.

Måske ville man gå efter at parre en red ale med en framboise, en porter med en gueuze, den dobbeltbock med en weizen eller en märzen med en west coast IPA.

Alle fire ovennævnte mix giver mening for mig – og jeg glæder mig til snarest at afprøve eksperimenterne.

Hvis en øl er lidt sorgfuld, fx en gammel og træt IPA eller en stout, findes der en måde at blæse liv i drikken. En sjat gueuze eller to kan måske give de to trætte øl et boost. Samme egenskaber har en høøl fra Herslev og andre vildgærede øl.

 

Ram det perfekte

blandingsforhold

Men gå da endelig i krig med en måske større udfordring indenfor blandingsmisbruget: To ens typer øl.

Hvad med at tyre to imperial stouts sammen? Den ene stærk, javist, men tør og bitter, den anden ligeså stærk, men med fokus på aromaer af kaffe og chokolade. En imperial stout og en dubbel stukket sammen har lidt de samme perspektiver.

Glem i øvrigt ’reglen’ med half and half. Hvorfor ikke gå efter at ramme det perfekte blandingsforhold i stedet for Det kunne måske være 90 procent af én type øl og 10 procent af en anden.

Flere end to slags øl kan man naturligvis også blande.

Blandingsmisbrug er en god ting.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment