De ti bedste ølbarer i Antwerpen

Selvfølgelig skal du til Antwerpen, uforligneligt skønne og charmerende Antwerpen, og selvfølgelig skal du smage det gode øl, som findes på byens uendeligt mange barer.

Selvom byen ikke rummer uplettet verdensklasse som Moder Lambic og Bier Circus i Bruxelles, er der alt i alt ligeså meget variation, kvalitet og, ikke mindst, stemning på ølbarerne i Antwerpen.

Hermed kommer i prioriteret rækkefølge en anbefaling af de ti bedste ølbarer – plus det løse:

 

bierlovers bar antwerpen

Bier Lovers Bar imponerer med sit fintmærkede udvalg af både belgiske og udenlandske øl.

1.
Bierlovers Bar, Rottendamstraat 105

Masser af belgiske øl af den højeste klasse, men også, og det er usædvanligt på en belgisk bar, et suverænt stærkt udvalg af cool brands fra det internationale marked. Tolv haner, 150 forskellige flaskeøl, heriblandt en del lagrede. En lidt off placering i byen og et IKEA-agtigt look.

2.
Kulminator, Vleminckveld 32

For nogle år siden verdens bedste værtshus for øl og et ikonisk værtshus. I dag kun det sidste. Nu kan Bierhuis Kulminator ikke engang vinde på hjemmebanen Antwerpen. Forretningskonceptet med lagrede øl er crashet. Ølelskere fra hele verden har simpelthen drukket store dele af lageret op, og indehaverne siden etableringen af kultbaren i 1974, Leen og Dirk, har ikke formået at forny sig. Kulminator er mest af alt et museum i dag, men et meget charmerende af slagsen. Stadig dog med omkring 600 forskellige øl tilbage i gemmerne.

3.
Gollem, Suikerrui 28
Gollem ligger på den mest befærdede gågade i byen, men serverer ikke poppede øl. Haner er der 30 af og ølkortet bugner med 300 forskellige øl, både belgiske og cool stuff fra udlandet, fx Omnipollo, Warpigs, Brekeriet og de polske Rockmill og Artezan.

4.
Billie’s Bier Kafeteria, Kammenstraat 12

Brunt værtshus lidt rock’n’roll-agtig med et super ambitiøst udvalg af øl og med udførlige beskrivelser af de 150 forskellige øl i ølkortet. På de 11 haner fås foruden belgiske øl en række store internationale navne.

Grote witte arend antwerpen

Klasse fra yderst til inderst hos Grote Witte Arend.

5.
Grote Witte Arend, Reynderstraat

Herlighedsværdien er stor for både stedet og øllet, nok mest stedet. En air af både laid back attitide og coolness. Omkring 120 belgiske øl. Perfekt serveret. Lidt pricey, men stadig et kup sammenlignet med danske forhold.

oud arsenaal antwerpen

Antwerpens måske hyggeligste ølbar Out Arsenaal.

6.
Oud Arsenaal, Maria-Pijpelincxstraat 4

Byens måske mest charmerende ølbar og det ultimative stamværtshus. Omkring 120 udelukkende belgiske øl af højeste kvalitet, gør kun stedet til en endnu større nydelse. Husøllen er en Troubadour Blonde og Troubadour har også brygget stedets egen Arsenaal øl,
en belgisk pale ale. Specialet – udover hyggen – er trappistøl og øl med frugt.

Café-Mombasa

Den charmerende og hipsteragtige Cafe Mombase hylder den lokale cykelhelt Stanneke Ockers (bl.a. nummer to i Tour de France i 1950 og 1952) med hans cykel og et stort foto.

7.

Cafe Mombasa, Moorkensplein 37

Otte haner og 65 flaskeøl, alle belgiske. Niveauet er langt over middel med fx Verzet, Musketeers og Antwerpse Brouw Compagnie på hanerne. Stedet, som ligger en halv times gåtur fra city, er en brun cafe med et ungt look på kanten til hipsteri, men redder den max hjem på charme, selvtillid og velskænket øl.

8.
Bier Central, De Keyserlei 25

Et stort, travlt og turistet sted tæt på Centraal Station. De 300 forskellige belgiske øl beskrives udførligt , passioneret og professionelt i et katalog, som kan købes for fem euro. Stedet kan umiddelbart virke ligeså plat som en fedtet irsk kopipub, men kærligheden til øllet er intakt.

9.
Den Engel, Grote Markt 3

Meget nede på jorden og ultra charmerende, selvom Den Engel som nabo til rådhuset og beliggende skråt overfor domkirken har alle forudsætninger for at være en turistfælde. Vi er tæt på et brunt værtshus under kontrol af Duval Mortgaat og deres brands som fx Duvel, Chouffe og Vedett, og det sætter en begrænsning for ambitionerne for øllet.

10.
De Vagant, Reyndersstraat 22

Nok lidt et wild card, for mange øl er der ikke, og da slet intet originalt udvalg, men sammenhængen med husets specialitet genever (200 forskellige), den belgiske og hollandske form for gin, og stedets suveræne charme gør, at De Vagant against all odds klemmer sig ind blandt de 10 bedste ølbarer.

 

Andre gode ølbarer – i uprioriteret orden

Het Elfde Gebod, Torfbrug 10

Quinten Matsijs, Moriaanstraat

Paters Vaetje, Blauwmoezelstraat 1

Tante Lies, Kipdorpbrug 4

Boer van Tienen, Mechelsplein 6)

Café Pelikaan, Melkmarkt 14

De Duifkens, Graanmarkt 5

De Hovenier, Sint-Jacobsmarkt 26

De Kat, Wolstraat 22

De Ware Jacob, Vlasmarkt 19

Den Uilenspiegel, Suikerrui 27

 

Byens to brygværtshuse skal også nævnes

T’Pakhius Vlaamsekai 76.

Antwerpse Brouw Compagnie/Seef (det endelige navn kommer til åbningen til september), Indiestraat 21. Antwerpse Brouw Compagnie er både et bryggeri og et brygværtshus.

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Museet Kulminator

kulminator udenfor

Kulminator, den ikoniske ølbar i Antwerpen, opkaldt efter, EKU Kulminator fra Kulmbacher Braueri.

 

Det er med vemod, at jeg skriver dette indlæg.

Da jeg første gang trådt ind på Kulminator i 2004 var det en nærmest hellig oplevelse for mig.

Kulminator var på det tidspunkt verdens mest interessante ølbar besunget af ølkendere verden over.

Det kan være svært at pege på en enkeltfaktor for, hvorfor Kulminator blev så berømt.

Var det muligheden for at afprøve de vertikale smagninger af stærke belgiske ales?

Måske det enorme katalog med øl, i særdeleshed belgiske øl?

Var det mon fordi Kulminator var firstmover?

Det excentriske værtspar Dirk og Leen?

Det lige så excentriske sted, et pulterkammer, et sakralt rum for ølelskere, udtamponeret med flasker, tomme såvel som fyldte, kasser med øl, merchandise, visne humleranker, bøger om øl, etc.

Et herligt rod.

Dengang var Kulminator en hellig stue.

I dag er det mere en dagligstue.

Eller nok nærmere et arbejdende museum.

Rod er der blevet endnu mere af, og nu er det ikke så herligt mere.

kulminator rod

Kontoret midt i ølbaren. 

kulminator dirk og leen

Værtsparret Dirk og Leen bar baren med det… personlige touch.

 

For bare seks år siden kårede brugerne af Ratebeer igen Kulminator til verdens bedste ølbar.

I dag kan Kulminator ikke engang forsvare hjemmebanen Antwerpen og er blevet overhalet af i hvert fald Bierlovers Bar, medmindre man er besat af lagrede øl.

 

Crash

Forretningskonceptet for Kulminator med lagrede øl er crashet.

Ølelskere fra hele verden har gennem årene overrendt det gode sted og simpelthen drukket store dele af lageret op, og indehaverne siden etableringen af kultbaren i 1974, Leen og Dirk, har ikke formået at forny sig, tværtimod.

Muligheden for at foretage vertikale smagninger af interessante øl er stort set ikke eksisterende, medmindre du synes, at Het Ankers Cuvee van der Keizer eller Chimay Bleu er særligt interessante øl, men hvem gør egentlig det i dag?

De eneste øl fra Kulminator, som jeg umiddelbart og blidt nødet havde lyst til at smage vertikalt, da jeg besøgte baren forleden, ville være Rodenbach Vintage, som fås fra 2008-2017 – dog fra forskellige tønder – og Stille Nacht fra De Dolle Brouwers, og den har Dirk og Leen helt tilbage fra 2003.

 

Ikke længere exceptionelt

Ellers står den på et hulter til bulter af gamle og nye øl i pulterkammeret hos Dirk og Leen.

Øl, som ikke er af belgisk afstamning, er ikke værd at nævne. Jo, medmindre du får en ubændig trang til noget stærkt Mikkeller øl, som har en særlig stjerne hos Kulminator-parret.

Kulminator blev etableret før ølrevolutionen, inspirerede ølrevolutionen, men blev egentlig aldrig en del af den.

Bush Nöel fra 2013 og en ny model af Buffalo Grand Cru (Van den Bossche) var de eneste øl, som jeg smagte i denne ombæring. Begge var fremhævede på det store oversigtskort til højre for indgangen, og begge var jævnt uinteressante.

Øllet er bare ikke længere særligt interessant, endsige exceptionelt, endsige værd at rejse langt efter, som tusindvis af ølelskere verden over har gjort.

kulminator ølkort

Et par sider fra Kulminators legendariske og labyrintiske ølkort.

 

Usikker fremtid for Kulminator

Så er der stemningen tilbage, og den er i høj grad afhængig af dagsformen hos det aldrende værtspar, og her er Dirk en skygge af sig selv. Konen Leen var som altid smilende og stedets absolutte omdrejningspunkt.

Kulminator er derfor mest af alt et museum i dag, dog stadig charmerende.

Næste gang, jeg kommer til skønne Antwerpen, skal jeg utvivlsomt også forbi Kulminator for gammelt venskabs skyld, og mon ikke at der stadig er en årgangs Bush Nöel på det store kort, og mon ikke, at jeg tager chancen og bestiller den igen.

Men jeg tvivler på, at der er sket en forbedring med gode, gamle Kulminator.

Jeg tvivler faktisk på, at stedet eksister mere om ganske kort tid.

Der er brug for en visionær redningsplan, hvis Kulminator skal overleve og genrejse fordoms styrke.

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

10 tendenser

seal craft

Den nye certificering fra Brewers Association

 

1.

Kampen om craft.

En frihedskamp er i gang blandt craft bryggerne. De gør oprør mod, at big brewers med bl.a. diverse subbrands og et stadigt stigende antal opkøb af craft bryggerier er ved at sætte sig på markedet for craft. Bedste eksempel på kampen om craft er den nye craft certificering, Certified Independent Craft, fra amerikanske Brewers Association med 3800 medlemmer. Frihedskampen blandt craft bryggerne er den væsentligste tendens i øllets verden.

 

2.

Supermarkedernes deroute fortsætter

Selvom der findes undtagelser – fx Meny i Hellerup og Kvickly Allerød – daler og daler udvalget og kvaliteten i supermarkederne. Måske er der mange brands at vælge imellem, men når det kommer til stykket, er variationen mellem de mange brands beskeden.

 

3.

Øl og mad

Tre issues kan for alvor yderligere styrke øllets udvikling:

A: Flere kvinder som forbrugere af øl og bryggere.

B: Historien om øl som en del af en sund livsstil

C: Øl og mad

(Der er ikke et presserende behov for flere nye øl for at flytte markedet, vel?!)

Punkterne A og B står nærmest stille, men øl og mad rykker i det små. Bedste eksempel er nok Nomas nye ølbaserede restaurant Barr, som åbnede den 5. juli i København.

dåser to øl

Smukke dåser fra To Øl

 

4.

Dåserne kommer

Flere og flere craft øl kommer på dåse. Det er der flere grunde til. Fx at dåsen holder bedre på smagen, og dåser ser godt ud. Se fx dåserne fra To Øl.

 

5.

Enhver kan blive brygger

Flere og flere bliver bryggere, fordi det er blevet billigere og nemmere – og giver thumbs up i vennekredsen. Antallet af håndbryggere har nok passeret de 10.000 i Danmark, og med tiden vil nogle af håndbryggerne springe ud som professionelle bryggere.

 

6.

Lyse lagerøl står overfor en renæssance

Til World Beer Cup og andre prestigiøse ølkonkurrencer er der en stigning, dog beskeden, i antallet af lyse lagerøl. Du skal ikke cruise meget på de sociale medier og læse All About Beer, Craft Magazine, Paste Magazine og andre medier om øl, før du støder på nye lyse lagerøl, især pilsnere.

 

7.

Fadlagrede øl buldrer frem

Baghaven (tidligere Mikkeller Barrel Room) er det bedste danske eksempel. I Baghaven, en bygning ud til Københavns Havn, er der nye såvel som gamle trætønder, som i alt rummer 250.000 liter øl. Selvom det er risky business for både smag og økonomi drømmer mange bryggere om at modne sit øl på træfade.

 

tribeca ugly duck

Ølbaren Tribeca Ugly Duck 

 

8.

Bryggerier etablerer egne barer

Det er her pengene er. Ingen bøvl med distribution, årsaftaler og eksklusivaftaler. Og et godt markedsføringsredskab. Mikkeller var (selvfølgelig) først med sin Mikkeller Bar i Viktoriagade i København. På det seneste er Ugly Duck kommet til med deres bar i Kbh. NV., Humleland på Aarhus Havn og til september åbner Hornbeer egen ølbar tæt på Strøget i København.

 

9.

Smagsgiverne er kommet for at blive

Øllets femte grundelement er kommet – igen – for at blive. Flere og flere bryggere putter bær, urter, plantedele, etc. i øllet, og ofte er der tale om lokale råvarer. Der findes spooky smagsgivere, som fungerer perfekt, fx Herslevs Asparges Øl, men Umami fra Ørbæk med trøffel, tør jeg nærmest ikke smage, og helt ude i skovbørnehaven for bryggere er Fried Chicken, en dobbelt IPA, fra Evil (og Crazy) Twin Brewing i co-lab med The Veil Brewing Co. Jep, en øl med grillkylling.

 

10.

Humlefokuserede øl

Humlen er stadigvæk den altdominerende råvare og smagsgiver blandt øllets fem grundelementer: Humle, malt, gær, vand og smagsgivere. IPA’en i alle dens former kører fortsat derudad, så det nærmest er fantasiløst. For tiden er det de tågede, juiceagtige New England IPA’er, som er in. Hvordan mon den næste trendy IPA kommer til at smage – og se ud?

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Et Lidl skridt i den rigtige retning

hatherwood

Hatherwood brandet fra Lidl… fra det britiske marked

 

Der er godt øl i Lidl.

Men vær hurtigt ude.

For deres nye, ambitiøse brands Hatherwood og The Crafty Brewing Company får næppe et langt liv, jo et hyldeliv.

Jeg troede, at jeg skulle opleve den sædvanlige udvanding af både craft beer fænomenet og øllet som sådan, da Lidl for nylig inviterede mig til møde på Kayak Bar i København om deres nye initiativ Ready for Craft.

Men jeg blev positivt overrasket.

Lidt skeptisk var jeg af gode grunde forud for PR fremstødet, for i Lidl’s tilbudsavis med fire sider helliget Ready for Craft var Newcastle Brown Ale fremhævet som craft beer, og beskrivelserne af øllene og Lidl’s nye craft projekt var lidt sølle og tilfældige.

De fire nye øl er en amber ale og en IPA fra Hatherwood brandet, som engelske Shephard Neame har produceret. Under brandet The Crafty Brewing Company, som irske Rye River har brygget, er der en pale ale og, igen igen, en IPA, ølrevolutionens signaturdrik.

Alle fire øl har et umiskendeligt præg af britisk ale.

Selv når bryggerne på Shepard Neame og Rye River bruger løs af de oversøiske humletyper, kammer det aldrig over i hop bombs og sukkersuppe. Alle elementernes orden er nedtonet i stille, velafbalancerede øl, især Irish Pale Ale fra The Crafty Brewing Company. Selv tørhumlingen, som alle fire øl har undergået, er ærkebritisk støvet tør med aromaer af hengemt græs, urter, dild og kælder. En yderst elegant finish, som de fleste ølfeinschmeckere vil goutere.

Men engelske ales har desværre aldrig slået igennem i Danmark, og kommer vel heller ikke til at gøre det med Lidl’s initiativ godt hjulpet af den irske ølekspert Rory Lawton, som har medvirket til at udvikle de to brands og promovere dem.

Lidl har gjort det markedsføringsmæssigt faux pas ved at plukke løs i et allerede indfaset sortiment af øl i de engelske Lidl supermarkeder, hvor der fx er seks varianter af Hatherwood serien (i Danmark er der tre varianter)

Derfor – og fordi Lidl næppe er moden til et så kvalitetsbetonet fremstød for (engelsk) ale – tror jeg desværre ikke på satsningen på craft i Lidl.

Øllene fejler ikke noget.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Øl inclusive

IMG_1386

Et repræsentativt udsnit af udvalget af øl på københavnernes nye, hippe strandbar i Sydhavnen Teglværket

 

I dag så jeg et billede af fremtiden for craft beer i Danmark.

Jeg var på Teglværket, den nye strandbar i Sydhavnen i København, en med ejernes ord ’kulinarisk strandbar’.

Teglværket er udstyret med boder med street food, mojitoer med gin, italiensk pop fra 60’erne i højttalerne, stakke af sortmalede euro paller som borde, bjerge af strandsand og, selvfølgelig, craft beer, som jo er en integreret del af den hipster kultur, som Teglværket nærmest er et perfekt udtryk for.

Og dog.

Hvis der fandtes et Sydhavnens Bryghus, ville produkterne nærmest uanset hvad være prædestinerede til at være til salg på Teglværket, hvis den kulinariske strandbar skulle leve op til sit hipster image.

På Teglværket er der en række forskellige øl, men ingen øl der ligner craft beer.

Jo, måske ligner.

Lad mig nævne de øl, som er til salg på Teglværket:

  • Heineken
  • Newcastle Brown Ale (John Smiths/Heineken)
  • Edelweiss Weissbier (Hofbräu Kaltenhausen)
  • Sol (Cuauhtémoc-Montezuma/Heineken)
  • Økologisk Pilsner (Royal Unibrew)
  • Økologisk Classic (Royal Unibrew)
  • Albani Mosaici IPA (Royal Unibrew)
  • Schiøtz Mørk Mumme (Royal Unibrew)
  • Schiøtz Gylden IPA (Royal Unibrew)

En game changer

Skal vi ikke bare vedtage, at de tre sidstnævnte tre øl minder om craft beer, et fænomen, som ingen dog rigtigt formår at sætte ord på.

Fælles for sortimentet af øl på Teglværket er, at alle øl kommer fra Royal Unibrew og deres samarbejdspartnere.

Fremover kommer vi til at se Teglværks modellen for sortiment af øl på mange andre barer, restauranter, spillesteder og, åbenbart også, strandbarer, og modellen vil utvivlsom ramme en række bryghuse på økonomien og forvandle og formindske dem til lokale hyggebryghuse.

Modellen er de store bryggeries succes formel.

Den vil blive en game changer for øllets udvikling i Danmark, fordi modellen nu også, og med kraftigt stigende intensitet og omfang, også omfatter craft beer.

Teglværks modellen er en succes formel, fordi barerne, restauranterne, etc. jo får hele pakken, ikke?

Tørstslukkere og craft – og, ikke mindst, den gode historie om craft. Sikkerhed for levering. Fornuftige indkøbspriser. Teknisk support. Hjælp til markedsføring

All inclusive.

Øl inclusive

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Guide til Ølfestivalen 2017

csm_11_OElfest_Olle_600_8df0350e8e

Danske Ølentusiasters årlige festival for øllet Ølfestivalen finder sted i Lokomotivværkstedet i København fra den 18.-20. maj 2017 

 

1.
X-faktor øl kan man ikke altid forudse. Der skal arbejdes for sagen på festivalen, og lidt held skader ikke. Mon ikke der dukker en glædelig overraskelse eller to op hos fx importøren Viel Viel (D2), Kvickly Allerød (D11), Kongebryg (C5) eller hos…. Lad dig forføre af tilfældet.

2.
Tank øllet fra Urquel (A11), upastauriseret og frisk, skal smages. Min måske største oplevelse på Ølfestivalen 2016. Jeg vender altid tilbage til noget godt, ikke mindst når der er tale om lyse lagerøl.

3.
Jollefiskeren (A19) er Svanekes Bryghus’ bud på en øl fra februar måned. Jep, et portræt februar måned med en øl. En brown-agtig ale med tang og trætjære på 5,0 procent. Jollefiskeren er Svaneke Bryghus’ bidrag til De 12 Årstider, et terroir projekt under Ny Nordisk Øl, hvor en række af landets bedste bryggerier hver især portrætter en af årets 12 måneder i en øl.

4.
Et kongebryg fra Kongebryg (C5) og King of Bryg Niels Kiens ville være dejligt. Så har jeg endnu mere at rose Niels for. Han påstår, at han fabrikerer en fremragende pilsner. Han har to med på festivalen, Anker J 686 og Sømands Pilsner. Det skal komme an på en prøve, for jeg den største kritiker, når det gælder den mishandlede øltype pilsner.

5.
Hvor gode er Nørrebro Bryghus (A13) mon til at skabe hype og til at gentænke sit brand? BRAW er det nørrebroske subbrand og forsøg på at vinde terræn i hipsterland. Hvor mon i øvrigt det næste subbrand kommer fra? Svaneke? Hvor brygübermester Jan Paul kan få afløb for sine ambitioner.

6.
En pioner på verdens ølscene er ved at forny sig, Sierra Nevada (D13). Måske de er ved at lave en Stone, og går efter at brygge på europæisk grund også. På festivalen præsenterer de 10 nye øl på dansk grund, og jeg vil gå efter bl.a. German Style IPA, Lager Vintage og Audition Dark Wheat.

7.
I Tjekkiet, Polen og de baltiske lande er der vild gang i ølrevolutionen. Ninkasira (B4), Chechit Øl (C23) og Baltic Craft Beers (E6) har øl med fra de pågældende lande. Mon der er andre genialiteter til stede end svetly lezak’en (pilsneren) fra tjekkiske Vinohradsky Pivovar?

8.
Håndbryggerne (A15) er ægte kompromisløse bryggere, og indimellem rammer de guld. Det gør de ikke mindst hos Herodes (D17), som flotter sig med egen stand. Her skal jeg bl.a. smage deres Wild Grape Saison med vildgær fra grønne, danske vindruer.

9.
Mon hele to amerikanske bryggere, Steve Rold og Ryan Brei, kan følge i sporet på de amerikanske kollegaer Mike Romeo og Ryan Witter-Merithew, som tidligere har huseret på Fanø Bryghus (D8)? Lad mig tage et par stikprøver, bl.a. deres Grät Cias, en grätzer, som er en mild hvede øl med røgmalt, og Batch 1100, som er en tørhumle ale med lyng.

10
Nothing But Trouble, Ugly Duck’s (A23) imperial stout på 11 procent modnet i seks måneder på seks forskellige fade – rødvin, cognac, whisky, etc. Festivalens nok største ølstunt.

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Det perfekte plask

øl plask

Lad det plaske ned i glasset, når du hælder øl op fra en flaske eller dåse.

Så smager øllet bedst.

Og det ser godt ud med en flot skumkrone.

Der findes to skoler indenfor opskænkning af øl.

1. Plaske skolen.

2. Den klassiske skole

 

Plask

Lad os hoppe ud i det og fortælle om plaske skolen, og hvorfor jeg foretrækker den.

Plaske metoden er måske lidt vulgær og tager længere tid end de andre skoler for opskænkning, men det er umagen værd at vente.

Plask lidt øl ned midt i glasset. Det ser lidt voldsomt ud med skummet, men alt er i sin skønneste orden. Lad det første plask sætte sig, og plask så lidt mere øl midt i glasset. Bliv ved indtil der er en fast skumkrone på to til tre centimeter. Mon ikke, at fire til fem plask burde være tilstrækkeligt.

Der er forskel på antallet og graden af plask alt efter øltype og glassets størrelse. En bayersk hvede øl vil fx kræve mange plask på grund af den høje kulsyre og proteinsammensætningen i hvedemalt. Ellers går det helt skævt med skummet.

Jo flere plask, desto mindre kulsyre bliver der i den færdige øl. Skumkronen kan justeres i højde og drøjde med små plask til slut i opskænkningen.

Plaske skolen nedtoner bitterhed og syre, og fremhæver sødme på grund af kulsyren, som er lav. Mundfølelsen bliver mere rund. Skumhatten bliver mere cremet, fastere og med mere smag.

 

Klassisk

Det klassiske skole går ud på at holde glasset i en vinkel på 45 grader og skænke øl på midten af siden af glasset, så det glider ned i glasset uden skum. Ret glasset op til 90 grader, når glasset er omkring halvt fyldt og skænk færdig, men vær opmærksom på at justere skumhatten, så den når to til tre centimeters højde.

En hurtig, enkel og effektiv metode.

Med den klassiske metode er der mere kulsyre i den færdig øl i forhold til plaske skolen. Det fører til en rensende og mere perlende øl. Øl med meget kulsyre har en tendens til at understøtte sure og syrlige aromaer. Skummet, som er et låg, der værner om øllets aromaer, forsvinder hurtigere og er mindre fast og cremet. Kulsyren kan også føre aromaer opad til skummet, som kan få en uforholdsmæssig stor rolle i den samlede sensoriske oplevelse af øllen.

Kulsyre i øl kan også føre til oppustethed. Det er en god undskyldning for folk med et par kilo for meget på korpusset, men for os andre er det jo jævnt ubehageligt at være oppustet.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment