Guide til Ølfestivalen 2017

csm_11_OElfest_Olle_600_8df0350e8e

Danske Ølentusiasters årlige festival for øllet Ølfestivalen finder sted i Lokomotivværkstedet i København fra den 18.-20. maj 2017 

 

1.
X-faktor øl kan man ikke altid forudse. Der skal arbejdes for sagen på festivalen, og lidt held skader ikke. Mon ikke der dukker en glædelig overraskelse eller to op hos fx importøren Viel Viel (D2), Kvickly Allerød (D11), Kongebryg (C5) eller hos…. Lad dig forføre af tilfældet.

2.
Tank øllet fra Urquel (A11), upastauriseret og frisk, skal smages. Min måske største oplevelse på Ølfestivalen 2016. Jeg vender altid tilbage til noget godt, ikke mindst når der er tale om lyse lagerøl.

3.
Jollefiskeren (A19) er Svanekes Bryghus’ bud på en øl fra februar måned. Jep, et portræt februar måned med en øl. En brown-agtig ale med tang og trætjære på 5,0 procent. Jollefiskeren er Svaneke Bryghus’ bidrag til De 12 Årstider, et terroir projekt under Ny Nordisk Øl, hvor en række af landets bedste bryggerier hver især portrætter en af årets 12 måneder i en øl.

4.
Et kongebryg fra Kongebryg (C5) og King of Bryg Niels Kiens ville være dejligt. Så har jeg endnu mere at rose Niels for. Han påstår, at han fabrikerer en fremragende pilsner. Han har to med på festivalen, Anker J 686 og Sømands Pilsner. Det skal komme an på en prøve, for jeg den største kritiker, når det gælder den mishandlede øltype pilsner.

5.
Hvor gode er Nørrebro Bryghus (A13) mon til at skabe hype og til at gentænke sit brand? BRAW er det nørrebroske subbrand og forsøg på at vinde terræn i hipsterland. Hvor mon i øvrigt det næste subbrand kommer fra? Svaneke? Hvor brygübermester Jan Paul kan få afløb for sine ambitioner.

6.
En pioner på verdens ølscene er ved at forny sig, Sierra Nevada (D13). Måske de er ved at lave en Stone, og går efter at brygge på europæisk grund også. På festivalen præsenterer de 10 nye øl på dansk grund, og jeg vil gå efter bl.a. German Style IPA, Lager Vintage og Audition Dark Wheat.

7.
I Tjekkiet, Polen og de baltiske lande er der vild gang i ølrevolutionen. Ninkasira (B4), Chechit Øl (C23) og Baltic Craft Beers (E6) har øl med fra de pågældende lande. Mon der er andre genialiteter til stede end svetly lezak’en (pilsneren) fra tjekkiske Vinohradsky Pivovar?

8.
Håndbryggerne (A15) er ægte kompromisløse bryggere, og indimellem rammer de guld. Det gør de ikke mindst hos Herodes (D17), som flotter sig med egen stand. Her skal jeg bl.a. smage deres Wild Grape Saison med vildgær fra grønne, danske vindruer.

9.
Mon hele to amerikanske bryggere, Steve Rold og Ryan Brei, kan følge i sporet på de amerikanske kollegaer Mike Romeo og Ryan Witter-Merithew, som tidligere har huseret på Fanø Bryghus (D8)? Lad mig tage et par stikprøver, bl.a. deres Grät Cias, en grätzer, som er en mild hvede øl med røgmalt, og Batch 1100, som er en tørhumle ale med lyng.

10
Nothing But Trouble, Ugly Duck’s (A23) imperial stout på 11 procent modnet i seks måneder på seks forskellige fade – rødvin, cognac, whisky, etc. Festivalens nok største ølstunt.

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Det perfekte plask

øl plask

Lad det plaske ned i glasset, når du hælder øl op fra en flaske eller dåse.

Så smager øllet bedst.

Og det ser godt ud med en flot skumkrone.

Der findes to skoler indenfor opskænkning af øl.

1. Plaske skolen.

2. Den klassiske skole

 

Plask

Lad os hoppe ud i det og fortælle om plaske skolen, og hvorfor jeg foretrækker den.

Plaske metoden er måske lidt vulgær og tager længere tid end de andre skoler for opskænkning, men det er umagen værd at vente.

Plask lidt øl ned midt i glasset. Det ser lidt voldsomt ud med skummet, men alt er i sin skønneste orden. Lad det første plask sætte sig, og plask så lidt mere øl midt i glasset. Bliv ved indtil der er en fast skumkrone på to til tre centimeter. Mon ikke, at fire til fem plask burde være tilstrækkeligt.

Der er forskel på antallet og graden af plask alt efter øltype og glassets størrelse. En bayersk hvede øl vil fx kræve mange plask på grund af den høje kulsyre og proteinsammensætningen i hvedemalt. Ellers går det helt skævt med skummet.

Jo flere plask, desto mindre kulsyre bliver der i den færdige øl. Skumkronen kan justeres i højde og drøjde med små plask til slut i opskænkningen.

Plaske skolen nedtoner bitterhed og syre, og fremhæver sødme på grund af kulsyren, som er lav. Mundfølelsen bliver mere rund. Skumhatten bliver mere cremet, fastere og med mere smag.

 

Klassisk

Det klassiske skole går ud på at holde glasset i en vinkel på 45 grader og skænke øl på midten af siden af glasset, så det glider ned i glasset uden skum. Ret glasset op til 90 grader, når glasset er omkring halvt fyldt og skænk færdig, men vær opmærksom på at justere skumhatten, så den når to til tre centimeters højde.

En hurtig, enkel og effektiv metode.

Med den klassiske metode er der mere kulsyre i den færdig øl i forhold til plaske skolen. Det fører til en rensende og mere perlende øl. Øl med meget kulsyre har en tendens til at understøtte sure og syrlige aromaer. Skummet, som er et låg, der værner om øllets aromaer, forsvinder hurtigere og er mindre fast og cremet. Kulsyren kan også føre aromaer opad til skummet, som kan få en uforholdsmæssig stor rolle i den samlede sensoriske oplevelse af øllen.

Kulsyre i øl kan også føre til oppustethed. Det er en god undskyldning for folk med et par kilo for meget på korpusset, men for os andre er det jo jævnt ubehageligt at være oppustet.

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Pivo Bebo

En ny ølbar er føjet til min ellers lange liste af ølbarer i Bruxelles:

Cafe Bebo, Avenue Stalingrad 2 på Place Rouppe, fem minutter fra city ad Rue Midi.

Kun… 40 flasker og 10 på fad, alle belgiske, og vi er lidt ovre i middle of the road, men det går nok altsammen, når der er en ‘ZinneBir’ fra Senne (og flere andre mesterværker fra Senne), en ‘Saison Dupont’ og en særligt velbrygget og/eller -skænket ‘Maredsous Brune’ iblandt.

Snup en quiche til. Lorraine eller med laks + spinat til 8 euro.

Flaskeøl koster ca. 3,5 euro. Det samme for en lille fadøl (33 cl), en stor (50 cl) går til 5 euro.

En lokal joint. Halvbeskidt og skæv. Hunden er også velkommen. 
Og med en patron, som nærmest altid er der. Lige efter min smag.

‘Hey Nineteen’ med Steely Dan i højttaleren. Eller cool jazz, fx brazza rytmer med Celso Fonseca & Ronaldo Bastos med ‘O Sorriso De Angkor’. ‘Sonny’ med franske Bobby Hebb er også en del af klientellet i højttalerne.

Et stamværtshus i højeste klasse. Ikke mindst når det lokale fodboldhold fra Anderlecht spiller Europa League kvartfinale mod Man U.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

20 anmeldelser af flydende brød

2017-03-31 14.03.53

Paulaners legendariske Salvator er én blandt 20 påskebryg, som jeg i dag anmelder i Jyllands-Posten.

Salvator har tabt lidt flyvehøjde, måske den bare skulle lagre lidt længere, hvem ved, så den fik kun 5 ud af de maksimale 6 stjerner.

Ingen af de 20 påskebryg fik 6 stjerner.

Jeg ville ellers så gerne være gavmild, men det er som om påskebryg i forhold til julebryg, som også ofte er en bock øl ligesom påskebryg, ikke bare er en en øl med færre procenter og krydderier, men også en øl med færre ambitioner.

Den perfekte ølanmeldelse bør brede sig over flere sider i en avis. Den perfekt udførte anmeldelse bør der blandt meget andet tage hensyn til:

Det væsentligste ved øllen

Farve

Udseende

Mundfølelse

Duft

Aroma

Smag

Begyndelse-midte-finish. Eftersmag

Intensitet

Kompleksitet

Type

Men de faktiske forhold i journalistikindustrien levner ofte kun plads til to linjer, som ca. svarer 25 ord per øl. Kunsten for anmelderen består i at skabe mening indenfor den snævre ramme. Det kan være meget svært.

Når jeg udvælger øl til anmeldelse i Jyllands-Posten er det sådan set ikke kun kvalitet, jeg tager hensyn til, selvom det er fristende.

For læsernes skyld stiler jeg efter et vægtet udvalg af øl fordelt efter tilgængelighed, pris (billig såvel som dyr), bryggeriets størrelse (lille såvel som stort), geografi (øl fra så mange steder i Danmark som muligt) og øltyper (så mange øltyper som muligt).

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Et frirum for neofilien

zur-malzmuhle

Kølns måske bedste bryggeriværtshus Zur Malzmühle

 

I tidligere indlæg på Durst har jeg fremhævet Bamberg og München, som Tysklands to bedste byer at besøge som ølelsker.

Berlin kommer jo så småt ind i topstriden med freestyle, crossovers, craft beer segmentet og storby vibe big time.

Men som ølklassicist var det nu alligevel ikke svært med a fine steady hand at pege på Bamberg og München.

Og ølklassicistens bud på Tysklands tredjebedste ølby må blive Køln, en monokultur med den certificerede specialitet kölsch.

Her er ti gode grunde til at tage til hovedbyen i Nordrhein-Westfalen og nyde øl:

 

1.

Kölsch.

Der er omkring 20 bryggerier i Køln og omegn, som udelukkende brygger kölsch og der er groft sagt ikke andre øltyper i byen.

Men der er al mulig grund til bare at nyde sin/sine kölsch.

Kölsch er en lys, klar, overgæret øl, som kan minde om en pilsner, bare med flere aromaer af frugt, endnu mere crispy, lettere mundfylde og indimellem en tone mere bitterhed. Alkoholprocenten ligger typisk på 4,8.

En kölsch serveres altid i et cylindrisk glas på 20 cl.

En kölsch skal drikkes frisk fra fad. På flaske dør den næsten.

 

2.

Altbier.

Selvom der nærmest er et had-had forhold mellem trofaste kölsch drikkere og nabobyen Düsseldorfs fans af altbier bør du ikke undlade at tage de 25 minutter i tog fra Køln og opleve endnu en fascinerende monokultur med øl, altbier.

I Düsseldorf må du i hvert fald besøge disse fire bryggeriers udskænkningssteder med altbier i denne prioriterede rækkefølge:

Uerige, Im Füchschen, Brauerei Schumacher og Zum Schlüssel.

 

3.

Et frirum for neofilien. Et fravær af valg. I Köln er der sådan set ikke nogle øl at vælge imellem, bortset fra valget om at bestille en ny kölsch eller ej. Dét valg er der ofte heller ikke, for tjenerne placerer en ny kölsch foran dig, hvis ikke du tydeligt frabeder det.

 

4.

En lomme af overgæret øl i et land hvor den undergærede øl er kongen. Hvis vi ser bort fra hvedeøl og måske en lokal specialitet hist og pist i alle Tysklands 16 delstater, er Køln-Düsseldorf området det eneste, hvor de dyrker, ja helliger, øllet til overgæren.

 

5.

Øllet kultur gennemstrømmer byen. Umuligt at undgå at blive fanget ind og forført af stederne og stemningen. Bryggerne i Køln har holdt sammen og styrket deres kultur og kvaliteten af sine øl i mange år, for at sige det mildt. I 1396 forenede bryggerne sig i Kölner-Brauer Kooperation, som stadig eksisterer. Kölch er beskyttet af EU-lovgivning ligesom fx Champagne. Kun kölsch, som er brygget indenfor en radius af 50 km fra Køln, må kaldes for kölsch.

 

6.

Konkurrencen er hård, men mit bud på den bedste kölsch: Pfaffen. Lidt mere saftig og rund end andre gode kölsch, men stadig crispy.

 

7.

Konkurrencen er også hård her, men mit bud på det bedste bryggeriværtshus: Brauhaus Zur Malzmühle.

 

8.

Kölsch maraton. Alle de betydende bryggeriværtshuse skal da besøges, og de er: Malzmühle, Früh, Päffgen, Pfaffen (ja, ikke en stavefejl), Gaffel, Reissdorf, Sion, Sünner, Dom og Peters. Hvis du har mod på flere kölsch går du da bare hen til de bryggeriværtshuse og barer med Zunft, Ganzer, Garde, Gieseler, Schreckenskammer, Gilden, Hellers og Küppers.

 

9.

Udsigten fra udendørsserveringen hos Früh: Kölner Dom. Intet sted er følgende ordsprog mere passenede: ’Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end i kirken og tænke på kroen’.

kobes

En köbes, navnet på en tjener i Køln. 

10.

Köbes. Tjenerne kaldes köbes på dialekten kölsch. Effektive og charmerende på samme tid. Altid klædt i blåt. Læg din ølbrik ovenpå glasset, hvis ikke du ønsker flere øl. Nej, når jeg lige tænker over det: Lad være med det!

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Øllets femte grundelement

baer-og-mikkeller

Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller, plukker kirsebær på Frederiksdal til brug for øllen Bugs & Berries, en limited edition som blev præsenteret på Copenhagen Beer Celebration i Boston i september 2016.

 

Normalt siger man, at øl består af fire grundelementer – malt, gær, humle og vand.

Alle fire grundelementer – og naturligvis bryggeprocessen – giver smag, men kun humle er en smagsgiver, dog en omnipotent af slagsen.

Humle tilfører ikke kun bitterhed og aroma til øl, men konserverer også. Skumdannelsen har humle også en positiv indflydelse på, og humlens egenskaber i øl i forhold til parring til mad er uovertrufne.

Selvom humle ikke er nødvendigt for at fremstille øl, er humle en så integreret del af historien om og opfattelsen af øl, at humle bør have sin egen kategori som grundelement, selvom humle faktisk kunne komme i kategorien… smagsgivere.

For spørgsmålet er, om ikke fortællingen om øl burde rumme et femte grundelement:

Smagsgiverne.

Bryggere i dag – gamle som nye, konservative som hipstere, industri som håndværk – er forelskede i smagsgiverne.

Der er nærmest ingen grænser for, hvilke smagsgivere bryggerne kommer i sine øl.

Bær, honning, lakrids, kaffe, tang, blomster, urter, grene, granskud, grøntsager, whatever! Fortificering af øl – tilsætning af spiritus – er også en smagsgiver.

Smagsgivere tilfører sødme, bitterhed og syrlighed samt x-antal aromaer, og kan skabe balance i øllet helt eller delvist uden humlen. Desuden kan smagsgiverne ligesom humle have en konserverende effekt.

I forhold til humle har smagsgiverne en meget længere historie i øllet, men har
efter humlens fortjente succes, som kickstartede i det 15. århundrede, været kørt ud på et sidespor.

I dag er smagsgiverne igen i fokus hos bryggerne i slipstrømmen af megatrends som bæredygtighed, økologi, håndværk, nærhed og lokal identitet. Indflydelsen fra det terroir baserede køkken, ikke mindst nyt nordisk køkken, spiller også en rolle.

En forklaring på successen for smaggiverne er også neofilien hos store dele af bryggerkorpset, hvor mantraet er, at ’En ny slags øl er en god øl’. At fokusere helt eller delvist på smagsgivere – og her er udvalget nærmest uendeligt – når bryggeren går i krig med at producere endnu en ny øl til sortimentet, er en måde at skille sig ud fra mængden i en konkurrence, som strammer til for tiden.

Smagsgivere er ikke længere et appendix til de fire normale grundelementer i øl.

Smagsgivere er en integreret del af tjeklisten for bryggere i dag, før de skrider til handling og bidrager med ny slags øl ofte tilført øllets femte grundelement.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Drik da øl til maden juleaften

xmas-ol

Vin, move over! Øl er mere velegnet til det fede, søde og syrlige julemad

 

(Artikel bragt i Jyllands-Posten, som jeg har forfattet. Artiklen blev bragt den 16. december 2016 og er dags dato stadig bag log-in)

Mange dyre vine har igennem tiden givet fortabt overfor den fede, søde og syrlige julemad. Øl er derimod som skabt til lækkerierne juleaften.

Øl er det perfekte match til maden juleaften, for øl kan, modsat vin, sagtens bygge bro til de mange retter, som både er fede, søde og syrlige.

Øllet bygger ikke kun bro til julemadens smage og aromaer, men kan også levere en velgørende kontrast med sin bitterhed.

Humlen, som leverer bitterstofferne, kan dæmpe totalangrebet af den søde og fede smag og nuancere smagsoplevelsen.

Fornøjelsen med at parre øl med juleaftens mad bliver særligt stor, hvis det lykkes at matche de enkelte retter med hver sin øl.

Med over 300 forskellige juleøl er muligheden stor for komponere en ølmenu juleaften. Kig også gerne efter andre øl til retterne end de julede øl, som blot er øl, bryggeriet kalder for juleøl.

Kategorien juleøl dækker i dag over mange forskellige øltyper. Tidligere var en juleøl lig med en mørk, sød bock øl.

Det er ikke så vanskeligt at parre øl og mad juleaften. Med et par enkle håndgreb kan det næsten ikke gå galt.

Maden juleaften, inklusive risalamanden, kalder på mørke, intense og alkoholstærke øl. I modsat fald bliver øllenes smage og aromaer kørt over af bulldozeren af fed, sød og syrlig mad.

Intensiteten og kompleksiteten i en øl skal svare til de iboende smage og aromaer i de forskellige retter, og tilbehøret til retterne skal i dén grad medregnes i den samlede smagsprofil.

De sikre øl
til anden

Lad os kigge på nogle af retterne på julebordet én for én, og hvorfor ikke springe direkte til anden?

En and proppet med svesker og æbler og serveret til hvide og brune kartofler, sovs og halve, bagte æbler med gele kræver øl med muskler.

Stærke mørke bock øl og engelske stong ales er de sikre kort, men en stærk brown ale og en mørk og stærk belgisk klosterøl, burde også kunne stå distancen. En stærk brown ale er måske det bedste bud, men den kan være svær at støve op.

’Julegris(k)’, en mørk belgisk strong ale på 7,0 procent fra Hornbeer, kan bygge bro til anden og tilbehøret, og har oven i købet så meget humle, at sødmen fra de brune kartofler og anden får modspil af bitterheden og bliver mildnet og nuanceret.

Andre bud til anden kunne være den belgiske strong ale ’Winter Mess’ fra Brasserie de la Senne, ’Stjernestund Klosterøl’ fra Nørrebro Bryghus og ’Golden Naked Christmas Ale’ fra Jacobsen.

Mere intensitet
til gåsen

Med gåsen skal øllen have et lille hop op i intensitet og kompleksitet, for gåsen er en anelse mere fed end anden.

’Santas Little Helper’ på 10,9 procent, en belgisk strong ale fra Mikkeller, leverer varen. ’Christmas Ale’ fra Fur Bryghus er også et muskuløst og aromatisk match til gåsen. ’Funky Santa’, en brown ale fra Midtfyns Bryhus skal også fremhæves til gåsen.

Grisen kan
også lide øl

Flæskestegen skal da også have øl.

Her må vi lidt ned i intensitet og kompleksitet i forhold til fjerkræet.

Igen vil en mørk bock som fx ’Jule Bocken’ fra Viborg Bryghus på 7,3 procent være en fornuftig løsning, men en engelsk strong ale som fx ’Winter Warmer’ fra Samuel Smith på 6 procent gør arbejdet ligeså godt. ’God Jul’ fra Nøgne Ø er med sine 8,5 procent måske lige i overkanten til grisen, men mon ikke det går alt sammen med lidt ekstra sovs og brune kartofler på tallerkenen.

Ud med portvinen
– ind med øllet

Det er nærmest helligbrøde at erstatte portvinen til risalamanden med øl, men tag chancen alligevel.

En rund, men ikke nødvendigvis mild, porter eller stout kan kun overraske positivt. Hvis det lykkes at få fingre i en sweet stout, også kendt som en milk stout, er det optimalt. En sweet stout har aromaer af chokolade og mælk med en yoghurt-agtig tone.

Fire meget forskellige øl ville alle elske at få noget risalamande at parre sig med juleaften.

Den første er den stærke milk stout ’Jule Mælk’ på hele 15 procent fra To Øl. Den anden er ’Jule Dessertøl’ på 14 procent fra Bryghuset No. 5, som er en barley wine med aromaer af blommer, madeira, appelsin og kanel.

’Stjernebryg’ fra Herslev Bryghus på 9 procent med aromaer af anis, appelsinskal, chokolade og rom er et fremragende bud.

Endelig er øllen med det julede navn ’Ris a la M’ale’ på 8 procent fra Mikkeller et seriøst bud til en øl til risalamanden med sine søde såvel som bitre aromaer fra kirsebær. Toner af grapefrugt og vanilje er der også. Vaniljen bygger bro og grapefrugten fungerer som kontrast til sukkersødmen og mildner den.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , | Leave a comment