De 15 bedste ølbarer i Tallinn

Pohjalas nye bryggeri og taproom i havneområdet i Tallinn, hovedstaden i Estland. En af mange max interessante ølbarer.

1.

Koht

Lai 8

Alt er godt. Verdensklasse. Hygge. 15 haner med fortrinsvis estiske brands. På ølkortet er der 850+ varianter. Det er her du får de sjældne øl, fx en lagret Conca d’Oro fra estiske Sori, lagret på Chianti fade og med en alkoholprocent på 11,5. I tilknytning til Koht er der en bottle shop. Sofaer, kamin, et sted med personality, ikke mindst hos bartenderen.

2.

Tuba Baar

Müürivahe 15

De små, estiske bryggeriers ven. Pohjala er fx nærmest for store til den lille bar i den gamle by. Sjovt navn til en seriøs god bar, men tuba betyder bare ‘rum’ på estisk. Fem haner med skiftende bryggerier. Her har de øl fra Mulgi, Pihtla, Juhus, Pöide og Kalamaja, alle små og fremragende. Kun estisk øl. 

3. 

Porgu

Rüütli 4

14 haner, 200+ varianter på flaske og dåse. Her får du kvass, som er tilvirket 20 liter af gangen i baglokalet. Den sjældne Sillamäe ’München Vaskne’ må du prøve, en kobberfarvet lager som virker dobbelt mæsket og med dekoktion. Uh, deres ribs med chili og hvidløg!

4. 

Pohjala Taproom

Peetri 5

Pohjalas taproom i samme kompleks som bryggeriet. Som regel er halvdelen af de 24 haner med Pohjolas egne øl, resten gæster. Og med fx Tipopils fra Birrificio Italiano er niveauet lagt. Så cool, at stedet kunne ligge i London, New York, Berlin, Milano, etc. Også craft i restauranten, bl.a. med egen pølsemager og kødet ryger de selv. I et tilstødende lokale: En sauna til barens gæster.

5. 

Uba Ja Humal

Vörgu 3

Bottle shop og bar. 400+ forskellige øl til salg i deres shop, 20 varianter på fad. Kaffe kan du også få. Hipster faktoren er på sit højeste. Hylden med ’higly rated’ tæller øl fra Amager, Omnipollo, To Øl, Pohjala, Cantillon og…. Rochefort. 

6. 

Drink Baar

Vaïke Karja 8

Den første bar i Tallinn, som viste craft vejen og stadig holder fanen højt. Her får du de bedste estiske øl. Og hvis ikke det stiller dig tilfreds, er der masser af internationale hits. Ca. 200 øl på flaske og i dåse. I stil med en engelsk pub. Mad er der også. Tuba Baar er nabo.

7. 

Pudel

Telliskvi 60A

Ambitiøs joint i det intense hipster kvarter Telliskivi Loomelinnak. Mikkeller Bar-klonen Pudel har 13 haner og omkring 50 flasker og dåser på kortet, hvor der af spooky grund er en bitter fra Boddingtons. Hanerne er med byens måske største internationale snit: Thornbridge, To Øl, Young’s, Weihenstephaner, Cloud 9 og Birrificio Italiano. Suveræn musiksmag, fx spillede ’Young Americans’ med Bowie, da Durst var forbi.

8.

100 Õlle koht

Harju 6

En ølbar kan også være overjordisk, selvom det ligger ti meter under jorden. Under fæstningen i den gamle bydel er der 12 haner med craft og omkring 200 flasker og dåser udvalgt af en kræsen ejer. Med en overvejende patriotisk profil. Køkken er der også. 

9.

TapTap

Rotermanni 2

Seks haner, 300+ øl. Kombineret bar og bottle shop. Rap musik, beton, renskuret hipster joint. Du får ikke rabat, hvis du har touch overalt på kroppen, men det er tæt på. På hanerne kan der være øl fra Warpigs, Birrificio Italiano, Pohjala, 0/0, Cantillon og Pühaste. 

10.

Humalakoda

Kopli 1

Ingen af brew pubbens otte varianter er værd at bruge tid på, måske undtagen IPL’en (india pale lager) India Pioneeride Lager på 6,0 procent. Deres gæsteøl er – bortset fra en håndfuld Leffe og den slags –  fra øverste hylde, fx Sauna Session fra estiske Tanker, en ale med birkeblade på 4,7 procent. En del af torvemarkedet Balti Jaama Turg. Samme ejer som Hell Hunt. Stort, ambitiøst spisekort med alt fra risotto til steak fries.

11.

Hell Hunt

Pikk 39

Let at overse som en turistfælde med burger og industriøl i den gamle bydel, men kig nærmere efter og der er stor fokus på gode, estiske brands som fx Pühaste, Lehe, Must Lips, Voldi, Käbliku, Purste, Sori og, igen, Pohjala. Stor, skramlet, pub-agtig. Samme ejer som Humalakoda.

12

Rebane

Lai 10

Taproom for det estiske bryggeri Lehe, som laver vildt gode øl. Baren er dog vildt ucharmerende, måske fordi kontrasten til naboen Koht er så enorm. Lehe excellerer i øl med smagsgivere. Prøv evt. deres stout med kirsebær, Punane ja Must. Lehe brygger også de fremragende øl til Leib Restoran – et must, hvis du er til gastronomi på et højt niveau med lokale råvarer og suveræne øl

13.

Kochi Aidad

Lootsi 10

Tyske grundlæggere, tysk stil. Stort og ordentligt. Plads til omkring 200 gæster. Øl fra Koch, eget bryggeri, men også alle de hurtigløbende internationale brands. For den kræsne øldrikker er der et stort køleskab med alt godt fra det estiske ølhav. 

14. 

Brew Dog

Rotermanni 2

Endnu en kedelig franchise fra BrewDog, et brand som kæmper en umulig kamp for at være cool og craft. Ikke meget punk over det selskab. I alt 14 haner. Halvdelen med egne øl. Gæster tæller the usual suspects, dog med attraktive undtagelser som fx Pühaste. Bottle shop med ca. 100 varianter af craft doggy-style.

15.

Beer House

Dunkri 5

Ølhal. Bayersk. Velordnet. En skrålende selskab af mænd fra Brexit Britain ved et af langbordene. Ligener en turistfælde i den gamle by. Men alligevel charmerende og med godt øl. Massive borde og bænke i træ. Rustik menukort. Kun lagerøl: Märzen, helles, pilsner, dunkel, wiener, etc. 

Tak til Phil Carmody og Anna Shefl for at dele deres indsigt og erfaring med mig.  I bogen Pocket Beer Book, hvor jeg stod for at udvælge danske øl og bryggerier, var det Phil og Anna, som havde styr på Estland og Finland. Bogen er redigeret af Tim Webb og Stephen Beaumont.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

10 tips til Ølfestivalen


Den 23.-25 maj er der Ølfestival i København, Danske Ølentusiasters årlige, folkelige festival for øl.

Det kræver en guide.

Ellers kan man let blive lost mellem alle de gode øl. Det er dog heller ikke det værste.

Men her kommer alligevel 10 tips til festivalen.


1.

AB InBev

Den mest interessante stand. AB InBev er verdens største bryggerikoncern med en tredjedel af markedet – altså i hele verden. And still counting. Sidste år etablererede de en nordisk salgsorganisation. Hvis AB InBev vil – og har evnerne – kan de skabe det vildeste blodbad på det danske marked, som kan få afgørende indflydelse på udvalget, kvaliteten og tilgængeligheden af det gode øl. Fx kan de fx relancere deres brand Leffe, som Carlsberg møvede ud af markedet til fordel for Grimbergen. Hoegaarden, som Carlsberg også puffede ud af markedet, er et andet af mange stærke kort, som AB InBev sidder med. Hvis AB InBev præsenterer deres portefølje af craft eller craft-lignende brands som fx Bosteels, Elysian, Goose Island og Wicked Weed ville jeg blive særligt interesseret. Dog forlyder det, at AB InBev kun tager sikre ‘hits’ med som fx Leffe og Corona. Det kan næsten ikke være rigtigt! Det er da for uintelligent! Ingen tager vel på en ølfestival for at drikke den slags.

2.

One Pint

Min engelsktime. Her vil jeg nyde one eller måske two pints. Ja, af engelsk bitter – ordinary, ekstra, strong eller old. Elsker engelsk bitter og tag gerne den skotske med. Det er en falliterklæring for den danske – og internationale – ølrevolution, at den engelske bitter blev glemt i craft kapløbet. Hvornår har man set nogen fra banden af hipster bryggere, som laver engelsk bitter? Forvent at se mig hos One Pint med en minipint eller two af noget fra Fuller’s, Old Tom, Stingo, Thomas Hardy, St. Austell, etc. Min største cadeau til One Pint for stadig at føre engelske og skotske bitter øl. 

3.

Ninkasira

Polsk øl er ikke længere enten et hurlumhejhus af skingre aromaer eller en industri pilsner. Vi har at gøre med et marked, som boomer og er ved at modne på smukkeste vis. Ninkasira tager et par polske øl med. Og hvis det ikke er noget, så har Nikasira også tjekkiske øl som speciale. Helt galt kan det ikke gå. Får du mod på mere polsk, så er det bare at skynde sig til standene med The Eastern Craft  og Pivovsky.

4.

Gamma

Danmarks måske bedste bryggere af IPA, især session IPA. De er bedst, når de holder virkemidlerne stramt og enkelt. Lidt af en sensation, at ingen bryggerier før Gamma er gået så rent med deres brand og nærmest kun laver IPA og den slags – iblandet en stout i ny og næ. 

5.

Broaden & Build

For dig der tænder på rødbeder, gammelt brød og solbærblade i øl. I spidsen for B&B står Matt Orlando. Alle kokke ved, hvem han er – også kokke fra stjernerestauranter i udlandet. Siden 2013 har han haft restaurant Amass på Refshaleøen. Før det var han chef for 40 kokke på en anden ok kendt restaurant på Refshaleøen, Noma. Jeg smagte 10 af hans varianter for nylig. Alt var godt. Saison, pale ale og gose er hans favorit typer, tror jeg. Balance er målet for alle hans øl. Der er så meget balance – og velsmag – at, aromaerne fra rødbederne, det gamle brød, solbærbladene og andet godt kommer i anden række. 

6.

Herodes

Herodes er ikke bare heroes, men ølentusiasme i sin essens. Jeg ved ikke, hvad håndbryggerne Herodes har med på standen, men smages skal det. Hvis ikke øllet er interessant, er selskabet hos Arne & Co. det. Som regel har de interessante gæstebryggere med på standen. 

7.

Kvickly Allerød

Bo fra Kvickly Allerød, supermarkedet med Danmarks måske største udvalg af godt øl, har igen overtalt Gitte fra Bøgedal til at levere fustager til sin stand. Jeg ved ikke, hvordan han bærer sig ad, men et scoop er det, og jeg skal smage alle varianterne fra Bøgedal og vil max fokuseret vurdere, om de stadig er blandt mine danske favoritter. 

8.

Dry & Bitter

Søren Parker Wagner fra Dry & Bitter bliver bare bedre og bedre, selvom han sidder lidt fast i en IPA blindgyde og ikke er verdens bedste storyteller. Hans øl er ikke specielt tørre og bitre, men mere Aromatic & Fantastic, og så kan han kunsten at holde igen på virkemidlerne. 

9.

Hornbeer

Svaneke uden Jan Paul, Herslev uden Tore, Aarhus Bryghus uden Niels?! Danmarks måske mest prisvindende bryggeri Hornbeer er uden Jørgen og Gunhild. Nu er den nye ejer Jan Sandgreen Jensen, som kommer fra en succesfuld baggrund i emballageindustrien. Gunhilds streg kan jeg godt undvære, men indholdet i flaskerne har jeg det lidt sværere med. Ølfestivalen bliver en af flere syretests for det nye Hornbeer. 

10.

Boblerne

Musicon Mikrobryggeri, Åben, Nørrebro Bryghus (kun deres Gammel Københavner med Gyrup Malt og en albue i siden til Carlsbergs udfasning af Gamle Carlsberg – en øl, som Carlsberg ellers har brygget siden 1847 fra Carlsbergs grundlæggelse. Et ølhistorisk blodbad) og Ølsnedkeren. 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , | 2 Comments

Indisk Blegøl

Crazy Yoga Poses_15.jpg

India Pale Ale (IPA) er en dårlig betegnelse. 

Altså til den amerikaniserede version af IPA. Den med afstand mest indflydelsesrige type øl i ølrevolutionen. 

Indisk Blegøl (IBØ) er sådan set også en dårlig betegnelse, men sjovere.

Der er fx ikke meget karry over en IPA. 

Dén slap jeg vist let igennem med. Jeg ved det. 

Der er fx heller ikke meget engelsk over den, altså old school India Pale Ale.

Faktisk nærmest ingenting, desværre. 

En Worthington’s White Shield, moder-IPA’en fra 1829, er en af mine favoritter. Drikker den altid, når jeg en alt for sjælden gang kommer i nærheden af den. Vildt god. Prøv den. 

For ‘connoisseurs’ og alle andre elskere af godt øl. Moder IPA’en, som nærmest intet har at gøre med den moderne fortolkning af en IPA, ølrevolutionens signaturdrik.

Men den har intet at gøre med det, som vi i dag forstår med en IPA – bortset fra navnet. 

Hvornår oplevede du sidst, at et af de interessante bryggerier med IPA i porteføljen bryggede en britisk IPA?

Faktisk gør den moderne og talentfulde brygger sig nærmest umage med ikke at eftergøre en original britisk IPA. Han eller hun tager strengt taget ikke afstand fra urkilden, men det er da tæt på, når han eller hun komponerer endnu en humlefokuseret ale.

Alligevel ender det med en IPA-model.

Hvad enten der er tale om en sort, rød eller hvid IPA, eller en Oat IPA, Milkshake IPA, Belgian IPA, Sour IPA eller Whatever IPA, ender det med en IPA-model.

India Pale Ale er virkelig en dårlig betegnelse for den amerikaniserede version af de originale IPA’er.

De mange og det stigende antal betegnelser for IPA er et godt symptom på, at navnet IPA er i slingrekurs. Hvad skal man dog kalde alle de nye typer øl?! Bryggerne slår nærmest knuder på sig selv som en yogi for at komme op med et nyt, funky IPA-agtigt navn.

Nejpa

Tag NEIPA’en. 

Nej, udtales kan det næsten ikke. Men det er ikke pointen. 

Som mange af jer ved, står NEIPA for New England IPA, en af de nye, populære juice-agtige øltyper, som oprindeligt kom fra Vermont i det nordøstlige USA, New England området. 

Men hvordan kom IPA ind i billedet? Hvordan sneg Indien sig igen med i navnet? 

Er tiden ikke inde til at gøre indisk uafhængigt af pale og ale?

Hvorfor blev det ikke bare en New England Ale?

Posted in Uncategorized | Tagged , | 2 Comments

M&M’s øl

Værs’go, så’ der serveret craft beer! Even More Candy Bars Edition 3 M&M’s fra Evil Twin Brewing.

Jeg er tilhænger af øl, som man kan drikke flere af.

Altså øl, som også er mulig at smage og købe, når man måske en uge eller en måned efter vender tilbage til baren eller ølforhandleren med den gode øl. 

Amerikanerne kalder den slags øl for flagship beer, og der kommer langsomt, men sikkert mere og mere fokus på flagship beer, fordi de er en truet gruppe i craft beer ræset. 

Også herhjemme bør vi hejse flaget for flagship beer. 

Jeg er mindre tilhænger at muligheden for at rate endnu en variant af en imperial stout med M&M’s.

Men det er M&M’s øllen – eller snarere M&M’s tankegangen – som styrer showet. 

Der findes bryggerier, som kun brygger den samme opskrift én gang!

Der findes barer – også i Danmark – hvor stiløvelser og nyheder, nyheder, nyheder er den altafgørende feature. 

I indlægget ”The legacy brewery blues and the pokemonification of craft beer” på sin blog Washington Beer Blog skriver Kendall James om at vise omsorg for flagship beers. 

Kendall James har mange, interessante pointer i sit indlæg om pokemonificering af craft beer, sit kampskrift for flagship beer. 

Han er bl.a. inde på, hvordan M&M’s tankegangen er indgiftet med de sociale medier. 

James skriver: 

”I have always referred to beer as an inherently social beverage, one that brings friends, neighbors, and strangers together, but more and more it is becoming a social media beverage.”

Stoppe M&M’s udviklingen er næppe mulig eller ønskværdig, men måske justere den i retning af kærlighed til ”kedelige øl”, flagship beers. 

Det er i M&M’s posen, at bryggerne skal finde lykkepillerne for at overleve i et mere og mere presset marked. Det gælder ikke mindst bryggerier, som faktisk har flagship beers i sortimentet.  

Kendall James skriver: 

”As I stated earlier, there are a lot of factors that contribute to a brewery’s long-term success. The need to innovate, evolve and impress the cool kids is just an increasingly large piece of the puzzle. One thing is certain, if a legacy brewery isn’t willing to at least try to keep up with the herd, the herd will leave it behind for the wolves.”

Flagship February

På initiativ af bl.a. andre forfatter til en række bøger om øl Stephen Beaumont, Beaumont Drinks, og bloggeren Jay Brooks, Brookston Beer Bulletin, fejrede amerikanske barer og bryggerier for første gang i sidste måned Flagship February med old school varianter af godt øl på dagsordenen.

Lad os også i Danmark arrangere Flagship February.

Det lyder måske lidt kedeligt i ørerne på radikaliserede ølentusiaster, men det er væsentligt at anerkende de øl, som banede vejen til ølrevolutionen og alle M&M’s øllene.

Mens de fejrer Tipopils (Birrificio Italiano)i Italien, Boston Lager (Samuel Adams) i USA, Riggwelter (Black Sheep) i England og Schlenkerla Märzen (Schlenkerla) i Tyskland, kan vi måske fejre Mørk Mosebryg fra Grauballe og andre danske flagship beers.


Posted in Uncategorized | Tagged | 4 Comments

Holdbarhed: 10 dage

frisk budvar

Tappet den 31. januar. Mindst holdbar til den 10. februar. Flaske til salg i restauranten på Budvar bryggeriet i tjekkiske České Budějovice.

Tyske forskere har talt:

Holdbarhed på øl med meget humle bør deklareres med uger, ikke måneder.

De tyske forskere fra Leibniz-Institut für Gemüse und Zierpflanzenbau og Technische Universität München (TÜM) har nærstuderet friskhed i tørhumlet øl og offentliggjort resultaterne i Brewing Science.

Uanset hvor godt du passer på dine tørhumlede øl, vil den aromatiske effekten af humlen dykke med mindst en tredjedel.

Forskerne fra Leibniz-Institut i Erfurt og TUM i München har haft komponenten 4-mercapto-4-methylpentan-2-one under lup.

4-mercapto-4-methylpentan-2-one er forbundet med tørhumlet øl. Den har en aroma i retning af solbær, som ofte ses i fx de populære humlevarianter Citra, Eureka og Simcoe.

Forskerne undersøgte, hvordan 4-mercapto-4-methylpentan-2-one udviklede sig over en periode på seks måneder i både filtrede og ufiltrerede øl samt under kold såvel som varm lagring.

Efter tre måneder ved 5 grader havde den filtrerede øl, som indeholdt 22 nanogram/kg af 4-mercapto-4-methylpentan-2-one, mistet 41 procent af koncentrationen.

Det ufiltrede øl havde ‘kun’ mistet 33 procent.

Hvis temperaturen for opbevaringen blev hævet til 20 grader gik det helt galt.

Det ufiltrede øl mistede 70 procent af koncentrationen af 4-mercapto-4-methylpentan-2-one efter tre måneder, det ufiltrede øl ‘kun’ 60 procent.

Nyt konkurrenceparameter

Friskhed bliver et konkurrenceparameter fremover. Det kunne blive en game changer.

Jeg ved, at danske bryggerier er på vej med friske nyheder.

Spørgsmålet er, hvordan bryggerierne vil tilrettelægge en strategi baseret på friskhed. Logistikken skal være skarp, og bryggerierne vil så gerne sælge alt deres øl… også det, som reelt er for gammelt.

En Budvar světlý ležák er ikke tørhumlet, og med sine 25 IBU ikke den mest voldhumlede øl. Skrøbelig er den dog. Har ikke godt af lang lagring, transport og ukærlig behandling.

Hvis du har smagt en frisk Budvar, måske fra bryggeriets fænomenale pub Pivnice Budvarka i hjembyen České Budějovice, og en Budvar på dåse købt i skyndingen i din lokale SuperBrugsen, ved du, hvad jeg taler om.

Mon ikke, at Budvar fra Brugsen på en god dag er ca. halvt så god som den friske version.

I restauranten til Budvar bryggeriet er de begyndt at deklarere deres flaskeøl i den ufiltrerede version på en ny og meget interessant måde (se billedet). På de særlige flasker, som kun sælges i bryggeriets restaurant og få andre steder, er der en mindste holdbarhed på 10 dage.

Når det går højt er sammenlignelige øltyper deklareret med en mindste holdbarhed på seks måneder.

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Årets Øloplevelse: Pilsnere i Portland

Haven Crux udsigt bjergene

Udsigten fra Crux Fermentation Project i Oregon. Med sådan en udsigt over bjergkæden Cascade Range smager en øl bedre.

 

År 2018 har været et godkendt år med hensyn til øloplevelser, absolut.

Jeg skal nøjes med at nævne tre oplevelser – og lad mig da bare nævne dem i rækkefølge:

3.
Festival for saison øl i Namur

Jeg elsker saison øl. Og en festival for saison øl i belgiske Namur i saison terroiret Vallonien med 50 varianter af saison øl var mildt sagt et tillokkende tilbud. Hvor løber man ellers ind i 50 varianter af Dupont & Co.? Jeg har skrevet om min tur til Namur på min blog om bryg.

2.
Warszawski Festiwal Piwa

To gange om året afholdes Warszawa Øl Festival i VIP loungerne på Legia Warszawas stadion. Det er godt. Alle de betydende polske bryggerier er her, store såvel som små. Super stemning. Udenfor er der trucks med street food. Festivalen er meget patriotrisk. Kun to stande med bryggerier fra udlandet – Dugges og Amager Bryghus – og en stand med en importør. Jeg har skrevet om min tur til Warszawa på Durst, min blog om bryg.

And the winner is:

1. Pilsnere i Portland

Til min kommende bog om den nøgne øl pilsneren – en rehabilitering af pilsneren som en raffineret drik – har jeg bl.a. været i Portland og resten af Oregon for at smage pilsnere og tale med bryggere. Aldrig før har jeg oplevet så meget entusiasme om øl. Aldrig før har jeg smagt så meget godt øl koncentreret på ét sted – hvis det giver mening at regne staten Oregon med sine 255.000 kvadratkilometer for ét sted.

De bedste pilsnere? Waouw, dén er svær, men jeg giver den et hurtigt skud. Pilsnere fra følgende bryggier er fuldt ud på højde med forbillederne fra Tyskland og Tjekkiet:

Wayfinder, Baerlic, Crux Fermentation Project, pFriem, Zoiglhaus, Breakside og Occidental. Ups, Buoy Brewing – anlagt på pæle i havet ligesom i Venedig overlooking Stillehavet – må med. Ups, Heater Allen fik jeg heller ikke med i første omgang. Portland og resten af Oregon er en pilgrimsrejse værd for enhver ølentusiast.

 

Årets Øloplevelse 2018 er leg hos Danske Ølbloggere, hvor en håndfuld bloggere+ byder ind med årets bedste-priser. 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , | Leave a comment

Årets Udenlandske Bryggeri: Trumer Privatbrauerei

trumer-pils-cans

Trumer Pils – en nøgen, nærmest gennemsigtig pilsner fra Østrig

 

Trumer!

Tro mig!

Østrigske Trumer Privatbrauerei er min kandidat som Årets Udenlandske bryggeri 2018 i den årlige afstemning blandt Danske Ølbloggere.

 

Jamen, det er jo ikke amerikansk eller crazy-syrligt svensk?!

  • Nej, men Trumer er med sin Pils med til at vise verden, at lyse lagerøl, ikke mindst pilsneren, er det nye sort.

Jamen (for pokker), en Trumer Pils er jo ikke grænsesøgende!

  • Måske ikke og so what! Det er en grundøl. Og det er alt rigeligt.

Jamen, jamen, hør nu her: En pilsner er jo kedelig! Sådan én har man kun drikke af nød!

  • Så har du ikke prøvet en Trumer Pils.

 

En Trumer Pils (4,9 procent) er en nøgen øl, nærmest gennemsigtig. Pils fra Trumer – både det østrigske moderbryggeri og søsterbryggeriet i Californien – bliver mere og mere en referencepilsner for bryggere verden over. Pils er en teknisk fuldkommen øl, og smagen er derefter. Sprød, frisk, spinkel, ren og et hug ædelhumle. Maltfokuseret. Næppe 100 procent gulvmalt, men mindre kan gøre det. Høj karbonisering. Noter af blomster og kiks. Hvis brygmesteren fra Trumer var en læge, var han neurokirurg. Millimeteren tæller. De mindste nuancer tæller og der er balance i regnskabet.

Trumer brygger i øvrigt også en session pilsner, Hopfenspiel, som jeg desværre endnu ikke har oplevet. Session pilsnere og andre session øl bliver stort fremover.

I morgen stemmer Danske Ølbloggere om Årets Øloplevelse. Onsdag strå den på Årets Ølbar. Torsdag er det Årets Ølnyhed og fredag Årets Danske Bryggeri.

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment