Humletemplet i Berlin

Stone-Brewing-World-Bistro-Gardens-Berlin.jpg

Første stop for Stone Brewing for at erobre resten af Europas humlehungrende hjerter: Stone Brewing World Bistro & Gardens i Berlin.

 

Det nye Stone Brewing Berlin er tæt på dekadent i sin ødselhed og storhed. En arrogant bastard af et bryggeri, en übercool kolos med plads til 700 gæster indendørs, 500 udenfor.

Modsat vinens verden ligger det i øllets væsen at tænke stort, når det gælder udskænkningssteder, og man må sige, at Stone Brewing World Bistro & Gardens, som er det officielle navn for Stone’s berlinske satsning, er tænkt amerikanerstort.

Æstetikken for Stone Brewing World Bistro & Gardens er et mix af vinens snobbisme og øllets charmerende brutalisme.

Er Stone Brewing World Bistro & Gardens charmerende?

Ja, jo sådan set, dog nok mest storslået, et teatralsk mesterværk af indretningsarkitektur. Jeg føler mig mest som et gidsel i et game udtænkt af en marketings mastermind.

Der er ligesom ‘tænkt på det hele’, og som Shakespeare siger: “At kede er at få det hele med”.

De ægte tæpper på betongulvet er da en lækkerlækker kombi. Træet overalt, inklusive træerne indendørs, er altid et sikkert stemningsskabende element og en meget effektiv og flot kontrast til betonen, men er stylet in extremo med lak og udskæringer til borde, vægge og andet.

Hipsterne vil elske Stone Brewing World Bistro & Gardens, begære det, og købe growlere med Stone Cali-Belgique IPA med hjem til lejligheden i Friedrichhain – og på Vesterbro.

Men pointen er – lidt overraskende for herværende skribent – at der denne søndag den 18. september var jævnt pakket med folk, som folk nu er flest, inkl. halvstressede og fejlernærede småbørnsfamilier, et sortklædt arkitektægtepar og Oma & Opa, som nød en IPA.

Humletemplet har ifølge Stone Brewing kostet 25 mio. dollars (167 mio. kroner).

Stone Brewing er det 15. største bryggeri af USA’s 4600 bryggerier, og som det første makrobryggeri fra USA slår det sig nu ned i Europa for at erobre Berlin, Tyskland og mon ikke også resten af det craft tørstige Europa.

Så forvent flere Stone øl på hylderne i danske butikker.

Første store marketingstiltag i Danmark sker den 27. september på Taphouse i København, hvor samtlige 63 haner er med øl fra Stone.

Hos Stone Brewing Berlin er der ‘kun’ 50 øl på fad. Hovedparten er naturligvis Stone’s egne øl, men der er dags dato også øl fra Mikkeller, Siren, Dogfish Head, Pohjola, Blue Jacket, Lemke og Birrificio Lambrate.

 

Nærdødsoplevelse

for humleautister

 

Der er IPA all over og i alle skikkelser, men andre øltyper er trods alt også repræsenteret, fx berliner weisse, imperial dit og dat, brown ale og saison. Et par fadlagrede crossovers skal også nævnes.

Procenterne på øllene er meget høje, og sammenligt med procenter på øl på normale tyske barer ekstremt høje. I gennemsnit nærmer de 50 øl på fad sig 9 procent alkohol.

Øllene fås i tre størrelser og typisk til følgender priser, som også er ekstreme i forhold til almindelige tyske priser på øl:

0,15 liter til  2,5 euro
0,3 liter til 4,9 euro
0,5 liter til 6,9 euro.

Spisekortet, hvor der til alle retter medfølger en anbefaling til øl, tilgodeser både den rå sult og den gastroseksuelle sult.

Den rå sult er nok målrettet burgeren med svampe, chili og tacos. Den gastroseksuelle sult føler sig vist mere tiltrukket af marrokansk okseskulder med chai aroma og wok stegt tofu med pære og kimchi.

Kvaliteten af øllene?

Vi nærmer os en intensitet som en nærdødsoplevelse, hvis du er humleautist efter den amerikanske IPA skole.

 

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Nomas øl

Redzepi talks during an interview with Reuters at Noma at Mandarin Oriental Tokyo

På Noma er der et vinkort på 43 sider. Hvis du spørger tjeneren kan hun tilbyde seks forskellige danske semi terroir øl.

 

Du kan få seks forskellige øl på Noma:

1. ’Brinkholm Pale Ale’, Christian Coff/Gavnø Slotsbryggeri
2. ’Bejler’, Kølster
3. ’Fyrrig’, Kølster
4. ’Doppel Op Hop’, Kølster
5. ’Chiller’, Kølster
6 ’Kornmod’, Kølster

Først tillykke til Coff og Kølster.

Brug det big time i markedsføringen, at I som de eneste bryggere leverer øl til en af verdens mest profilerede restauranter.

Og lad os herefter slå fast – med al respekt for Coff og Kølster:

Noma har reelt dømt øllet ude af sit køkken.

Udvalget af øl på Noma er et øjebliksbillede. Ret skal være ret – ikke mindst i tilfældet Noma.

Måske sommelier og køkkenchef påtænker at køre løs med en håndgjort dobbelt bock, en fadlagret skotsk ale, en saison ‘danoise’, et vildgæret hyl med endnu flere vilde bær, en umamimættet barley wine, etc.

Jeg kunne opremse en nærmest uendelig række af øl, øltyper og bryggerier, som er fraværende på Noma.

Der er så meget smag, ikke mindst urnordisk smag i øllet, som Noma (en sammensætning af nordisk mad) og gæsterne hermed går glip af.

Ingen drik klæder mad bedre end øl.

Tidligere har Noma glimtvis gjort øllet ære.

Mikkel Borg Bjergsø og hans tvilling har begge designet øl eksklusivt til Redzepis køkken.

Andre bryggere har været inde over, fx Skovlyst og Husbryggeriet Jacobsen.

Den anerkendte ølskribent Stephen Beaumont, som bl.a. er forfatter til ’The Beer & Food Companion, har nærmest skamrost Noma og deres udvalg af øl.

Men det var tilbage i 2010.

Nu står gæsterne på Noma tilbage med seks forskellige semi terroir øl af stort set samme skole (Christian Coff har stået i lære hos Per Kølster og får sit korn maltet hos ham), og det på et tidspunkt i øllets historie, hvor øl og gastronomi aldrig har stået stærkere.

 

In English

You can get six different beers at Noma, the restaurant in Copenhagen with several number one gradings at the annual rating at Restaurant Magazine:

1. ‘Brink Holm Pale Ale’, Christian Coff / Gavnø Castle Brewery
2. ‘Bejler’, Kølster
3. ‘Fyrrig’, Kølster
4. ‘Doppel Up Hop’, Kølster
5. ‘Chiller’, Kølster
6 ‘Kornmod’, Kølster

First, congratulations to Coff and Kølster.

Please use it big time in your marketing that you are the only brewers to deliver beer to one of the world’s most high-profile restaurants.

Only six beers, only two breweries!

Oh my good, is this the impact the beer revolution has upon one of the best restaurants in the world!

And let us now turn real – with all due respect to Coff and Kølster:

Noma has effectively convicted beer out of its cooking masterry.

The beer selection at Noma is only a snapshot. I have to be fair.

Perhaps the (wine) sommelier and chef is planning to run loose with a hand made double bock, barrel aged Scottish ale, a saison ‘danoise’ new nordic kitchen style, a wild-fermented howl with even more wild berries, one umani full barley wine, etc.

I could list an almost infinite variety of beers, beer types and breweries, which are absent at Noma.

There is so much flavor, not least grounded Nordic flavor of beer, that Noma and the guests hereby miss.

No drink suits food better than beer.

Earlier, Noma in flashes made beer honor.

Mikkel Borg Bjergsø and his twin, both designed beersexclusively for Redzepi’s kitchen.

Other brewers have been involved, for example Skovlyst and Jacobsen.

The recognized beer writer and author Stephen Beaumont, the author of ‘The Beer & Food Companion’, has almost shame acclaimed Noma and their selection of beers.

But that was back in 2010.

These days guests at Noma must be content with six different semi terroir beers, which essentially are of the same school (Christian Coff has been apprenticed Per Kølster and gets its grain malted with him), and that at some point in the history of beer, where the perfect match beer and gastronomy never have been stronger.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

Flasken er en fortidslevning

white-blackbird01-450x450

“White Blackbird”, en saison fra Wild Heaven Craft Beers, Georgia i USA

 

Flasken er reelt en fortidslevning.

På trods af at alle ølentusiaster af gode grunde elsker flasken.

 

Vi ølelskere kan ikke stå for følelsen og stemningen, som den smukke, karakterfulde og historiebærende flaske står for.

Vi kan godt lide at røre ved flasken, vise den frem for gæster, pege på flasken og fortælle historier om øllet, klinke.

Flasken er reelt en fortidslevning, men vil dog næppe helt uddø.

Growleren har absolut en fremtid for sig, og der findes bryggere, som hellere vil have begge deres ben amputerede uden bedøvelse end konstatere, at deres dråber fyldes på dåser.

I dag er ca. 30 procent af alle øl på dåse på det danske marked, og jeg vurderer, at der er flere øl på dåse end på flaske om få år, og det har jeg det helt ok med.

For dåserne har som udgangspunkt mange fordele.

En af fordelene er ikke mindst det grafiske potentiale, som den afbillede dåse “White Blackbird” er et fornemt eksempel på.

Umiddelbart ser jeg fem andre fordele for dåsen overfor den klodsede og tunge flaske:

  1. Dåsen blokerer lys. Øllet bliver ikke skunky.
  2. Dåsen er let. Den vejer ca. 15 gram mod flaskens ca. 170 gram.
  3. Den er let at stable.
  4. Dåsen blokerer også ilt. Over tid sniger der sig ilt ind i flasker og det har negativ indvirkning på smagen.
  5. Dåser er hurtigere end flasker til at nedkøle øllet.

 

Eneste umiddelbare minus ved dåsen:

Image.

Men mon ikke også det flytter sig i takt med at bryggerierne bliver bedre til at forføre med det grafiske udtryk på dåserne.

Du kan se smukke dåser på hjemmesiden Oh Beautiful Beer

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Øl fra alle 12 årstider

de 12 foto

Tolv bryg fra alle årets måneder, hvor alle bryg er med forskellige lokale smagsgivere, er kernen i et nyt projekt fra Ny Nordisk Øl

 

De 12 Årstider er et nyt projekt under Ny Nordisk Øl, som undertegnede i al beskedenhed er medinitiativtager til.

Nu kobler vi sæsonen og stedet sammen.

Der findes efterhånden masser af bryg med lokal forankring, altså produceret med lokale smagsgivere, men sæsonernes skiften henover året og indvirkningen på smagen af øllet har været mærkeligt fraværende i bryggerverdenen – ikke kun den danske.

Det råder Ny Nordisk Øl hermed bod på.

Vi vil gøre de lokale bryg endnu mere lokale ved at koble de skiftende årstider på og gøre et kvalificeret forsøg på at finde ud af, hvordan sæsonens smagsgivere kan påvirke smage og aromaer i øllet.

Det har ikke været svært at overtale 12 kvalitetsbevidste, udviklingsorienterede og terroirforelskede danske bryggerier til at medvirke i De 12 Årstider.

Lad mig lige nævne de 12 bryggerier, før jeg fortæller mere om projektet, for jeg er så stolt over, at vi har så mange gode bryggerier med:

1. Grauballe Bryghus
2. Ikast Mikrobryg
3. Munkebo Mikrobryg
4. Ebeltoft Gårdbryggeri
5. Fanø Bryghus
6. Herslev Bryghus
7. Fur Bryghus
8. Kongebryg
9. Kissmeyer Beer
10. Kølster Malt & Øl
11. Det Lille Bryggeri
12. Indslev Bryggeri

 

En måned til

hvert bryggeri

De 12 Årstider er et projekt, som kort fortalt går ud på, at 12 danske bryggerier laver månedens øl baseret på årstidens smagsgivere – en måned til hvert bryggeri.

Jeg synes – igen i al beskedenhed – at De 12 Årstider både nationalt og internationalt er et enestående udviklingsprojekt, som jeg håber kan komme hele den danske bryggerverden til gode.

Jeg har i hvert fald ikke hørt om noget lignende.

Og mon ikke medierne vil interessere sig for projektet – både de lokale, de nationale og de udenlandske medier.

Søren Espersen er konsulent for projektet.

Han er ekspert i at finde smagsgivere i naturen, og har i lignende sammenhænge bl.a. været med sin virksomhed Kulturlandskab konsulent for Arla Unika, De Danske Spritfabrikker, Meyers Madhus og Husbryggeriet Jacobsen.

Ny Nordisk Øl tilbyder de deltagende bryggerier, at Søren Espersens udarbejder en liste over lokale smagsgivere for de 12 deltagende bryggerier hver især.

Alle 12 lister med lokale smagsgivere bliver forskellige for at udforske årstidernes og terroirets kombinerede potentiale for diversitet i øllet.

Målet er, at det første bryggeri i karavanen over 12 bryg går i gang til oktober.

Ny Nordisk Øl samarbejder med ølbarerne Tap 10 i København og Fairbar i Aarhus om at sælge øllet fra De 12 Årstider. Desuden er vi tæt på at lukke en aftale med en distributør.

De 12 Årstider vil henover året også være forbundet med en tap takeover, smagninger og anden form for kommunikation.

P.S.: Svaneke Bryghus er også med. Det lykkedes at få hyperkompetente Jan Paul, Svanekes brygmester, med i De 12 Årstider. Jan har gennem årene bevist i det små batches og eksperimentalbryg, at han er max kompetent, og et blik for terroir har han i høj grad også, bl.a. i den fremragende Blæret Brown Ale med tang. Ja, der er 13 bryggerier med nu, men jeg tror på, at 13 er et bedre tal end 12 i denne sammenhæng. Mon ikke vi finder en måned til Jan Paul og Svaneke?!

Posted in Øltyper, Kultur, Ny Nordisk Øl, Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Den samme øl – bare med en anden smag

to glas øl

En øl ændrer sig ofte fra bryg til bryg.

Det er normalt.

Unormalt er det, at øldrikkerne forventer, at en øl ændrer sig fra batch til batch, endsige accepterer det.

For bryggerne, store som små, er det et tabu at nævne overfor forbrugerne, at opskriften på en øl er ændret og smagen derfor er anderledes.

Det er et tabu blandt bryggerne at nævne, at der på grund af svingende kvalitet og tilgængelighed af råvarer er sket et skift i smag.

En uregelmæssighed i bryggeprocessen eller en bevidst ændring i bryggeprocessen, som har indvirkning på smagen, er heller ikke noget, som når frem til forbrugerne, men flaskerne med øllene når frem til hylderne i butikkerne.

Er det ikke på tide, at bryggerne gør op med hemmelighedskræmmeriet – eller skulle vi bare sige kræmmeriet?

Er tiden ikke moden til at vænne forbrugerne til, at øl smager af det… øl smager af. Altså af råvarer, bryggeprocesser og opskrifter, som ofte mere eller mindre ændrer sig over tid?

André Janssens, ejer og brygger på belgiske Hof Ten Dormaal, sagde på et møde på sin gård og sit terroir baserede bryggeri udenfor Leuven overfor en forsamling af skandinaviske journalister, at ”mine øl ændrer smag år for år”.

”Ligesom vin,” tilføjede han.

Det, som kendetegner alle gode vine, er, at de er påvirket af terroiret, og at det er nærmest en sensation, hvis smagen for den enkelte vin ikke ændrer sig fra høst til høst.

Det samme gælder for mange øl og gør det i højere grad end vin, fordi øl ofte er et mere naturligt produkt end vin.

For den gode vin er det en dyd, at smagen ændrer sig afhængigt af terroiret, for det gode øl er det en synd. Når vinens købmænd kan gå ud med historien om, at det er en kvalitet, at et brand ændrer smag fra vin til vin, så må de gode bryggere også med fordel kunne arbejde med det tema.

Det ville gøre det endnu mere tilfredsstillende at være brygger og ikke hele tiden at skulle ramme smagen fra sidste batch præcist på nanometeren af et smagsløg, og forbrugerne ville få mere ærlig forbrugerinformation.

En del af processen ved at arbejde med naturlige råvarer er, at de og det forarbejdede produkt ofte ændrer smag fra gang til gang.

Andet ville være naturstridigt.

 

Et opgør mod

industritænkningen

Jeg ved, at samme forhold til standardisering af smag ofte er tilfældet indenfor kød, mælk, brød, fast food og mange, mange andre mad- og drikkevarer, men jeg tror, at tiden er moden til mere ærlig snak om øl, som ændrer smag fra bryg til bryg.

En mere ærlig snak om naturens gang i bryghuset spiller godt sammen med en voksende trend blandt forbrugerne, som kræver gennemsigtighed, autenticitet, bæredygtighed, lokal forankring og håndværk for mad- og drikkevarer.

Tiden er moden til, at bryggerne tager et opgør med industritænkningen, som er overført på smag og er lig med standardisering.

Det gode øl er håndværk baseret på naturlige råvarer – og den slags er prædestineret til at give variationer i smag fra batch til batch.

En ændret smag af en given øl er et plus og ikke et minus for markedsføringen, fordi det vidner om håndværk og brug af naturlige råvarer – og ærlighed.

 

In English

The same beer – just with another taste

 

A beer often change from brew to brew.

It’s normal.

But it’s is not normal, that beer drinkers expect that a beer is changing from batch to batch, much less accept it.

For brewers, large and small, it is a taboo to mention to the consumers that the recipe for a beer is changed and therefore the taste is different.

It is a taboo among brewers to mention, that because of the varying quality and availability of raw materials there has been a shift in taste.

An irregularity in the brewing process or a deliberate change in the brewing process, which affects the taste, do not reach the consumer, but the bottles of the beer reaches the shelves of the beer joints.

Is it not the time for the brewers to do away with secrecy?

Is the time not ripe to wean consumers that beer tastes like … the beer tastes – of raw materials, brewing processes and recipes, which often more or less change over time?

André Janssens, owner and brewer of the Belgian brewery Hof Ten Dormaal, said at a meeting on his farm and his terroir-based brewery outside Leuven facing a gathering of Scandinavian journalists that “my beer change taste every year.”

“Like wine,” he added.

What characterizes all great wines is that they are influenced by terroir, and that it is almost a sensation if the taste of each wine does not change from one harvest to another.

The same applies to many beers and do it more than wine because beer is often a more natural product than wine.

For the good wine, it is a virtue that taste changes depending on the terroir, for the good beer is it a sin. When the wine merchants can go out with the story to the consumers, that it is a quality that a brand change flavor from wine to wine, so the good brewers also can benefit from working with the same theme of terroir.

That would make it even more satisfying to be brewing and not constantly having to hit the taste from the last batch precisely on nano parameter of a palate, and consumers would get more honest consumer information.

Part of the process of working with natural raw materials is, that they and the processed product often change the taste from time to time.

Other would be unnatural.

 

A revolt against

industry thinking

I know that the same relationship to the standardization of taste is often the case in meat, milk, bread, fast food and many other food and beverages, but I think the time is ripe for a more honest talk about beer, which changes flavor from brew to brew.

A more honest talk about the true nature of brewing plays well with a growing trend among consumers that require transparency, authenticity, sustainability, local roots and crafts for food and beverages.

The time is ripe for brewers to take a showdown with industry thinking, which is transferred on taste and is equal to standardization.

The good beer is craft based on natural raw materials – and that kind of drink is predestined to give variations in taste from batch to batch.

The changing tastes of a particular beer is a plus and not a minus for marketing because it testifies craftsmanship and the use of natural raw materials – and honesty.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Øl på seksstjernet restaurant

IMG_4814

Ræst Fisk, t.v, og Ræst Kød, t.h. – Mikkellers øl lavet i samarbejde med restaurant Koks

 

For os, der mener, at øllets fremtid består i en tæt alliance med gastronomien, er samarbejdet mellem den færøske restaurant Koks og Mikkeller en gave, fordi det fortæller øldrikkere – og vindrikkere – at øl er et match til mad på lige fod med vin.

Mikkeller er ikke ubekendt med at udvikle øl sammen med toprestauranter, og har bl.a. gjort det med Kiin Kiin og, ikke mindst, Mielcke & Hurtigkarl.

Koks er ikke en hvilken som helst restaurant.

Seks stjernede anmeldelser i både Politiken og Berlingske. Sidstnævnte med den catchy overskrift “En herlig duft af råddenskab” – en hentydning til ræst, den færøske specialitet, som er vindtørret, fermenteret og saltet kød eller fisk.

Koks er også pioner i nyt nordisk køkken. For tiden er Koks pop-up hos Den Vandrette, Havnegade 53 i København, frem til den 30. april 2016.

I samarbejde med restaurant Koks’ schweiziske sommelier Karin Visth har Mikkeller på belgiske De Proef bryggeriet produceret to øl.

 

Ræst Fisk

Den første øl Ræst Fisk er en witbier på 8 procent, sådan ca. tre procent over normalen. Råvarerne er bortset fra havsalt og havreflager de velkendte for en wit, nemlig korianderfrø, skal af curacao og umaltet hvede.

Ræst Fisk er umiskendeligt en witbier med friskhed, citrusbid og grundsyrlighed pga. den umaltede hvede og gæren, men den er mere fed og har en klar tone af vanije i retning af panna cotta. Ok intens, ikke kompleks. Som alle witbier knækker den over på midten. En witbier er en distanceblænder. Masser af power i smage, aromaer og fylde i begyndelsen, men der bliver tyndet og luget godt ud i smage, aromaer og fylde sidenhen, øl en wit bliver nærmest spinkel. Mikkeller spacer ikke ud med en overdosering af amerikanske humletyper, men holder sig til de urteagtige tyske, men, selvfølgelig, med mere tryk på end i en normal wit på grund af højere sødme og alkohol.

Ræst Fisk blev serveret til en consommé af ræst fisk, og selvom smagen af ræst fisk i consomméen ifølge tjeneren kun var 10 procent i forhold til the real thing, kunne jeg måske godt have brugt en øl med mindre sødme og frugt, gerne mere vindblæst, mere no no nonsense vildskab og vildgæret karakter.

En gose med lidt… røgmalt (jeg ved, at typen næppe findes endnu), en gueuze eller en farmhouse ale ville bedre kunne stå imod ræst fiskens rå kraft af fisk, salt og fermentering.

 

Ræst Kød

Den anden øl Ræst Kød indgik ikke som Ræst Fisk i… vinmenuen, men skulle tilkøbes.

Tangen, purpurhindetang og søl, er hovedaktørerne i denne øl. Som type nærmer vi os en belgisk bruin med ‘havgus’ som aroma på grund af tangen. Den mørke rørsukker og den mørke sirup er med til at skabe en karakter af brændt karamel med kant, som passer vildt godt til havgusen. Den belgiske gær og sukkerprofil – belgierne elsker sødme – ligger umiddelbart langt i smag og aroma fra det salte, umami baserede færøske køkken, men tangen, en syrlighed som i rabarber og humle, som er med til at give turbo i eftersmagen, gør, at Ræst Kød på en god dag og med en sympatisk indstilling fra gæsten ville være et godt match til ræst kød.

Dog gerne mere alkohol og syre, snapsagtigt, og og vildgær indover. Så ville den være bingo.

Koks gjorde i øvrigt en klassisk fejl ved serveringen. Ræst Kød var alt for kold til øllens kompleksitet og en alkoholprocent på 8 procent. Køleskabskold ved servering. Jeg ville foretrække ca. 10 grader.

I øvrigt mener, jeg, at tang primært som smagsforstærker, umami-giver, sekundært som smag i sig selv, er et fund for bryggerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Anmeldelser af påskeøl i JP

Test-af-påskeøl-2016

 

De faste læsere – og gerne løsere læsere – af Durst skal ikke snydes for mine anmeldelser af påskeøl i JP, som netop er blevet offentliggjort, men som kun er tilgængelige med log-in.

Som altid er påskeøl sådan lidt middle of the road på alle måder, men én øl må jeg overgive mig til, den nye pale ale fra Jacobsen.

To øl er mislykkede, som fx Raasteds “Mørk Påske Bryg”, en Leffe Bruin-agtig øl i frit fald på alle parametre.

Hermed artiklen:

 

Intet påskebord
uden påskebryg

Påskebryg er nærmest en nødvendighed på påskebordet, og med de mange danske påskebryg i forskellige stilarter er der gode muligheder for at ramme et perfekt match til alle påskeretterne.

AF Christian Andersen

Påskeøl er en sjov type øl. Ligesom juleøl er det stort set kun et dansk fænomen.

Oprindeligt var påskeøl en øl af den solide, tyske bock skole, som vi måske bedst kender den fra den klassiske danske juleøl, bare mere mild i smagen, lysere og med mindre alkohol.

I dag producerer de mange danske bryggerier en række andre typer øl til påske – og af stærkt svingende kvalitet – som fx strong ale, pale ale, hvede øl og india pale ale.

Det gør billedet af en påskeøl mere konfus, men har den fordel, at det er lettere at finde en øl, som passer til de enkelte retter til påskebordet.

En bock øl står fx for det sikre valg til de kødfulde retter.

Bock’ens aromaer af brændt karamel, malttonen, aromaerne af lakrids og det forholdsvis høje indhold af alkohol klæder lammet. En krydret skinke eller andre retter med svinekød på påskebordet passer også godt til en bock øl.

Pilsneren er nok den type øl med den bredeste profil i forhold til påskebordet.

Selv en hvede øl kan bruges til andet end til at nyde i sommerheden. Prøv den til de hvide, marinerende sild, fiskefileterne og æggeretter.

En india pale ale med typiske aromaer som tropiske frugter, grape og fyrrenåle går godt til retter, hvor der er dykket dybt i krydderihylden.

1.
”Mørk Påske Bryg”
Raasted Bryghus
6,0 procent

En ud af seks stjerner

Ligesom sidste års Mørk Påske Bryg et sammensurium af aromaer af creme fraiche rørt op med madeira, blåbær, eksotiske frugter og friskkærnet smør i et utiltalende mix af syrlighed og sødme. Svag krop. Som en Leffe Bruin i frit fald snarere end en pilsner, som den af uransagelige grunde er udnævnt til på etiketten.

2.
”Vulcano Påskebryg”
Fur Bryghus
6,0 procent

Tre ud af seks stjerner

En enkel, lys lagerøl af den gode solide skole fra Bayern – og Fur. Lidt for sød og blød måske, men en pæn brændt tone af karamel, en allrounder til de fleste retter på bordet og de fleste ganer, men nok mest styret efter retter med svin. Ikke intens, ikke noget særligt – kravene til øl bliver jo større og større – ej heller kompleks, men godt bud på en folkelig påskeøl.

3.
”Påskefrokost”
Svaneke Bryghus
6,5 procent

Fem ud af seks stjerner

En saison er en svær genre, men når det lykkes er saison en fuldtræffer, også til påskebordet, især til stegt lys fisk, æggekage og retter med vægt på grøntsager. Vægten på smagen er i aromaerne, som er appelsin, citron, vanilje, abrikos og nelliker. Perlende og frisk. Humlebitterheden stikker ikke ud, men er indarbejdet i sødmen og alle aromaerne.

4.
”Påske Stenøl”
Thisted Bryghus
6,8 procent

Fire ud af seks stjerner

Den nærmest kradser ganen med toner af mørk karamel, ristet malt, mørke stenfrugter og urteagtig bitterhed. En øl, som er mere end stabil på alle parametre, inklusive anvendelighed til kødretterne på påskebordet. Vi er i den mørke bock skole, men Påske Stenøl er mere rustik og indeholder flere nuancer med frugt i forhold til andre gode, mørke bock øl.

5.
”Påskebryg”
Bryghuset Braunstein
5,6 procent

To ud af seks stjerner

Smuk rubinrød bock øl med et fast skum, som dog hurtigt fader ud. En mørk bock, men uden bock’ens ofte kærlige spark til smagsløgene. Aromaer af smørkarameller, toast og ristet malt, men i en overordnet billig og nærmest kemisk smag. En flad krop. Helt ude af balance er øllen trods alt ikke, så med lidt god vilje kan den ophøjes til påskebordets retter med mørkt kød.

6.
”Forårsfornemmelser”
Løkken Bryghus
6,0 procent

Tre ud af seks stjerner

Løkkens strong ale, den engelske pendant til tyskernes og påskens bock øl i karakter og anvendelighed, har en dejlig smag og duft af blomster. De dominerende aromaer i denne nøddebrune ale er dog brændt karamel og ristet malt. Nogle aromaer af smør og græs dukker også op hen ad vejen. Citrus i eftersmagen. Velegnet til lammekølle og vesterhavsost.

7.
”Økologisk Påske Ale”
Riise Bryghus
5,0 procent

En ud af seks stjerner

Desværre lever indholdet af Økologisk Påske Ale ikke op til den formfuldendte etikette i jugendstil. Den smukke rødbrune farve snyder også. Alt styrter sammen i denne øl. Ikke et fejlbryg, men mislykket. Det er som om både sødme og bitterhed er væk. Karamel, malt, frugt – pist væk. De sørgelige rester består af en smag af plastikagtig karamelstang, metal og sprit.

8.
”Påske Pale Ale”
Husbryggeriet Jacobsen
5,5 procent

Seks ud af seks stjerner

Jacobsen går kun i ekstreme tilfælde all in, men holder et højt bundniveau. Med deres nye Påske Pale Ale overgår de sig selv. Masser af krop, masser af urteagtig og bitter humle. Aromaer af honning, græs, fernet branca og citrus. Aromaer af karamel og malt i fuldent balance med bitterheden. Velegnet til fiskefilet og ost i mellemlejet.

9.
”Påskeøl”
Hornbeer
6,4 procent

Fire ud af seks stjerner

Som altid et godt bryg fra Hornsherred fra hårdtarbejdende, produktive og innovative Jørgen Fogh Rasmussen. En lille, hurtig india pale ale med en medium sødme og lige ud ad landevejen humleprofil med aromaer af grape, appelsin og fyrrenåle. Velegnet til de fleste retter på påskebordet, dog især kylling, ost og kryddersild.

10.
”Påskebryg”
Herslev Bryghus
5,4 procent

Fire ud af seks stjerner

En amerikansk pale ale, og så er vi ovre i en jævnt sødlig sag med en lav til medium bund af maltprofil og aromaer af citrus, grape, ananas og vanilje. Et godt kulsyrebid og en moderat bitterhed gør den god som et befriende modspil til påskemaden, fx den krydrede sild eller en æggeret med godt med purløg og urter.

11.
”Påskebryg”
Rækker Mølle
5,7 procent

To ud af seks stjerner

En duft af kælder og sødsuppe lover ikke for godt. Påskebryg rummer den klassiske sødme, aromaerne af ristet malt og karamel fra en bock øl, men det er lige før, det overgås af en aroma af æblecider, orangelikør og en jævnt ubehagelig syrlig tone. En meget lille krop. Masser af kulsyre og derfor også masser af skum. Velegnet til hvidskimmeloste.

12
”Påskebryg”
Brygeriet Skovlyst
5,0 procent

Tre ud af seks stjerner

Bitterheden og aromaerne af rød grape og græs fra humlen er det dominerende træk ved Skovlysts påskebryg. Balancen i øllen er dog noget skæv, fordi sødme, maltprofil og mundfylde ikke helt kan hamle op med humlen. Alt i alt en fornuftig sød og tilforladelig amber ale. God til lam med myntegelé og det hele.

13.
”Påskebryg”
Ørbæk Bryggeri
7,2 procent

Fire ud af seks stjerner

Øllen med flest smagsnuancer blandt de 15 anmeldte påskebryg. Der er de sædvanlige og dominerende aromaer af karamel og ristet malt, men oven i kommer chokolade, kaffe, nelliker og et strejf lakrids i finish. Lidt kanel og en smule sveske dukker også frem. Ret sød. Mere humle ville gøre underværker. Server den til krydrede kødretter og mellemlagrede oste.

14.
”P for påske”
Harboes Bryggeri
5,7 procent

Tre ud af seks stjerner

Godt med smag af ristet malt, en tone af karamel. En klassisk ravgylden påskebryg af bock skolen fra et konsumbryggeri. En fin syrlig finish, som er med til at skabe en fornuftig balance i øllen, som dog er til den søde side. Kroppen er spinkel, men ikke skrøbelig. En god allround øl til påskebordet, dog bedst til retter med fjerkræ og svinekød.

15.
”Påske Hvede”
Indslev Bryggeri
6,0 procent

Fem ud af seks stjerner

Den perfekte øl i solen i højsommeren, men også overraskende god til en højtid som påsken. Den er overraskende god til den hvide sild, rejerne og krydrede æggeretter, gerne med chili. Vi har at gøre med en bayersk hvede øl med aromaer af banan, nelliker og citrus. Ret sød, men heldigvis tunet op for et svirp urteagtig humle i finish. Masser af forførende skum.

Posted in Uncategorized | 1 Comment