Tre vise øl fra Westvleteren

De tre varianter fra Westvleteren – Gul, Blå og Grøn kapsel.

Tre af verdens mest berømte øl kommer fra Westvleteren, munkeklostret De Sint-Sixtusabdij van Westvleteren  tæt på Dunkerque og Oostende i Belgien.

Vi taler ikke kun om et munkekloster, men et trappistkloster, et verdens 14 certificerede trappistklostre – og det bedste bryggekloster at dømme efter image og ratings på fx Untappd og Ratebeer. 

Westleteren 12 er således flere gange kåret som verdens bedste øl på Ratebeer. Nu ligger den ’kun’ på tredjepladsen, kun overgået af to stouts – fra Toppling Goliath og Närke

Lad os springe hypen over og gå direkte til anmeldelser af de tre øl – og der ér kun tre varianter i sortimentet.

Jeg bedømmer dem på en skala fra 1-6 med 6 som bedst. 

Blond (Grøn kapsel)

5,8 %

Westvleteren Blond er en belgisk blond ale som fra en lærebog om belgisk øl. Teknisk perfekt. Det tætteste, livligste og mest holdbare skum. Tåget. I næsen er der belgisk gær, dvs. en knytnævefuld syrligt-sure frugter og måske en note af slikskål. De fremtrædende aromaer i duften er overmoden pære, umoden banan og lys kandis.

I smagen tones aromaen af pærer ned og suppleres af aromaer af æbleskræl, hvid peber, koriander og en note nelliker og københavnerstang.  

Tør i finish. Ellers perlende frisk og let at drikke. 

5

8 (Blå kapsel)

8,0 %

Brouwerij De Sint-Sixtusabdij van Westvleteren

Den måske bedste variant fra trioen Blond, 8 og 12 fra Brouwerij De Sint-Sixtusabdij van Westvleteren. 

Krydderkage, ja krydderkage. Og vi sætter lige trumf på i disse tider: Jule aromaer! Krydderkage er den dominerende aroma, og Westvleteren 8 er det bedste eksempel på, at aromaen krydderkage kan være genial i en øl, også når det ikke er en pastry stout. Heldigvis er Westvleteren 8 ikke sød som en skål slik, men den iboende sødme er ærkebelgisk. Det samme er den belgiske gærprofil, som sprøjter aromaer af frugt og blomster ud. 

I næsen er der foruden krydderkage, mørk kandis, karamel, henkogte blommer, hvid peber og brandy. 

I smagen bliver aromaerne fra duften forstærket. Andre aromaer støder til: Øllebrød, Matador Mix og tørre blomster. 

Sødme, frugt og blomster med en mørk tone leder slagets gang

6

12 (Gul kapsel)

10,2 %

Brouwerij De Sint-Sixtusabdij van Westvleteren

Den stærkeste af de tre varianter fra Westvleteren, og nok den variant som har fået mest rosende omtale gennem årene – selvom Westvleteren 8 nok er bedre. 

Hvordan smager den øl, som p.t. ligger nummer tre på listen på Ratebeer over de bedste øl i verden, men som gennem årene som en tyk munk har siddet tungt på førstepladsen?

Absolut godt. Vi nærmer os himlen – uden dog at udråbe Westvleteren 12 til at være øllenes øl.  

I næsen er der rugbrød, mørk karamel, solbær, kandiserede æbler og hvidtøl. 

I smagen åbner Westvleteren 12 sig. Heldigvis kommer der også syrlige toner ind. Ellers ville denne cremede, dog livlige øl, være for sød. Karamel eller karamelbudding er nemlig up front akkompagneret af billig cola og noter af pebernødder, honning og kandiserede æbler. 

Det lyder nørdet, og er det måske også. Men øl forstås nok bedst instinktivt. 

Som en spasme eller en hurtig drøm. 

Her tilfredsstiller trappistmunkene fra Westvleteren også ønsket om bare en god oplevelse med en øl. 

5

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Craft beer – en attitude

Attitude er grundstenen for craft beer

Hvad er craft beer egentlig?

Måske et dumt spørgsmål, for navnet craft beer fortæller vel, at der er tale om håndbrygget øl. 

Men hvad er craft beer egentlig, for det har vel noget med kvalitet at gøre?

Her bliver det interessant, for godt øl kan komme fra både et stort og et lille bryggeri. 

Og hvad er forresten definitionen på et stort bryggeri og et lille bryggeri?

Undertitlen til bogen ’Craft: An Argument’ (2020) af den engelske forfatter Pete Brown siger meget om det hazy og juicy begreb craft beer: 

’Why the term craft beer is completely undefinable, hopelessly misunderstood and absolutely essential’.

Jeg mener, at craft beer begrebet er udtryk for tre ting: 

1. Penge

Du kan tage mere for en øl, som forbrugerne opfatter som craft beer. 

2. Uafhængighed 

Her er vi nok ved hjertet af begrebet craft beer. Ingen af industribryggerierne – modpolen til håndværksbryggerne – er uafhængige.  Håndværksbryggerne føler, at de brygger godt øl. De brænder før øl. Det vil de anerkendes for. De små, uafhængige bryggerier er ofte styret af brygmesterens vision, ikke af markedsføringschefen eller økonomichefen, som er kendetegnet for industribryggerierne. Det gør ofte en forskel på kvaliteten af øllet. Nytænkning var og er de små bryggeriers speciale. Det kan ofte – men ikke altid – smages. Vi nærmer os kernen af craft. 

3. Attitude

Craft beer ligner craft beer.

Det gælder æstetik, typer og udtryk. Attituden er hjernen bag craft beer. Hvis din brygger fremstår som en hestehandler fra Hjallerup, er du færdig. Hvis din hjemmeside ligner skatteforvaltningens i Esbjerg, er det slut. Hvis dine øl ligner et industriprodukt, glem det! 

Øltyperne skal være craft beer-agtige, og i dén grad humle styrede, fx en nærmest ukritisk forherligelse af IPA.

Andre øltyper, som rimer på craft: Imperial stout, sour,  fadlagrede øl og spontangærede øl.

Selvom ølrevolutionen først nu er moden til også at brygge lagerøl, fx pilsnere, med kærlighed og ind imellem kompetence, er et sortiment med lagerøl ofte ikke kompatibelt med en attitude som craft bryggeri. 

De store bryggerier har læst på lektien ang. attitude, og vi kommer til at opleve en mere intelligent attitude strategi hos de store bryggerier fremover. Hvis ikke de køber et craft beer brand, skaber de et. 

Det bedste danske eksempel på et stort bryggeri, som går craft vejen er Anarkist fra Royal Unibrew. Bryggeriet Vestfyen hviler på sub brands, men udøver deres brand lidt halvgjort. Inden bryggeriet overtog de to brands Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewing (sub brand til Indslev Bryggeri), kørte Vestfyen løs med supermarked brandene Willemoes og Frejdahl. 

Der ligger masser af kraft bag attituden, men er der i grunden tale om craft?

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

10 anbefalinger til Ølfestivalen 2021

I dag står København i ølfesternes tegn, ikke oktober fester, men – skal vi kalde dem – craft beer fester.

Selv om profilerne på de to festivaler er forskellige, står det næppe på første side i ABC for ølfestivaler, at to store ølfestivaler skal placeres på de samme to dage. 

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen (MBCC) og Ølfestivalen afvikles i dag og i morgen lørdag. 

På MBCC deltager 59 bryggerier bryggerier fysisk, men bryg fra i nærheden af 100 bryggerier er repræsenteret på festivalen i Øksnehallen, som har været ramt af masseafbud efter en MeToo sag i Mikkeller gruppen.

Små to kilometer fra Øksnehallen ligger Lokomotivværkstedet. Her rykker Danske Ølentusiaster igennem med deres altid populære og folkelige Ølfestivlalen.

Af Danmarks 215 bryggerier deltager 35, et par svenske plus det løse (importører, etc.).

Her kommer 10 bud på gode oplevelser i Lokomotivværkstedet: 

  1. HerodesHåndbryggerneSharktorBrewing

De små bryggerier og håndbryggerne er ofte hit or miss. Jeg holder mig altid til. Hvis der er mere miss end hit, kompenserer den gode stemning som regel for de blandede fornøjelser. Herodes, et kollektiv af håndbryggere fra Amager, er trofaste gæster på Ølfestivalen og altid garant for mindst én suveræn oplevelse. SharktorBrewing er nye for mig, men et bryggeri, som brygger andet end IPA og oven i købet den sjældne kristallweizen, en filtreret bayersk hvedeøl, skal absolut have en chance.

2. Anarkist

Naked Gold, min nøgne øl, som er en collab mellem Anarkist og forfatterne til pilsner bogen ”Den nøgne øl”, over- og undertegnede og Jens Eiken, skal gensmages, kvalitetstestes. Er den stadig den hidtil bedste fra Anarkist. En dortmunder export.

3.

Charlies

Jeg er til engelsk bitter på cask. Charlies stand er nok det nærmeste, jeg kommer cask i denne ombæring. Øllene fra St Austell er på menuen. Så kan det ikke gå galt. Desværre har Charlies ikke Proper Black IPA med.

4.

Danish Trade Company

Hope Beer fra Irland og kroatiske Medvedgrad Pivovara. Førstnævnte er IPA fetichister, men brygger også en hoppy lager, forhåbentlig ikke for IPA hoppy. Kroaterne kører også løs ad IPA sporet, men tilbyder en imperial pilsner. 

5.

Humledrik

Her vil jeg som den vildeste Rain Man autist gå efter lagerøllet fra Prag bryggeriet Vinohradsky, som jeg har portrætteret i ”Den nøgne øl”.

6.

Musicon

I Roskilde gemmer der sig et godt bryggeri i den nye bydel tæt på festivalpladsen. Brygmester Peter Jelsted præsterer et højt bundniveau på mange øltyper og bliver bare bedre og bedre. Hvis hans Sort Sol, en schwarzbier, er med på festivalen, bliver jeg en lille smule lykkeligere.

7.

Det Lille Bryggeri

Der er 50 varianter at vælge imellem. Hvis blot Det Lille Bryggeri, Årets Bryggeri 2020, havde fem varianter med, var der mindst én af høj klasse. Her må jeg forbi. Måske deres dobbelt bock en med, en øltype, som står og tripper for at få en renæssance hos de danske bryggerier. Det Lille Bryggeri er blandt de få danske bryggerier, som ville være i stand til at hamre en velsmagende bock hjem. 

8.

Frederikshavn Bryghus

Min fødeby. FFI. Munkebakkeskolen. Zakkis Grill Bar. Anne, min første kæreste. Øllet kan næsten kun smage godt. Jeg må udforske deres hekserier, bl.a. ’Keine Hexerei’, Danmarks stærkeste øl. Deres program for fadlagrede øl kan kun aftvinge respekt – og forventninger. Måske min første juleøl skal smages på standen, Jolnir, som med bryggeren tyske Tom Schafferhans’ ord er som ’en kold apfelstrudel’. En belgisk klosterøl.

9.

Fanø Bryghys

Jeg var overbevist om, at Fanø Bryghus ville blive Årets Bryggeri 2020. Så må det blive i år. Red Wedding øllen, en styrket landsdækkende distribution, projekt med fadlagring tilsat seriøs øhipster attitude. Jeg drosler ned i hipster tilgangen og vil smage to varianter: 1741, en biere de garde, og Dagmar of Bohemia – en pilsner… på 7,8 procent.

10.

Höganäs Bryggeri

Svensk, lige om hjørnet. Tæt på Kullen. Deres High Nose Pilsner er blevet sverigesberømt på grund af designet på dåsen, en ølietønde. Smagsnoter til High Nose: Knækbrød, abrikos, appelsin og bitterurter. 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

Øl er noget rod

Ups, gode mand! Der fik du vist
en ekstremøl på 20 procent og en IBU på 100

Salget af øl i Danmark falder. 

Ikke stort, men støt.

Og sådan har det været i efterhånden mange år. 

I år 2019 (den seneste statistik) var vi nede på i gennemsnit 62 liter øl per dansk gane per år. For 50 år siden var forbruget af øl det dobbelte. 

Hvor langt skal forbruget ned, før Danmarks nationaldrik øl er knap så patriotisk – før øllet mister sit tag i folkesvælget?

Faldet i forbrug af øl hænger naturligvis sammen med, at folk ikke forbinder øl med en sund livsstil – hvilket i øvrigt er forkert, for i moderate mængder er øl ikke usundt, snarere tværtimod.

Men der er andre grunde til dykket. 

Måske fordi fænomenet øl også er noget rod. 

Her kommer seks forklaringer på, at nationaldrikken er noget rod og populariteten derfor falder:  

1. Øllets identitet flyder

For 20 år siden – før ølrevolutionen – var en øl i Danmark en pilsner eller noget , der ligner. Ølrevolutionen har ført en rigdom af kvalitet og variation med sig. 

Men i dag er der flere og flere øl, som ikke smager af øl – grundøl som fx pilsner, engelsk bitter, porter og hvedeøl.

Her tænker jeg ikke mindst på de populære alkoholfrie (AF) øl.

Det er nærmest håbløst at komme til at nyde en AF øl med karakterfuld malt og humle. Netop malt og humle er jo ligesom de to væsentligste byggestene i en god øl. 

Stort set alle AF øl, som ikke smager af øl, men af juice eller saft er derimod ofte værd at drikke.

Det er noget rod!

2. Øl er blevet for mærkeligt 

Efterhånden er det normen, at et bryggeri smider marshmallows i en porter. Det samme med laktose. Her er vi i den milde ende. Saltagurker, mazarintærte, stegt kylling og mange, mange andre lignende ting har også været en del af en crazy craft beer. 

At en øl, en NEIPA (New England IPA), kan være en slags konverteret tropefrugtjuice fra Rema 1000, er også for mærkeligt. 

Så er der ekstremøllene. 

Det er de stærke øl. Her taler vi ikke 7,2 procent som en Elephant Beer, men fx 19 procent, som du oplever i Keine Hexerei fra Frederikshavn Bryghus – inden du falder halvdød om.

Bitre øl kan også være ekstremøl. Der kan sagtens være tale om øl, typisk en IPA, som svitser dine smagsløg med en IBU så modbydelig som en Ghost Chili (verdens stærkeste chili).

Det er noget rod!

3. Øl har lav status

SuperBrugsen i Jyderup sælger som et fast tilbud en kasse Carlsberg til 99,95 kroner. Andre supermarkeder har ind imellem lignende tilbud. Se lige, hvordan supermarkederne præsenterer deres tilbud på øl: Som smidt ind med en gaffeltruck.

Jeg taler naturligvis mest om industriøllet.

Craft beer har generelt høj status, men udgør max 10 procent af det samlede marked.

Den lave pris er udtryk for lav status, og hvem gider for alvor bruge tid på en drik med lav status?! 

Det er noget rod!

4. Bundniveauet falder for industriøllet

Med den lave pris og klodernes kamp blandt industrikoncernerne er det næsten uundgåeligt, at kvaliteten på øllet lider.

Smagen ændrer sig henover årene for de mest populære produkter. Der skal spares på råvarer og processer. Logistikken skal trimmes. Profitten skal øges. 

Og gæt én gang, om det er til det bedre eller det værre for kvaliteten af øllet?!

En Heineken er fx i dag så udvandet, at det i bedste fald er tale om en begynderøl. Smagen af malt og humle, af grundøl, er long gone. En Stella Artois, tidligere en udmærket øl, har også givet op.

Roden til danskernes ølglæde, det let tilgængelige og ofte billige øl, falder i kvalitet henover årene, og det faktum er nok den største årsag til faldet i popularitet.

Det er virkeligt noget rod!

5. Ingredienserne

Vin er let. Det er let at lave og let at forklare. Vin er lavet af vin. 

Øl er lavet af malt – og hvem kan ædru og enkelt forklare, hvad malt er? Humle er der også i øllet – og hvem har lige en beskrivelse af humlens herlighed på rygmarven? Ølgær? Nu bliver det svært! Vand, den sidste råvarer, er let at forklare ikke. Næ, ikke nødvendigvis. Alle bryggere ved, at bestemte øl kræver en særlig vandprofil med pH-værdi og indhold af mineraler. 

Noget rod, det er det altså!

6. Bryggeriernes mudrede profil

Et bryggeri laver kun øl, ikke?

Næ, for det bliver mere og mere almindeligt, at bryggerierne også – på grund af konkurrencen – kaster sig ud i fx at lave 

  • Sodavand
  • Spiritus, typisk whisky og gin
  • Hard seltzer (gæret vand med dextrose)
  • Cider

Det kan være svært forbrugerne at finde ud af, hvor kærligheden og kompetencen er hos de respektive bryggerier. Profilen for bryggeriet bliver uklar. Er kærligheden hos øllet eller hos alle de andre drikke?

Det er noget værre rod!

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

Labre Larver i øllet

Hvis du er til Labre Larver fra Haribo i øl: Old Speckled Hen, en klassisk engelsk bitter ale fra Morland Brewery.

Jeg foretrækker Labre Larver fra Haribo i en slikskål, ikke i en øl. 

Lad mig forklare: 

Forleden smagte jeg fra flaske Old Speckled Hen, en pale ale fra Moorland Brewery (Greene King Brewery) – diacetyl, Haribo Larver, all over.

En grim oplevelse. Duft, smag og mundfølelse.

Bismagen diacetyl er dog et interessant fænomen. 

Nogle personer er hyperfølsomme overfor diacetyl, andre kan hverken dufte eller smage diacetyl. Nogle personer kan ikke fordrage diacetyl, andre sætter pris på det. 

Jeg kender en brygger på et stort, dansk bryggeri, som ikke kan opfange diacetyl ved at dufte til og smage på øllet – kun ved at måle, om øllet indeholder diacetyl. 

Omvendt kender jeg en brygger på et middelstort, dansk bryggeri, som er vild med diacetyl og fremmer smagen af diacetyl i sine endog mest populære varianter. 

Vi har alle oplevet diacetyl i øl. 

Det er umuligt at undgå, hvis du er en gennemsnitlig, nysgerrig ølelsker. 

Enten er diacetyl opstået på grund af en ufuldstændig gæring eller på grund af en infektion i tappeanlægget på baren eller restauranten. 

Normalt kalder jeg duft og smag for Labre Larver fra Haribo, men det er måske for letkøbt. 

Her kommer et par andre ord for den omdiskuterede bismag diacetyl: 

  • Smør
  • Kunstigt smør
  • Intens smør 
  • Smørkaramel
  • Kærnemælk
  • Popcorn fra mikroovn
  • Kandiseret smørkaramel

Oveni duft og smag kan øl med diacetyl ofte fornemmes i munden. Øllen bliver olieret og karamelklæbrig. 

Diacetyl er som nævnt ofte en fejl i øllet, men kan også bruges bevidst af bryggerne, for forbrugerne er ofte glade for smagen. Måske fordi smagen ligger tæt på karamel, som er blandt de mest almindelige aromaer i en øl.

De tjekkiske og britiske bryggere er ofte ikke hysteriske overfor diacetyl – da slet ikke Morland Brewery med deres diacetyl-bombe Old Speckled Hen. En tysk brygger, derimod, vil føle skyld, skam og tigge om at komme i kælderen til en hård straf, hvis han eller hun sendte en øl med diacetyl på markedet. 

Diacetyl er omdiskuteret blandt de tjekkiske bryggere. På bryggeriet Únětický pivovar, som brygger nogle af klodens bedste pilsnere, er diacetyl et no-go. Dén holdning deler mange tjekkiske bryggere. 

Omvendt er diacetyl i et vist omfang gangbart for andre tjekkiske bryggere. 

Tjekkernes tradition med at bruge op til tre gange dekoktion er kun med til at forstærke karamelaromaen på grund af Maillard reaktionen. Kobber kæder i kogekarret er varmeledende på en anden og mere effektiv måde end stål. Det fremmer også karameliseringen, Maillard reaktionen – som kan minde om diacetyl.

Formanden for de tjekkiske bryggere Jan Šuráň, som ejer husbryggeriet Pivovarsky Dum i Prag, udtaler i min pilsner bog ”Den nøgne øl”:

”Tjekkisk pilsner må gerne have et strejf af diacetyl. Det er vel en integreret del af den klassiske, tjekkiske pilsner. Men graden af diacetyl skal naturligvis styres. Hvis der er mindre end 0,2 milligram diacetyl per liter, er det i orden med mig.” 

Pilsner Urquell urpilsneren, bør nævnes her. Det må være den pilsner, som Jan Šuráň især tænker på, “den klassiske tjekkiske pilsner”.

Jeg er sikker på, at bryggerne på Pilsner Urquell vil benægte, at de opererer med at indarbejde smagen af diacetyl. For det er næppe opportunt på markedet at erklære sig som tilhængere af bismagen diacetyl. For der er jo som regel tale om en brygfejl. Den slags bryder ejerne, japanske Asahi, sig næppe om at blive forbundet med.

På den anden side er jeg sikker på, at der ofte er diacetyl i en Pilsner Urquell. Mine smagsløg tager ikke fejl.

På fad i Tjekkiet har jeg aldrig oplevet en Pilsner Urquell med diacetyl. En smag med noter i retning af karamel, ja, men ikke diacetyl. På dåse eller flaske i Danmark er det mere reglen end undtagelsen, at jeg oplever bismagen diacetyl i en Urquell, men Labre Larver fra Haribo foretrækker jeg som nævnt i en slikskål.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , | Leave a comment

Tag til Frankrig og drik øl

Coreff bryggeriet i nordvest Frankrig er blandt pionererne i den franske revolution inden for øl.

Min artikel “Tag til Frankrig og drik øl” fra magasinet Whisky & (tidligere Whisky & Rom) er nu gratis på hjemmesiden Spritnyt.com.

Artiklen er den vildeste appetitvækker til fransk øl.

Bl.a. er der generøse anbefalinger til øl, barer og bryggerier fra ølekspert Hervé Loux, som jeg også medvirker i en Q&A i min pilsnerbog “Den nøgne øl”.

Her kommer Hervés anbefalinger – resten af artiklen læser du bare ved at klikke på linket øverst:

Hvilke ølbarer kan du anbefale?
“Frankrig er et stort land med 67 millioner indbyggere, så det kan være svært at udvælge det bedste af det bedste. Men siden, jeg bliver presset til det, kommer her et par bud:

Les Berthom : En franchise med 18 filialer i Frankrig.
La Ruée vers l’Orge, Paris : Omkring 250 forskellige øl.
L’Empire du Malt, Clermont-Ferrand : Imponerende stort og varieret udvalg af øl på fad.
Les Brassés, Nantes : Masser af godt øl og, næsten, ligeså god mad.
Les Fleurs du Malt Le Bar, Lyon : 16 øl på hanerne. Altid noget godt.”

Hvilke bryggerier kan du anbefale og hvorfor?
La Débauche: Meget originale opskrifter, fadlagrede øl og æstetikken på etiketter blæser dig omkuld.
Mont Salève: Topkvalitet all over, ikke mindst de fadlagrede øl.
Brasserie St Germain (Page 24): Meget varieret sortiment, meget høj kvalitet. Et smukt mix af klassiske og innovative øl.
Azimut: Her går innovation og balance hånd i hånd. Alle øl med høj drinkability.
Pophin: Her bliver potentialet i humle for alvor udforsket på bedste vis.
La P’tite Maiz: Masser af kreativitet. Fokus på fadlagrede øl. Gør meget ud af collabs.
Perle: Et gennemført godt bryggeri og det bedste bevis på det: De kan brygge en god pilsner.
Sulauze: Specialist i spontangærede øl.
Cap d’Ona: Specialist i fadlagrede øl og frugt øl.

Hvilke øl kan du anbefale og hvorfor?
Ta Mère Nature (Sulauze): Spontagæret øl, som er en blanding af et til tre år gamle øl.
Barley Wine Mystère (Cap d’Ona): En blanding af tre forskellige barley wines.
Perle des vignes (Perle): En blanding af øl, ølurt og Riesling og Gewürtztraminer vine.
Blanche Lime Basilic (Azimut): Hvedeøl med lime og basilikum.
Slap a banker (La Débauche): En barley wine.
Stout Framboise (Mont Salève): Stout og hindbær i fuldendt harmoni.
Smoke on the Oyster (Brasserie St Germain): Barley wine brygget med tang og røgede østers.
Pomègues Automne (Zoumaï): Pale ale med pomace/marc (de faste rester af druer efter presning)
Golden Bridge (Grizzly microbrasserie): Den perfekte IPA.
L’Ephémère : (Rouget de l’Isle) : Sour beer, let røget smoked.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Stinkende

Aarhus Bryghus har altid brygget pålidelige og jævnt hen konservative øl. 

Ikke fx sure øl.

Med andre ord: 

Øl til et stort publikum. 

Som firstmover (2005) i den danske ølrevolution får Niels Buchwald lige et par point. 

At han løsrev sig som brygmester på Ceres og for egen regning og risiko sprang ud med sit eget brand, får han absolut også point for. 

Blandt bryggere er Niels Buchwald anerkendt. Høj teknisk klasse. Flere point.

Aarhus Bryghus er et fremragende navn, selvom det måske lyder kedeligt.

Hjemligt, lokalt, hyggeligt. Smilets øl. Perfekt. 

Navnet er helt i stil med andre bryggerier, som bruger geografien som navn på bryggeriet: Skagen, Viborg, Herslev, Krenkerup, Thisted, Nørrebro, etc. 

I lighed med en række andre bryggerier har Niels Buchwald netop også lanceret et sub brand, og navnet skulle være stinkende godt og appellere til hipsterne.

Braunstein har fx Dragonfly som sub brand og Nørrebro Bryghus har BRAW.

Målet med et sub brand er at omfavne et nyt publikum. Stinkende rig bliver Aarhus Bryghus næppe, men få solgt nogle flere øl kunne blive en gevinst. Ofte går bryggeriet med det nye sub brand efter et yngre og mere købedygtigt, risikovilligt, publikum. Folk, som med glæde lægger 50 kroner eller meget mere for en halv liter (spændende) øl. 

Niels Buchwald har valgt at kalde sig nye brand for Sour Feet.

Ny øl fra Sour Feet – en double IPA.

Først tænkte jeg: Nej, det er da for ulækkert, det navn.

Så gav jeg navnet en chance: Det måtte dække over, at brandet specialiserede sig i sure øl, og måske publikummet – twentysomethings eller deromkring – fandt navnet stinkende godt og sjovt.

Men specialebryggeri for sours er der ikke tale om. 

Hør hvad bryggeriet selv skriver om sure fødder, ja sure fødder – og måske, måske ikke, om brandet Sour Feet:

”Don’t we all know that feeling, when – after a long day – we throw ourselves in the chair, sour feet in the air. Those poor feet have been trapped all day in a pair of rubber boots at the brewery, or a pair of mountain boots after the field trip with the camera.”

Varianterne fra bryghusets nye sub brand skal være eksperimenterende – hvad end der ligger i det ord efterhånden: 

”Sour Feet Brewing is our playground, letting us do all the stuff we cannot (or will not) with Aarhus Bryghus. We want to experiment; we want to invite fellow brewers. We want to be bold with the beers, bold with the design, experiment and put out new beers all the time.”

Forhåbentlig kommer der stinkende gode øl ud af anstrengelserne. 

Navnet Sour Feet er mildt sagt ikke stinkende godt. 

Bare stinkende. 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

En sixpack pilsner til 550 kroner

Sådan ser etiketten ud til et fyrværkeri af en lagerøl fra Hanabi Lager.

Jeg har ikke spurgt brygmester Nick Gislason, hvorfor hans pilsnere fra Hanabi Lager koster 550 kroner (90 dollars) for en sixpack.

Det er lidt indiskret.

Nok også et fejlskud, når Nick Gislason også er vinmager på Screaming Eagle i Napa Valley i Californien, som producerer flasker med vin, hvis gennemsnitspris er 20.000 kroner – de dyreste vine i USA. 

Nick Gislason, 36 år, har været vinmager på Screaming Eagle i 10 år – ja, han kom til Screaming Eagle allerede som 26-årig. I flere år har han med sine Cabernet Sauvignion vine ramt 100 point hos vinguruen Robert Parker.

Brygger og, ikke mindst vinmager, Nick Gislason fra Hanabi Lager og skrigdyre Screaming Eagle i Californien.

Nu står den også på øl hos Nick og Screaming Eagle, som sidste år lancerede brandet Hanabi Lager. 

Hanabi Lager bekender sig til de traditionelle metoder til brygge lagerøl på, de tyske og tjekkiske, men Nick Gislason ønsker at bygge ovenpå, udvikle, gå egne vegne. Sloganet er ”reimagining the art of lager brewing”. Hanabi Lager brygger kun lagerøl og helst de lyse – helles, pilsner og wiener. 

Indtil videre er der sendt tre varianter på markedet: 

Autumn 2020: Francin Pilsner Style Lager Beer

Brygget med Francin byg, dyrket tæt på havet i staten Washington.

Winter 2020: Bohemian Pilsner Style Lager Beer

Brewed with Bojos byg, dyrket i Tjekkiet og gulvmaltet. 

Spring 2021: Barke Vienna Style Lager Beer

Brygget med tysk Barke bygmalt. 

”Der er en enorm kreativ mulighed for at udvikle lagerøl og især gær til lagerøl. Måden at brygge lagerøl på har kun eksisteret i måske 500-600 år, og kun 180 år for de lyse typer. Det er jo ingenting – ikke mindst sammenlignet med måden at lave vin på, som har eksisteret i tusindvis af år. Jeg føler mig sikker på, at der fremover bliver udviklet nye slags typer lagerøl, teknikker og smag,” siger Nick Gislason, som har været hjemmebrygger, siden han var 14 år. 

Oveni har han diplom i brygning fra Institute of Brewing & Distilling udover en master i Enology and Viticulture fra UC-Davis.

Nick Gislason har kaldt sit bryggeri for Hanabi, fordi han også er ekspert i den særlige japanske form for fyrværkeri Hanabi, som afspejler årstidernes skiften. 

En gang om året står Nick Gislason for at opføre et Hanabi show, som er blandt de største fyrværkeri begivenheder i USA, på Lopez Island i staten Washington. 

Baggrunden for festfyrværkeriet af en pris for en pilsner, lys lagerøl? Don’t know. Har som nævnt ikke spurgt Nick og af hjemmesiden for Hanabi Lager er der ikke noget, som stikker ud. Mon ikke bare, Hanabi øllene smager af en million.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | Leave a comment

Nuløl

Så er der øl til den sunde livsstil, nuløl, Tuborgs nye salgssucces.

Øl er en gæret drik baseret på korn. 

Sådan lyder den almindelige – og bredt favnende – definition på øl. 

Der findes et fænomen – måske den største trend indenfor øllet – som kaldes alkoholfrie øl, AF øl, men det er vel lige før, der ikke er tale om øl. 

Lad mig nævne tre argumenter for at alkoholfrie øl måske, måske ikke, er øl – og jeg styrer mest mod det sidste.

1.

Smager de alkoholfrie øl ligeså godt som de øl og øltyper, vi alle elsker? Nej, vel!? Men er det egentlig ikke det, vi forbrugere drømmer om!? Er det ikke er forudsætning for at kalde en øl for en øl, at den smager som en øl?! Ingen er vel tilfredse med dårlige efterligninger. 

Faktisk er der en himmelstige til forskel fra fx Tuborg NUL pilsner til en førsteklasses pilsner. 

Ja, afstanden fra Tuborg NUL til selv en Grøn Tuborg er også betydelig. 

Der er ikke meget traditionel øl-faktor over de alkoholfrie øl. 

2. 

Er der egentligt tale om en gæret drik? Er der tale om øl?

Ja, tjo tja. 

Hør her: 

Alkohol i øl opstår ved gæring af malt. 

Ved alkoholfrie øl hiver du enten alkoholen ud eller gærer så nænsomt, spartansk, at det tynde øl ikke når over 0,5 procent, som er max grænsen for en alkoholfri øl. 

I det første tilfælde fjerner du ikke blot produktet af gæringen, alkoholen. Smag fjerner du også. Og hvad er gæringen så værd – andet end at bryggerierne kan markedsføre sig med at brygge alkoholfrie øl?

Det andet tilfælde – den spartanske gæring – er skabt for at fremme en bedre smag i forhold til teknikken med at kastrere den færdige øl, hive alkoholen ud. Men er kastrationen af øllen ikke nærmest værre i forhold til den første metode? Med gæringen med den svage gær, når øllets urt aldrig at folde sig ud, udvikle sig med aroma og smag i retning af den ægte vare. 

Er der efterhånden overhovedet grund til bøvlet med enten at gære øllet og fjerne alkoholen eller gære nænsomt og slidsomt for at holde den stakkels øl under de 0,5 procent alkohol? 

Teknisk – uden at gå den slagne vej med gæring– er det højst sandsynligt muligt at skabe en smag, der én til én rammer smagen af de varianter af AF øl, som findes på markedet i dag.

3. 

De to byggestene, som er mest afgørende for karakteren i en øl – og her må entusiaster indenfor gær og vand lige læse hurtigt videre – er malt og humle. 

Hvis du har et dårligt fundament og en skrøbelig opbygning af etagekonstruktionen i et højhus, er der jo ikke meget højhus over det længe.

Jeg har stadig til gode at smage en maltrig og -lækker alkoholfri øl. Ofte hælder smagen over mod ølurt. 

Det samme gælder den anden byggesten for en god øl, humle.

Fordi der ikke er en bund af malt og maltsødme at spille op imod, har bitterheden fra humlen nærmest umulige vilkår. Bitterhed skaber jo balance, øllets zen, og skabe balance til en suppe af ølurt er begrænsningens kunst. Der skal ingenting til, før bitterheden bliver overdoseret. Bottom line: Der er nærmest ingen bitterhed i AF øl. 

Hvis du skal have succes med en AF øl, skal du paradoksalt ikke satse på at bygge en øl med øllets to væsentligste byggestene, malten og øllet. En succesfuld AF øl i dag smager faktisk ikke af øl, som øl er flest.

En række bryggerier kalder deres alkoholfrie øl for 0.0, fx Heineken og Royal Unibrew. Tuborg kalder deres alkoholfrie øl for NUL. 

I stedet for ikke at kalde alkoholfrie øl for øl, kunne vi i en overgangsfase kalde dem for nuløl.  

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Første pilsner fra Dry & Bitter skuffer

Den første pilsner fra Dry & Bitter skuffer, bl.a. fordi den ikke smager som en pilsner.

Forventningerne er altid store til en ny øl, når den kommer fra Søren Parker Wagner og hans Dry & Bitter. 

Derfor kan en øl fra let skuffe. 

Og det er tilfældet med den første pilsner fra Dry & Bitter, White Rabbit.

Problemet er, at øllen grundlæggende ikke smager som en pilsner, selvom rammerne for denne raffinerede drik er vide – som det bl.a. i al ydmyghed fremgår af pilsner bogen ”Den nøgne øl”.

Meget kort fortalt er en god pilsner en forening af malt og bitterhed fra humle i balance i en lys lagerøl. Begge vægtskåle – med malt og humle – skal være i perfekt balance, begge råvarer skal stå skarpt. 

Det gør de ikke i White Rabbit, en ’pils’ på 5,0 procent. 

White Rabbit lover (meget) mere end den holder.

På dåsen står der fx, at White Rabbit er ’refreshing’. 

Næ, ikke specielt. 

På dåsen står der yderligere, at White Rabbit er ’crisp’. 

Det er den i hvert fald ikke. 

På dåsen står der også, at pilsneren/øllen er ’clear’.

Heller ikke tilfældet. 

White Rabbit er tåget, lys ravfarvet. Skummet kridhvidt. Forsvinder hurtigt.

I næsen er der hyldeblomst, DMS (Dimethylsulfid), plantedele, vådt græs, umodne gule bær, frugtsødme og en brise svovl. 

Først i små sekvenser i finish står malt og humle tydeligt og i balance – som i en rigtig pilsner i min forstand. 

Ellers er det humlearomaer, som styrer balladen. Æblekerner, ristet toastbrød og plantedele. Også indslag af DMS, som er en off-flavour. Den bedste beskrivelse af DMS er måske kogte grøntsager. 

Seks pilsnerstjerner er det bedste i en anmeldelse på Durst.

White Rabbit får vel kun en pilsnerstjerne.

White Rabbit

Dry & Bitter

5,0 procent

44 kroner

Posted in Uncategorized | Leave a comment