Våbenkapløbet med løst krudt

God, men ikke rigtigt god. Men god nok til at vinde testen om den bedste alkoholfrie øl i Alkohol & Samfund.

Det store våbenkapløb (med løst krudt) er i gang blandt de store såvel de små bryggerier:

Hvem brygger den første alkoholfrie øl, som smager ligeså godt som en almindelig øl – eller endnu bedre.

Der er næppe tvivl om, at den første alkoholfrie øl, som slår benene væk under feinschmeckerne og ikke kun øldrikkere, som stiller sig tilfredse med kopier, bliver en guldmine.

Argumenterne skal herefter i dén grad være i orden for at bestille en øl med alkohol fremfor den alkoholfrie variant.

Det seneste års tid har jeg anmeldt flere end 50 alkoholfrie øl for FDM, Forbrugerrådet TÆNK, Alkohol & Samfund og magasinet Whisky & Rom (udkommer til april).

For senest nyhedsbrevet for Alkohol & Samfund har jeg anmeldt 19 alkoholfrie øl.

Blandt øllene var det varianter fra bl.a. Skands, Big Drop, Rügener Insel Brauerei, Mikkeller, To Øl og Flying Dutchman.

Vinderen blev den NEIPA-agtige Weird Weather fra Mikkeller.

Andenpladsen tog B:Free fra Budvar, en pilsner tastealike.

Til at hjælpe mig med smagningen, som naturligvis var blind, havde jeg Jonas John Petersen, certificeret øldommer, og Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund.

Der var egentlig 20 øl i smagningen, men én måtte udgå. Den var et fejlbryg.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Biere de coupage

Chai de L’Ermitage – en biere de coupage fra Nanobrasserie de L’Ermitage i Bruxelles

Biere de coupage er en særlig belgisk måde at blande øl på, altså to færdige øl. Det kommer jeg til om 30 sekunder.

Kunsten at blande øl bliver en kommende trend. 

Det spår jeg – og håber det. 

For det kan give dig nye, gode oplevelser af øl og gøre dig til en større ølkender.

Jeg blander ofte øl og ikke sjældent med succes. 

Sidst var det en Orval med en til to spiseskefulde af  brygmester Maria Schneiders mesterværk Aventinus, en doppelbock weizen på 8,2 procent skabt i 1905 på det berømte familiebryggeri Schneider Weisse i Bayern. 

Mit blend smagte fremragende, men Orval karakteren gled for meget i baggrunden, den særlige brett følelse blev kørt over af bockens stødkraft og aromaer af bl.a. banan og chokolade. Orval er jo en klassiker, en nadver drik. Den slags øl fordrer et blend på et særligt højt niveau. 

En bayersk weizen er i øvrigt generelt en god blandingsøl.

Den giver krop, karbonisering, syre og frugtnoter til den anden øl. Det kunne være en halvdød west coast IPA, som kun lige akkurat har overlevet turen fra Californien til en kælder i København. 

Øl chai

Biere de coupage er i Belgien fortrinsvis en blanding af lambik og saison. Historien bag biere de coupage er længere og mere nuanceret, men det skriver jeg måske om en anden gang.

Første og hidtil eneste gang, jeg smagte en biere de coupage, var for nylig på det meget interessante og nye bryggeri Nanobrasserie de L’Ermitage i Bruxelles. 

Bryggeriets Chai de L’Ermitage på 6,2 procent er deres spelt saison, som er blandet med 15 procent ung lambik Rosé de Gambrinus fra Cantillon. Chai de L’Ermitage har lagret seks måneder på fade, som tidligere indeholdt hvidvin. 

Et yderst interessant mix, som mange øldrikkere, ikke mindst dem med hang til gueuze og mixed fermentation, vil finde interessant. 

Måske øllen dog ville være bedst uden lagringen på hvidvinsfadene. Dels virkede den oxideret, og det gjorde ikke godt for saison karakteren, og dels tog hvidvins karakteren for meget over. Cantillon med læder, træ og funkyness vandt på point, men var, ligesom saison’en, tæmmet. 

Jeg hastede videre ud og besøge barer og smage øl i Bruxelles, og afprøvede derfor ikke flere varianter af biere de coupage, men fænomenet biere de coupage  jeg udforske yderligere. Saison og lambik lyder, også, som en perfekt blanding. 

Ordet coupage stammer fra vinens verden. Det betyder en blanding af to vine. Indenfor vinen blander man de de på livet løs. Forskellige årgange, druer og marker. 

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

Tendenser for dansk øl i 2020

Frisk øl bliver en af årets tendenser. Friskhed er en herlighedsværdi ved øllet, som er underkendt i Danmark. En tysk eller tjekkisk øldrikker er døden nær uden sit friske øl.

Hvis jeg skal blive superglad som øldrikker i år, bliver 2020 et comeback for lagerøllet, især den raffinerede drik pilsner i al dens righoldige variation. Ingen skal tage mit håb og min kampgejst (og min naivitet) fra mig!

Jeg ved, at ølrevolutionens modne øl er pilsneren og dens lagerbrødre.

Mens vi venter på lagerøllet, kommer mine forudsigelser for øl på det danske marked anno 2020.

Branding

Branding kommer til at betyde mere og mere for både små og store bryggerier. 

Populært sagt: Hvor det før var kvaliteten og variationen af øllet, som var det vigtigste, er det i dag brandingen. Forvent bryggerier med nyt design, nye flasker/dåser, ny storytelling og markedsføring.

De kvikke bryggerier vil også stramme op på sortimentet, så det ikke stikker af i alle retninger. De kvikke vil fokusere på de typer øl og varianter, som de er bedst til at brygge – og ikke bare på bedste beskub forsøge at følge med ølstrømmen.

Uden en brandingbrain i dit bryggeri kommer du ikke udenfor kommunegrænsen i dagens marked.

De store såvel som mellemstore bryggerier vil skrue op for styrken og antallet af deres sub brands. Så kan du ramme flest mulige målgrupper. Vi har ikke set den sidste Frejdahl (Bryggeri Vestfyen), Dragonfly (Braunstein), Brygmesterens (Fuglsang), BRAW (Nørrebro Bryghus) eller Lottrup (Royal Unibrew). 

Smag

Når Mikkel Borg Bjergsø/Mikkeller proklamerer ”2020. Year of the lager” på Facebook,  bør man tage det alvorligt. Ingen andre er bedre i stand til at forudsige og skabe en ny trend som Mikkel. Som stor tilhænger af, nærmest afhængig af, gode pilsnere, håber jeg, at Mikkel får ret – og vi hermed undgår nogle af ekstremøllene, crazy øl eller såmænd bare en stout med laktose, smutvejen til pseudolækker smag. Jeg ser flere interessante ryk i markedet i retning af lagerøllet, faktisk mest pilsnere. Octopils fra interessante Slowburn Brewing i Hvidovre er et af flere tegn. Mon ikke at ølrevolutionen snart er moden til lagerøllet! 

Ølrevolutionens signaturdrik fortsætter sin never ending succes story og er alfahanbajeren über alles. IPA er gået solo i øllets verden, nærmest blevet en drik i sig selv. Mon ikke at den muterer til nye former efter Brut IPA og NEIPA. Lidt interessant, hvor øltypen bevæger sig hen efter blindgyden med juiceøllen NEIPA. Måske tilbage til den gamle, engelske model for en IPA. Der er en spirende kærlighed til de klassiske øltyper blandt bryggerne. 

Marked

Kan være at der kommer endnu flere nye danske øl på markedet i 2020 end de 1800+ forskellige varianter sidste år, men udvalget bliver reelt ikke større. Det bliver i hvert fald ikke lettere at få fat i de mange øl i de fysiske butikker. Kig fx på hylderne i supermarkedet. Mainsteam over det hele, og selvom det måske ikke virker sådan pga. af de umiddelbart mange brands på hylderne, tager kvaliteten et dyk nedad, igen. Prisen på øllene går umærkeligt ned, og det er en kæmpe fordel for de store bryggerier, som lettere kan styre den slags. Pris fremfor kvalitet og variation er kongekriteriet for øl i supermarkederne, ølrevolution eller ej.

De små bryggerier er på tålt ophold. Den strategisk smarte udmelding fra de store bryggerier er, at det er godt for branchen, at der er så mange og så forskellige bryggerier landet over. Det giver liv og udvikling…. bare bryggerierne forbliver små, og det tyder alt på.

Netbutikkerne får endnu mere succes i år – og det er chancen for bl.a. de mindre og nye bryggerier, for så kan de nøjes med at levere deres øl til netbutikkerne. Netbutikkerne er dog stadig små og sekteriske. Øllets Phillipson Wine lader vente på sig, men vil komme i år eller næste år. 

Konkurrencen bliver strammet endnu engang. Bryggerne må lave andet end deres kerneforretning at brygge øl for at holde gang i . Udover også at producere sodavand, cider, andre alkoholiske drikke, etc., vil der så småt dukke flere bryggier op med egne taprooms. Amager Bryghus åbnede fx to taprooms i København sidste år. Åben lukker op for deres taproom i Aarhus til (måske) marts. 

Hvad mon der i øvrigt sker, når AB InBev, verdens største bryggerikoncern med en tredjedel af verdensmarkedet, vågner til dåd i Danmark? For to år siden etablerede de et nordisk hovedsæde, og der er udgået dekret om, at det danske marked skal penetreres, okkuperes. Men invasionen med Leffe, Hoegaarden, Budweiser, Becks, Corona og de andre superbrands lader vente på sig. Jeg tør næsten ikke nævne det, men det ville da ikke være uinteressant, hvis AB InBev skød øl på markedet fra nogle af de mange amerikanske craft beer bryggerier, som bryggerigiganten har købt i løbet af de seneste ti år, fx Goose Island og Wicked Weed.

Friskhed

Friskhed bliver mere og mere et konkurrenceparameter. To Øl, Åben og Herslev opererer eksplicit med frisk øl, men ingen bryggerier har for alvor markedsført sig med det. Mærkeligt nok, for det findes ikke noget bedre end friske øl, og forbrugerne elsker det. Tank pub fænomenet fra Tjekkiet med friske, upasteuriserede og ufiltrerede pilsnere er ved at brede sig til andre lande, og er et perfekt eksempel på, hvor stærkt et kort i konkurrencen, friskhed kan være.

Klima

Klimadagsordenen begynder at slå igennem.  De store bryggerier har for længst læst på lektien, men de små og mellemstore bryggerier har ikke endnu omfavnet klimadagsordenen. Vi får endnu mere fokus på terroir-baserede og bæredygtige bryg. Øllene bliver også deklareret mere minutiøst med Co2-regnskab og det hele. Forbrugerne ønsker ikke bare at drikke, men også kende øllet til bunds for at kunne vurdere, om øllet er klimavenligt. 

Alkoholfrie øl 

Ja, de kommer, nær-øllen alkoholfri øl, som måske er tidens mest hypede øltype, kommer, men ikke med den kraft, som branchen stiler efter. Alkoholfrie øl har potentialet til at blive en game changer af de helt store. Hvordan fx retfærdiggøre, at man har lyst til en øl med alkohol, masser af fed, aromabærende alkohol, hvis der fås alternativer, som er ligeså gode, måske bedre!? Hvorfor kommer de alkoholfrie øl ikke buldrende? Fordi de ikke smager godt nok. Til Forbrugerrådet TÆNK, Motor (FDM) og Alkohol & Samfund har jeg anmeldt tæt på 50 varianter af denne max hypede type øl, og aldrig har jeg smagt én, som er tæt på the real deal. 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , | Leave a comment

Årets øloplevelse: Foersters Feine Biere

Der er ligeså hyggeligt indenfor. I et stille nabolag i Berlin-Steglitz ligger den bedste ølbar, hvis du er til tyske øl.

Hvis du har besøgt de imposante, legendariske og charmespændte barer og bryggerier i fx München, Bamberg, Køln og Düsseldorf, vil Berlin skuffe. 

Det vil dog være forkert at sige, at selve øllet skuffer i Berlin. 

Der er så mange steder, så mange øl, ikke mindst tyske øl, min måske største passion som ølelsker. God stemning er ikke svær at finde. 

Men det ville måske være mere rigtigt at skrive, at det lokale øl i Berlin aldrig når helt op og skraber skyerne. Jeg er klar over, at der er omkring 40 bryggerier i byen. Så min påstand er måske lidt hurtig.

Men er der fx et bryggeri, som du vil rejse langt efter? Er der en Zum Spezial, Ayinger, Uerige eller Päffgen?

Der er naturligvis gode ølbarer. 

Det er der i alle større byer i Europa i dag. Masser.

Det eneste claim to fame som øldestination for alvor er vel  Internationales Berliner Bierfestival – og måske et par steder, som jeg har overset, siden jeg var i Berlin første gang i 1988. 

Men derfor kan jeg vel godt være vild med Berlin. 

I januar fandt jeg endnu en grund til at ville til Berlin, en ølbar af Guds nåde og herlighed. 

Oven i købet er det en ølbar, som specialiserer sig i tysk øl, og det er med lidt modvilje, at jeg deler mit ’hemmelige’ ølsted for dig: 

Foersters Feine Biere, Bornstrasse 20, Berlin-Steglitz. 

Sven Foerster, ølsommelier og indehaver af Foersters Feine Biere sammen med sin bror Marco.

Kåringen af Årets øloplevelse er et led i Danish Beer Blog Awards 2019 .

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

Årets udenlandske bryggeri: Wayfinder Beer

Så er der party for lagerølsentusiaster. Endnu en pilsner fra Wayfinder Beer, Portland (OR)

Wayfinder Beer, Portland (OR), er mit bud på Årets udenlandske bryggeri 2019.

Der er mange andre sublime bryggerier out there, men Wayfinder Beer er fx nok det bryggeri, jeg mest har lyst til at genbesøge efter mine researchrejser til Oregon, Franken og Tjekkiet i forbindelse med min pilsnerbog ‘Den nøgne øl’. Og det er, skulle jeg hilse og sige, rigeligt til at opnå anerkendelsen Årets udenlandske bryggeri.

Wayfinder er specialister i lagerøl, især de lyse, og med deres kompetence og helt igennem cool brand viser de vejen frem for øllet, for mon ikke at ølrevolutionen er moden til de nøgne øl, lagerøllene.

BeYOB, en dobbelt bock på 7,7 procent. Brygget med bl.a. fire gange dekoktion.

Det er let at få brygmestre til at indrømme, at de elsker pilsner. Men det har, indtil nu, været svært at få dem til at springe ud og brygge en øl med velsmag, ikke mersmag, som ellers har været dogmet i ølrevolutionen.

Hos brygmester Kevin Davey og Wayfinder Beer er man fordomsfrie. En af styrkerne ved brandet. Kevin Davey har fx brygget ris pilsner (Japanese rice lager), som hidtil har været bandlyst under ølrevolutionen. Måske fordommene så småt er ved af falde. Forleden under et besøg hos Kihoskh, Københavns bedste ølbutik, så jeg hele to varianter af Japanese rice lager, Rising Sun fra engelske Vocation og Hayabusa Lager fra amerikanske Beachwood.

Terrifica, en norditaliensk pilsner inspireret efter Tipopils (Birricifio Italiano)

I ‘Den nøgne øl’ udtaler Kevin Davey bl.a.:

“Der er masser af smag og kvalitet i en pilsner til at tilfredsstille den mest kræsne øldrikker. Mit indtryk er, at bryggerne i dén grad søger mod pilsneren for at udforske øllets essens – det enkle øl på et højt niveau. Det skyldes, at bryggerne er blevet mere modne.”

Det trækker ikke ned, at Kevin Davey danner par med Lisa Allen, brygmester på Heater Allen, McMinville (OR). Pils fra Heater Allen har i flere år været den højest ratede pilsner på Ratebeer.

Kåringen af Årets bedste udenlandske bryggeri er et led i Danish Beer Blog Awards 2019 .

Wayfinder Beer er den fornemste repræsentant for lagerøllet. Opskænkningerne fejler heller ikke noget.
Way
Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment

IPA er folkelig

En beundret og fejret øl, IPA. I USA hylder bryggerierne og barerne IPA med National IPA Day.

IPA er en urimeligt populær type øl. Ølrevolutionens signaturdrik india pale ale, er blevet folkelig. Mange forbrugere kalder simpelthen en stærk, humlebitter og lys øl for IPA.

Smagen af en IPA, engelsk eller amerikansk type, klar eller grumset som grøftevand, hvid, rød, sort eller whatever, kan være fremragende. Øl er godt.

Det er dog ikke fordi, at IPA er bedre end andre typer øl, at den er blevet så urimeligt populær. 

Den almindelige danske øldrikker kender i dag sådan ca. tre slags øl: 

1. Almindelig øl (pilsner)

2. Classic (wiener)

3. IPA (amerikansk stil)

Bryggere i USA, ølrevolutionens moderland, kan nærmest ikke overleve, hvis ikke der er en IPA i sortimentet, medmindre bryggeriets brand er meget stærkt.

Det samme gælder ølbarerne, craft beer barerne. Selvom der er ca. 100 klassificerede øltyper og øl i tusindvis at vælge imellem, må der være flere IPA’er på menuen – ellers er det op ad bakke for baren. 

Til de store konkurrencer om øl er mindst 25 procent af alle indkomne øl fra IPA-familien. 

IPA er gået solo i øllet verden. Modestrømninger i øllets verden kommer og går, men IPA består, og intet tyder på, at IPA’isterne må gå skuffede hjem fra ølbarerne fremover. Sådan forholder det sig med drikke, som er blevet folkelige. 

Det er umiddelbart tre grunde til IPA’ens folkelighed: 

1. Humle.

Den morderne IPA, den amerikanske, er mildt sagt en humlefokuseret øltype. Humle var den råvare – humle, malt, gær og vand – som nybryggerne i ølrevolutionens begyndelse i USA hurtigst og lettest kunne distancere deres produkter fra industriøllet, og det gjaldt både humlens bitterhed og aromaer. Det er en lidt forsimplet måde at tænke øl på, for der er rigdomme af velsmag i malten, gæren, vandet og, ikke mindst, bryggeprocessen, men sådan hang og hænger det sammen for mange bryggere i dag, selvom markedet er blevet meget mere nuanceret. 

2. Sødme

For at balancere de store mængder bitterhed i en IPA, Double IPA og andre endnu mere  stærke og bitre IPA’er, er sødme nødvendigt, men den væsentlige sødme er overset i den overdrevne fokus på bitterhed. Mange IPA’er er derfor meget søde. Sødmen er den smag – sød, sur, salt og bitter – som instinktivt de fleste mennesker kan lide.

3. 

Kult 

IPA er kult. Og det er den væsentligste årsag til, at IPA er blevet folkelig. De bryggerier og influencers, som sætter dagsordenen i øllets verden, har ophøjet IPA til en kult. IPA er blevet så manifest hos det øldrikkende publikum, at det nærmer sig det absurde. IPA er blevet et trylleord for succes. Derfor kom en lys, juiceagtig og uklar øl, som blev opfundet af et bryggeri i New England fx ikke til at hedde en New England Ale eller noget andet kedeligt, men New England India Pale Ale. Hvad mon det næste medlem af IPA-familien kommer til at hedde?

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Fake brews

Pastrami sandwich, uhm vulgær og lækker. Sandwichens svar på tyrefægtning – enten slår du kødbjerget ihjel eller det slår dig ihjel. Det bedste man kan sige om Pastrami Pils fra Shmaltz Brewing er, at der ikke er pastrami i.

Hvad bliver det næste, som bryggerne vælger at krydre deres øl med for at gøre øllet nyt, grænseoverskridende, crazy, whatever?

Pommes frites?

Nope, dén er taget. 

Grillkylling?

Nope, også taget. 

Testikler? Fra en hval eller en tyr. Vælg selv

Bryggerne har been there, done that!

Ikke nødvendigt, at jeg også nævner peberrod og saltagurker, vel?!

Bryggernes slavelignede forhold til 24/7 at finde på nye, ’crazy’ øl må stoppe. 

Jeg er med på, at den slags øl hænger sammen med markedsføring, en happening fra en frustreret brygger og et (desperat) udtryk for, at der, koste hvad det vil, må brygges nyt øl. 

Men det er jo ikke grænseoverskridende, crazy og nyt, men bare smådumt og vulgært. Det er fake brews.

I bedste fald er de mange ’crazy’ øl en harmløs stiløvelse, i værste fald skræmmer det forbrugerne væk fra øllet, også det gode øl, og over til de mange andre konkurrerende drikke, fx vin. 

Tilsætning af smagsgivere er ikke nyt i øllet. Urter, bær, blomster, plantedele og andre botaniske gaver til smagen er anvendt i langt størstedelen af øllets historie. 

Men jeg har intet imod smagsgivere, slet ikke. Med Ny Nordisk Øl var jeg med til at promovere smagsgivere fra det danske terroir i øl. 

Jeg har noget imod fake brews. 

Ølrevolutionens dogme om, at anything goes er løbet løbsk.

Bryggerne drikker næppe selv deres fake brews. Jeg tror fx ikke, at bryggerne fra Shmalz Brewing i New York drikker deres Pastrami Pilsner med bl.a. peberrod, sennepsfrø og kommen. 

Det bedste man kan sige om Pastrami Pilsner er, at der ikke er pastrami i den. 

Jeg tror næppe, at nogen drikker en Pastrami Pilsner – udover alle tickerne, sværmene af tickere. 

Det er navnet på dem, som drikker tre dråber af en ny øl, fælder sin dom på Untappd, hælder resten ud og skynder sig videre til næste nye øl.

Bryggerne er trætte af at være slaver af det uendelige nyhedsræs. Selv ellers hæderlige bryggere er faldet for fristelsen og har begået et crazy bryg eller to. Jeg har ondt af de bryggere, som lider under, at de – nu igen – skal finde på et eller andet ’originalt’ for at tækkes nyhedsfetichisterne blandt de radikaliserede ølentusiaster. 

Men der er ikke tale om originale øl, og da slet ikke tale om en naturlig udvikling af øllet, snarere er det et freak show, som ikke gavner det gode øl. 

Giv mig den ægte vare, og giv mig den velbrygget. Den ægte vare er de 100+ øltyper, som Beer Judge Certification Program p.t. har registreret. 

Det er alt rigeligt. 

Giv mig en øl, som er tro mod øllets sjæl og de fire byggestene – malt, smagsgivere (herunder humle), gær og vand – som kan give meget velsmag, og som er grunden til, at jeg for snart mange år siden blev ølelsker.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment